At navigere i kaos

vejledning.net

At navigere i kaos

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

At navigere i kaos

Vores tid

Kært barn har mange navne. Siden 1960’erne har man beskrevet den tid vi lever i med

mange navne: ”postmoderne”, ”modernitet”, ”opbrudssamfund”, ”videnssamfund”, ”det

multikulturelle samfund” og nogle nyere begreber er Ziehes ”den kulturelle frisættelse” og

Giddens ”det refleksivt moderne” 1 .

Der går en livlig diskussion om, hvilket begreb, der nu virkelig indfanger og beskriver vores

tid, vores samfund og levemåde.

Indenfor filosofien kan vi med en linje op gennem historien se Platon og Aristoteles i

oldtidens Grækenland som eksponenter for et virkelighedssyn, der er baseret på

fastforankrede værdier. Det Godes Idé og Dyderne (Arethé) er rettesnore og metafysiske

ankre for vores bevidsthed om os selv. Gør vi ikke det gode, så er det fordi, vi endnu ikke

har erkendt det Gode i sig selv. Vi må gå vejen op mod det højeste for at nå erkendelse,

eller middelvejen mellem de to modsatrettede begreber. Der er ingen tvivl om, hvilken vej

vi skal gå.

I Oplysningstiden ser vi Immanuel Kants etik, som forklarer, at vi alle har en fornuft og den

har til opgave at frembringe den gode vilje. Har den først gjort det, så handler vi efter vore

indbyggede morallov, maksimer. Vi skal kunne ville, at vores handling gøres til en almen

lov. Vi har en tro på os selv som fornuftsvæsener.

Når vi kommer sidst i 1800 tallet med en begyndende industrialisering og urbanisering

opstår eksistentialismen. Man har altid bedrevet en eksistensfilosofi og overvejet, hvad det

vil sige at være menneske, men med eksistentialismen får disse overvejelser en særlig

drejning. Menneskets udsatte position og sårbarhed træder for alvor frem. ”Eksistensen

går forud for essensen”, siger eksistentialisterne, som tæller store navne som Nietzsche.

Kierkegaard, Sartre, Marcel og Camus, og lægger sig direkte ud med fortidens store

mestre udi filosofien. Hvor forskelligt end eksistentialisterne tænker, så har de dog dette til

fælles. Vi er ikke sat i verden med en indbygget essens, et formål eller en bestemt natur.

Du er dig selv og dit liv er dit. Du skal skabe dig selv gennem dine handlinger. Du står selv

helt alene til ansvar. Du er dømt til frihed, som Sartre siger. Usikkerhed og angst bliver en

1 Per Schultz Jørgensen 2 side 17

1


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

del af menneskets grundvilkår. Står du ikke ved dit liv og vælger selv, så forfejler du dit liv.

Det er store krav til et lille og sårbart menneske.

Videre op i 1900 tallet begynder postmoderniteten at røre på sig. Det endelige opgør med

den metafysiske forankring står bl. a. Derrida for. Den metafysiske forankring afløses af

tekstens forskellige flader og referencer til hinanden. De fast begrebspar, som Platon og

Aristoteles opererer med afvises og dekonstrueres. Vores sprog bliver det centrale

sammen med den mening subjektet giver det.

Dekonstruktion, afmontering, disintegrering, flydende betegnere, fortolkning og forhandling

er hovedbegreber 2 .

Hvor der tidligere var afstukne og faste rammer for livet er vi i dag dømt til ”at navigere i

kaos” 3 . Den enkelte er altid i centrum af sit liv. Individet er et projekt, som markedsføres

aggressivt, og det drejer sig om at det skal lykkes, så alle kan se det. Der er bare ikke

nogen opskrift denne succes.

Opgaven som vejleder for voksne som unge er blevet et vigtigt erhverv. Som vejleder er

man med til gøre den enkelte i stand til at navigere i kaos. Det kræver af vejlederen, at

man selv prøver at tage livtag med dette kaos og uddrage mening af det. Vejlederen har

dog ikke patent på en objektiv beskrivelse. Som vejleder må jeg være klar over, at mine

vilkår også er subjektive. Mit syn på verden er et perspektiv. Jeg støtter den anden i at

danne sit eget perspektiv.

Min Case

Anders er elev i 1.g.

Han har gået på skolen i 4 uger.

Han bor hos sin far, der er skilt fra moderen.

Han kommer til vejlederen (V.), står i døren og siger:

”Er der noget med, at man kan få en tid hos en psykolog. Det vil jeg gerne.”

V. viser ham indenfor og ønsker, at han skal forklare sig nærmere.

2 Carsten René Jørgensen side 132-133

3 Per Schultz Jørgensen 1 side 18

2


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Anders forklarer, at det hele er ved at stige ham over hovedet. Han er lige ved at gå ud af

skolen. Han siger til og fra hele tiden. Han vil helst bare slippe det hele.

V. spørger til skolen og fagene. Det er ikke her Anders ser problemet. ”Det er ligesom alt

det andet.” V. spørger til, hvad han laver udenfor skoletid. Han arbejder 15 timer om ugen

på MC Donalds (plus de gange, hvor han afløser andre), er spejderleder og så skal han

også besøge sine forældre, som er skilt.

V. påpeger overfor Anders, at hans skolegang er et fuldtidsarbejde, og at han må forsøge

at prioritere sine aktiviteter.

Det kan han ikke. Han siger ”Det må du gøre”, og slår ud med armene.

”Jeg siger til og fra hele tiden. Jeg vil gerne stoppe med spejderleder i et år, men så

kommer de lige, og så kan jeg jo ikke sige nej. Og jeg har jo været der næsten hele mit liv.

Jeg kan jo ikke forestille mig at være uden.”

V. og Anders taler videre om, hvilke aktiviteter Anders vil skære ned på. Han holder også

meget af sit arbejde, selv om det er stressende, og han kan slet ikke undvære pengene.

Han er vant til at købe store ting til sig selv indimellem. Det er også vigtigt for ham, at han

får en god anbefaling fra MC Donalds.

V. gør igen opmærksom på, at hans uddannelse er fuldtid. Hans studentereksamen er den

anbefaling, han skal arbejde på nu. Han skal forsøge at prioritere.

Det kan han ikke, siger han igen. ”Og min mor bebrejder mig også hele tiden. Eller det gør

hun ikke. Det føler jeg bare. Jeg ved det ikke…. Jeg skal jo også have tid til hende, men

når jeg er der, så siger det mig egentlig ikke noget, og så går jeg igen.”

V. og Anders taler til slut om hans forhold til forældrene. Han har det godt med sin far, men

ved ikke, hvor han har sin mor.

Der var for resten også et program til matematikundervisningen, som han ikke kunne finde

ud af….

V. giver Anders den opgave til næste samtale, at han skal indskrive i et skema, hvad han

foretager sig i løbet af en uge. Anders sender skemaet udfyldt tilbage næste dag. Han har

skrevet, hvad han har lavet i løbet af den foregående uge.

Efter 2 dage får V. en invitation til chat midt i en undervisningstime, og V. skriver tilbage, at

Anders skal passe sin undervisning.

Han svarer, at han ikke kan overskue det mere. V. går ned og henter Anders fra klassen.

3


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Han har allerede givet besked, om at han ikke længere kan være spejderleder, og han har

lavet aftale med MC Donalds om, at han kun kan tage weekendarbejde. Det får han ros

for, og vi gennemgår hans ugeskema. V. spørger til, hvordan det kan være, at han sover

så lidt. Anders indrømmer, at han går i seng, men ikke kan falde i søvn, fordi han tænker

på sin familie. Især på sin mor. V. siger nu, at hun vil henvise ham til psykologen, som

han ønsker det. Anders fortæller, at han har været til en børnepsykolog tidligere, men at

han ikke ville tale om, det, som Anders gerne ville tale om. Psykologen spurgte ham om,

hvem han legede med. ”Men jeg gik altså i 9. klasse dengang! Jeg legede jo ikke!”, siger

Anders. V. forsikrer Anders, at skolepsykologen vil tale med ham om det, som han selv

synes er vigtigt, men at psykologen også vil stille ham nogle personlige spørgsmål. Anders

vil ikke ret gerne tale om personlige spørgsmål, men V. fastholder, at han bliver nødt til

det, hvis han have styr på de tanker om familien, som forstyrrer ham. Anders tager imod

tiden hos psykologen.

Anders har imidlertid også opdaget, at han er kommet 60 sider bagud i historie, fordi han

havde siddet og bøvlet med matematikprogrammet. V. og Anders taler om, at han må

læse det op i mindre portioner. Anders beder om et skema med halvtimes intervaller over

ugen, hvor han kan skrive sine lektier og aktiviteter. Det får han, og aftalen bliver, at

Anders skal komme et par dage senere og vise, at han er gået i gang med at planlægge

og evt. få hjælp til resten.

Tysklæreren klager over, at Anders sover i timerne. Hun har spurgt ham, om han ikke har

lyst til at gå på skolen. ”Jo!”, havde han svaret. ”Så må du sandelig til at at vågne op”,

svarede tysklæreren.

V. er selv inde i hans klasse og undervise i studieteknik og lægger ligeledes mærke til, at

han sidder og hænger, kigger på computerskærmen og ikke deltager ret meget i det

faglige.

Anders melder afbud den dag, han skal komme til samtale om hans lektieplanlægning.

Jeg lægger mærke til i min case, at jeg ved det første møde med Anders er skeptisk

overfor ham. Han taler usammenhængende. Lidt her, lidt der. Som om hans liv består af

sekvenser på et par minutter. Gør ikke sætninger og forløb færdige.

4


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Han vil det hele, men kan ikke holde til det, og så forventer han, at psykologen kan kurere

ham for det. Han kan ikke overskue sin tilværelse. Han vil ikke selv vælge til og fra. Han vil

ikke sortere i vigtigt og mindre vigtigt.

Jeg tænker først ved mig selv: ”Forkælede unge! Han vil det hele og psykologen kan så

ordne hans stress.”

Jeg taler med Anders i længere tid og over flere omgange. Han kommer først selv til

vejlederkontoret. Derefter henvender han sig et par gange over chat i timen og beder mig

hente ham. Han er tydeligt forvirret og desperat og vil bare væk fra situationen. Jeg bliver

mere overbevist om, at han slet ikke er i stand til at skabe sammenhæng, færdiggøre,

overskue, vælge og sortere. Han har ikke en forkælet attitude, man snarere en søgende,

klamrende og taknemmelig måde at være på. Da han udebliver fra en aftale skriver han en

undskyldning over mail, hvilket bestyrker mig i, at han ikke kan snarere end at han ikke vil.

Jeg søger nu at finde et perspektiv på Anders, som kan give mig en helhedsforståelse af

hans væremåde og personlighed. Anders er ikke et særtilfælde i gymnasiets

studievejledning. Mange elever har svært ved at magte deres skolehverdag på samme

måde som han. Anders er dog et ret udpræget eksempel, da han direkte siger, at han ikke

er i stand til at vælge til og fra. Jeg bruger Anders som eksempel på måske det største og

sværeste problem for nutidens unge: At navigere i kaos.

At navigere i kaos

For at bruge et relevant billede kan man sige, at Anders er fortvivlet og magtesløs på sit

eget skib i et oprørt hav. Helt alene. Han skubbes rundt tilfældigt af bølgerne og trues af

snarligt forlis. Anders har brug for at lære kunsten at navigere. Han skal blive kaptajn i sit

eget liv, som Kierkegaard påpeger i samme terminologi.

Mit udgangspunkt er, at den enkelte er centrum i sit liv. Hver enkelt må skabe sig selv. Det

er vores vilkår. Når det er sagt, så vil jeg påpege, at det ikke er en proces man er alene

om. Som sociologen Bateson siger: ” Man kan ikke ikke kommunikere”.

Læringsteoretikeren Vygotski påpeger, at mennesket er født socialt. Socialkonstruktivisten

Per Schultz Jørgensen siger, at vi er selvstændige personer, der står for noget – i forhold

til de andre.

5


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Ethvert menneske skal skabe sin egen identitet.

Der findes et utal af teorier omkring identitet og dannelsen af identitet, og jeg har valgt

nogle ud, der understøtter hinanden.

Den klassiske teori om identitet er udarbejdet den tysk-amerikanske psykoanalytiker Erik

Erikson. Erikson er repræsentant for livsalderpsykologien, der beskæftiger sig med

mennesket generelt set, og deler menneskelivet ind i faser. Erikson bygger på Freud, men

udvider så at sige Freuds teori, og gør sig fri af det seksuelle aspekt som determinerende

for mennesket. I stedet for at fokusere på det psyko-seksuelle som Freud gjorde, lægger

Erikson vægt på det psykosociale. Han er en af de første psykologer, der ser nærmere på

identitetsbegrebet og beskæftiger sig med den bevidste del af vores personlighed og ikke

med den ubevidste.

Erikson deler menneskelivet op i 8 faser eller psykosociale kriser. I hver fase har

mennesket en særlig opgave eller krise at overvinde, og det er af afgørende betydning, at

man kommer godt igennem fasen og mestrer opgaven. Faserne har et bestemt livstema,

og Erikson opstiller dem i modsætningspar. I puberteten, som vi her beskæftiger os særligt

med, er det begrebsparret identitet overfor rolleforvirring, der er fasens tema. Hvordan en

fases opgave løses har betydning for hvordan personligheden udvikler sig. Og for hvordan

opgaven i næste fase løses. Faserne ligger ikke helt fast men kan forskubbes, og man

forlader ikke helt et livstema, selv om man går ind i næste fase med et nyt tema. Man

bærer det og dets forløb med sig hele livet. Erikson ser altså vores udvikling som præget

af kriser, og særligt når vi taler om unge mennesker, kan jeg tilslutte mig Erikson 4 .

Ordet identitet kommer af det latinske ”Idem”, som betyder ”den samme” og identitet er

netop dette at opleve sig selv som den samme, og at blive oplevet som den samme af

andre.

Vi er på samme tid individuelle, unikke skabninger, vi er biologiske liv og vi er sociale

samfundsvæsener.

Identitet er altså både et ”indefra”-begreb, der betegner vores oplevelse af os selv med

vores medfødte dispositioner og vores gjorte erfaringer. Det er vores biografiske identitet,

4 Den nye psykologihåndbog side 168-169

6


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

som giver os oplevelsen af et sammenhængende livsforløb. Vi kan placere os i tid og

forskellige historier.

Samtidig er identitet også et ”udefra”- begreb, hvor vi betragtes udefra af andre. Vi har et

navn, og vi ser ud på en bestemt måde og opfører os gerne efter et mønster. Vi er

samfundsvæsener med en position i et socialt fællesskab 5 .

Per Schultz Jørgensen påpeger, at man ikke kan adskille indefra og udefra perspektivet

omkring identitet. Han taler om, at identitet ofte opfattes som et udefra- begreb. Identitet

bliver noget ydre. Mediernes fokusering på det perfekte liv og den ideale identitet kommer

let til at virke overfladisk og ydre. Som en besiddelse. Som et konsumprodukt.

Den kan dog ikke adskilles fra det indre perspektiv. Det er altid vores opfattelse af os selv,

der kommer i spil med andres opfattelse af os.

Jørgensen taler om, at vi konstruerer vores identitet. Vi skaber os selv i et tæt samspil

med de sociale og kulturelle omgivelser. Der er konstant vekselvirkning mellem person og

omgivelser. Der er både konstante elementer, som når vi siger: ”Det er lige mig”, ”jeg gør

altid sådan”, ”jeg er sådan”, og så kan vi også være forskellige i forskellige grupper eller

arenaer, som Jørgensen kalder dem. Sammen med bedsteforældrene viser man nogle

sider af sig selv, og i selskab med veninderne viser man andre, og i sportsklubben helt

tredje sider af sig selv. Også eksperimenteren, selviscenesættelse og rollespil hører med

til at danne vores identitet, og vi ser tydeligt, at dette begreb om identitet ikke er en fast

størrelse, men i høj grad en konstruktiv proces. Man er ikke bare den eller den. Man

konstruerer sig også bevidst og har ønsker om at blive en bestemt person. Vi kan plukke

fra andre ønskelige identiteter og tilføje dem til os selv, og nedtone andre elementer af os

selv. Vi kan skrue op og ned for de mange sider af vores identitet, alt efter hvilken arena vi

befinder os i. Det hele lyder jo meget som et maskebal og meget sorgløst og ubekymret.

Det kan det også være, og det er den dejlige side af det at være ung. Man er endnu ikke

en færdig identitet, og når man f.eks. skifter skole, en ny arena, kan man endnu nå at

virkeliggøre en ny og forbedret udgave af sig selv.

5 Frit efter Knud Illeris m. fl. Side 45 og Per Schultz Jørgensen 2 side 230 ff.

7


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

For at vende tilbage til Erikson, vil jeg fremdrage hans livsfaser. I ungdomsårene ligger

den livsopgave at skabe sig en identitet. Man har behov for at prøve sig selv af i forskellige

roller, og får man en positiv og konstruktiv respons tilbage, så er der stor sandsynlighed for

at opgaven lykkes og man kan danne hvad Erikson kalder ”positiv identitet”. Han påpeger

selv krisekarakteren i faserne, og jeg vil selv tilslutte mig, at det er en hård livsopgave at

danne sig en identitet i en periode, hvor der sker mange nye ting omkring en som f. eks.

uddannelse og samtidig udvikler ens krop sig i rivende hast. Hormoner farer rundt i

kroppen, og forældrene ser nærmest skiltet lyse i panden på deres unge mennesker

”Lukket p.g.a. ombygning!”

Lykkes identitetsdannelsen ikke hensættes vi i rolleforvirring, siger Erikson. Hvis man står

uden støtte, får konstant kritik og nedgøres, så er der sandsynlighed for at, at man ikke

kan danne en positiv identitet – en stabil og afklaret identitet, men ender i stedet i

identitetsforvirring uden at fast billede af sig selv. Denne tilstand er en meget voldsom

krise, der spænder fra usikkerhed og en fornemmelse af at blive hevet i fra alle sider, til en

total fremmedhed over for sig selv 6 .

Netop det at ”lykkes” er så utrolig vigtigt i vores samfund i dag. De moderne forældre

betegnes som ”Curling”-forældre, der med al deres engagement fejer banen ren foran

deres børn. Der skal ikke stå forhindringer i vejen for deres poder. Børn og familie er et

åbenlyst, ambitiøst projekt, som man måles efter. Pædagoger og lærere ser, at forældrene

i stigende grad sætter krav om, hvordan netop deres barn skal befordres videre, så det er

en fortsat succes.

At de unge mennesker skal håndtere forventninger og idealer er ikke noget nyt, siger

Carsten René Jørgensen. Det, der er kendetegnende for vores tid er den kulturelle

frisættelse, som ikke er så positiv, som begrebet kan lyde. Han tager her Ziehes centrale

benævner , og gør opmærksom på, at problemet ikke så meget er det, at den unge skal

leve op til idealer, som det er, at der ikke nogen blivende idealer, og der er ikke ét ideal

men myriader. Der er ingen opskrift på det gode liv. Ingen urokkelige orienteringspunkter.

Det er det, der gør identitetsdannelsen til en omtumlet sejlads i et ukontrollerbart skib,

sådan som Anders beskrives.

6 Preben Berthelsen side 52ff

8


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Som Kierkegaard forklarer det, så består mennesket af en syntese af nødvendighed og

mulighed. Begrænsning og frihed. I vores moderne tilværelse løber vi efter de uendelige

muligheder, den tilsyneladende uendelige frihed, men den bliver til fortvivlelse og angst,

fordi vi ikke kan forvalte den. Den forvalter os. Vi vælter i muligheder og kan ikke vælge

hverken til eller fra. Vi er ikke fri, men slaver af den tilsyneladende frihed. Vi bliver til

nutidens æstetikere.

Først når vi er i stand til at vælge med hele vores engagement, vælge før andre faktorer

vælger for os, så er vi egentlig fri i positiv forstand. Så vælger vi os selv og modtager os

selv. Vi bliver os selv. Vi bliver først rigtig fri, når vi har begrænset os, mener Kierkegaard.

Vi bliver kaptajn på vores eget skib.

At skabe sig selv

Det jeg ser i min case om Anders er ung mand, der i den grad er forvirret. Han er en af de

mange, der ikke magter den livsopgave, som Erikson taler om. Identitetsdannelsen lykkes

ikke og han er hensat i identitetsforvirring.

Der er flere signaler, der tyder i retning af identitetsforvirring:

• Han taler meget usammenhængende, og gør ikke sætninger og hændelsesforløb

færdige. Han roder undt og tager mange forskellige tråde op. Lige pludselig

indskyder han bemærkninger.

• Han vil bare slippe det hele. Helst bare gå ud af skolen og komme ud af den

pinefulde situation.

• Han kan ikke prioritere sine aktiviteter og ikke se, hvad der vigtigt. En udtalelse fra

MC Donalds er ligestillet med studentereksamen.

• Han siger til og fra. Han er totalt ubeslutsom og tør ikke markere sig overfor nogen

ved at sige nej. Han vil gerne være venlig og hjælpsom, men det er på bekostning

af ham selv. Han kan ikke sætte grænser.

• Han er ikke villig til at tale om personlige ting med en psykolog. Sammen med den

manglende evne til at skabe en sammenhæng i det, han fortæller, så ser det ud til,

at han gerne vil undgå dybde i samtalen, fordi han naturligvis er meget sårbar.

9


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Per Schultz Jørgensen taler om, at unge er i fare for at marginaliseret. Man kan blive

udstødt af sociale arenaer, og man kan komme i situationer, hvor man mangler stabile

arenaer. Ofte er der tale om kammeratkontakter, der svækkes. Det er nu ikke tilfældet for

Anders, som netop har et rigt udbygget netværk til kammerater i skolen, på arbejde og i

foreninger. Der mangler dog noget afgørende, og det er familiearenaen, vi her taler om.

Han mangler den støttende og korrigerende og trygge familiearena. Han har et udmærket

forhold til faderen, som dog arbejder meget, også om natten. Af og til er Anders med

faderen på nattevagt for at være sammen med ham. Det tyder på, at han virkelig mangler

faderens nærvær. Jeg gætter også på, at han mangler faderen som korrigerende

samtalepartner og rollemodel i alle de svære situationer, som drengen befinder sig i.

Han nævner først ikke moderen, men det går op for mig, at han tænker på hende hele

tiden. Han har for lidt tid til at besøge hende og deres forhold er ligesom ikke rigtig noget.

Jeg forestiller mig, at han også overfor moderen har svært ved at tale om personlige ting.

Sikkert svært ved at sætte ord på selv almindelige ting. Han fornemmer bebrejdelser fra

hendes side, uden de dog er helt klare. Han er ikke i stand til at knytte den nære kontakt

med hende, som han nok egentlig gerne ville. Han er på ingen måde afklaret overfor

hende, og sidder med en følelse af ikke at gøre det godt nok. Tankerne om moderen står i

vejen for at han kan sove om natten og deltage i skolen om dagen. De tager al energi fra

ham, som han ellers skulle bruge konstruktivt til identitetsdannelse og læring.

At afdække forholdet til hans forældre og rette det op gennem terapi er helt klart

skolepsykologens opgave. Her går man målrettet efter at afdække problematiske

relationer og ændre tankemønstrene omkring disse. Det har karakter af behandling. Her er

jeg klar over, at min rolle som vejleder slutter, og skolens psykolog overtager dette felt.

I samarbejde med skolepsykologerne Netop-nu er vi dog nået frem til, at vejlederne kan

overtage en vigtig rolle, også imens et behandlingsforløb står på. Det er nu engang

vilkårene, at skolepsykologerne i Sønderjyllands Amt og også landsdækkende er stærkt

overbelastede. Der går i reglen en måned mellem samtalerne af en times varighed, og det

er simpelt hen for lang tid. Ofte har de unge brug for at ”få taget trykket af ventilen”. De har

brug for at tale med en stabil person. Selv Anders, som ikke er glad for at tale om

personlige ting, viser jo et behov ved at tage kontakt til mig jævnligt. Studievejlederen er

10


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

ikke terapeut og må ikke gå ind i en behandlingssammenhæng, men i samarbejde med

psykologerne er vi enige om at udnytte de ressourcer, der ligger i narrativ vejledning.

Narrativ vejledning som instrument

Narrativitet er fortælling. Menneskets verden har fra tidernes morgen været forankret i

fortælling. Myter og de såkaldt ”store fortællinger”, er historier, der bærer vigtige koder til

vores kultur og giver forståelse og en forankret værdi og mening.

Vi taler om i dag, at de store fortællinger er borte eller har mistet deres evne til at forankre

en kultur, fordi der simpelt hen ikke en kultur, men mange sidestillede. Der er ikke en tekst,

der forankrer alle andre og giver dem en bestemt mening. Alle er sidestillede som et

netværk. Måske kan vi i dag snarere tale om, at vi selv er tekster, der står i forbindelse til

hinanden. Vi er nemlig selv en fortælling.

Marianne Horsdal 7 er en dansk repræsentant for biografiforskningen. Når vi fortæller om

os selv til andre, så fortæller i også til os selv. Vi konstruerer vores selv og vores identitet,

når vi fortæller om os selv. Vi forholder os til vores fortid, nutid og fremtid i fortællingen.

Kierkegaard siger, at vi består af fortid, nutid og fremtid. Vi finder nye veje i vores

fortælling. Uddyber noget og bagatelliserer noget andet. Vi husker pludselig noget nyt,

som indtil nu var glemt. Vi ændrer vores opfattelse af noget som tidligere skete, fordi vi har

gjort nye erfaringer og refleksioner.

Vores fortælling er hele vores liv igennem levende, og det enkelte menneskes fortælling

afspejler i høj grad personens selvopfattelse, personens identitet, selvet. En fortælling har

ikke som kriterium at være sand, for den er jo helt subjektiv. Alligevel forholder den sig til

sandheden ved at være troværdig eller utroværdig. Pålidelig eller upålidelig.

Overbevisende eller ikke. Usikker eller sikker. Måden der fortælles på har meget at sige i

denne sammenhæng og indgår i tilhørerens fortolkning.

Vi fortæller os selv, når vi fortæller om os selv. En fortælling, der er springende,

usammenhængende og hele tiden afbrydes, indikerer at den person, der fortæller også

har en fragmentarisk identitet. Det er selvfølgelig Anders jeg taler om.

7 Marianne Horsdal side 159 ff

11


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Anders vægrer sig ved at fortælle om sig selv. Han har svært ved at sætte ord på forhold

til andre, og vil slet ikke tale om noget personligt. Jeg tror slet ikke, han er vant til det. Han

sidder og knuger hænderne og kigger ofte væk. Han springer fra den ene ansats til den

anden. Hele tiden får han kun gjort en ansats til et forløb. Hans måde at fortælle på

afspejler et forvirret menneske, der ikke har klar opfattelse af sig selv i tid. Ikke ser på sig

selv som et samlet hele med fortid, nutid og fremtid, men som ser sig selv i glimt, der

kommer og forsvinder igen. Der mangler en kontinuitet, der gør personen til et hele. Det

virker som om Anders ikke er i stand til at sætte ord på sig selv. Det kan nemt hænge

sådan sammen, at der ganske enkelt endnu ikke er noget at sætte ord på. Der er endnu

ikke en identitet. Der er et desperat forsøg på at danne en identitet, som ikke er lykkedes.

Der er en masse erindringer og refleksioner, men de er helt uordnede. De er ikke trukket

på snor, sådan som man gør, når man fortæller en sammenhæng. Disse sammenhænge

kan dannes på kryds og tværs, og det gør vi i den narrative vejledning.

Narrativ vejledning er en vejledningsform, der først og fremmest tager tid. Hvis man skal

se realistisk på det, bruger jeg den kun når der er tale om en mere vægtig sag. Når jeg

fornemmer, at den unge har et tungt problem. Her kan den til gengæld bruges i utrolig

mange sammenhænge. Den unge befinder sig altid i identitetsdannelsen, uanset om man

taler om studieskift, faderens sygdom eller kærestesorg.

Det er ikke nødvendigt at fortælle sit liv fra den ene ende til den anden for at danne en

positiv identitet. Man kan fortælle efter flere principper. Enten efter det kronologiske eller

efter det meningsmæssige. Det kan være, at man fortæller efter en sammenhæng, som

giver mening for fortælleren. Forskellige sammenhænge kan kalde på forskellige strukturer

i fortællingen. Fortælleren sorterer fortællingen.

Det kan være, at Anders kan begynde at fortælle små episoder, som han husker særlig

godt. Måske bliver to positive episoder kædet sammen eller to negative. Måske opstår der

en række af mindre fortællinger, som lidt efter lidt kan kædes sammen. Det er påstanden i

”Fortællingen i vejledningen” 8 , at man uanset struktur eller manglende struktur får styrket

sin opfattelse af sig selv og sin fortid, nutid og fremtid ved at fortælle.

8 Fortællingen i vejledningen, Undervisningsministeriet 2004

12


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Når man bruger narrativitet i vejledningen, så drejer det sig ikke bare om at lade den

vejledningssøgende fortælle løs. Der er en mening med det.

Hvis Anders skulle gå ind i et narrativt forløb med mig som vejleder, så ville jeg allerførst

gøre mig klart, at Anders skal have tid til at fortælle. Jeg er der for at være opmærksomt

lyttende og spejlende. Når han går i stå, kan jeg godt gentage det, han netop sagde, for at

lede ham på vejen igen. Jeg er der for at vise forståelse for hans fortælling, men jeg er

også opmærksom på, hvilke historier, der tynde og hvilke der er tykke. Hvilke historier, der

dominerer og hvilke, der undertrykte. Anders befinder sig i en situation, hvor nærmest alle

hans fortællinger er tynde. Der er slet ikke sat ord på dem. Det at sætte ord på hans liv er i

sig selv blevet undertrykt. De er heller ikke sorteret.

Min opgave er at hjælpe Anders til at gøre hans fortællinger tykkere. De skal fylde noget i

hans bevidsthed. Når man befinder sig i en krise, så er det ofte en eller flere negative

fortællinger, der er de tykke, de dominerende fortællinger. De fylder hele ens bevidsthed,

og de skaber en negativ identitet. Jeg består af negative fortællinger. Jeg kan ikke klare

skolen og min mor bebrejder mig hele tiden.

Som vejleder er min opgave at være nysgerrig. Når der nævnes en stump af noget

positivt, noget dejligt, noget meningsfyldt, så skal jeg straks spørge videre til det. En lille

succes kan udbygges ved at fortælle om den, og mine spørgsmål kan give anledning til

nye refleksioner over denne fortælling. Den kan fremhæves og få en ny og styrket mening.

Den bliver tykkere. Den fylder mere i Anders bevidsthed om sig selv. Det kan sagtens

være en episode fra hans spejderkarriere, der kan danne en tyk historie. Her har han

været forbillede for de små, og måske har han slet ikke tænkt over det. Han er faktisk i

stand til at være forbillede for andre!

Det drejer sig om at spørge ind på en sådan måde, at man nærer de positive fortællinger.

Man nærer dem ved at fortælle dem og udbygge dem. Sætte dem i sammenhæng med

andre fortællinger. Det drejer sig også om at udsulte de negative historier, ved at bygge

mere og mere på de positive. Jeg kan sågar opstille små modhistorier, der kan provokere

en fastlåst opfattelse. ”Hvem siger, at din mor bebrejder dig? Det kan da være, at hun er

stresset og kort for hovedet. Det kan være, at hun også går og tænker, at du ser så

bebrejdende ud.”

13


Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3

Kirsten Cilieborg studienummer UEV050814

Når Anders begynder at sætte ord på sit liv, vil jeg opmuntre ham til at fortælle længere og

længere. Spørge efter mere af den samme fortælling. Jeg venter gerne lidt og er ikke

bange for stilhed. Det er meget svært for ham i starten, men så snart der er en lille samling

af fortællinger, så går sammenkoblingen med andre fortællinger lettere. Man kan vende til

bage og fortælle videre på sammen fortælling. Når Anders ser tilbage på sit liv og sine

erfaringer, så rekonstruerer han sin fortælling. Han forsøger at genkalde sig, hvordan det

nu var. Han vil gerne fortælle det, som det virkelig var. Han tilstræber en sand fortælling.

Han opbygger sig selv som en person med en fortid, som har betydning for ham.

Samtidig med at Anders rekonstruerer sin fortælling, så konstruerer han også sin

fortælling, for en fortælling er altid subjektiv. Den er hans egen konstruktion. I

rekonstruktionen tilstræber han sandhed, men den er uopnåelig i en fortælling. Han

konstruerer sig selv og sin identitet ved at se tilbage, og han bliver i stand til at forestille sig

selv i en fremtid, når han bliver bevidst om sig selv i fortiden. Det at han som spejderleder

er forbillede for børnene, kan han tage med ind i andre arenaer i hans liv og med ind i

fremtidige arenaer og derigennem nære en positiv fortælling og i sidste ende en positiv

identitet. Hvis denne fortælling kan blive dominerende, så kan Anders måske indtage en

anden rolle i klassen end ham, der altid sidder og sover. Han kan få tro på sig selv og eget

initiativ.

14

More magazines by this user
Similar magazines