guide - Byggeskadefonden

gængeligt på fondens hjemmeside, gør det muligt at vurdere levetiden på
tag, facader og vinduer, hvor der især er besparelser at hente, hvis de projekteres
og udføres rigtigt fra begyndelsen.
bygherrenøgletal
Fra 2010 blev der indført krav om generering og offentliggørelse af bygherrenøgletal
og dermed er der nu krav om nøgletal for alle byggeriets parter i
det almene boligbyggeri. Hensigten er at nøgletallene skal bidrage til at
skabe en evalueringskultur i byggebranchen, der kan synliggøre kvalitet og
mangler. Det er Byggeskadefonden som skal offentliggøre nøgletallene, og
til det formål har fonden udviklet en model, der ud over mangler, overholdelse
af pris og tidsfrister, energiforbrug og kundetilfredshed, også skal
vurdere det færdige produkt – altså byggeriet og dets omgivelser.
Vurderingen foretages af to sagkyndige, udpeget af Byggeskadefonden,
blandt bygherrer, der selv opfører alment nybyggeri. De foretager en subjektiv
bedømmelse af bebyggelsen, udearealer, bygninger og boliger på en
skala fra 1-5, som udgør nøgletallene, og ser blandt andet på om bebyggelsen
er arkitektonisk spændende og tilpasset omgivelserne, om der er trygt
og om tilgængeligheden er i orden. Desuden vurderes de valgte materialers
arkitektoniske og byggetekniske kvalitet og robusthed, ligesom boligernes
indretning og tekniske installationer kommer under lup. Endelig er der mulighed
for at uddele smiley’er til forhold som er særlige gode eller ringe.
byggeskadeforsikring af renoveringsprojekter
Med virkning fra juli 2011 omfatter Byggeskadefonden også hele renoveringsområdet
i det eksisterende almene boligbyggeri, med over 550.000
boliger. Baggrunden for beslutningen er, at renoveringsomfanget i den almene
boligsektor har været stærkt stigende i de senere år og forventes at
stige yderligere i de kommende år, ikke mindst i forbindelse med nødvendige
energirenoveringer. Ordningen bliver obligatorisk for de renoveringsprojekter,
der får støtte fra Landsbyggefonden eller får kommunal og statslig
støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger.
For øvrige renoveringer gøres det frivilligt at blive omfattet af ordningen,
men det forudsætter, at renoveringen medfører forbedringer og/eller fornyelser,
og at arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. Bygningsejerens
bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen bliver som
ved nybyggeri 1 % af de samlede udgifter til renoveringsprojektet.
kvalitetssikringen har givet resultat
Fra 2001 og frem har Byggeskadefonden kunnet konstatere, at kvalitetssikringsarbejdet
for alvor har fået effekt og andelen af byggerier med væsentlige
svigt har siden da ligget i størrelsesordenen 2-4 % af samtlige eftersete
byggerier. En væsentlig forklaring på den positive udvikling er, at
arbejdet med at kvalitetssikre projektering og udførelse nu er blevet en del
af det almene boligbyggeris såkaldt alment tekniske fælleseje.
Udfordringen fremover bliver at bygge videre på de indvundne erfaringer og
anvende dem i forbindelse med byggeriets fortsatte industrialisering og effektivisering
– der kan også i fremtiden opstå uheldige konsekvenser af at
bygge billigt. Også ny lovgivning kan få betydning for udformningen af byggetekniske
detaljer, som på langt sigt kan udvikle sig til svigt. Således har
det vist sig at tilgængelighedsbestemmelsernes krav om niveaufri adgang,
ofte resulterer i problematiske udformninger af sokkelkonstruktionen. Endelig
kan de skærpede krav til energibesparelser få betydning, fordi reduceret
varmeforbrug og lavere luftskifte kan få konsekvenser for indeklimaet
og fugtniveauet i boligbyggeriet. Der er med andre ord også i fremtiden
stærkt brug for helhedstænkning.
17
arkitekturtendenser
2000erne
nypragmatisme
ekspressionisme
mega-strukturer
computer arkitektur
energiarkitektur
Gyldenrisparken, København