Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

vejledning.net

Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

Afgangsprojekt DUEK

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Modul 213058 - efterår 2011

Hanne Bøge – dip17350

Vejleder: Lisbeth Højdal

”HVEM ER JEG…? HVAD KAN JEG BLIVE…?”

SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR KARRIEREVALG


Indholdsfortegnelse

Indledning 1

Problemformulering 2

Afgrænsning og metode 2

1. Vejledningens samfundsmæssige baggrund 3

EU's memorandum om livslang læring og dansk uddannelsespolitik 4

2. Selvbegreber – og disses betydning for karrierevalg 7

Donald Super og selvopfattelse 8

SCCT og self efficacy 10

Linda Gottfredson og selvets dannelse - udvikling af selvopfattelse 12

Opsamling – teorierne i relation til hinanden 14

3. Vejledningsfaglige udfordringer og metoder 15

Selvopfattelser og overblik 16

Selvopfattelser og rekonstruktion med positivt fokus 18

Selvopfattelser og tro på egen formåen 20

Selvopfattelser og arbejde med begrænsninger 21

Konklusion 23

Litteraturliste 25

Bilag 1-5


Indledning

I den tid, vi lever i nu, er det at skulle træffe valg blevet et livsvilkår. Der skal træffes mange valg –

store og små – gennem hele livet. Et af de mere betydningsfulde er valg af uddannelse og karriere.

Fra samfundets side ligger der et pres om, at vi skal vælge rigtigt med det samme, så frafald og

omvalg undgås samt en forventning om livslang læring, så vi følger med den globale udvikling. EU's

memorandum om livslang læring er rammesættende for dansk uddannelsespolitik, hvilket har

udmøntet sig i regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal være i uddannelse eller job i

2015. Med dette følger øget fokus på vejledningsområdet.

Således står unge mennesker første gang i en sådan betydningsfuld valgsituation allerede efter 9.

klasse ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Denne kommer igen i forbindelse

med eventuel videregående uddannelse og ved indtrædelse på arbejdsmarkedet. For voksne

byder livet ofte på flere overgange og forandringer i forbindelse med fx familiestiftelse, ledighed

og andre forudsete og uforudsete hændelser. Disse forandringer medfører nye valg, ofte i form af

nyt job eller ny uddannelse.

Jeg oplever, at mange mennesker har dannet et billede af sig selv og hvad de kan og ikke kan. Når

de står overfor at skulle vælge uddannelse eller karriere, kan det derfor ske, at de på forhånd

udelukker adskillige erhverv som muligheder, da disse ikke matcher dette selvbillede – denne

selvopfattelse. Samtidig kan graden af selvtillid og motivation også spille ind her.

Et godt valg er et valg, der af den enkelte opleves som meningsfuldt og muligt i relation til dennes

unikke livssituation 1 - med andre ord skal karrieremålet give personlig mening for vejledte og ses,

som et mål, der er opnåeligt. For at erhvervsvalget kan give personlig mening, må vejledte kunne

identificere sig med det, dvs. det skal passe til vejledtes selvopfattelse, da mening skabes gennem

det vi er eller mener at være. (Castells 2000). Samtidig er mennesker er mere tilbøjelige til at

handle ud fra det, de tror om sig selv og deres muligheder end ud fra, hvad der objektiv set måtte

være sandt (Bandura 1997) 2 . Undervisningsministeriet skriver: Forudsætningen for at kunne vælge

uddannelse er at have viden både om mulighederne og om sig selv. For at kunne sortere

meningsfyldt i mængden af information om uddannelse og job er det afgørende at have en

veludviklet selvopfattelse 3 .

Som kommende vejleder er jeg optaget af disse fænomener og finder det derfor interessant at

undersøge nærmere, hvordan og i hvilken grad vejledtes selvopfattelse har indflydelse på valg af

1

Højdal, 2007, s. 35

2

Ibid

3

UVM, 2011

1


uddannelse og erhverv. Hvordan og hvornår danner vi dette selvbillede? Hvad har haft indflydelse

på denne selvopfattelse? Hvilken betydning har vores selvopfattelse og niveau af selvtillid på vores

idé om det gode liv, herunder det gode arbejdsliv og på vores valg af fremtid? Hvor godt kender vi

i virkeligheden os selv? Er vores selvopfattelse realistisk set i den verden, vi befinder os i? – og

hvilken betydning får det i forhold til karrierevejledningen? Hvordan kan vejledere bidrage til, at

vejledte opnår en ”veludviklet selvopfattelse”?

Ovenstående spørgsmål leder mig frem til følgende problemformulering, som jeg i denne opgave

vil søge at svare på:

Problemformulering

Hvilken betydning kan vejledtes selvopfattelse have for valg af karriere

og hvilke metodiske udfordringer kan det have for vejledningen?

Afgrænsning og metode

I ovenstående problemformulering tager jeg afsæt i Donald Supers nedenstående definitioner af

begreberne selvopfattelse og karriere. Disse uddybes yderligere på side 8 og 9.

Selvopfattelse: Et billede af én selv i en rolle, en situation eller et job, udførende et sæt af

funktioner eller i et netværk af relationer 4 .

Karriere: Et menneskes livsforløb, hvori det møder en række udviklingsopgaver, som det

forsøger at tackle på en sådan måde, at det kan blive den person, som det ønsker at blive 5 .

Mange faktorer kan have indflydelse på menneskers valg af karriere og i denne opgave vil jeg med

vejledning som omdrejningspunkt set i et individperspektiv undersøge, hvilken betydning

selvopfattelsen kan have for dette valg. Med individperspektiv mener jeg her med udgangspunkt i

den enkelte vejledte og dennes konstruktion af sin identitet, hvor karrierevalget skal give personlig

mening for enkelte og denne mening guider personens handling i retning af det ønskede udbytte.

Samtidig vil jeg se på vejlederens rolle i forhold til at støtte det enkelte individ heri – hvilke

vejledningsfaglige udfordringer, der kunne være i forbindelse hermed.

Opgaven er delt op i tre overordnede kapitler med flere underafsnit. Første kapitel vedrører den

samfundsmæssige baggrund for vejledning og dansk uddannelsespolitik, herunder EU’s

memorandum om livslang læring. I andet kapitel vil jeg se nærmere på selvbegreber og disses

4 Højdal og Poulsen, 2009, s. 60

5 Ibid, s. 39

2


etydning for karrierevalg set ud fra tre udvalgte karrierevalgsteoretiske perspektiver i hver deres

underafsnit: Donald Super, SCCT og Albert Bandura samt Linda Gottfredson. Jeg har valgt i min

opgave at fokusere på Super og SCCT, da selvopfattelse netop er en af grundstenene hos Super og

SCCT ligeledes arbejder med vejledtes self efficacy som et af nøgleelementerne i deres

karriereteori. De har begge afsæt i den konstruktivistiske tankegang, dvs. hvordan individet

oplever elementer i sit liv – og har dermed vejledtes subjektive perspektiv som udgangspunkt i

vejledningen. Derudover har jeg valgt at inddrage Gottfredson som repræsentant for det

sociologiske perspektiv på karrierevalg, da hun i sin teori har fokus bl.a. på selvets dannelse og

afgrænsning af alternativer. Dette kapitel vil jeg slutte af med en opsamling af disse tre forskeres

hovedpointer set i forhold til hinanden. I tredje og sidste kapitel vil jeg undersøge forskellige

vejledningsfaglige metoder, der kunne anvendes i karrierevalgsvejledningen. Her vil jeg ud over

Super, SCCT og Gottfredson yderligere inddrage Vance Peavy, Norman Amundson, den narrative

tilgang samt Appreciative Inquiry (AI), da jeg finder deres metoder anvendelige i arbejdet med

vejledtes selvopfattelse i valgprocessen. Dette kapitel har jeg inddelt i fire underafsnit vedrørende

selvopfattelser og henholdsvis overblik, rekonstruktion med positivt fokus, tro på egen formåen og

arbejde med begrænsninger. Jeg vil slutte opgaven af med mine konkluderende bemærkninger

vedrørende problemformuleringens spørgsmål.

Denne opgave er et litteraturstudie funderet på de nævnte teoretikere og ikke baseret på

interviews eller casebeskrivelser af personer i vejledningsforløb, hvorfor denne opgave ikke vil

vise, hvordan vejledte selv oplever betydningen af deres selvopfattelse i karrierevalgsprocessen.

1. Vejledningens samfundsmæssige baggrund

For at relatere min undersøgelse om selvopfattelsens betydning for karrierevalg og vejledning til

den verden, vi lever i, vil jeg her komme ind på den samfundsmæssige kontekst, som karrierevalg

skal ses i samt den politiske baggrund for vejledning.

Med den globaliserede verden, vi lever i, følger uanede muligheder, men også tilsvarende

udfordringer. Det giver øget frihed for den enkelte, men også tvivl og angst. Angsten er det

senmoderne menneskes tro følgesvend – bl.a. fordi man aldrig kan være sikker på at man har

truffet de rigtige valg og at man har realiseret sin sande identitet 6 . Karakteristisk for denne tid er

kampen om ”det gode liv” og en stigende individualisering, dvs. individet er blevet designer af sit

eget liv. For at kunne følge med i de nye tiders udfordringer kræves desuden, at individet har

evnen til at tilpasse sig, være fleksibel og omstillingsparat. At opnå det gode liv er således den

enkeltes eget ansvar og kræver derfor løbende selvevaluering. Fordi en mulig fiasko dermed også

6 Jørgensen, Carsten René, 2000

3


et eget ansvar, forestiller jeg mig, at denne konstante refleksive proces i forhold til, om man er på

rette vej, kan have en negativ indflydelse på individets selvopfattelse og selvværd.

En samfundsmæssig udfordring for de unge i forhold til at opnå ”det gode liv” via den ønskede

uddannelse eller job kan være barrierer som mangel på praktikpladser på erhvervsuddannelserne

eller at den unge ikke har karakterer, der matcher adgangskrav til det foretrukne studie. Hvordan

påvirker de til tider mange forhindringer de unges motivation, selvtillid og selvopfattelse? Ifølge

Helen Colley viser casestudier 7 , at unge vil have tendens til at rekonstruere deres oplevelser som et

positivt valg, dvs. hvis det ønskede eller job ikke er opnåeligt, ændrer de deres tankegang, så de

ser det mulige som ønsket. Det fremgår tillige, at studerende ikke blot rekonstruerer jobbet som

”det rette job for mig”, men også rekonstruerer sig selv som ”den rette til jobbet”. Dette kan tolkes

som, at individer hellere vil lave om på sig selv og rekonstruere deres selvopfattelse end at risikere

følelsen af ikke at passe til sit erhverv. Colley taler her om, at det kan være et psykologisk forsvar,

hvor valget på denne måde kan opleves som et positivt valg trods barrierer og udfordringer, også

selvom det kræver, at de sænker deres ambitionsniveau. Nævnte casestudier vidner om, hvor

væsentlig selvopfattelsen er for valg af karriere – at det er altafgørende, at der opleves et match

mellem selvopfattelse og valgte erhverv. Som jeg forstår det, vil individer strække sig langt for at

finde sin plads i samfundet – for at implementere et socialt selv 8 , som Linda Gottfredson udtrykker

det, hvilket vil afspejles i valg af karriere.

Samfundets overgang fra det gamle industrisamfund til moderne vidensamfund med viden som

væsentligste faktor betyder, at den danske regering har fokus på uddannelsesområdet for at

bevare konkurrencekraften i den mere og mere globaliserede verden, hvilket ligeledes har

medført et øget fokus på vejledningsområdet. I det følgende afsnit vil jeg komme ind på den

politiske baggrund herfor.

EU's memorandum om livslang læring og dansk uddannelsespolitik

Den danske uddannelsespolitik er formet på basis af EU’s memorandum om livslang læring, som

blev vedtaget i 2000 og indeholder en række initiativer – seks nøglebegreber - der har til formål at

øge fokus på henholdsvis 1) nye grundlæggende færdigheder til alle, 2) øget investering i

menneskelige ressourcer, 3) nytænkning indenfor undervisning og læring, 4) værdsættelse af

læring, 5) nye roller for rådgivning og vejledning og 6) at læring bringes tættere på borgerne. Her

hæfter jeg mig især ved initiativet vedrørende nye roller for rådgivning og vejledning. I EU’s

resolution om bedre integration af livslang vejledning lyder det bl.a.: Borgernes liv præges i

stigende omfang af mange overgange: særlig mellem skoleuddannelse og erhvervsuddannelse

(EUD), …Vejledning spiller en afgørende rolle …. I denne resolution opfordres medlemsstaterne

7 Colley et al. , 2003

8 Højdal og Poulsen, 2009, s. 128

4


l.a. til: …at styrke den rolle, som livslang vejledning spiller i de nationale strategier for livslang

læring og at gennemgå vejledningspolitikker og praksis på nationalt plan… Som jeg læser det

fremhæves her igen vejledning som en væsentlig faktor i forbindelse med optimering af

uddannelse og livslang læring til alle.

Denne europæiske hensigtserklæring udmønter sig som politiske regler og love i de enkelte lande

og er således rammesættende for dansk uddannelsespolitik. Dette har resulteret i tiltag som

indgåelse af den politiske aftale ”ungepakken” 9 , som er en aftale om flere unge i uddannelse og

job samt den såkaldte ”95 % målsætning” 10 , som er regeringens mål om, at mindst 95 % af en

ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

Som led i realiseringen af denne målsætning er der fra regeringens side øget fokus på vejledning i

forbindelse med uddannelse og erhverv. I bekendtgørelsen af lov om vejledning 11 fremgår det bl.a.

under mål for vejledning, at vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og

erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge

gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse samt at vejledningen skal bidrage til, at

frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller

studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte 12 ,

hvilket kan forstås som, at regeringen ønsker, at vejlederes rolle er at hjælpe individer med at

vælge den uddannelse og karriere, hvor de har størst sandsynlighed for at gennemføre

uddannelsen og herefter indgå på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det tolkes som, at der ligger et

pres på de unge om, at uddannelse skal gennemføres hurtigst muligt med så få ’svinkeærinder’

som muligt, fx i form af omvalg af uddannelse. I undersøgelsen ”Unges vej mod

ungdomsuddannelse” fra 2007 fremhæver Mette Pless og Noemi Katznelson, at en af de

udfordringer, de unge har i samfundet i dag, netop er, at der er stadig større pres om afklaring,

målretning og hurtigt valg samt at undgå frafald og omvalg. Samtidig handler uddannelse og

arbejde om ”hvem” jeg skal være og ikke ”hvad” jeg skal blive. Derfor oplever de unge ifølge Pless

og Katznelson uddannelses- og karrierevalget som ekstremt vigtigt og ”for resten af livet” 13 . Sagt

på en anden måde betyder samfundets udvikling, at der tidligt stilles store krav til de unge i dag.

Til at støtte borgernes evne til at tilpasse sig i dette globaliserede samfund i konstant forandring

har EU endvidere udarbejdet en række nøglekompetencer for livslang læring 14 , der er ment som

en europæisk referenceramme. Et af hovedformålene er, at unge kan blive rustet til voksenlivet,

uddannelse og arbejdslivet og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer hele

9

UVM, Ungepakken, 2009

10

UVM, 2006

11

Bekendtgørelse om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v., 2010

12 Ibid § 1 og § 1, stk. 4

13 Bram, 2011

14 Den Europæiske Unions Tidende, 30.12.2006

5


livet igennem (…) Nøglekompetencer er de kompetencer, ethvert individ har brug for for at opnå

personlig udfoldelse og udvikling, blive aktive medborgere, blive integreret socialt og begå sig på

arbejdsmarkedet.

Referencerammen omfatter 8 nøglekompetencer, hvoraf jeg vil fremhæve nøglekompetence 5.

vedrørende læringskompetence 15 , da jeg ser, at der her skabes en kobling til det vejledningsfaglige

område. Læringskompetencen – ”at lære at lære” - er evnen til at påbegynde og fortsætte en

læreproces (…) Motivation og selvtillid er afgørende for et individs kompetence (…) Når læring er

rettet mod bestemte arbejds- eller karrieremål, bør et individ have viden om de kompetencer, den

viden, de færdigheder og de kvalifikationer, der kræves i den forbindelse. Læringskompetencen

kræver altid, at et individ kender og forstår sine foretrukne læringsstrategier, de stærke og svage

sider ved sine færdigheder og kvalifikationer og at det er i stand til at lede efter de disponible

uddannelsesmuligheder og den relevante vejledning og/eller støtte 16 . Jeg finder, at vejledning her

kan spille en væsentlig rolle i relation til at støtte vejledtes afklaring om sig selv og sine muligheder

og bidrage med relevant information om uddannelsessystemet. Endvidere fremgår det i

forbindelse med nævnte nøglekompetence, at en positiv holdning kræver motivation og selvtillid

til at påbegynde læring og gennemføre den med succes hele livet igennem. En holdning rettet mod

problemløsning fremmer både selve læreprocessen og et individs evne til at overvinde

forhindringer og håndtere forandringer. Et ønske om at bruge tidligere læring og livserfaringer og

nysgerrighed efter at finde læremuligheder og anvende læring i forskellige livssammenhænge er

vigtige bestanddele af en positiv holdning. 17

Som jeg læser det, er nøgleordene her motivation og selvtillid, hvilket leder mig frem til min

opfattelse af, at det netop er en af vejlederens fornemmeste roller at motivere både unge og

voksne til uddannelse og erhverv, der er meningsfuld for dem og til livslang læring for at følge med

samfundets udvikling. Samtidig finder jeg, at det er vejlederens opgave at bidrage til at styrke

vejledtes selvtillid og tro på egne evner, med andre ord at arbejde med empowerment og

vejledtes selvopfattelse. I kapitel 3 vedrørende vejledningsfaglige metoder vil jeg vende tilbage til

mit bud på, hvad vejledning kan tilføre i den forbindelse.

Som aktuelt eksempel på motivation og selvtillid som fokusområde kan nævnes Holbæk

kommune, der netop har forsøgt sig med et nyt tiltag vedrørende motivation i forhold til unge ved

en konference i september 2011 og har indført selvtillidsloven 18 med bud som ”du skal tro på dig

selv” og ”du skal tro på du duer til noget”. Idéen med selvtillidsloven er, at den skal fungere som

en ”omvendt” jantelov, dvs. være en modpol til janteloven 19 , som handler om, at ”man ikke skal

15

Den Europæiske Unions Tidende, 30.12.2006

16

Ibid

17

Ibid

18

Bilag 1 selvtillidsloven

19

Begreb skabt af Aksel Sandemose i romanen ”En flygtning krydser sit spor” fra 1933

6


tro, man er noget” 20 . Formål med projektet er bl.a. at støtte de unge i Holbæk kommune i jagten

på selvtillid, for som de udtaler ”en høj grad af selvtillid øger ganske enkelt den enkeltes mulighed

for at bide sig fast i uddannelse og erhverv, hvilket i disse år er afgørende pga. den stigende

ungdomsarbejdsløshed” 21 . Det er kommunens ønske, at budskabet i dette projekt spredes til hele

Danmark samt andre lande og er derfor udkommet på indtil videre 36 sprog. Dette tolker jeg som,

at ovennævnte tiltag både har et individperspektiv i forhold til at styrke den enkeltes selvtillid og

positive selvopfattelse, men samtidig kunne også have det politiske motiv at få flere unge i

uddannelse og arbejde. Idéen med en motivationskonference ser jeg således som meget aktuel i

forhold til den samfundspolitiske dagsorden.

I næste kapitel vil jeg se nærmere på individets selvtillid og selvopfattelse som betydningsfulde

faktorer i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv.

2. Selvbegreber – og disses betydning for karrierevalg

Hvem er jeg? Hvad tror jeg, jeg kan? Hvad er vigtigt for mig? Svarene på disse spørgsmål er samlet

i den subjektive forståelse af os selv - vores selvopfattelse. Ud fra et individperspektiv 22 , dvs. med

fokus på det enkelte vejledte, vil jeg undersøge, hvilken betydning en persons selvopfattelse har

for valg af karrierevej.

Mange karrierevalgsforskere kommer i deres teorier ind på begreber som selvet og selvopfattelse

samt selvopfattelsens betydning for individet i forbindelse med valg af uddannelse og karriere.

Som nævnt i afgrænsning og metodeafsnittet vil jeg i denne opgave primært koncentrere mig om

Donald Super, som introducerer begrebet selvopfattelse 23 (self concept) i karrierevalgsforskningen

og endvidere arbejder med individets erhvervsmæssige selvopfattelser 24 , SCCT og Albert Bandura,

som arbejder med individets subjektive selvantagelser og self efficacy beliefs 25 samt Linda

Gottfredson og hendes sociologiske perspektiv på dannelse af selvet og udvikling af

selvopfattelse 26 . I det følgende vil jeg nærmere uddybe disse forskeres teorier om karrierevalg

med fokus på selvopfattelsens betydning i denne forbindelse.

20

Bilag 1 janteloven

21

www.selvtillidsloven.dk

22

Højdal, 2011

23

Højdal og Poulsen, 2009, s. 31

24 Ibid, s. 57

25 Ibid, s. 195

26 Ibid, s. 133

7


Donald Super og selvopfattelse

Donald Super teoretiske perspektiv er udviklingspsykologisk og er bl.a. inspireret af life-span 27

eller livsforløbspsykologien, som ser den menneskelige udvikling som pluralistisk, dvs. livet kan gå i

mange forskellige retninger og er uforudsigeligt. Der opstår begivenheder i menneskers liv, kritiske

livsbegivenheder, der medfører forandring eller skift og nye valg. På denne måde er mennesket

ifølge Super ikke statisk, men under en livslang ombygning, idet livsforløb bevæger sig og roller

skifter. Den grundlæggende opfattelse i life-span psykologien er, at ingen del af menneskets

psykologiske udvikling kan forstås og beskrives uden sammenhæng med det samlede livsforløb. 28

Med livsforløb mener Super den tidsmæssige dimension i menneskets liv og består af fortid -

personens historie, nutid – personens aktuelle livssituation eller leverum og fremtiden –

personens forestillinger om denne og dette kan illustreres ved at tegne en livsbue 29 . Disse tre dele

af livsforløbet er alle med til at forme personens forskellige selvopfattelser 30 , som jeg vil komme

nærmere ind på.

Supers definition af karriere lyder:” En karriere kan betragtes som et menneskes livsforløb, hvori

det møder en række udviklingsopgaver, som det forsøger at tackle på en sådan måde, at det kan

blive den person, som det ønsker at blive.” 31 Super definerer endvidere en persons karriere som ”…

den sekvens af væsentlige positioner, som individet er optaget af gennem livet – både før under og

efter aktiv varetagelse af job” 32 , dvs. som jeg læser det, skal karriere forstås som et menneskes

løbebane - både i forhold til arbejde, men også til livet udenfor arbejdet.

De tre primære elementer i Donald Supers karrierevalgsteori er således begreberne livsforløb (life

span), leverum (life space) og selvopfattelser (self concept) 33 . Individets leverum består ifølge

Super af sammensætningen af en persons roller og opgaver samt prioriteringen heraf og de

muligheder og barrierer, der opstår, dvs. den kontekst, en person lever i. Dette leverum er unikt

for hver enkelt individ. Super fremhæver seks generelle kerneroller: Barn, elev/studerende,

privatperson, samfundsborger, arbejdstager og familiemenneske 34 . Hvilke roller, der prioriteres

højest hænger sammen med de forskellige livsfaser. Mennesket har typisk tre kerneroller, der

prioriteres samtidig og er fundament i vedkommendes identitet. Nogle mennesker har mange

roller, både påtvungne og selvvalgte, hvilket kan berige et menneskes liv, men for mange roller,

der skal håndteres på en gang kan også føre til stress. Jeg er ligesom Super af den opfattelse, at

27

Fjord Jensen, 1999

28

Ibid, s. 95

29

Højdal og Poulsen, 2009, s. 47

30 Ibid, s. 46

31 Ibid, s. 39

32 Ibid, s. 13

33 Ibid, s. 46

34 Ibid, s. 54

8


karrierevalg skal ses i forhold til personens leverum, da valget vil blive påvirket af den unikke

situation, vedkommende befinder sig i.

I forhold til karrierevalg supplerer Super John Hollands objektive perspektiv på individet og

begrebet erhvervsidentitet 35 med et subjektivt perspektiv på individet, som omfatter dennes

selvopfattelse. Super definerer selvopfattelse som ”et billede af én selv i en rolle, en situation eller

et job, udførende et sæt af funktioner eller i et netværk af relationer” 36 . Super ser mennesket som

ét selv under livslang udvikling, der konstruerer et system af flere selvopfattelser: ”Mig selv som

forælder”, ”mig selv som medarbejder”, ”mig selv som …”. Disse selvopfattelser er foranderlige 37

og knytter sig til de roller og/eller situationer, vi befinder os i - tilsammen danner de et helt unikt

system 38 . Udover det individet oplever, sanser og erfarer er leverum, livsforløb, livsbegivenheder

samt livschancer således med til at forme en persons identitet og selvopfattelse – afhængigt af

den måde, hvorpå man tolker sine erfaringer og oplevelser. Supers opfattelse er, at det er vores

personlige værdier 39 , der ligger til grund for vores interesser og vores selvopfattelse. Disse

fungerer som ”ledestjerner” og guider os i vores leverum.

I sin teori vedrørende selvopfattelser arbejder Super derudover med individets erhvervsmæssige

selvopfattelser, som han definerer som ”den konstellation af personlige attributter, som individet

anser for at være erhvervsmæssigt relevante; disse kan være eller ikke være blevet oversat til en

erhvervsmæssig præference” 40 - med andre ord den oplevelse, personen har af sig selv og sine

egne evner i forhold til hvad, personen tror, man skal kunne for at bestride en bestemt type job.

Så hvilken betydning har selvopfattelsen for karrierevalg ifølge Super? Som jeg læser hans teori

har selvopfattelse stor indflydelse på valg af karriere, idet han definerer jobvalget som

implementering af selvopfattelse og arbejde som en manifestation af individualitet eller selvet 41 .

Som jeg tolker det, ser Super det som karrierevalgsprocessens formål at søge at matche

selvopfattelse med mulige uddannelser og erhverv, da det ifølge ham er det jobbet, der skal passe

til vejledte og vejledtes liv – ikke omvendt 42 . At udforske vejledtes unikke system af selvopfattelser

og de forskellige dimensioner heri kan ifølge Super bidrage til vejledtes forståelse af sig selv og

hvordan vedkommendes valg af karriere påvirkes heraf.

35 Højdal og Poulsen, 2009, s. 57

36 Ibid, s. 60

37 Ibid, s. 48

38 Ibid, s. 60

39 Ibid, s. 59

40 Ibid, s. 60

41 Ibid, s. 61

42 Ibid, s. 40 og 58

9


Ligesom Donald Super arbejder den socialkognitive karriereteori SCCT med individets subjektive

antagelser, herunder særligt begrebet self efficacy eller ”tro på egen formåen” 43 , hvilket jeg vil

uddybe i det følgende afsnit.

SCCT og self efficacy

Den socialkognitive karriereteori SCCT udviklet af Robert W. Lent, Steven D. Brown og Gail Hackett

bygger på Albert Banduras teorier og har afsæt i den konstruktivistiske tankegang om, at individet

har mulighed for at have indflydelse på sin personlige udvikling, sin omverden og sit karrierevalg.

SCCT har i sin teori fokus på hvordan mennesker konstruerer forståelse af sig selv og deres

omverdenen 44 , hvilket jeg opfatter som, at vejledtes selvopfattelse, med SCCT’s ord personens

selvantagelser 45 , tillægges væsentlig betydning i forbindelse med valg af karriere – i samspil med

den unikke kontekst, valget foregår i.

En af hovedpointerne i denne teori er, at både valg og handlinger først og fremmest er påvirket af

det, individet tror om sig selv og om det udbytte, der kan være tilknyttet et specifikt valg 46 . Ifølge

SCCT vil tre faktorer således primært påvirke vejledtes valg af karriere: 1) Vejledtes tro på egen

formåen - self efficacy, 2) Vejledtes resultatforventninger, dvs. det udbytte vejledtes forventer at

opnå samt 3) Vejledtes personlige mål, herunder hvor motiveret vejledte er for at nå det.

Jeg vil her koncentrere mig om det, jeg ser som et af de væsentligste nøgleord i SCCT, nemlig

begrebet self efficacy, som kan oversættes med de antagelser, personen gør om sig selv og sin

formåen 47 . Bandura definerer dette begreb som individets tro på egne evner til at organisere og

igangsætte handlinger, der er nødvendige for at opnå noget bestemt 48 . Han taler også om

mestrende selvtillid 49 , som kan tolkes som individets tillid til at kunne mestre, hvad der måtte

kræves i en given situation.

Individets oplevelse af self efficacy vil bl.a. være formet på basis af tidligere læringserfaringer 50 og

tidligere opnåede resultater, især i uddannelses- eller erhvervssammenhæng samt feedback fra

personens miljø, fx forældres eller læreres ris eller ros i forbindelse med skolearbejde. Individer

kan følgelig have en høj følelse af self efficacy på nogle områder og lav på andre - en person kan

således føle sig meget kompetent fx indenfor skolefag, der kræver sproglige forudsætninger, men i

43

Højdal og Poulsen, 2009, s. 194

44

Ibid, s. 190

45

Ibid, s. 195

46

Ibid, s. 189

47

Ibid, s. 195

48

Ibid, s. 103

49

Berthelsen, 2009, s. 70

50

Højdal og Poulsen, 2009, s. 195

10


sportssammenhænge føle sig mere eller mindre uduelig. Samtidig kan nogle af vejledtes

opfattelser om sig selv kan vise sig i virkeligheden at være fejlagtige. Måske har en person gode

forudsætninger for at være dygtig til sport, men har været uheldig at have tidligere erfaringer med

fx negativ kritik, der har formet vedkommendes opfattelse af sig selv som ”elendig til sport”. På

samme måde kan udviklingen af en persons interesser påvirkes. Hvis den vejledte eksempelvis har

haft succesoplevelser med faget matematik i skolen eller har haft en lærer, der har forstået at

motivere og rose vedkommende, vil personen muligvis både føle sig dygtig, men også synes, at

matematik er sjovt og derfor være motiveret til at beskæftige sig mere med dette.

Ifølge SCCT vil oplevelsen af self efficacy således være med til at guide personens handlinger – og

hermed også påvirke valg af uddannelse og erhverv 51 . Samtidig vil vejledtes forventninger til

udbytte af en given uddannelse eller job samt vedkommendes personlige mål ligeledes blive sat ud

fra, hvad man tror, man er i stand til at mestre, hvilket igen vil kunne have indflydelse på de

resultater, vejledte opnår. At præstationerne bliver påvirket, hænger både sammen med, hvordan

vejledte anvender sine evner samt med den grad af energi og anstrengelse, vejledte vil være villig

til at lægge i at klare det 52 . I den forbindelse har vejledtes selvopfattelse betydning, da tankekonstruktioner

som ”hvis jeg ikke duer til det alligevel, nytter det ikke at noget gøre mig umage”

eller ”jeg tror bare, jeg opgiver - jeg kan alligevel ikke”, som jeg ser det, har direkte indflydelse på

ovennævnte anstrengelsesgrænse og dermed på udelukkelse af alternativer i forbindelse med

karrierevalg og frafald af uddannelse. Som Bandura siger det: Når man undervurderer sin evne til

at nå sine mål, vil man have tendens til at give op, sætte lave mål, lide af præstationsangst eller

undgå udfordringer, man rent faktisk ville være i stand til at tackle 53 . Ifølge ham påvirker vores self

efficacy således vores valg, hvor meget vi anstrenger os og vores vedholdenhed, dvs. hvor længe vi

holder ud, når vi møder modstand samt hvordan vi har det 54 .

Ifølge SCCT er det muligt for individet at konstruere nye tanker om sig selv og sin omverden 55 .

Disse tanker kan guide personens handlinger og på denne måde kan man påvirke sit liv i en ønsket

retning. Som jeg ser det, er det en af vejlederens opgave at støtte vejledte i denne proces med at

ændre sin selvopfattelse og styrke sin self efficacy, så vejledte får tillid til at kunne klare fx en

uddannelse og de forhindringer, der måtte være på vejen. I kapitel 3 vil jeg komme nærmere ind

på vejledningsfaglige metoder, der muligvis vil kunne bidrage til at øge vejledtes self efficacy. Jeg

forestiller mig, at arbejdet med selvopfattelsen samtidig vil være med til at indgyde håb om en

positiv fremtid hos vejledte for, som Steven Brown fremhæver, er et positivt syn på sit fremtidige

arbejdsliv og håb forbundet dermed væsentlige elementer i forhold til at gennemføre de skridt,

der skal tages for at nå et bestemt mål, fx den nødvendige uddannelse for at opnå det ønskede

51

Højdal og Poulsen, 2009, s. 195

52

Ibid

53

Højdal, 2011

54

Højdal og Poulsen, 2009, s. 103

55 Højdal, 2011

11


job. Han definerer dette håb som ”A positive emotional and motivational state associated with

envisioning a future in which satisfying and meaningful work is attainable” 56 . Her hæfter jeg mig

ved ordene: Meningsfuld, tilfredsstillende og opnåelig. Mening og tilfredshed i arbejdslivet opnås

ifølge Brown ved at have et job, hvor man kan udleve sine personlige værdier, interesser og evner.

Dernæst er det vigtigt, at et sådan job opfattes som opnåeligt. Som jeg ser det, er det derfor

vigtigt, at vejledte er i stand til at forestille sig, at denne positive fremtid kan blive til virkelighed og

har troen på at have, hvad der skal til for at klare det, dvs. høj self efficacy på dette område.

Desuden læser jeg det som værende vigtigt, at vejledte med sit valg af erhverv vil opleve en

kongruens med sin selvopfattelse i form af sine værdier, interesser og evner for at opnå ”det gode

meningsfulde arbejdsliv”.

I ovenstående to afsnit har jeg søgt at undersøge selvopfattelsens betydning og self efficacy ud fra

henholdsvis Supers og SCCTs karriereperspektiv. I næste afsnit vil jeg herefter komme ind på selvet

set i sociologisk belysning ud fra Linda Gottfredsons perspektiv.

Linda Gottfredson og selvets dannelse - udvikling af selvopfattelse

Linda Gottfredson er i sin teori inspireret af bl.a. Donald Super, dog har hun som nævnt et

sociologisk perspektiv på karrierevalg, idet dette ifølge hende først og fremmest handler om at

finde sin plads i samfundet og implementere et socialt selv 57 - med andre ord at høre til et sted og

opnå social accept, også selvom det måtte kræve en revurdering og rekonstruktion af egen

selvopfattelse. Gottfredson fokuserer desuden i sin teori på betydningen af den sociale baggrund

for dette valg, hvordan unge ofte viderefører den sociale arv i forhold til forældrenes

uddannelsesniveau.

Gottfredson har bygget sin teori primært på fire udviklingsprocesser, som individet gennemgår før

valg af uddannelse og erhverv: Kognitive vækst, selvets dannelse, afgrænsning og kompromis 58 .

Ifølge hende dannes selvet via de aldersrelaterede kognitive færdigheder, dvs. menneskets evne

til at tænke og erkende og begynder således i barndommen og udvikler sig i takt med alderen. Via

de læringserfaringer, individet gør sig undervejs, formes en forståelse af sig selv og den sociale

niche 59 , som er Gottfredsons betegnelse for det, Super kalder leverum. På denne måde dannes

selvet og selvopfattelsen over tid. Linda Gottfredson definerer selvopfattelsen som individets eget

syn på sig selv – på hvem det er både offentligt og privat 60 og består af flere elementer, herunder

fremtræden, evner, personlighed, køn, værdier og plads i samfundet. Samtidig mener hun, at vi

56 Brown

57 Højdal og Poulsen, 2009, s. 128

58

Ibid, s. 130

59

Ibid

60

Ibid, s. 135

12


som personer består af en unik gentype som sammen med påvirkning fra miljøet er med til at

styre, hvilke valg vi træffer og dermed hvordan vores liv kommer til at se ud. Dette kan tolkes som,

at individet kun delvis er med til at konstruere sit liv, da en del allerede vil være forudbestemt af

gener og miljø.

Ifølge Gottfredson vil menneskets karrierevalgsproces være i gang, før man ved det, da den

proces, hun betegner afgrænsning 61 , allerede begynder tidligt i barndommen. Denne proces, hvor

individet hen ad vejen lige så stille eliminerer erhvervsmuligheder fortsætter gennem opvæksten i

takt med personens kognitive vækst og foregår ofte ganske ubevidst ud fra, hvad barnet opfatter

som socialt acceptabelt i familien, hvad det kender til fra sine omgivelser og ud fra egne

skoleerfaringer. Paletten af muligheder, der vil være acceptable for personen bliver indskrænket

og bliver til det Gottfredson kalder zonen af acceptable muligheder 62 .

Ifølge Gottfredson forsøger individet at få valg af erhverv til at matche sin egen selvopfattelse og

dermed få placeret sig i den sociale omverden og finde sin plads i samfundet. Dette gøres ud fra

det kognitive kort 63 – det billede af erhverv i forhold til personlighedstyper - vedkommende har

dannet. Det er desuden vigtigt, at individet kan identificere sig med det mulige erhverv og her er

de tre i følge Gottfredson vigtigste faktorer, der tages i betragtning 1. køn, 2. prestige og 3.

interesse – i den nævnte rækkefølge 64 . I forhold til kønsdimensionen mener hun, at det er vigtigt,

at individet kan identificere sig som henholdsvis kvinde eller mand i et givent erhverv, dvs. kvinder

vil typisk søge fag, der opfattes som ”passende til kvinder” og ligeledes for mænd.

Prestigefaktoren kan både opfattes i forhold til, om erhvervsvalget har høj eller lav status i

samfundet, men som jeg forstår Gottfredson, mener hun især i forhold til individets sociale niche,

dvs. at vejledte vil opleve sit valg anerkendt af sin familie og omgangskreds og dermed socialt

acceptabelt. Med interessedimensionen menes, om et job matcher individets personlige ønsker,

interesser og drømme. Da det ønskede erhverv ikke nødvendigvis er realistisk opnåeligt for

personen, er næste skridt at indgå kompromiser, dvs. personen må tilpasse sig og affinde sig med

den ydre virkelighed 65 med eventuelle barrierer, som fx adgangskrav eller mangel på

jobmuligheder. Der finder en intern forhandling sted hos personen og her kan graden af

kompromiset variere fra lille til stort alt efter, hvor meget, der må ofres. Det er Linda Gottfredsons

opfattelse, at et individ til enhver tid vil vægte opfyldelsen af kønsidentiteten og prestige højere

end interessefaktoren.

61

Højdal og Poulsen, 2009, s. 136

62

Ibid, s. 131

63

Ibid, s. 137 – bilag 2

64

Ibid, s. 138

65 Ibid, s. 144

13


En af Gottfredsons fundamentale teser er således, at vejledtes tilfredshed med karrierevalget

afhænger af graden af overensstemmelse mellem valget og selvopfattelsen 66 , men med indgåelse

af kompromiser i forhold til valget kan det blive nødvendigt for vejledte at arbejde med en ny

selvopfattelse for at blive tilfreds. Her ser jeg en sammenhæng med Helen Colley’s reference til

casestudier vedrørende unge, der har tendens til at rekonstruere deres opfattelse af sig selv for at

passe til det opnåelige job eller uddannelse, jf.kapitel 1.

En anden faktor, der ifølge Gottfredson vil have indflydelse på vejledtes karrierevej er det, hun

kalder individets indsatsgrænse 67 (effort boundary), dvs. hvor meget man er villig til at gøre for at

nå sit mål. Som jeg ser det spiller selvopfattelsen igen ind her, for hvis man ikke tror, man er i

stand til det, vil man således heller ikke gøre nok for det. Dette kan tolkes som, at mennesket

ønsker at have et godt liv med mindst mulig anstrengelse for at opnå det.

Med andre ord er der i Gottfredsons teori fokus på, at vejledte vil have tendens til at vælge et

erhverv, der opleves at matche med vedkommendes selvopfattelse – især i forhold til

kønsidentiteten og opnåelse af social accept. Udelukkelsen af muligheder begynder således tidligt

i livet. Mennesket søger at få det liv, det gerne vil have og arbejde med mennesker, det kan

identificere sig med for dermed at have en følelse af at tilhøre en gruppe. På denne måde har

selvopfattelse og vejledtes opfattelse af, hvad der er realistisk opnåeligt samt indsatsgrænse stor

betydning for valget af uddannelse og karriere.

Opsamling – teorierne i relation til hinanden

I relation til problemformuleringen vedrørende selvopfattelsens betydning for karrierevalg er der

således flere teoretiske perspektiver. Fx mener Donald Super, at karrierevalget handler om at

implementere sin (foretrukne) selvopfattelse med den bagvedliggende tanke, at det er jobbet, der

skal passe til individet og ikke individet, der skal passe til jobbet. Som jeg tolker det, har Linda

Gottfredson samme idé om, at selvopfattelse og erhverv skal matches, men med det primære

formål at finde en plads i verden, der opleves som socialt acceptabel samtidig med, at der lægges

stor vægt på kønsidentiteten.

Både Super, SCCT og Gottfredson ser selvopfattelse som subjektive konstruktioner formet på basis

af tidligere erfaringer og oplevelser samt direkte og indirekte påvirket af ydre faktorer i individets

omgivelser, miljø og leverum. Som jeg forstår det, mener Gottfredson, at individet er med til at

konstruere sit eget liv, men lægger en del større betydning i genernes og miljøets påvirkning på

personens valg, end Super og SCCT gør. Alle tre forskere tager dog afsæt i, at mennesket ikke er en

statisk størrelse, men konstant udvikler sig, hvilket jeg tolker som, at individets selvopfattelse

66 Højdal og Poulsen, 2009, s. 128

67 Ibid, s. 139

14


ligeledes altid vil være ”under ombygning”. Især Super fremhæver, at karrierevalg ikke kan ses

uden sammenhæng med vejledtes øvrige liv og opfattelse af sig selv i forskellige roller, hvis

værdier og mening vil skifte i forhold til, hvor man befinder sig i sit livsforløb samt det aktuelle

leverum.

Ligesom Super taler om individets unikke system af selvopfattelser i kombination med

leverummet, mener SCCT, at personen self efficacy afhænger af den specifikke kontekst. På

samme måde finder jeg, at SCCT’s pointe om, hvordan troen på egen formåen, self efficacy,

påvirker både valg og resultater bl.a. ved graden af vedholdenhed og anstrengelse for at nå et mål

harmonerer med det, som Gottfredson kalder vejledtes indsatsgrænse.

Som jeg forstår de nævnte forskeres teorier, tyder det på, at de alle har det til fælles, at de vægter

vejledtes selvopfattelse som en betydningsfuld faktor, der påvirker valg af uddannelse og erhverv.

Jeg finder jeg det således væsentligt, at have vejledtes konstruktioner af selvopfattelse og self

efficacy for øje i vejledningen i forbindelse med valgprocessen. Det kan være vigtigt, at jeg som

vejleder udforsker disse sammen med vejledte med det formål at sikre, at de vil støtte den enkelte

til at vælge en karriereretning, der for vedkommende vil opleves som et meningsfuldt og

tilfredsstillende valg. Næste spørgsmål bliver så: Hvilke metodiske udfordringer kan det have for

vejledningen og på hvilken måde kan vejleder bidrage til at styrke vejledtes selvopfattelse, så

denne bliver i stand til at træffe velfunderede valg? Dette vil jeg søge at svare på i det følgende

kapitel.

3. Vejledningsfaglige udfordringer og metoder

Med selvopfattelsen som væsentligt element i karrierevalgsprocessen ser jeg det som en naturlig

del af vejledningen at udforske og arbejde med vejledtes konstruktion af selvopfattelse, da det er

essentielt, at denne er støttende for vejledte og således bidrager til, at vejledte kan træffe et godt

valg, dvs. et valg, som vedkommende oplever som meningsfuldt og opnåeligt i forhold til sin

livssituation. I den forbindelse og set i individets perspektiv er det vigtigt som vejleder at have

respekt for det, der giver mening for vejledte. Som Vance Peavy udtrykker det, er en af de

vigtigste måder at vise respekt på at værdsætte den vejledtes personlige mening og erfaringer 68 .

Når der arbejdes med vejledtes subjektive konstruktioner i vejledningen kan en udfordring for

vejleder dog være, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad der er vejledtes mening om sig

selv og hvad der er tolkninger af fx andres feedback.

Nogle af de vejledningsfaglige udfordringer kunne bestå i at arbejde med vejledtes selvopfattelse

med et positivt fokus, arbejde med vejledtes tro på egen formåen, herunder motivation og

68 Peavy, 2009, s. 39

15


vedholdenhed samt arbejde med vejledtes begrænsninger. Som jeg ser det, kan det ligeledes være

en udfordring at hjælpe vejledte til at få overblik over sine selvopfattelser og værdier og dermed

have den nødvendige forståelse af sig selv for at kunne træffe valg.

Forskerne har forskellige bud på vejledningsfaglige metoder og redskaber, der kan anvendes i

vejledningen i forhold til at arbejde med ovennævnte udfordringer i forbindelse med vejledtes

selvopfattelser og dermed støtte karrierevalgsprocessen. I det følgende vil jeg komme nærmere

ind på nogle af disse.

Selvopfattelser og overblik

Jeg tænker, at det ikke er alle vejledte, der har overblik over og kan sætte ord på ”hvem er jeg?”

og derfor finder jeg det oplagt i vejledningen først og fremmest sammen med vejledte at udforske

det, Super kalder det unikke system af selvopfattelser, med henblik på at vejledte opnår en

forståelse af sig selv. Eftersom selvopfattelser afspejler livsstruktur, prioriteringer og værdier 69

ville første skridt kunne være at undersøge vejledtes leverum, roller og værdier. Hvis det gode valg

er et valg, der opleves som meningsfuldt, er det vigtigt for den enkelte vejledte at vide, hvad der

giver mening for vedkommende. Som Super siger, er det værdierne, der gør valget meningsfuldt

for os og som giver vores handlinger et formål 70 . Super skitserer en vejledningsmodel, i hvilken han

foreslår vejledere at tage udgangspunkt i livsfortællingen 71 i udforskningen af vejledtes værdier og

subjektive opfattelse af sig selv. Til at støtte vejledte i at sætte ord på sine værdier foreslår Super

bl.a. anvendelsen af jobkort. Værdier kan ligeledes udforskes ved hjælp af en simpel liste, hvorpå

vejledte fremhæver og prioriterer forskellige arbejdsværdier 72 .

Med afsæt i Super arbejder Vance Peavy i sin konstruktivistiske vejledning 73 med fortællingen,

livskapitler, kerneroller, vores forskellige stemmer samt udforskning af leverum. Han lægger stor

vægt på vejlederens opgave med at lytte og lægge mærke til temaer og mønstre i fortællingen.

Han fremdrager således bl.a. aktiv lytning, empati, forundring, accept og respekt som væsentlige

elementer i en dialogbaseret vejledningssamtale med det formål at skabe forståelse. Ifølge ham er

det vigtigste, at vejledte opnår forståelse for sig selv 74 . Når jeg vælger at inddrage Peavy i denne

opgave, er det, fordi han har forslag til flere forskellige konkrete vejledningsfaglige værktøjer. I det

følgende vil jeg komme ind på en metode, som Peavy betegner kortlægning af leverum 75 eller

mapping. Den og handler kort fortalt om i samarbejde med vejledte at visualisere dennes leverum

69

Højdal, 2011

70

Højdal og Poulsen, 2009, s. 59

71

Ibid, s. 59 og 67

72

Nathan og Hill, 2008, s. 215

73

Peavy, 2010

74

Ibid, s. 64

75

Ibid, s. 71 – bilag 3

16


ved hjælp af blyant og papir. Som Super ser Peavy en persons leverum som den verden,

vedkommende lever i bestående af forskellige elementer, som han inddeler i fire grupperinger:

Relationer med andre personer, krop og helbred, spiritualitet og værdier samt arbejde og

uddannelse 76 . Denne mapping metode har bl.a. til formål at gøre vejledte synlig ved at markere

”jeg’et” på papir og samtidig markere de for vejledte betydningsfulde personer og elementer i

leverummet. Ved denne visuelle kortlægning kan det blive muligt at se mønstre og sammenhænge

i forhold til leverummet og samtidig kan det at se sin aktuelle situation udefra også bidrage til, at

vejledte danner sig et overblik over sine konstruktioner af selvopfattelse.

En anden metode, man som vejleder kunne vælge at benytte, er Norman Amundsons

vejledningsredskab, som han kalder livsbalancehjulet 77 opdelt i otte livsområder: Arbejde og leg,

det fysiske og det spirituelle, det sociale og det personlige, det følelsesmæssige og det

intellektuelle. Øvelsen går ud på, at vejledte tegner sit livsbalancehjul ved at markere i hvert

enkelt område, om dette opleves som passende, for lidt eller for meget og derefter se på, hvor

jævnt eller ujævnt, hjulet er. Amundson har et holistisk syn på individ og karriereudvikling og

mener, at menneskets liv er skabt til at være meningsfuldt 78 . Formålet med livsbalancehjulet er at

støtte vejledte i at skabe overblik og kan fungere som en hjælp til at vurdere sin situation, sit liv,

sit leverum og få øje på balancer og ubalancer i livet 79 . Jeg forestiller mig, at denne øvelse vil være

god til at skabe refleksion hos vejledte i forbindelse med reorganisering af livsstruktur og

revurdering af prioritering af de forskellige livsområder - og dermed bidrage til at skabe et mere

meningsfuldt liv, som integrerer liv og arbejde i overensstemmelse med vejledtes selvopfattelse.

Amundson arbejder desuden med en anden udgave af hjulet 80 , som kan bidrage til at synliggøre

bl.a. vejledtes styrker, personlige egenskaber, interesser og værdier. Dette består ligeledes af otte

elementer og medtager desuden vejledtes tidligere uddannelses- og arbejdserfaringer og konkrete

færdigheder.

Peavy foreslår flere værktøjer til at hjælpe vejledte med at opnå forståelse for sig selv og sin

selvopfattelse. En af disse er, at vejledte udarbejder en liste over personlige karaktertræk - ”Ord,

der beskriver mig” 81 . Herefter går opgaven ud på at fremhæve de egenskaber, man anser som

styrker og strege dem ud, man gerne ville af med. Til sidst udforskes karaktertræk, vejledte ville

ønske at have og muligheder for at erhverve sig disse. Med denne liste vil vejledte have synliggjort

både positive og negative sider ved sig selv samt undersøgt muligheden for at tilegne sig nye og

støttende kompetencer. Som jeg ser det, er dette en meget enkel og ligetil metode til at hjælpe

vejledte til at blive bevidst om sin egen selvopfattelse.

76

Peavy, 2010, s. 57

77

Amundson, 2004, s. 22 – bilag 4

78

Ibid, s. 14

79

Ibid, s. 20

80

Amundson og Poehnell, 2008, s. 12 – bilag 4

81 Peavy, 2009, s. 85

17


Et andet redskab i vejledningen er det, Peavy refererer til som Bakhtins hotel 82 , som ligesom

mapping metoden er en måde at arbejde med at visualisere vejledtes forskellige stemmer. Hvert

værelse i hotellet rummer en af selvets stemmer svarende til en erfaring, man har gjort sig, hvilket

jeg efter min opfattelse kan sammenholdes med Supers måde af identificere vejledtes forskellige

roller - ”mig selv som…”. Peavy foreslår anvendelse af dette hotel som udgangspunkt for en

samtale, hvor vejleder søger at hjælpe vejledte med at tolke de forskellige stemmer og deres

betydning. Igen ser jeg dette som et værktøj, som kan anvendes til at arbejde direkte med

vejledtes selvopfattelse og dennes betydning for karrierevalg.

Selvopfattelser og rekonstruktion med positivt fokus

Når vejledte er blevet bevidst om og har dannet sig et overblik over sin selvopfattelse og dennes

betydning for valg af karrieretning, kunne næste skridt i vejledningen være at arbejde med at

rekonstruere vejledtes selvopfattelse i en mere positiv retning, der vil støtte op om et for vejledte

godt og meningsfuldt valg af uddannelse og erhverv. Måske har vejledte nogle fejlagtige

antagelser om sig selv, som vil være en god idé at korrigere inden karrierevalg træffes? Måske har

vejledte brug for at få styrket sin selvtillid for at turde gå i den ønskede retning?

Når valg af karriere er vejledtes forsøg på at implementere den foretrukne selvopfattelse, hvordan

ser denne så ud? Eftersom individet udvikler sig livslangt og konstruerer nye selvopfattelser, kan

det være en opgave for vejleder at støtte denne rekonstruktion af subjektive opfattelser og tanker

om sig selv - ”hvem vil jeg gerne være?”.

En af måderne at gøre dette på kan være, som Super anbefaler, at anvende livsfortællingen. Via

den narrative tilgang 83 kan vejledtes historie omskrives med et positivt fokus. Gennem vejledtes

historie kan vejleder få værdifuld indsigt om vejledtes interesser og værdier. Ifølge Michael White

gælder det om at eksternalisere 84 problemet i historien, dvs. skille personen og problemet ad, så

personen ikke oplever problemet som sin identitet. Den dominerende historie 85 , vejledte fortæller

om sig selv, er ofte en nederlagshistorie, som kommer til at påvirke vejledtes selvopfattelse i

negativ retning på et tyndt grundlag. Denne tynde historie kan gøres tykkere ved at se den i et

andet lys med fokus på positive aspekter. Hermed er det i stedet den nyskrevne historie, der med

Whites ord internaliseres 86 hos personen og får indflydelse på identitet og selvopfattelse.

82 Peavy, 2009, s. 81

83 Jakobsen og Straarup Søndergaard, 2004

84 Ibid, s. 22

85 Ibid, s. 23

86 Ibid, s. 25

18


I denne proces kan det være hjælpsomt at se på tidligere arbejdserfaringer. At gå i dybden med de

forskellige jobfunktioner, vejledte har haft, kan bidrage til at undersøge hvilken viden og

kompetencer, vejledte besidder. Samtidig kan interessefeltet udforskes ved en øvelse, der ser på

hvilke jobaspekter, vejledte foretrækker fremfor andre. Her vil det være godt at fremhæve sjove,

spændende og positive erfaringer samt tilfredsstillende præstationer 87 , med det formål at finde

kvaliteter, der kan bygges videre på i forhold til fremtiden. Som Amundson siger, kan man ved at

se på tidligere bedrifter på en positiv og konstruktiv måde få mulighed for at iagttage sig selv i et

nyt lys 88 .

I den forbindelse finder jeg den anerkendende tilgang, Appreciative Inquiry (AI), særdeles nyttig

med sit fokus på, hvad der har virket godt i fortiden, hvilket direkte vil støtte vejledtes

selvopfattelse i positiv retning. AI metoden understøtter den narrative tilgang og bidrager ved at

fokusere på tidligere succeser og bringe disse ind i fremtiden. Grundideen er her, at det er mere

sundt og livgivende at undersøge drømme, håb og visioner end at fordybe sig i alskens problemer 89

og fokuserer derfor på muligheder og udvikling via den anerkendende og værdsættende

tankegang. Dette harmonerer med Honneth, som ser begrebet anerkendelse som central og

væsentlig i kommunikationen 90 . Samtidig bygger AI på socialkonstruktionismen, dvs. at vi er med

til at konstruere den virkelighed vi lever i gennem den måde, hvorpå vi tænker og taler om os selv

og hinanden 91 , hvorfor vores fokus og sprog er vigtige faktorer.

AI metoden er baseret på en model i fire faser og kaldes 4-D: Discovery, Dream, Design og

Destiny 92 . I opdagelsesfasen handler det netop om, hvilken forståelse vejledte har af sig selv. Da

positive billeder af fremtiden bestemmer vores handlinger og dermed vores resultater lægger

drømmefasen op til, at vejledte kan tænke stort. Hvad handler vejledtes fremtidsdrømme om?

Hvordan ser vejledtes foretrukne livssituation ud? Hvor ser vejledte sig selv om 5 år? Disse åbne

spørgsmål bidrager ifølge Peavy til, at vejledte kan re-definere sig selv 93 . Her kunne hans

kontrafaktiske eksperiment med en imaginær tryllestav 94 , der kan fremtrylle det liv, vejledte

ønsker, være et godt redskab til at se mulige fremtider i nyt perspektiv.

87

Nathan og Hill, 2008, s. 81-82

88

Amundson, 2004, s. 76

89

Dall og Hansen (red.), 2001, s. 13

90

Nørgaard, 2005

91

Dall og Hansen (red.), 2001, s. 18

92

Ibid, s. 26

93

Peavy, 2010, s. 69

94

Ibid, s. 77

19


Selvopfattelser og tro på egen formåen

Jeg forestiller mig, at man som vejleder ofte vil støde på personer, hos hvem mangel på selvtillid

og tro på egen formåen – eller lav self efficacy – vil være styrende i forhold til, hvilken karriere de

vil være motiveret for at kaste sig ud i. Peavy kalder denne manglende selvtillid, tvivl og frygt for

handlingshæmmende barrierer eller selvdestruktive idéer 95 . Som jeg ser det, består en af

vejlederens fornemmeste opgaver netop i at motivere vejledte og styrke dennes tro på egen

formåen. Man kan også sige, at vejleder kan bidrage til at styrke vejledtes empowerment, dvs. at

vejledte bliver i stand til at handle selvstændigt. Dette, mener jeg, kan sammenlignes med

Banduras begreb self agency, der som jeg ser det, ligeledes omhandler individets tro på egen

handlekompetence i forbindelse med at opnå et ønsket mål og dermed bliver ”agent i eget liv”.

Så hvordan kan man i vejledningen bidrage til at øge vejledtes self efficacy og undgå

selvdestruktive idéer? Igen finder jeg det her oplagt at inddrage tidligere arbejdserfaringer i

vejledningen med det formål at fokusere på succesoplevelser og vejledtes ressourcer for at klare

eventuelle udfordringer. Som jeg ser det, hænger dette tæt sammen med den anerkendende

tilgang AI, hvor fokus rettes mod projekter, der er lykkedes for vejledte og hvad vejledte gjorde

for at få det til at lykkes. Når vejledte oplever, at noget er opnåeligt (”jeg kan godt!”) og dermed

får et positivt syn på udbyttet, vil dette påvirke vejledtes motivation og graden af vedholdenhed,

der udøves for at opnå det, jf Linda Gottfredsons teori om individers indsatsgrænse 96 . Samtidig

ville jeg som vejleder gå efter, at vejledte fik så mange succesoplevelser som muligt – fx ved at

sætte overkommelige delmål og opfordre til at fejre succeserne efterhånden.

Som en metode i vejledningen til at udforske vejledtes selvantagelser og self efficacy indenfor

forskellige områder foreslår forskerne bag SCCT en øvelse med jobkort, som er en metode til

afklaring og identifikation af selvforståelser 97 . Øvelsen går ud på, at vejledte intuitivt sorterer en

række kort med forskellige jobtitler og erhverv i tre grupper: Nej-gruppen er de jobmuligheder,

vejledte ikke ville vælge, Ja-gruppen er dem, vejledte ville overveje at vælge og måske-gruppen er

de alternativer, vejledte er i tvivl om. Ud fra vejledtes sortering af kortene i de tre grupper kan

mønstre og selvopfattelser belyses og vejledtes subjektive antagelser udfordres. Samtidig vil

vejleder have mulighed for at støtte vejledtes tro på egen formåen og evner og korrigere

eventuelle fejlagtige antagelser. Lige sådan refererer Amundson 98 til en øvelse, som jeg finder,

minder meget om jobkort øvelsen, men udformet som karrieremuligheder på en liste med

kolonner til ja/nej afkrydsning samt prioritering og begrundelse herfor. Som en variation forestiller

jeg mig, at jobkompasset 99 ligeledes kunne anvendes med samme formål som jobkort metoden.

95

Peavy, 2010, s. 108

96

Højdal og Poulsen, 2009, s. 139

97

Højdal, 2011

98

Amundson og Poehnell, 2008, s. 50-52

99

UVM, 2011, www.ug.dk

20


Peavy taler om uopmærksomhed som sindstilstand 100 , når mennesket kører på autopilot og ”gør

som man plejer” og kun tænker i én retning. Ifølge Peavy bygger denne uopmærksomhed på en

tro på begrænsede ressourcer, som medvirker til at vejledte opbygger en selvopfattelse baseret på

hjælpeløshed. Som jeg ser det, kunne man som vejleder her igen benytte sig af et kontrafaktisk

eksperiment 101 for at skabe refleksion hos vejledte og tilføre nye perspektiver med spørgsmål som

”hvilke evner ville du have til at klare dig på en øde ø?”

Selvopfattelser og arbejde med begrænsninger

En vejledningsfaglig udfordring kan være, at vejledte føler sig begrænset pga. manglende tro på

egne evner, dog kan der hos vejledte ligeledes opstå begrænsninger eller forhindringer

foranlediget af andre faktorer. Barrierer i forhold til at nå et karrieremål kan være reelle barrierer,

såsom aspekter i leverummet, der skal tages hensyn til. Fx kan rollen som forælder medføre, at

arbejdstiden skal være tilpasset et familieliv, der kan være helbredsmæssige eller økonomiske

begrænsninger. En barriere kunne også være adgangsbegrænsning til en uddannelse eller mangel

på jobmuligheder. Hvis det ønskede erhverv ikke er realistisk opnåeligt for vejledte, må personen

ifølge Gottfredson indgå kompromiser, dvs. tilpasse sig og affinde sig med den ydre virkelighed 102 .

Barrierer kan dog også være selvkonstruerede, dvs. vejledte har dannet sig en opfattelse af fx at

mangle evnerne til et bestemt erhverv, at være udelukket fra en uddannelse pga sit køn eller har

en antagelse om, at det er umuligt at finde arbejde indenfor et givent område - uden at dette har

grund i virkeligheden. Jeg finder det essentielt i vejledningen at hjælpe vejledte med at afdække

både de selvkonstruerede og reelle forhindringer, der måtte være og hvordan disse eventuelt vil

kunne overvindes.

Jeg ser jobkort øvelsen som oplagt til at belyse mønstre og udfordre vejledtes konstruktioner om

de forskellige jobs med spørgsmål som ”Hvad forestiller du dig dette job indeholder/kræver…?” På

denne måde vil vejledte kunne få mere realistiske forventninger til udbyttet af nogle job og måske

opdage nogle måder at komme uden om eventuelle forhindringer i forbindelse hermed. For at

hjælpe vejledte med at se mulige løsninger kunne en metode være at anvende Amundsons øvelse

med vejkort 103 , hvor han sammenligner vejen til ”mit nye job” med en rejse fuld af vejspærringer.

Undervejs afsættes rastepladser på vejen med forslag til, hvordan disse forhindringer kan

overvindes. Jeg forestiller mig, at dette visuelle billede af ”rejsen” vil være medvirkende til at give

vejledte mod og motivation til at fortsætte mod målet.

100 Peavy, 2009, s. 67

101 Peavy, 2010, s. 76

102 Højdal og Poulsen, 2009, s. 124

103 Amundson, 2004, s. 54 – bilag 5

21


En andet konkret vejledningsfagligt redskab til at arbejde med overvindelse af begrænsninger

kunne igen være Peavy’s mapping metode. For at markere vejen fra vejledtes nuværende situation

til en eller flere mulige fremtidsscenarier eller mål tegner Peavy en stige - ”ladder to the

future” 104 . Trinene på stigen symboliserer de skridt, der skal tages for at nå et fremtidigt mål. Som

jeg tolker metoden, vil den bidrage til at tydeliggøre forhindringer på vejen. Da vejledte samtidig

kan se situationen lidt udefra, opdages måske alternative løsningsforslag eller veje frem mod

målet må, som vil kunne illustreres ved flere stiger.

I arbejdet med vejledtes begrænsninger vil det være væsentligt at undersøge den mere eller

mindre ubevidste afgrænsning af alternativer, der, som Gottfredson påpeger, begynder meget

tidligt - allerede i barndommen. At udforske denne afgrænsning vil gøre vejledte bevidst om og

reflektere over nogle af de centrale faktorer, som hun mener har stor indflydelse på valg af

karriere, nemlig køn, prestige, personlighedstræk og påvirkning fra arv og miljø, idet de træk og

den adfærd, som indlejrer individet i et bestemt miljø og erfaringen herom, kan (objektivt set) virke

begrænsende på individet 105 . Her gælder det ifølge Gottfredson om at udvide vejledtes perspektiv

karrierevalget 106 , hvilket kan gøres på forskellige måder, fx ved at opfordre vejledte til at søge

nye oplevelser og erfaringer indenfor de udelukkede områder. På samme måde taler Peavy om, at

mennesket kan have oplevelser, holdninger og idéer fra sin fortid, der lægger sig hindrende i vejen

og synes at afholde en fra at komme fremad 107 , fx fordomme om køn, etnisk baggrund, social

klasse mm.

En anden vejledningsfaglig metode til at udvide perspektivet, så vejledte vil få en bredere vifte af

acceptable muligheder, vil igen være at arbejde med den førnævnte øvelse med jobkort. Her kan

vejlederen hjælpe vejledte videre ved at udfordre hendes subjektive opfattelser af forskellige

jobmuligheder, især de udelukkede alternativer i nej-bunken. En øvelse, der ligeledes er oplagt til

at skabe refleksion over afgrænsninger, valg og fravalg er en jobliste 108 med en lang række jobtitler

på samme måde som jobkortene. På denne liste bliver vejledte bedt om at markere med tallene

1–5, hvordan et erhverv vurderes i forhold til status og prestige samt om det opleves som

maskulint, feminint eller neutralt. Til sidst sættes kryds ved de jobtitler, der kunne anses for

acceptable alternativer. Herefter kan vejledte eventuelt tegne sit personlige kognitive kort over

jobs placeringer i forhold til køns- og prestigedimensionen for at synliggøre billedet yderligere. Jeg

tænker, at denne øvelse med enten jobkort eller jobliste vil kunne fungere som en øjenåbner for

vejledte og sætte tanker i gang, der måske vil kunne bryde med nogle tidligere afgrænsninger og

begrænsninger.

104

Bilag 3

105

Højdal og Poulsen, 2009, s. 151

106

Ibid, s. 151

107

Peavy, 2010, s. 108

108

Højdal, 2011 og Bram, 2011

22


I denne forbindelse kunne man også anvende Peavy’s øvelse, hvor vejledte forestiller sig en

tryllestav, der kan ophæve alle begrænsninger og forhindringer. Hvad ville vejledte så vælge, hvis

alle barrierer kunne forsvinde med et trylleslag? Måske ville dette eksperiment kunne bidrage til

at finde på kreative løsninger?

Som tidligere nævnt er det væsentligt for vejledtes valg og motivation, at et karrieremål opleves

som opnåeligt, hvilket, jeg mener, understreger vigtigheden af i vejledningen at arbejde med

vejledtes oplevelse begrænsninger af forskellig art i karrierevalgsprocessen.

Konklusion

I det globaliserede samfund med viden som væsentlig faktor og den danske regerings 95%

målsætning sat på baggrund af EU’s memorandum om livslang læring er valg af uddannelse og

erhverv blevet et af de mere betydningsfulde valg, mennesket skal træffe. Dette har medført fokus

på vejledningsområdet, da den danske regering ønsker, at vejledere påtager sig rollen som

hjælpere i karrierevalgsprocessen for at styrke vejledtes empowerment og arbejde med vejledtes

motivation og selvtillid, da disse anses som afgørende faktorer for den enkeltes

læringskompetence og dermed på et større plan for at nå den uddannelsespolitiske 95 %

målsætning. Et godt valg for den enkelte skal opleves som meningsfuldt og muligt i relation til

personens unikke livssituation og samtidig handler mennesket ud fra, hvad de tror, de kan. For at

valget giver personlig mening, må vejledte kunne identificere sig med det, så hvilken betydning

kan vejledtes selvopfattelse have for valg af karriere?

Ifølge både Super og Gottfredson vil individet søge at implementere sin selvopfattelse gennem sit

valg af job, dog vægter Gottfredson i den forbindelse især kønsidentiteten og den sociale accept

højt. Hun mener, at jobvalg handler om at placere sit selv eller finde sin plads i samfundet – også

selvom det vil kræve indgåelse af kompromiser. Selvet og selvopfattelsen dannes ifølge hende i

takt med den kognitive udvikling og samtidig foregår fra tidligt i barndommen en afgrænsning af

socialt acceptable jobalternativer. Som Super ser det, er det jobbet, der skal passe til den enkelte

person og dennes unikke system af selvopfattelser baseret på værdier, roller, leverum og

livsbegivenheder – og ikke omvendt. SCCT fremhæver som en af de vigtigste faktorer, der påvirker

valg af karriere, vejledtes self efficacy, dvs. hvad vejledte tror om sig selv, sine evner og sin

formåen, da dette er med til at guide personens handlinger og motivation. Dette er individets

subjektive opfattelse og kan derfor være fejlagtig og uden grund i virkeligheden. Alle tre forskere

mener, at individets konstruktion af selvopfattelser og self efficacy er foranderlig og baseret på

tidligere læringserfaringer og oplevelser og er påvirket – både direkte og indirekte – af ydre

faktorer i personens omgivelser, miljø og leverum.

23


På basis af min undersøgelse af Supers, SCCT’s og Gottfredsons teorier om selvopfattelsens

betydning for karrierevalg kan jeg således konkludere, at vejledtes selvopfattelse samt niveau af

self efficacy eller tro på egen formåen har stor indflydelse på valg af karriereretning. Derudover er

vejledtes oplevelse af opnåelighed, social accept, positive fremtidssyn samt indsatsgrænse

væsentlige faktorer, der ligeledes påvirker valget og vejledtes idé om det gode arbejdsliv.

Da mennesket og dennes selvopfattelse er under livslang ombygning, vil det være muligt for

vejledte – eventuelt med hjælp fra en vejleder - at rekonstruere sin selvopfattelse i en mere

positiv og hensigtsmæssig retning, så det bedst mulige valg kan træffes. I den forbindelse er det

relevant at spørge, hvilke metodiske udfordringer kan det have for vejledningen?

I denne opgave har det være interessant at undersøge karrierevalgsteoretikernes forskellige bud

på, hvordan vejledere kan hjælpe vejledte til at opnå den nødvendige ”veludviklede

selvopfattelse” for at kunne træffe et godt karrierevalg. Flere af dem foreslår konkrete

vejledningsfaglige redskaber med fokus på at udforske spørgsmål som hvem er jeg? hvad kan jeg?

hvad vil jeg? - og som netop stiler mod at styrke vejledtes selvopfattelse og self efficacy.

Til at støtte vejledte i at få overblik over sine selvopfattelser og værdier har jeg valgt at fremhæve

Supers forslag om at tage afsæt i livsfortællingen, anvendelse af jobkort eller en enkelte liste,

hvorpå arbejdsværdier prioriteres. Til at kortlægge vejledtes leverum vil jeg anbefale Peavy’s

mapping metode eller Amundsons livsbalancehjul. Peavy foreslår desuden at udarbejde en liste

over personlige karaktertræk med henblik på at fremhæve styrker eller en øvelse kaldet Bakhtins

hotel for at identificere vejledtes forskellige stemmer. For rekonstruktion af selvopfattelse med

positivt fokus og korrektion af fejlagtige antagelser finder jeg både den narrative samt den

anerkendende tilgang (AI) særdeles anvendelige med deres fokus på succesoplevelser i fortiden. I

forhold til at arbejde med vejledtes tro på egen formåen samt vejledtes begrænsninger og

afgrænsninger forestiller jeg mig, at SCCT’s jobkort øvelse vil være oplagt at anvende til at udvide

vejledtes perspektiv. Amundsons vejkort øvelse og Peavy’s mapping med ”stiger til fremtiden”

kunne også være mulige metoder til at finde måder at overvinde forhindringer. Peavy’s øvelse

med en imaginær tryllestav vil ligeledes kunne skabe refleksion i forbindelse med flere af de

ovennævnte fokusområder.

Jeg finder, at disse metoder alle opfylder formålet og opfordrer til refleksion på en respektfuld,

effektiv, enkel og overskuelig måde – for både vejleder og vejledte. Der findes ikke nogen

endegyldige opskrifter på, hvordan disse vejledningsfaglige metoder skal udøves og de kan således

tilpasses den enkelte vejledte og dennes unikke valgsituation og vejledningsbehov.

24


Litteraturliste

Højdal, Lisbeth: Valgkompetence og vejledning i Plant, Peter: Vejbred – En antologi om vejledning,

2007, 3. oplag, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 1. udgave, Studie

og Erhverv, 2009

Undervisningsministeriet, 2011: Guide til forældre, Fortællingen om egne valg og karriere

www.ug.dk

EU’s Memorandum om Livslang Læring, 2000

EU’s resolution om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring, 2008

Den Europæiske Unions Tidende, 30.12.2006: Europa-parlamentets og Rådets henstilling af 18.

december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring

Ungepakken – aftale om flere unge i uddannelse og job, 2009

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse mv., 2010

Holbæk Kommune www.selvtillidsloven.dk

Jørgensen, Carsten René: Psykologien i den senmoderne vestlige kultur, Social Kritik nr. 70, 2000

Colley, Helen: Vælger vi selv vores karriere eller vælger den os? Artikel

Fjord Jensen, Johan: Livsbuen, Gyldendal, 1992

Berthelsen, Preben: Personlighedspsykologi, Frydenlund, 1. udgave, 6. oplag, 2009

Højdal, Lisbeth: Undervisningsmateriale (modul vejledning af voksne/valg og valgprocesser), 2011

Bram, Per: Undervisningsmateriale (modul valg og valgprocesser), 2011

Brown, Steven D.: Vocational Hope: A Key Factor in Drop-Out Prevention. Tema: At komme i mål

Peavy, Vance R.: Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode, 2. udgave, Studie og Erhverv, 2010

Peavy, Vance R.: At skabe mening - Den sociodynamiske samtale, 1. udgave, Studie og Erhverv,

2009

Amundson, Norman E.: Livets fysik. Vejledningens dimensioner, 1. udgave, Studie og Erhverv, 2004

Amundson, Norman E. og Poehnell, Gray R. i samarbejde med Human Resources Development

Canada: Løbebaner. Et øvelseshæfte, 2. udgave, Studie og Erhverv, 2008

Nathan, Robert og Hill, Linda: Håndbog i karrierevejledning, 1. udgave, Studie og Erhverv, 2008

Jakobsen, Karin og Søndergaard, Per Straarup: Fortællingen i vejledningen – Narrativ vejledning, 1.

udgave, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie, 2004

Dall, Mads Ole og Hansen, Solveig (red.): Slip anerkendelsen løs! Appreciative Inquiry i

organisationsudvikling, 1. udgave, Frydenlund, 2001

Nørgaard, Britta: Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16,

2005

Pless, Mette og Katznelson, Noemi: Unges vej mod ungdomsuddannelse, 2007

UVM, Jobkompasset, www.ug.dk, 2011

25


Bilag 1

Motivationskonference Holbæk (20. september 2011)

Selvtillidsloven

1. Du skal tro på dig selv

2. Du skal tro på, at du duer til noget

3. Du skal tro på, at du er lige så meget som andre

4. Du skal tro på, at du er lige så klog som andre

5. Du skal tro på, at ingen er bedre end andre

6. Du skal tro på, at du ved mest om dine egne problemer

7. Du skal tro på, at andre ikke nødvendigvis ved bedre

8. Du skal le sammen med andre

9. Du skal tro på, at du ikke kan undværes

10. Du skal tro på, at alle kan lære noget af hinanden

Jantelovens 10 bud:

1. Du skal ikke tro, du er noget

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os

3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os

5. Du skal ikke tro, du ved mere end os

6. Du skal ikke tro, du er mere end os

7. Du skal ikke tro, du duer til noget

8. Du skal ikke le ad os

9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig

10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget


Bilag 2

Linda Gottfredsen: Det kognitive kort over erhverv


Bilag 3

Eksempel på kortlægning af leverum og karrieremål inspireret af Vance Peavy’s mapping metode.

Fra opgave modul 203050, Vejledning og vejleder, Hanne Bøge, 2011


Bilag 4

Fig. 1 Hjulet - Amundson

Fig. 2 Livsbalancehjulet – Amundson


Bilag 5

Norman Amundson – eksempel på vejkort

More magazines by this user
Similar magazines