guide - Byggeskadefonden

udbudskontrolplan Kvalitetssikring i udførelsesfasen er først og
fremmest entreprenørens sag. Ikke mindst for skjulte bygningsdele gælder,
at dokumentationen udarbejdes, afgives og kontrolleres løbende. Udbudskontrolplanen
bør som minimum angive krav til entreprenørens dokumentation
m.h.t. form, systematik, arkivering, anvendte materialer, udførelse,
driftsprøver m.v. samt krav om behandling af kvalitetssikring på byggemøder
og i byggemødereferater.
entreprenØrens kontrolplan På grundlag af udbudskontrolplanen
udformer entreprenøren sin egentlige kontrolplan, der mere detaljeret fastlægger
kvalitetssikringen under udførelsen. Dokumentation, der skal forelægges
bygherren, kan være opdelt i aktiviteter, som bygherren skal inspicere
eller godkende, og aktiviteter, som bygherren blot skal have lejlighed
til at følge.
bygherrens tilsynsplan Selvom kvalitetssikring i udførelsesfasen
først og fremmest er entreprenørens sag, er der behov for en samlet overordnet
indsats fra bygherrens side for at sikre, at de mange enkeltydelser
bliver til et færdigt byggeri med den tilsigtede kvalitet. Der skal derfor udarbejdes
en plan for bygherrens tilsyn med entreprenørens udførelse af
byggeriet. For totalentrepriser betyder det, at bygherrens tilsyn som minimum
skal omfatte, at materialer og udførelse svarer til totalentrepriseaftalen.
For fag- og hovedentrepriser bør tilsynsplanen udarbejdes samtidig
med projekteringen.
Tilsynsplanen skal sammenfatte behovet for tilsyn, herunder hvor store
ressourcer, der skal bruges på tilsynet, og hvordan de skal fordeles. Når de
enkelte dele er færdigprojekterede, bør tilsynsplanen revideres med hensyn
til tilsynsfrekvens og indsatsområder.
vanskelige og risikobehæftede forhold Både udbudskontrolplanen
og tilsynsplanen skal have fokus på forhold, hvor det er sandsynligt, at
der opstår fejl under udførelsen. Det gælder f.eks. forhold, der erfaringsmæssigt
er vanskelige at udføre fejlfrit, og som stadig findes i projektet,
selvom de blev påpeget i projektgranskningen. Der skal især være fokus på
forhold med stor byggeteknisk risiko – d.v.s. hvor der er stor sandsynlighed
for udførelsesfejl, som vil få store konsekvenser. Sådanne forhold bør også
fremgå af risikoerklæringen.
Vanskelige forhold kan f.eks. være sikring af dampspærretæthed i kassette-
og fladeelementbyggeri, undertages afslutning ved tagfod, kip og gavle,
skotrendeudførelser og inddækninger ved kviste og gavle samt gennemføringer
i undertage og dampspærrer.
systeMleverancer Efterhånden er det blevet almindelig praksis at udbyde
en lang række bygningsdele og processer i byggeriet som systemleverancer,
og det stiller særlige krav til præcisering af, hvem der har ansvaret
for tilsyn med produktion og med indbygning af leverancen.
Der kan indgås særskilt aftale med systemleverandøren om projekteringsansvaret
for systemleverancen. Ellers har den projekterende ansvaret.
Den projekterende har under alle omstændigheder ansvaret overfor bygherren
for systemleverancens sammenhæng med resten af byggeriet.
57
anbefalinger 24
Læs mere på:
www.byggeskadefonden.dk