Mål og Rammer for Dagtilbud - Lyngby Taarbæk Kommune

More documents

Recommendations

Info

4 Udformningen af de overordnede rammer er en forudsætning for, at målene for det pædagogiske arbejde kan blive indfriet. Der bliver således tale om en helhed i den indsats, som dagtilbudene skal udøve som en integreret del af den samlede indsats på børneområdet. Dagtilbudsstrukturen Dagtilbudsstrukturen skal fastlægges således, at lokale behov søges tilgodeset og udviklet i takt med ændringer i behov. Det enkelte barns institutionsliv skal tage sit udgangspunkt i forældrenes ønske om en plads i nærmiljøet samt barnets muligheder for etablering af venskaber i de nære omgivelser. Der tilstræbes et varieret udbud af dagtilbud for 0 - 6-årige, der rummer dagpleje, vuggestuer, børnehaver og børnehuse suppleret med alternative dagtilbud (eksempelvis Frit valg-ordningen). Der skal i forhold til pasningsgaranti være oprettet et tilstrækkeligt antal pladser, så alle, der har et pasningsbehov, kan få det opfyldt. Fysiske rammer OVERORDNEDE OVERORDNEDE RAMMER RAMMER RAMMER Den overordnede planlægning af de fysiske forhold sker efter de lovmæssige krav, men afhænger også af, hvilke muligheder for udfoldelse politikere, forældre og fagfolk beslutter, at der skal være. I Lyngby-Taarbæk kommune skal de fysiske forhold understøtte de pædagogiske visioner, dvs. tage afsæt i at barnet er et aktivt handlende menneske, der har brug for udfoldelse, mangfoldighed, tryghed, sundhed samt plads og rum til også at være sig selv. Der skal gives rum til fysisk aktivitet, sanseoplevelser, leg og læring samt fordybelse og relationer, så det enkelte barns behov tilgodeses. Børn med særlige behov Som udgangspunkt må læringsmålene for børn med særlige behov i almindelig dagpasning (ikke ressourcegrupper/ specialgrupper), være de samme som for de andre børn. Sårbare børn får ikke altid det samme ud af de planlagte/målrettede aktiviteter i børnegrupperne som de andre børn. På den baggrund vil det være af betydning for disse børns læring, at der ud over ”gruppetilbudet” tilrettelægges aktiviteter, der har alternative indfaldsvinkler i forhold til de opstillede mål, således at børn med særlige behov kan nærme sig læringsmålene ud fra en mere individuelt orienteret ressourcetænkning sammen med kendte, stabile voksne, der er lydhøre i kontakten og kommunikationen med både børn og forældre. Overgange i børns liv Dagtilbud, skoler, klubber og fritidstilbud udgør i dag et meget væsentligt element i børns liv. Børn tilbringer meget af deres tid uden for hjemmet, og de offentlige tilbud har en voksende betydning for barnets trivsel og opvækstbetingelser. Derfor må disse overgange gøres så naturlige og overskuelige som muligt for det enkelte barn og dets familie. Der er både tale om daglige overgange mellem hjem og dagtilbud og aldersbetingede overgange mellem dagpleje/ vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole, herunder skolefritidsordning. De daglige overgange mellem hjem og dagtilbud er naturligvis præget af forskelligheder i de to områders kulturer. Det er dog væsentligt, at mødet mellem de to kulturer sker i gensidig respekt mellem forældre og personale. Dette møde er en del af det gode samarbejde mellem hjem og dagtilbud. Det er derfor vigtigt, at der for disse overgange opstilles rammer for gensidige forventninger og praksis. En særlig indsats kræves ved barnets og familiens første møde med daginstitutionen. Når barnet skal skifte institution – fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehaven til skole, herunder skolefritidsordning – er det af stor betydning for barnets videre forløb, at overgangen sker så veltilrettelagt som muligt. S For at magte omstillingen kræver det, at barnet har tilegnet sig forskellige kompetencer. Det skal lære nye sociale spilleregler og tilegne sig kompetencer på en anderledes, uvant måde. Det er derfor vigtigt, at de enkelte miljøer samarbejder og tydeliggør, hvad barnet skal have tilegnet sig inden et skift, og at det sker i samarbejde med forældrene. Ud over samarbejdet omkring det enkelte barn er det væsentligt, at vidensdeling blandt medarbejderne prioriteres, således at man gensidigt lærer hinandens rammer og kulturer at kende for på den måde at kunne imødekomme børnene, når de skifter miljø. Sundhed De pædagogiske principper for sundhed skal tage udgangspunkt i en helhedsopfat- telse af det enkelte barn og omhandle fysisk, psykisk og social velvære. Indsatsen på området skal medvirke til at fremme børnenes sundhed. I indsatsen forventes det derfor, at der lægges vægt på at støtte og fremme sunde kostvaner og sund levevis hos børnene. At fysisk udfoldelse og styrkelse af kroppen indgår som et naturligt led i hverdagen, samt at der skabes tæt kontakt til naturen med udnyttelse af de oplevelser, fysisk og sansemæssigt, som oplevelser i naturen kan byde på. 9
8 Pr. 1. august 2004 trådte ny lovgivning om pædagogiske læreplaner i dagtilbud i kraft. Det enkelte dagtilbud skal ifølge lovbestemmelsen udarbejde læreplaner med udgangspunkt i seks temaer: • sprog • sociale kompetencer • personlige kompetencer • kulturelle udtryksformer • værdier, natur og naturfænomener • krop og bevægelse Læringen i dagtilbudet skal tage udgangspunkt i, at barnet lærer gennem aktiv deltagelse i sociale sammenhænge i et positivt og meningsfyldt samspil med andre mennesker. - Barnet lærer nyt ved at agere, udforske, opleve og handle alene eller i samspil med andre børn og personalet. Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er også vigtige elementer i en god læreproces. Herudover er det af stor betydning for al læring, at den voksne er opmærksom på, at barnet har brug for rum og tid til ro og fordybelse, for at aktiviteter, rutiner og leg kan give erfaringer. Læring er lig med udvikling. Der er nøje sammenhæng mellem at lære og at lege, når det handler om børnene i dagtilbudene. SS Omsorg En af forudsætningerne for barnets udvikling og personlighedsdannelse er, at det anerkendes som en unik person med egne særlige forudsætninger, og at de voksne forholder sig til barnet, som det er – og tager udgangspunkt i barnets behov både på det følelsesmæssige og på det fysiske område. Det er omsorg at hjælpe barnet med at forstå sin plads i familien og i samfundet. Det er omsorg at være sammen med barnet så det mærker, at det er elsket og værdsat. At acceptere barnets følelser er ligeledes omsorgsfuldt, eksempeltvis ved at trøste og alligevel stå fast på, hvad man selv mener, er bedst for barnet. Omsorg handler også om at give barnet gode sundhedsvaner og skabe rum til fysisk udfoldelse. At give barnet leveregler for hvordan man er sammen med andre mennesker, styrker barnets sociale kompetencer og hermed selvværdet. Både forældre og personale i dagtilbud kan have forskellige livsformer og værdier og hermed forskellige indfaldsvinkler til barnets behov. Dette kræver både rummelighed og en professionel holdning til samarbejdet. Forældre har især deres eget barn i fokus, mens personalet også må forholde sig til gruppen af børn. Det indebærer, at ansvaret for barnets omsorg er et fælles ansvar. For de børn, der er tosprogede, må der tilrettelægges særlige sprogaktiviteter, der udvikler ordforråd, begrebsdannelse og omverdensbevidsthed. Aktiviteterne må have som mål at gøre børnene i stand til at kommunikere med både børn og voksne på et alderssvarende dansk. Det er væsentligt hvad angår de fysiske rammer og de pædagogiske mål at tilgodese såvel det enkelte barns som hele gruppens behov. Børns kulturelle baggrund skal respekteres og give anledning til nysgerrighed, der fremmer den mellemfolkelige forståelse. Handicap hos børn skal respekteres, så børnene lærer at se værdierne hos hinanden. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer, så børn med særlige behov kan indgå i et ligeværdigt forhold til jævnaldrende. De får herved mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer for at tage ansvar for eget liv og medansvar for andre og det omgivende miljø. Sundhed Rammerne og dagligdagen i dagtilbudene skal indrettes og tilrettelægges på en måde, så sundheden – den fysiske og mentale - fremmes hos børnene og infektionssygdomme forebygges. Dagtilbudet skal skabe mulighed for fysiske aktiviteter, så barnet får styrket kroppen og det naturlige bevægemønster. Det forventes, at dagtilbudene SS udnytter mulighederne i kommunes grønne områder til udforskning af naturen, leg og læring samt oplevelser i det fri, som styrker krop og sjæl. Kvalitetsudvikling Med det formål at opfylde de mål, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen, forventes den enkelte institution løbende at gennemføre kvalitetsudvikling af det pædagogiske arbejde, herunder sørge for at der sker en løbende ajourføring af personalets kompetencer. I den løbende proces omkring kvalitetsudviklingen kommer opfølgning og dokumentation ind som vigtige faktorer. Der skal således som led i den løbende proces ske en kontinuerlig vurdering af, hvor dagtilbudet er på vej hen, om de opstillede mål er nået, og om de er relevante i forhold til børnenes ressourcer og muligheder. Hertil kommer vurderingen af, hvorvidt pædagogikken matcher samfundsudviklingen og de tendenser, der følger i kølvandet, og som kan betyde, at en ændring af værdier, mål, principper og handleplaner er nødvendige for at modvirke uheldige tendenser og skabe fornuftig balance i børnenes liv. Den kontinuerlige kvalitetsudvikling betyder, at personalet har en forpligtelse til at være i udvikling og udvikle metoder til indsigt og selvrefleksion. 5
Page 1 and 2: LAYOUT: TERESA THOMSEN, PÆDAGOGISK
Page 3: 10 Børn i en udviklingskultur Det

Mål og Rammer for Dagtilbud - Lyngby Taarbæk Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?