At skabe en meningsfuld dialog! - Videncenter for uddannelses- og ...

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1
Eksamen
CVU Vest (Haderslev)
Maj 2005
Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen
At skabe en meningsfuld dialog!
Rut Rahbek von Qualen
UEV050112
1

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
Indholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse..........................................................................................................................1
Indledning. .......................................................................................................................................2
Dette leder mig frem til følgende problemformulering: ..................................................................3
Om opgavens opbygning. ................................................................................................................3
Mit videoklip....................................................................................................................................3
Historisk aspekt................................................................................................................................4
Kommunikation. ..............................................................................................................................4
Relationer.........................................................................................................................................6
Vejledningsmetoder. ........................................................................................................................6
Afrunding.........................................................................................................................................7
Perspektivering. ...............................................................................................................................7
Litteraturliste....................................................................................................................................7
Indledning.
I mit daglige virke som skolevejleder på 3 folkeskoler, to med 0.-9. klasse og en med 0.-7. klasse,
har jeg kontakt med ca. 340 elever i løbet af et skoleår.
På følgende punkter adskiller vejledning i folkeskolen sig fra de fleste andre former for vejledning:
• Eleverne er mellem 12 og 16 år
• Eleverne har ikke selv ønsket vejledning
• Eleverne har ikke nødvendigvis et problem, der kræver vejledning
• Nogle kender vejlederen rigtig godt, andre kender overhovedet ikke vejlederen
Dette betyder, at vejledningen i vid udstrækning tager udgangspunkt i de nære ting i skole og fritid,
og at formålet bliver, at opnå større kendskab til eleven, og skabe fortrolighed mellem elev og
vejleder.
Mine samtaler foregår på den måde, at jeg altid starter med at komme i klassen, hvor jeg beder
eleverne om at udfylde et samtaleblad (bilag 2), som så danner udgangspunkt for de individuelle
samtaler, jeg har med eleverne.
I nogle tilfælde har eleverne også gennemført et uea-undervisningsforløb med klasselæreren, hvor
de har lavet forskellige ting, som fortæller noget om, hvem de er, og det præsenterer de så for mig
til samtalen.
Eleverne, som jeg møder, er meget forskellige, og det betyder, at samtalerne forløber vidt
forskelligt. Det er min erfaring, at samtalen bliver sværest, når jeg møder elever, med hvem det kan
være svært at opretholde en kommunikation baseret på gensidig ligeværd og dialog.
2

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
Det kan gøre sig gældende på flere måder:
• De svarer kun med ja/nej/ved ikke
• De har generelt svært ved at sætte ord på det de føler, tror- og tænker om sig selv
• De har svært ved at se sig selv/sætte sig selv ind i en social sammenhæng
I samtalen kan det være svært ikke at være styrende, så samtalen kommer til at indeholde det, jeg
finder væsentligt, og samtidig er det også svært at sikre ligeværd i samtalen, på trods af den
asymmetri der altid vil være i samtalen.
Jeg har nu været vejleder i 3 år, og netop denne problemstilling har jeg i de år reflekteret en del
over. Dog uden at nå frem til nogen endelig konklusion. Jeg har i forbindelse med min nuværende
uddannelse til vejleder endelig fundet litteratur og metoder, som peger hen i mod en forklaring på
årsager til og løsninger af mit problem.
Dette leder mig frem til følgende problemformulering:
• Hvordan kan jeg i vejledningssamtalen med den meget fåmælte og indadvendte elev
skabe en meningsfuld dialog og støtte eleven til initiativer i samtalen?
Om opgavens opbygning.
Jeg har valgt at bygge opgaven op omkring den måde spørgsmålene stilles på. Det vil jeg gøre ved
at beskrive mit videoklip, derefter give et kort historisk aspekt, og ved at beskrive kommunikation,
relation og metoder gennem forskellige teorier. Jeg vil i den mundtlige del lave en sammenligning
af de to forskellige samtaleblade (bilag 2 og 3), og det skal lede frem til spørgsmålstyper, der kunne
være løsningen på mit problem.
Mit videoklip.
Videoklippet er lavet sammen med en kollega, som agerer elev. Hun har kun fået at vide, at hun
skulle forestille sig at være en stille og indadvendt elev. Samtalen tager udgangspunkt i det
samtaleblad for 6. klasse, som pt. anvendes i vejledningen.
Jeg har valgt det klip, som viser samtalen omkring punktet: Hvad er dine personlige stærke sider.
Det har jeg gjort, fordi det er min erfaring, at netop dette punkt har mange af eleverne svært ved at
svare på.
Efter at have set klippet igennem og efter at have transskriperet det (bilag 1), er mit første indtryk,
at jeg taler meget, og at Lili næsten ingenting siger. Jeg virker meget talende, styrende og fortravlet.
Der er dog forskel på, hvordan jeg stiller spørgsmålene. Nogle af mine spørgsmål bliver pakket ind i
3

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
en hel del forklaringer, som slører det egentlige spørgsmål, og andre er er kortere, mere tydelige og
åbne. De giver derfor også plads til reflekterende svar.
Historisk aspekt.
Vejledningens historie starter for cirka hundrede år siden. I starten var der tale om en dirigerende og
alvidende vejledning, som ikke gav plads til mellemmenneskelige relationer mellem vejlederen og
den vejledte. Vejledningen havde som udgangspunkt den vejledte som et objekt, der blot skulle
placeres på den rette hylde i forhold til personlige træk og givne krav og betingelser – faktorer.
Efter 2. verdenskrig ændrer arbejdslivets vilkår sig, og det bliver efterhånden nødvendigt også at
ændre vilkårene for vejledning.
Carl Rogers (1902-1987) introducerer en vejledning der ikke er dirigerende, og som bygger på at
den vejledte er et subjekt. Vejledningen er en proces, og vejlederen skal møde den
vejledningssøgende hvor han/hun er. Han når i 1965 frem til, at det er kvaliteten i den
mellemmenneskelige relation, der har den største betydning for, hvordan mødet mellem vejleder og
vejledt forløber. 1
Udviklingen fortsætter op igennem anden halvdel af det 20. århundrede, hvor den konstruktivistiske
vejledning opstår, med R. Vance Peavy som absolut forgangsmand. Han kommer frem til denne
erkendelse: Formålet med vejledningen er at hjælpe mennesker med at evaluere, acceptere eller
ændre aspekter af sig selv, deres forhold til andre mennesker eller de rammer, de lever i. Gennem
vejledningen forsøger mennesker af vælge, forstå eller forbedre vilkårene i deres egen hverdag.
Generelt kan vi visualisere vejledning som en proces, gennem hvilken mennesker hjælpes til at
styrke et sæt interne kriterier for at vælge, beslutte, bedømme og analysere. Vejledning søger
med andre ord at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse – det, der for
tiden kaldes ”empowerment”. 2
Kommunikation.
Kommunikation i bred forstand er mange ting, ja stort set alt hvad der rører sig mellem mennesker.
Man kan tale om en udveksling af information eller budskaber. I ethvert møde mellem mennesker
finder der kommunikation sted, da man ikke kan ikke-kommunikere.
I forbindelse med vejledning er det den interpersonelle kommunikation, der foregår ansigt til ansigt,
det er interessant at beskæftige sig med. For at en sådan kommunikation kan være givende for
begge parter, er der mange forskellige parametre, der skal være opfyldt.
1 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve RUE 2002, side 152.
2 Konstruktivistisk vejledning af R. Vance Peavy RUE 1998 side16.
4

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
For det første skal begge parter ville kommunikationen. Hvis ikke dette er tilfældet vil der opstå en
skævhed i forholdet mellem de to parter. Forholdet mellem disse to parter kan beskrives som en
kommunikationstrekant. 3 Denne trekant består af to parter A og B, som har hver deres perspektiv,
og af C DET FÆLLES TREDJE som er sagen, emnet eller indholdet i kommunikationen, og som er
en foranderlig størrelse. Hvis A og B er i stand til se modpartens perspektiv, og mødes spontant og
uden forbehold, er der mulighed for god kommunikation. Hvis ikke dette lykkes, kan der opstå en
situation, hvor A og B taler forbi hinanden, fordi det sendte og det modtagne budskab afviger fra
hinanden. En sådan situation kan medføre misforståelser.
Når vi kommunikerer med andre, fører vi en ydre dialog, men samtidig med dette fører vi også en
indre dialog med vores egne refleksioner og tanker, ved at holde pauser gives der tid til denne indre
dialog.
Den interpersonelle kommunikation i vejledningen vil bestå af samtale. Hvor det er vigtigt, at
samtale er at tale sammen, altså være i en dialog. For at dialogen skal være givende, skal man turde
stille spørgsmål ind til den andens perspektiv og samtidig være villig til at problematisere sit eget. 4
Det betyder at dialogen bliver undersøgende, læringsorienteret, uforudsigelig og risikofyldt. For at
dette kan lykkes, må man være i besiddelse af bestemte dialogiske kompetencer bl.a. bekræftelse,
empati, kongruens, metakommunikation og perspektivrefleksion. Er disse kompetencer til stede, er
det muligt at skabe en fælles og samhørig forståelse for perspektivforskelle- og ligheder i samtalen.
En dialog er pr. definition symmetrisk, idet begge parter har samme rettigheder og pligter. Men i
vejledningen er dette ikke tilfældet, da vejlederen har en særlig viden, behersker særlige
færdigheder og er tillagt en række særlige opgaver. 5 Dette giver vejlederen et særligt ansvar for, at
samtalen forløber hensigtsmæssigt, og at den vejledte føler sig tryk. Dette forpligter også vejlederen
til at være bevidst om sin egen kommunikation, og 3 grundregler bør være opfyldt nemlig; tal i
første person, tal for dig selv og tal direkte til den person, som budskabet er rettet imod.
Samtalen består ikke kun af de talte ord dvs. det verbale, men også af de nonverbale og de vokale
kommunikationsaspekter. Det verbale er de talte ord, det nonverbale vores kropssprog og det vokale
den måde vi siger ordene på, vores ”personlige melodi”. 6
3 Psykologiske Grundtemaer, Benedicke Madsen side 152-170, Kvan 2002.
4 Psykologiske Grundtemaer, Kristiansen og Alrø side 171-190, Kvan 2002.
5 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002.
6 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002.
5

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
Relationer.
Relationer er de forbindelser, der er mellem mennesker. De kan både være positive og negative. I
forbindelse med vejledningssituationen gælder det om at skabe positive relationer mellem vejleder
og den vejledte. Da relationen i en vejledningssituation handler om, at den vejledte skal øge sine
kompetencer, mens vejlederen skal anvende sin viden og færdigheder professionelt, vil denne
relation altid være speciel. Desuden er relationen oftest tidsbegrænset. Carl Rogers mener, at der er
tre grundlæggende begreber, som har indflydelse på kvaliteten af kontakten i den
mellemmenneskelige relation. 7 Det første er kongruens, som betyder, at der skal være
overensstemmelse mellem det tænkte og det talte. Det næste er empati, dvs. indlevelsesevne og
indføling i forhold til den man er i relation til. Den sidste er grundlæggende accept, og det vil sige,
at man accepterer den andens udsagn og holdninger, også selv om man ikke selv har de samme
holdninger og meninger.
Vejledningsmetoder.
Vejledningssamtalerne i folkeskolen skal opfylde de krav som er opstillet i bekendtgørelse om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. I henhold til §8 stk. 5 skal samtalen tage sit
udgangspunkt i elevernes stærke sider, deres interesser, forventninger til fremtiden og
udviklingsønsker. Dette skal jf. §8 stk. 4 være med til at give elever et tilstrækkeligt grundlag for at
træffe de valg, som har betydning for senere uddannelses- og erhvervsvalg.
Dette, mener jeg, har betydning, når man skal vælge vejledningsmetode eller stil, da det er med til
at fastlåse samtalens indhold. Da det samtidig er store spørgsmål at blive stillet overfor, når man går
i 6. klasse, betyder det også, at måden, både de skriftlige og de mundtlige spørgsmål er udformet på,
har stor betydning for, hvor nemt eller svært eleven har ved at svare på dem.
En metode for mig kan være en bevidst oparbejdet personlig rutine omkring et særligt
kommunikationsmønster, som bygger på de grundtræk som Lindt (1988) har udskilt:
• Indholdet må modsvare samtalens formål
• Verbale og nonverbale kommunikationsaspekter må være tilpasset den vejledte
• Vejlederen må indtage en åben og respektfuld holdning over for vejledte
• Vejlederen må betjene sig af en mangfoldighed af færdigheder og værktøjer
• Vejlederen må være empatisk 8
7 Vejledning ansigt tilansigt af Tove Løve, RUE 2002.
8 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002, side 151.
6

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
Desuden bør man medtænke Carl Rogers betydning af kvaliteten i den mellemmenneskelige
relation. Ud over dette kan man ikke komme uden om at medtænke en konstruktivistisk vejledning,
som skal være med til at sikre den vejledte indsigt i eget leverum, og derved at blive i stand til at
sætte sig selv ind i en social sammenhæng og dermed også i forhold til andre mennesker,
begivenheder og oplevelser.
Afrunding.
Grundlaget for en meningsfuld dialog, hvor begge parter tager initiativer, bliver vejlederens evne til
at opbygge en mellemmenneskelig relation, og kvaliteten af den kommunikation, der finder sted
mellem de to parter. Da vejlederen har særlige forudsætninger for deltagelse i samtalen, ligger
ansvaret for kvaliteten udelukkende hos denne.
Perspektivering.
Omdrejningspunktet for udvikling af vejledningssamtalen bliver de spørgsmål, der stilles, og måden
de stilles på. Jeg vil i den mundtlige del komme ind på forskellige typer af spørgsmål og deres
indvirkning på kommunikationen med udgangspunkt i videoklippet. Desuden vil jeg sætte dette i
forhold til det faktum, at lovgivningen stiller specielle krav til spørgsmålenes indhold.
Litteraturliste.
Amundsen, Norman: Dynamisk vejledning, Studie og erhverv, 2001
Løv, Ole m.fl.: Psykologiske Grundtemaer, Kvan, 2002
Løve, Tove: Vejledning, ansigt til ansigt, RUE 2002
Peavy, Vance: Konstuktivistisk vejledning, RUE 1998
Peavy, Vance:
Artikler:
Socio Dynamic Counselling – a constructive Perspektive, Ch. 9, p. 125-
144: A constructivist Counseller at work at narrative account, Trafford,
1998
Kragh-Müller, Grethe: Udviklingspsykologiske teorier, artikel fra Moderne psykologi – temaer,
Billesø og Baltzer, 2001
Wedel-Brandt, Birthe: Daniel Stern, kapitel i Udviklingspsykologiske teorier, red. Espen
Jerlang, Hans Reitzels forlag, 2003
Tomm, Karl: Interviewet som intervention III. Del., Forum nr. 4, 1992
Tønnes Hansen, Jan Lærerens møde med eleven, artikel i antologi: lærer i tiden, red. Kirsten
7

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Modul 1 Rut von Qualen UEV050112
Publikationer:
Krogh-Jespersen m.fl., Klim 1997
Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og
erhverv, UVM 2004
Er de unges uddannelsesvalg også samfundets valg?, Antologi, Dansk
Industri, 2002
Etik i vejledningen, RUE 1995
Model for kvalitetsudvikling af uddannelses- og erhvervsvejledning,
RUE 2001
Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2,
2002
Unge og uddannelse, Uddannelse 2004/2, UVM
8