Mål og Rammer for Dagtilbud - Lyngby Taarbæk Kommune

LAYOUT: TERESA THOMSEN, PÆDAGOGISK CENTER.
TRYK: PÆDAGOGISK CENTER. OPLAG: 10 STK. JANUAR 206.
BØRNE– OG FRITIDSFORVALTNINGEN, LYNGBY-TARBÆK KOMUNE. W.LTK.DK.
MÅL
og
RAMMER
for dagtilbudenes arbejde
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

FORORD
FORORD
Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af denne
udgave af Mål og rammer er der skabt et godt fælles
grundlag for dagtilbudenes udarbejdelse af egne konkrete
kvalitetsmål.
Den hidtidige Mål og rammer for dagtilbudenes arbejde
var fra 1999.
Den har været et godt grundlag og inspiration for udviklingen
på daginstitutionsområdet, og der er opnået
mange gode resultater.
I 2002 blev der taget initiativ til en temadag for forældre,
ledere og politikere, hvor det blev besluttet, at forældrebestyrelserne
skulle melde tilbage om, hvilke værdier
kvaliteten i dagtilbudene bør indeholde.
Arbejdet resulterede i projektet Kvalitet i dagtilbudene
(KID).
Herefter blev der nedsat en redaktionsgruppe med
repræsentanter fra Småbørnsrådet, ledere, medarbejdere
og de faglige organisationer, der skulle udarbejde
nyt forslag til Mål og rammer.
Det var den almindelige holdning, at den eksisterende
Mål og rammer indeholdt mange gode elementer,
som også skulle indgå i det reviderede forslag, men
at en ændring af sproget og en ajourføring til den
aktuelle pædagogiske virkelighed kunne være påkrævet
i flere af afsnittene.
Desuden skulle de nye bestemmelser om pædagogiske
læreplaner indgå.
Jeg håber, at Mål og Rammer kan
inspirere til fortsat kvalitetsudvikling i
dagtilbudene til glæde for børn og
forældre.
Maj 2005,
Rolf Aagaard-Svendsen
Borgmester
2
INDLEDNING
INDLEDNING
Der er en tredeling af ansvarsfordelingen i dagtilbudene.
Lederen af institutionen har det pædagogiske
ansvar og ansvaret for den daglige drift.
Forældrebestyrelsen godkender principper for
institutionens arbejde og har indstillingsret i forbindelse
med ansættelse af det pædagogiske
personale. Kommunalbestyrelsen, der har det
overordnede ansvar, skal føre tilsyn med dagtilbudene
samt fastsætte mål for hele dagpasningsområdet.
De tre parter – lederen, forældrebestyrelsen og
Kommunalbestyrelsen – udgør altså tilsammen
den enhed, der skal træffe beslutninger om dagtilbudene.
I samarbejdet mellem de forskellige
beslutningsniveauer er dialogen helt central og
spiller en afgørende rolle for kvaliteten i det
enkelte dagtilbud.
Dagtilbudene udgør en vigtig del af børns liv.
Derfor er en klar ansvarsfordeling og dialog centrale
i forhold til samarbejdet mellem hjem og
dagtilbud. Ansvarsfordelingen mellem forældre
og medarbejdere skal være tydelig for det enkelte
barn, dvs. ”hvem bestemmer/gør hvad i forhold
til mig”? Dette får barnets to verdener til at hænge
sammen.
I de overordnede mål og rammer for dagtilbudene
i Lyngby-Taarbæk Kommune er dialogen sat i
centrum i forhold til børnenes udvikling og trivsel.
Desuden er der sat særlig fokus på rummelighed,
både i forhold til de fysiske rammer og i forhold
til at rumme børn, der kræver særlig støtte
og hensyntagen. I målene for det pædagogiske
arbejde er det beskrevet, hvilke indsatsområder
dagtilbudene skal vægte de kommende år for at
skabe helhed, mening og sammenhæng i børnenes
hverdag.
- Børn, som udstråler glæde, tryghed, nysgerrighed
- børn, som er tillidsfulde,
EFTERSKRIFT
EFTERSKRIFT
- børn, som har lyst til ”at være med” - til at lege, lære
og virke sammen med andre,
er børn, som har et godt fundament.
Ved at lytte til børnene og iagttage dem, får vi den
allerbedste måling af kvaliteten i deres hverdag.
11

10
Børn i en udviklingskultur
Det er de voksne, der skaber rammerne for børns
liv. Der skal være helhed i børnenes tilværelse i
institutionen, i samarbejdet med forældrene og i
overgangene i børnenes liv. Udgangspunktet er, at
barnet besidder en naturlig nysgerrighed og er
kundskabssøgende.
VÆRDIGRUNDLAG
VÆRDIGRUNDLAG
Børns hverdag skal foregå i et miljø præget
af udvikling, hvor der ydes en aktiv indsats
for at give dem gode betingelser for socialt
samspil, trivsel, sundhed, personlig udfoldelse
og læring på barnets præmisser.
Kulturen og samværet i dagtilbudene skal
baseres på udvikling af det hele menneske.
Det enkelte barn skal gives mulighed for at
kende og udfolde sit fulde potentiale, opnå
forståelse af omverdenen og erhverve evne
til at begå sig i den. I denne forståelse indgår
at opfatte andre som ligeværdige uanset
køn og andre forskelle og at se mangfoldighed
mellem mennesker som en ressource.
Dagtilbudenes udvikling skal ses i det perspektiv,
at samfundet er i en proces af konstant
forandring. Udviklingen af det enkelte
dagtilbud skal derfor tilrettelægges, så der
er overensstemmelse mellem målsætningen
i dagtilbudet og de krav og forventninger,
der skabes som følge af samfundsudviklingen.
Kvaliteten af hverdagen i institutionen skal
således udvikles gennem en målrettet planlægning
og handling med efterfølgende evaluering,
hvor børns synsvinkler inddrages i
dialogen mellem forældre, pædagoger og
politikere.
3

4
Udformningen af de overordnede rammer
er en forudsætning for, at målene for det
pædagogiske arbejde kan blive indfriet.
Der bliver således tale om en helhed i den
indsats, som dagtilbudene skal udøve som
en integreret del af den samlede indsats
på børneområdet.
Dagtilbudsstrukturen
Dagtilbudsstrukturen skal fastlægges således,
at lokale behov søges tilgodeset og udviklet
i takt med ændringer i behov.
Det enkelte barns institutionsliv skal tage
sit udgangspunkt i forældrenes ønske om
en plads i nærmiljøet samt barnets muligheder
for etablering af venskaber i de nære
omgivelser.
Der tilstræbes et varieret udbud af dagtilbud
for 0 - 6-årige, der rummer dagpleje,
vuggestuer, børnehaver og børnehuse
suppleret med alternative dagtilbud
(eksempelvis Frit valg-ordningen).
Der skal i forhold til pasningsgaranti være
oprettet et tilstrækkeligt antal pladser, så alle,
der har et pasningsbehov, kan få det opfyldt.
Fysiske rammer
OVERORDNEDE OVERORDNEDE RAMMER RAMMER
RAMMER
Den overordnede planlægning af de fysiske
forhold sker efter de lovmæssige krav,
men afhænger også af, hvilke muligheder
for udfoldelse politikere, forældre og fagfolk
beslutter, at der skal være.
I Lyngby-Taarbæk kommune skal de fysiske
forhold understøtte de pædagogiske
visioner, dvs. tage afsæt i at barnet er et
aktivt handlende menneske, der har brug
for udfoldelse, mangfoldighed, tryghed,
sundhed samt plads og rum til også at
være sig selv.
Der skal gives rum til fysisk aktivitet, sanseoplevelser,
leg og læring samt fordybelse
og relationer, så det enkelte barns behov
tilgodeses.
Børn med særlige behov
Som udgangspunkt må læringsmålene
for børn med særlige behov i almindelig
dagpasning (ikke ressourcegrupper/
specialgrupper), være de samme som for
de andre børn.
Sårbare børn får ikke altid det samme ud
af de planlagte/målrettede aktiviteter i
børnegrupperne som de andre børn. På
den baggrund vil det være af betydning
for disse børns læring, at der ud over
”gruppetilbudet” tilrettelægges aktiviteter,
der har alternative indfaldsvinkler i forhold
til de opstillede mål, således at børn med
særlige behov kan nærme sig læringsmålene
ud fra en mere individuelt orienteret
ressourcetænkning sammen med kendte,
stabile voksne, der er lydhøre i kontakten
og kommunikationen med både børn og
forældre.
Overgange i børns liv
Dagtilbud, skoler, klubber og fritidstilbud
udgør i dag et meget væsentligt element i
børns liv. Børn tilbringer meget af deres tid
uden for hjemmet, og de offentlige tilbud
har en voksende betydning for barnets
trivsel og opvækstbetingelser. Derfor må
disse overgange gøres så naturlige og
overskuelige som muligt for det enkelte
barn og dets familie.
Der er både tale om daglige overgange
mellem hjem og dagtilbud og aldersbetingede
overgange mellem dagpleje/
vuggestue til børnehave og fra børnehave
til skole, herunder skolefritidsordning.
De daglige overgange mellem hjem og
dagtilbud er naturligvis præget af forskelligheder
i de to områders kulturer.
Det er dog væsentligt, at mødet mellem de
to kulturer sker i gensidig respekt mellem
forældre og personale. Dette møde er en
del af det gode samarbejde mellem hjem
og dagtilbud. Det er derfor vigtigt, at der for
disse overgange opstilles rammer for gensidige
forventninger og praksis.
En særlig indsats kræves ved barnets og
familiens første møde med daginstitutionen.
Når barnet skal skifte institution – fra
dagpleje/vuggestue til børnehave og fra
børnehaven til skole, herunder skolefritidsordning
– er det af stor betydning for barnets
videre forløb, at overgangen sker så
veltilrettelagt som muligt.
S
For at magte omstillingen kræver det, at
barnet har tilegnet sig forskellige kompetencer.
Det skal lære nye sociale spilleregler
og tilegne sig kompetencer på en anderledes,
uvant måde. Det er derfor vigtigt, at
de enkelte miljøer samarbejder og tydeliggør,
hvad barnet skal have tilegnet sig inden
et skift, og at det sker i samarbejde med
forældrene.
Ud over samarbejdet omkring det enkelte
barn er det væsentligt, at vidensdeling
blandt medarbejderne prioriteres, således
at man gensidigt lærer hinandens rammer
og kulturer at kende for på den måde at
kunne imødekomme børnene, når de skifter
miljø.
Sundhed
De pædagogiske principper for sundhed
skal tage udgangspunkt i en helhedsopfat-
telse af det enkelte barn og omhandle
fysisk, psykisk og social velvære. Indsatsen
på området skal medvirke til at fremme
børnenes sundhed.
I indsatsen forventes det derfor, at der
lægges vægt på at støtte og fremme sunde
kostvaner og sund levevis hos børnene. At
fysisk udfoldelse og styrkelse af kroppen
indgår som et naturligt led i hverdagen,
samt at der skabes tæt kontakt til naturen
med udnyttelse af de oplevelser, fysisk og
sansemæssigt, som oplevelser i naturen
kan byde på.
9

8
Pr. 1. august 2004 trådte ny lovgivning om
pædagogiske læreplaner i dagtilbud i kraft.
Det enkelte dagtilbud skal ifølge lovbestemmelsen
udarbejde læreplaner med udgangspunkt
i seks temaer:
• sprog
• sociale kompetencer
• personlige kompetencer
• kulturelle udtryksformer
• værdier, natur og naturfænomener
• krop og bevægelse
Læringen i dagtilbudet skal tage udgangspunkt
i, at barnet lærer gennem aktiv deltagelse
i sociale sammenhænge i et positivt og
meningsfyldt samspil med andre mennesker.
- Barnet lærer nyt ved at agere, udforske,
opleve og handle alene eller i samspil med
andre børn og personalet.
Legens elementer som motivation, nysgerrighed,
afprøvning, fordybelse, koncentration,
fantasi og forestillingsevne er også vigtige
elementer i en god læreproces. Herudover
er det af stor betydning for al læring, at den
voksne er opmærksom på, at barnet har
brug for rum og tid til ro og fordybelse, for at
aktiviteter, rutiner og leg kan give erfaringer.
Læring er lig med udvikling. Der er nøje
sammenhæng mellem at lære og at lege,
når det handler om børnene i dagtilbudene.
SS
Omsorg
En af forudsætningerne for barnets udvikling
og personlighedsdannelse er, at det
anerkendes som en unik person med egne
særlige forudsætninger, og at de voksne
forholder sig til barnet, som det er – og
tager udgangspunkt i barnets behov både
på det følelsesmæssige og på det fysiske
område.
Det er omsorg at hjælpe barnet med at
forstå sin plads i familien og i samfundet.
Det er omsorg at være sammen med barnet
så det mærker, at det er elsket og
værdsat. At acceptere barnets følelser er
ligeledes omsorgsfuldt, eksempeltvis ved
at trøste og alligevel stå fast på, hvad man
selv mener, er bedst for barnet. Omsorg
handler også om at give barnet gode sundhedsvaner
og skabe rum til fysisk udfoldelse.
At give barnet leveregler for hvordan man
er sammen med andre mennesker, styrker
barnets sociale kompetencer og hermed
selvværdet.
Både forældre og personale i dagtilbud
kan have forskellige livsformer og værdier
og hermed forskellige indfaldsvinkler til
barnets behov. Dette kræver både rummelighed
og en professionel holdning til samarbejdet.
Forældre har især deres eget
barn i fokus, mens personalet også må
forholde sig til gruppen af børn. Det indebærer,
at ansvaret for barnets omsorg er
et fælles ansvar.
For de børn, der er tosprogede, må der tilrettelægges
særlige sprogaktiviteter, der
udvikler ordforråd, begrebsdannelse og omverdensbevidsthed.
Aktiviteterne må have
som mål at gøre børnene i stand til at kommunikere
med både børn og voksne på et
alderssvarende dansk.
Det er væsentligt hvad angår de fysiske rammer
og de pædagogiske mål at tilgodese
såvel det enkelte barns som hele gruppens
behov.
Børns kulturelle baggrund skal respekteres
og give anledning til nysgerrighed, der fremmer
den mellemfolkelige forståelse.
Handicap hos børn skal respekteres, så børnene
lærer at se værdierne hos hinanden.
Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer,
så børn med særlige behov kan indgå i et
ligeværdigt forhold til jævnaldrende. De får
herved mulighed for at udvikle de nødvendige
kompetencer for at tage ansvar for eget liv
og medansvar for andre og det omgivende
miljø.
Sundhed
Rammerne og dagligdagen i dagtilbudene
skal indrettes og tilrettelægges på en måde,
så sundheden – den fysiske og mentale -
fremmes hos børnene og infektionssygdomme
forebygges. Dagtilbudet skal skabe mulighed
for fysiske aktiviteter, så barnet får
styrket kroppen og det naturlige bevægemønster.
Det forventes, at dagtilbudene
SS
udnytter mulighederne i kommunes grønne
områder til udforskning af naturen, leg
og læring samt oplevelser i det fri, som
styrker krop og sjæl.
Kvalitetsudvikling
Med det formål at opfylde de mål, som er
fastsat af Kommunalbestyrelsen, forventes
den enkelte institution løbende
at gennemføre kvalitetsudvikling af det
pædagogiske arbejde, herunder sørge
for at der sker en løbende ajourføring af
personalets kompetencer.
I den løbende proces omkring kvalitetsudviklingen
kommer opfølgning og dokumentation
ind som vigtige faktorer. Der
skal således som led i den løbende proces
ske en kontinuerlig vurdering af, hvor
dagtilbudet er på vej hen, om de opstillede
mål er nået, og om de er relevante i
forhold til børnenes ressourcer og muligheder.
Hertil kommer vurderingen af,
hvorvidt pædagogikken matcher samfundsudviklingen
og de tendenser, der
følger i kølvandet, og som kan betyde, at
en ændring af værdier, mål, principper og
handleplaner er nødvendige for at modvirke
uheldige tendenser og skabe fornuftig
balance i børnenes liv.
Den kontinuerlige kvalitetsudvikling betyder,
at personalet har en forpligtelse til at
være i udvikling og udvikle metoder til
indsigt og selvrefleksion.
5

6
Det pædagogiske arbejde skal medvirke til,
at børn kan leve op til de krav, de senere
skal møde som borgere i et samfund under
hurtig forandring.
Det er derfor vigtigt at skabe helhed, sammenhæng
og mening for børnene i den tid,
de opholder sig i dagtilbudet med udgangspunkt
i leg og læring i forhold til det enkelte
barn og fællesskabet.
Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen, at
dagtilbudene vægter:
• Samarbejdet med forældrene
• Tidlig indsats over for børn med
særlige behov
• Udvikling af kompetencer gennem
leg og læring
• Omsorg
• Overgange i børns liv
• Sundhed
MÅL MÅL MÅL MÅL FOR FOR FOR FOR DET DET DET DET PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE OG OG OG OG FORÆLDRESAMARBEJDET
FORÆLDRESAMARBEJDET
FORÆLDRESAMARBEJDET
FORÆLDRESAMARBEJDET
Med følgende forventninger inden for de
enkelte indsatsområder:
Samarbejdet med forældrene
Forudsætningen for samarbejdet er en
forståelse for, at det er forældrene, der
har det grundlæggende ansvar for barnets
udvikling og trivsel, og at der i dag er to
samarbejdspartnere, der udfylder omsorgsfunktionen
– forældrene og personalet i
dagtilbudet.
Derfor skal dialogen tage sit udgangspunkt
i forældrenes værdier og ønsker
samt forventninger til deres børns udvikling.
Dialogen bliver således en betydningsfuld
faktor, når bestyrelserne skal godkende
og principper for det pædagogiske arbejde
i dagtilbudet.
Der er forskellige krav og forventninger til
de rammer børn skal vokse op i, og hvilke
mål der skal sættes. – Det er nødvendigt
kontinuerligt at afklare forventninger til
hinanden og til hinandens roller i samspillet
og respektere forskelligheder.
Forældre og personale skal gensidigt orientere
hinanden om, hvad der sker i barnets
hverdag. Personalet skal informere
om pædagogiske mål og metoder samt
vise, at der er en sammenhæng mellem
mål og praksis. Personalet skal forholde
sig professionelt, når eventuelle problemer
drøftes med mulighed for at rådgive og
vejlede forældre.
Tidlig indsats over for børn med
særlige behov
Det er dagtilbudets ansvar i samarbejde
med forældrene at være opmærksom på
børn, der kræver en særlig indsats, således
at det enkelte barn så tidligt som muligt kan
få den hjælp og støtte, som det har behov
for.
Indsatsen kan bestå i at skabe størst mulig
rummelighed i de fysiske og pædagogiske
rammer. Det kan også være gennem inddragelse
af en eller flere fagpersoner –
sundhedsplejerske, fysioterapeut, psykolog,
socialrådgiver, pædagogisk konsulent og
støttepædagog - i samarbejde med dagtilbud
og forældre.
Det er tillige dagtilbudets ansvar, at personalet
er rustet til at støtte det enkelte barns
udvikling og integritet. Personalet i dagtilbudet
skal derfor medvirke til at sikre en helhedsorienteret
indsats for barnet. De skal styrke
barnet i dagligdagen til at udvikle egne kompetencer
og ressourcer i samspil med andre
børn. En målrettet vejledning og indsats
omkring et barn skal altid foregå i samarbejde
med forældrene.
Udvikling af kompetencer gennem
leg og læring
Dagtilbudene skal skabe en kultur, hvor
børnene får styrket deres selvværd og
selvtillid gennem udvikling af kompetencer.
Det betyder, at børnenes potentielle evner
og muligheder – kundskabsmæssige,
følelsesmæssige og sociale - skal udvikles
og styrkes, og der skal arbejdes på, at
børnene får konkrete færdigheder og bliver
i stand til at anvende dem i praksis.
Børnene skal udfordres gennem leg, fysisk
udfoldelse og deltagelse i hverdagslivets
organiserede aktiviteter og rutiner. I legen
trænes hjernens, sansernes og musklernes
samarbejde, dvs. hele intelligenspotentialet
stimuleres. Legen er eksperimenterende,
giver næring til fantasien og
skærper nysgerrigheden og opmærksomheden.
Gennem leg udvikles færdigheder
hos børnene, ligesom socialiseringsprocessen
og evnen til at lære fremmes.
7