Og de væltede ud af busserne... Hele dagen i går rullede masser af busser ind <strong>på</strong> <strong>lejr</strong>pladsen med forventningsfulde spejdere. Foto: Søren Friberg Af Julie K. Christensen Busterminalen var helt tom, og man kunne høre den lune blæst suse forbi, da der pludseligt kom et hav af busser med et blev den forvandlet fra tom til fuld ,og det strømmede ud med glade og forventningsfulde spejdere. Jeg fik lov at snakke med nogle spejdere, den første var Zenia Bille <strong>på</strong> 12 fra Harlev-Framlev. Hun glædede sig til hele <strong>lejr</strong>en, og hun kunne slet ikke beslutte sig til, hvad hun glædede sig mest til, sagde hun med et smil <strong>på</strong> læben. Jeg snakkede også med tre friske drenge fra Skjoldhøj Gruppe som var meget ivrige og glade. Viktor Knobluch, Jacob Muar og Rasmus Dahlin havde lidt svært ved, hvad de glædede sig mest til. De blev dog enige om, at det nok var aktiviteterne de glædede sig mest til. Alle grupperne løb med fuld oppakning, smil <strong>på</strong> læben og højt humør ud <strong>på</strong> pladsen for at slå telte op. 10 Spejdernes Lejr 2012 Søndag Spejderne fra Skjoldhøj havde svært ved at finde ud af, hvad de glædede sig mest til <strong>på</strong> Spejdernes Lejr. Foto: Søren Friberg
Swede on pre-camp By Søren B. Hansen Her name is Natalie T. She is from Södertörns in Sweden. Natalie is here with two freinds. Why are you here, now on pre-camp? - I was on a Jamboree in Sweden and heard about this large scout-event in Denmark and I thougt it sound great. I’ve been a scout since I was 8 years old and now I’m older. So one way to be a scout in my age is to join and work in scout camps all over the world. I’ve some freinds from Scotland who also will be here. They will arrive tomorrow. I’ve got friends from many countries. Scouting is a part of my life. That’s why I’m here”. Natalie works in the kitchen. She likes it, and she is good at it. How is it to be a foreigner here in the Camp? - It’s okay, it’s easy to find things and navigate around, The only thing that could be better is that many people think I’m Danish and they speak Danish to me. I don’t understand danish so I speak to them in english and then they speak english to me and that’s much better. I hope the camp will be awesome. I think it will. Jagten <strong>på</strong> den forsvundne tropleder Af Søren Bligaard Christoffersen Kapitel 1: Pakket og klar Jakob faldt lige <strong>på</strong> maven, da han prøvede at stige ud af sin mors bil. På en eller anden måde var hans ene fod blevet viklet ind i sikkerhedsselen. Han var ikke særlig overrasket, for han var den mest klodsede dreng i hele Kolding. Det var faktisk ret normalt, at han faldt, når han skulle ud af bilen. Jakob børstede knæene <strong>på</strong> sine cowboybukser rene for jord og rystede sit lyse, krøllede hår, som var blevet fyldt med nyslået græs. Han havde egentlig lovet sig selv, at han ikke ville falde ud af bilen i dag, men det var jo for sent nu. Det var nemlig en særlig dag, fordi hans bedste ven Kristian var med til spejdermøde. For første gang. Bilen var stoppet lige foran spejderhytterne. Det var to mørkebrune hytter, som var bygget af tykke træbjælker, og der voksede græs <strong>på</strong> taget. - Hihihi, bor der en ged <strong>på</strong> taget af spejderhytten?, spurgte Kristian, da han så den mærkelige tagbelægning <strong>på</strong> hytterne. - Nej, men en, der hedder Buller, smed sin hue derop sidste tirsdag. Måske ligger den der endnu, sagde Jakob. Der lå ganske rigtigt stadig en sort hue <strong>på</strong> spejder-hyttens græstag. Nedenfor stod en dreng og så op <strong>på</strong> huen. Han var dobbelt så stor som Kristian. Kristian var godt nok den mindste i Jakobs og sin klasse. Men alligevel. Buller var en stor dreng. Han havde hænderne i siden og smilede. Natalie from Sweden works in the kitchen on Spejdernes Lejr. Photo: Frederik Andreas Jørgensen - Har du set min hue?, sagde Buller til Jakob. - Ja, den ligger oppe <strong>på</strong> taget af spejderhytten, sagde Jakob. - Jaahh, sagde Buller stolt, og så igen op <strong>på</strong> huen. - Farvel dumme hue, sagde Buller så henvendt til huen. Kristian grinede. - Hihihi, hvis jeg havde en hue, ville jeg også kaste den op <strong>på</strong> taget, grinede Kristian. - Vi ses om seks måneder, dumme hue, sagde Buller til den sorte hue <strong>på</strong> taget. Det var juni måned, og Jakob tænkte, at det var <strong>på</strong> høje tid, at Buller sagde farvel til sin hue. Bullers hår så ud som om, han ikke havde haft huen af i de sidste seks måneder. Inde i spejderhytten var resten af Egern-patruljen. Patruljelederen Rune var høj og tynd og havde kort, mørkt hår. Malene, som var patruljeassistent, havde rødt strithår og en skinger stemme. Patruljens sidste medlem, Amalie, sad ved bordet overfor Rune. Som den eneste i patruljen havde hun ikke uniform <strong>på</strong>. I stedet var hun iført en stroptrøje med et broderet spejderlogo. Hun var ved at file sine negle, mens hun så <strong>på</strong> Rune. Det var sidste spejdermøde inden sommer<strong>lejr</strong>en. Derfor var Johnny, deres tropleder også kommet til mødet. Han sagde, at han ville være sikker <strong>på</strong>, at de små spejdere ikke glemte både telt og patruljekasse, og så grinede han højt, mens han tyggede <strong>på</strong> en lakridspibe. Både Jakob og Kristian fnisede. Johnny fortalte, at Rune skam havde glemt deres telt engang til en distriktsturnering, og at de så var nødt til at sove under en pressening i regnvejr. Rune så irriteret <strong>på</strong> Johnny, men sagde ikke noget. Johnny havde hår i en stribe lige over ørerne. Resten af det skaldede hoved dækkede han med en slidt spejderhat. Hans mave var så stor, at hans uniform kun lige akkurat kunne nå hen over den. Når Johnny grinede, gyngede hele hans store krop og jorden under ham rystede næsten. Det lød som en knallert, der ikke kunne starte, sagde Kristian, og hver gang Johnny grinede, kom Kristian også til at grine. - Nu må I finde jeres patruljekasse, og se, om der er noget i den, sagde Johnny med sin dybe røst. - HÅÅHÅHÅ!, grinede Johnny højt. Kristian grinede også, og Rune så irriteret ud igen. Malene havde lavet en liste over alt det, de skulle have med. Hun begyndte at sætte hakker ved de ting, der allerede var i patruljekassen. Amalie havde taget et spejl med, som hun limede fast <strong>på</strong> undersiden af patruljekassens låg. Malene sagde, at Amalie bare kunne hoppe i havet eller sørge for at falde i, når de skulle ud og sejle tømmerflåde. Og Buller sagde, at han i hvert fald glædede sig til, at han ikke skulle i bad i en uge. Da de var færdige, fortalte Rune hvilken dag, de skulle af sted <strong>på</strong> sommer<strong>lejr</strong>. Det var en lørdag. De skulle mødes ved spejderhytterne klokken halv otte. Det var frygtelig tidligt, mente både Amalie og Buller. Malene sagde, at så kunne de jo bare tage hjem nu og sove de to uger indtil de skulle af sted, og Buller sagde, at det havde han da så sandelig også tænkt sig. Søndag Spejdernes Lejr 2012 11
Change language