F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong> 8·2011<br />
En formand siger farvel<br />
Se din bog i biografen<br />
Omfavn digtningens ensomhed
leder<br />
Laurbær er for små<br />
til at hvile på<br />
Jeg er en artig pige. Det vil sige, at jeg ikke plejer at forlade<br />
poster i utide, men tre års betalt skriveophold i det franske<br />
kunne jeg ikke sige nej til. Derfor min pludselige afgang<br />
fra en post, jeg har været meget, meget glad for at kunne forsøge<br />
at udfylde. Jeg efterlader en forening, der administrativt drives<br />
meget professionelt, og det skal vi som medlemmer være meget<br />
taknemmelige for. I det felt har jeg som formand forsøgt at<br />
lande nogle resultater, nogle af dem kan man sætte ord på:<br />
Vi har nået rigtig meget, og vi har haft fart på. Jeg nævner i flæng:<br />
Vi er synlige i medierne, en succesrig Facebookside og en velfungerende<br />
hjemmeside. Vi bygger netværk via møder med interessenter,<br />
særligt de politiske ordførere, ministre, og ikke mindst meget tid på<br />
gangene hos de store forlag, og det har gjort, at vi i dag har et samarbejdsklima,<br />
hvor vi kan tale konkret og direkte om tingene. F.eks. om<br />
hvordan kagen skal fordeles.<br />
Vi havde en stor fællesoplevelse, da vi i 2010 under MEGALITT<br />
sikrede 11 mio. kr. i legatmidler, og i det hele taget har kunststøtten<br />
og dens eksistensberettigelse i sin nuværende form været et fokusområde.<br />
Vi kan ikke tage æren for, at vi nu forhåbentlig får en revision af<br />
det komplicerede system, men vi har båret masser af ved til det bål.<br />
Under mit formandskab skrev vi under på en lang række aftaler.<br />
En UBVA-aftale for faglitteratur, en e-bogsaftale for tradelitteratur,<br />
snart også for oversætterne, og så er der Radiokasseaftalen, arkivpakkerne<br />
under Copydan med DR, digitale antologiaftaler, Googleaftaler,<br />
etc.<br />
Vi har også været flinke til at igangsætte projekter: Tre, der er<br />
værd at nævne, er PlusOrd, vores spirende kursusvirksomhed, databasen<br />
litteraturtilskud.dk og “verdens værste boghandel”, forfatterbogladen.dk.<br />
Jeg forlader altså en forening med stor selvsikkerhed. Desværre<br />
også en forening med mange, mange udfordringer. For den vigtigste<br />
aftale – biblioteksafgiften – har jeg ikke rokket en tøddel ved. Ingen<br />
afgift på det digitale udlån. Ingen stillingtagen til, om den er, som<br />
den skal være. Og heller ikke medlemstallet har jeg rokket ved. Kun<br />
stabilisering. Måske skal man være glad for det i en tid, hvor røde tal<br />
dukker op overalt i branchen. Jeg er ikke.<br />
Så selvom der er grunde til at give sig selv et skulderklap, er der<br />
ingen grund til at tro, at vi ikke også skal have fart på fremover. Vi<br />
kommer aldrig til at kunne finde hvile på de små laurbær.<br />
Men jeg må sige, at opbakningen fra jer, skriftligt, mundtligt og<br />
gentaget, har været min benzin. Tusind tak til jer alle. Jeg kommer<br />
til at savne jer.<br />
HeiDi maxmilling<br />
2 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
Lotte Garbers, afgående formand<br />
læs en kort<br />
præsentation af<br />
den nye konstituerede<br />
formand, Jo Hermann,<br />
på næste side.<br />
indhold<br />
René Rasmussen om<br />
skriveriets ensomhed<br />
Få din bog op<br />
på det store lærred<br />
Lotte Garbers<br />
forklarer e-reolen<br />
Debutanten<br />
Eva Gro Andersen<br />
Debat i eventyrform<br />
En global bogsucces<br />
Kæphesten<br />
er blevet poetisk<br />
Regelrytteren om<br />
biblioteksafgiften<br />
Legater<br />
Kurser<br />
Kalender<br />
En fantasy-<br />
forfatters reol<br />
4<br />
6<br />
9<br />
10<br />
11<br />
12<br />
13<br />
14<br />
15<br />
16<br />
18<br />
20<br />
Birde Poulsen<br />
står bag forsiden.<br />
Hun er født i 1953 og<br />
arbejder primært med<br />
børnebogsillustration<br />
til billedbøger med dyr.<br />
Uddannet på Skolen<br />
for Brugskunst 1974-79,<br />
medlem af DFF fra 1989,<br />
modtog i 1998 Kulturministeriets<br />
illustratorpris<br />
og har været medlem af<br />
BU-styrelsen fra 2007.<br />
www.birde.dk<br />
En aften om<br />
kunststøtte<br />
27. oktober holdt <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong> debatmøde<br />
om kunststøtten.<br />
Lotte Garbers var ordstyrer,<br />
og i panelet sad Tom<br />
Ahlberg, forlægger og<br />
medlem af Liebst-udvalget,<br />
der blev nedsat til at kulegrave<br />
kunststøttesystemet;<br />
Henrik Boe Nielsen, direktør<br />
Det <strong>Dansk</strong>e Filminstitut;<br />
Flemming Møller Madsen,<br />
A, formand for Folketingets<br />
Kulturudvalg.<br />
Pris til<br />
litterær<br />
Øresundsbro<br />
<strong>Dansk</strong>-svensk Forfatterselskab<br />
har modtaget<br />
en dobbeltpris fra Einar<br />
Hansens Forskningsfond for<br />
sit formidlingsarbejde med<br />
dansk og svensk litteratur.<br />
Normalt tildeles en pris på<br />
hver side på 30.000 SEK,<br />
men denne gang gik begge<br />
kulturpriser på i alt 60.000<br />
SEK til Forfatterselskabet.<br />
Det skete i Videnskabernes<br />
Akademis hus i København<br />
den 15. november.<br />
Hvert år arrangerer Forfatterselskabet<br />
6-8 arrangementer<br />
med og om de to<br />
landes litteratur og forfattere,<br />
såvel i Malmø som i<br />
København.<br />
Helge Krarup, Formand for DSFS<br />
2 x nye bogblogs<br />
En ny litteraturblog, Promenaden, gik i luften<br />
1. december. Projektet er resultatet af en<br />
frustration over det, bloggens skribenter<br />
oplever som en overfladisk litteraturdækning<br />
i medierne. Skribenterne bag bloggen tæller<br />
Elisabeth Friis, Lene Asp, Thomas Boberg, Niels Frank, Pia Juul,<br />
Maja Lucas, Martin Glaz Serup og Lars Skinnebach.<br />
Find bloggen på http://prmndn.blogspot.com aB<br />
www.oversaetteren.blogspot.com er en ny blog med tekster<br />
om oversættelse, oversættere og oversatte bøger. Siden bliver<br />
redigeret af oversætter Sara Koch. På siden kan man læse<br />
tekster af blandt andet Thomas Harder og Aino Roscher om<br />
at oversætte børnelitteratur, kriminallitteratur og om forholdet<br />
mellem oversættere og deres forfattere. Opdateringer annonceres<br />
på bloggens fb-side www.facebook.com/oversaetteren.<br />
Præsentation<br />
af den nye formand<br />
Sara KocH<br />
“<br />
Det at etablere et nyt fælleshus<br />
for kunsten – et kunstinstitut –<br />
er fantastisk vigtigt.<br />
Tom Ahlberg ved <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s debatmøde om kunststøtten<br />
Hvordan udkom din seneste bog? Som papirbog, lydbog, e-bog<br />
eller måske som applikation? Der foregår en revolution af gutenbergske<br />
proportioner lige nu, og papirbogen kan vel bedst sammenlignes<br />
med fastnettelefonen: Den er velkendt og tryg, men<br />
har sine begrænsninger. Bogens nye formater stiller også nye<br />
krav til forfatterne. Vi fortæller stadig de gode historier, formidler<br />
viden og indsigt, tegner tankebilleder af verden, underholder<br />
og provokerer, men på flere måder end nogensinde før. Den<br />
største opgave for <strong>Forfatterforening</strong>en i de kommende år bliver<br />
at sørge for, at forfatterne, oversætterne, illustratorerne – alle<br />
dem, der skaber bøgernes indhold – er velforberedte på den nye<br />
virkelighed og bliver passende betalt for deres arbejde, uanset<br />
hvilket format bøgerne udkommer i. Det er ikke nogen helt lille<br />
opgave. Heldigvis er foreningen fuld af vidende og initiativrige<br />
medlemmer. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med jer<br />
som formand i den kommende tid.<br />
Jo Hermann, S, F og DoF og tidligere<br />
næstformand i DFF er konstitueret formand<br />
efter lotte garbers.<br />
siden sidst<br />
Tillykke<br />
… til Lise Bidstrup, formand<br />
BU, for andenprisen i<br />
Drengelitteraturprisen 2011<br />
for bogen ’Hvid røg’. Der<br />
var 200 anonyme deltagere<br />
i konkurrencen, og alle<br />
drenge i skolernes fjerde<br />
til syvende klasser har haft<br />
mulighed for at stemme på<br />
en vinder på www.pallesgavebod.dk.<br />
… til Nils Aage Jensen og<br />
Lone Frank, som deler årets<br />
faglitterære pris, som uddeles<br />
af DFF’s faglitterære<br />
gruppe. Nils Aage Jensen<br />
får prisen for sine mange historiske<br />
værker og bøgerne<br />
’Carl’ og ’Amundsen’ om<br />
nordiske polarforskere. Lone<br />
Frank får prisen for sine<br />
lettilgængelige bøger om<br />
genforskning og bioteknologi.<br />
Prisuddelingen fandt<br />
sted d. 18. november i DFF’s<br />
lokaler i Strandgade.<br />
“<br />
Jeg vil gerne<br />
det bedste, men<br />
jeg ved sjældent<br />
det bedste. Og<br />
så er der kun<br />
ét at gøre: søge<br />
viden. For det<br />
første skal vi<br />
ikke slå os til tåls<br />
med det middelmådige.<br />
For<br />
det andet skal<br />
vi sikre bredden<br />
og mangfoldigheden.<br />
Og for<br />
det tredje skal<br />
vi sikre gennemskuelighed,<br />
transparens.<br />
Flemming Møller Mortensen<br />
ved <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
debatmøde om<br />
kunststøtten<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 3<br />
aB
artikel<br />
Du taler ikke med en forfatter,<br />
når denne skriver.<br />
Derfor ved du ikke, hvordan<br />
denne skriver, når der skabes.<br />
Det er ikke et hemmeligt arbejde,<br />
men et arbejde, der udfoldes i en akt,<br />
der befinder sig uden for talen, og som<br />
bryder med normal kommunikation.<br />
Forfatteren er helt alene med sig selv,<br />
sine ord og sin skrift – også selvom han<br />
skulle befinde sig blandt andre folk.<br />
Selv når han tænker over det, som han<br />
skriver, f.eks. når han er hjemme hos<br />
sin familie, der hopper rundt om ham,<br />
er skriveakten et brud med det sprog,<br />
der hersker der.<br />
En anden kommunikation<br />
Rent faktisk er det en akt, der ikke blot<br />
sætter almen kommunikation eller<br />
socialt fællesskab over styr, men også<br />
pladsen i det sprog, der normalt befinder<br />
sig i den skrivendes bevidsthed.<br />
Det er et udspring i et ukendt<br />
sprogligt hav, hvis brudflader,<br />
dybde, strømme eller temperament<br />
ikke kendes på<br />
forhånd, ligesom skribenten<br />
bryder radikalt med<br />
kommunikationens<br />
(talens) mainstream.<br />
Der åbnes for et<br />
nyt sprogligt rum,<br />
der også viser sig<br />
som et tomrum i<br />
bevidstheden. Eller<br />
det er et tomt rum i<br />
jeg’et, et rum uden<br />
for forfatterens jeg.<br />
At skrive indbefatter<br />
en konfrontation<br />
med dette<br />
tomrum eller denne<br />
jegløse tilstand, hvor<br />
det, som man kalder<br />
inspirationen, hersker.<br />
Romantikken knyttede<br />
inspirationen til geniet, til<br />
en genial aflæsning af Gud<br />
og det univers, som han havde<br />
skabt (herunder det sproglige rum,<br />
som kunstneren befandt sig sprogligt<br />
i). I dag er vi mere beskedne: Det drejer<br />
4 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
Skriveaktens<br />
risici<br />
illUS: BoDil molicH<br />
sig ikke om geniets akt eller forsøg på<br />
at forstå og beskrive Guds hensigter<br />
med universet, men om at åbne sig for<br />
et sprog uden for sproget (det almene<br />
sprog) eller uden for de diskurser, der<br />
normalt behersker os og begrænser<br />
vores horisont.<br />
Det er altså ikke kun et kast ud i et<br />
tomrum, et ”sprog” uden for sproget,<br />
men også en konfrontation med det,<br />
der er uden for bevidstheden, og det,<br />
der er uden sikre spor. Det er ikke en<br />
almindelig handling (som at læse avis,<br />
hente mælk hos bageren osv.), men en<br />
akt, der er krævende, uforudsigelig, og<br />
hvis resultat aldrig er det samme som<br />
tidligere udspring. Det er en konfrontation<br />
med det(dette?), det unddrager<br />
sig det tyranni, som meningen ellers er<br />
underkastet i en række sociale sammenhænge.<br />
Faktisk er det en akt, der<br />
sætter forfatteren uden for enhver<br />
social sammenhæng.<br />
Åbenhed<br />
Skriveakten er derfor<br />
en ensom akt, der for<br />
en tid sætter sproget<br />
– skribentens<br />
almene sprog, der<br />
sprog, som han<br />
bruger, når han<br />
blot kommunikerer<br />
alment<br />
med sit sociale<br />
fællesskab –<br />
over styr, og<br />
som åbner for<br />
skriftfladens<br />
(den hvide<br />
sides) ubestemmelighed.<br />
Selvom forfatteren<br />
har en vis<br />
rutine, har skrevet<br />
meget før, er det<br />
kun ved at konfrontere<br />
sig med et oprørt<br />
sprogligt univers, at der<br />
åbnes for noget nyt uden<br />
for meningen. I den forstand<br />
er der hver gang tale om en start<br />
på noget helt uforudset. Det er en åb-<br />
ning for en sproglig nyskabelse, uanset<br />
hvor meget et digt eller en prosatekst<br />
end ligner et andet digt eller en tidligere<br />
prosatekst, som forfatteren tidligere har<br />
skrevet.<br />
Hvis en forfatter ikke åbner sig for at<br />
starte på ny, på noget helt nyt, tror jeg<br />
ikke, at denne kan skabe noget nyt eller<br />
gøre andet end at gentage sig selv i en<br />
handling, der udtynder tidligere tekster,<br />
eller som udgør en udtyndet udgave af<br />
tidligere tekster. Gentagelsen overtager<br />
helt den plads, hvor det nye kunne have<br />
indfundet sig. Samtidig er dette i et eller<br />
andet omfang en frygtindgydende akt,<br />
eftersom den nødvendigvis åbner for<br />
jegets fortabelse og opløsningen af det<br />
almene sprog, som forfatteren benytter<br />
til hverdag. Det er en konfrontation<br />
med et tomrum, en ensomhed eller en<br />
stilhed, der samtidig giver plads og lyd<br />
til de ord, som dukker op, og som former<br />
sig som skrift på siden. Digte er ekkoer<br />
af denne stilhed samt af den smerte<br />
og ensomhed, der ligger i at skrive; det<br />
er tilmed en ensomhed, der aldrig kan<br />
overvindes – uanset den glæde, der i<br />
øvrigt er forbundet med at skrive.<br />
Ord om skriveakten<br />
Skriveakten optræder derfor også ofte<br />
som et tema i mange skriverier. Måske<br />
mest oplagt i digte, der handler om sig<br />
selv, beskriver digte eller dét at digte. At<br />
digte er at indskrive tomheden og stilheden<br />
i digtets tema eller i digtets form.<br />
Tillad mig at citere mig selv:<br />
Jeg digter i tåger<br />
jeg skriver løgnenes lov<br />
i ordenes nedfald<br />
jeg skræver over kommaer<br />
som en hellig på lokummet<br />
vor herre bevares i små bider<br />
ellers er der ingen<br />
som forstår noget<br />
Jeget skræver over kommaerne, fordi<br />
det ikke behersker dem eller skriften,<br />
men beherskes af dem eller den. Og<br />
jeget digter i tåger, der hindrer dets<br />
udsyn og overblik, samtidig med at ordene<br />
falder ned som noget, der ikke kan<br />
kontrolleres af dette jeg. Ikke i for store<br />
portioner, eftersom dette ville isolere<br />
digtets ord for dem, der skal tyde dem.<br />
Dette udgør en mulig læsning af digtet,<br />
hvor jeget blot er et element i digtet og<br />
omringet af dets ord. En anden mulig<br />
læsning er at se jeget som et billede på<br />
selve digtet. Digtet (jeget) skrives i tåger,<br />
og de kommaer, der skulle være i det,<br />
er blot markerede i form linjebrud, idet<br />
digtet (jeget) skræver over tomrummet<br />
mellem linjerne eller over tomrummet<br />
mellem ordene, men digtet fremmaner<br />
kun dette i små bidder, da det ellers<br />
ville miste fodfæstet i den form for kommunikation,<br />
læsning, som det ligesom<br />
ethvert andet sted forudsætter.<br />
Et nyt sprog<br />
At skrive er en paradoksal akt, der åbner<br />
for en skønhed, en æstetisk glæde,<br />
der udgør en særlig grænse før det<br />
forfærdeliges optakt, som Rilke taler om<br />
i en af sine berømte ’Duino Elegier’. Det<br />
er fortabelsen af forfatterens normale<br />
jeg, en vandring i et sprogligt ukendt<br />
land, eller en sproglig indoptagelse af<br />
det, der ligger uden for det normale,<br />
uden for det normale sprog og alle de<br />
diskurser, som vi normalt beherskes<br />
af. Det er endvidere et forsøg på at give<br />
eller sætte ord på det, der undslipper<br />
sproget. Det er et møde med det sprogligt<br />
ukendte, som i et eller andet omfang<br />
forbliver ukendt, og som vækker<br />
ubehag. Hvis vi åbner os for dette møde,<br />
mærker vi det måske som en konfrontation<br />
med det uudholdelige, eller også<br />
forbliver vi upåvirkede af eller ’døde’<br />
i forhold til digtet (strofens helvede)<br />
som i dette andet digt (som jeg også er<br />
ansvarlig for):<br />
Du må mærke<br />
strofens helvede<br />
hvis du ikke træder<br />
levende ind<br />
ankommer du<br />
som død<br />
Vi må mærke digtets ubehag, ellers<br />
kommer vi aldrig indenfor, eller også<br />
ankommer vi som døde, indifferente.<br />
Det ukendte står i centrum for<br />
mange digte, der samtidig udstiller el-<br />
artikel<br />
ler iscenesætter den akt og de ord, der<br />
springer ud af den. Det gælder også en<br />
evt. oplæsning, der på én gang fastholder<br />
denne akt og iscenesætter den på<br />
ny.Oplæsningen runger af skriveaktens<br />
ensomhed og tomhed, idet den giver<br />
den nyt liv.<br />
Frådende sproghav<br />
Der er imidlertid også digtere, som har<br />
et helt andet forhold til digte. For dem<br />
drejer det sig om at finde en særlig<br />
sproglig ro og stabilitet i skriveakten.<br />
Det skyldes formentlig, at de allerede,<br />
i deres almene sprog, befinder sig i et<br />
frådende sproghav. Her er skriveakten<br />
en tæmning af uroen, angsten, tomrummet<br />
og de hvide siders stirrende<br />
blik eller det sprog, der ellers optræder<br />
som løssluppent og overvældende. Den<br />
dæmper visse af disse effekter. Tomrummet<br />
bliver mindre, men forsvinder<br />
næppe helt. Der er derfor ikke tale om<br />
det forfærdeliges optakt, men om en<br />
nedtoning af det.<br />
Under alle omstændigheder er forfatterens<br />
sproglige isolering en akt, der på<br />
én gang er foruroligende og nyskabende.<br />
Skrig, der bliver til ord, der bliver til<br />
skrift, der er ekkoer af en stilhed, som<br />
holdes borte i almen kommunikation,<br />
eller skrig, der dæmpes i skriftens<br />
råbende tavshed. Et menneskes kamp<br />
mod og for et sprog, der er nyt, og som<br />
bevæger sig rundt om det, der ikke kendes<br />
og kan siges … fuldt ud. ·<br />
René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab,<br />
lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og<br />
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk<br />
perspektiv’ (2010) og ’lettet’ (digte, 2009). rené<br />
rasmussen har sidst udgivet digtsamlingen ’galovre /<br />
Blackeman’ i 2011.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 5
artikel<br />
Når bog bliver til film<br />
For mange forfattere er det en drøm.<br />
At få sin bog filmatiseret og med et trylleslag blive inviteret indenfor i det forjættede land,<br />
hvor J.K. Rowling, Stieg Larsson og de andre store sidder og deler mælk og honning.<br />
Men hvordan når man dertil?<br />
Hvordan ser drømmen ud i virkeligheden?<br />
J<br />
eg elskede bogen, men jeg hadede<br />
filmen,” er en sætning, de<br />
fleste har hørt eller selv ytret adskillige<br />
gange. Det er aldrig det samme<br />
med filmen. En dyb, psykologisk roman<br />
bliver en flad, klichéfyldt oplevelse på<br />
lærredet, og personerne har slet ikke<br />
dybde eller nuancer. Det siger sig selv,<br />
at man på 90 minutter ikke kan gengive<br />
en romans mange detaljer, og derfor er<br />
det oplagt at spørge, hvorfor forfattere<br />
overhovedet skulle være interesseret i at<br />
se deres værk i en filmudgave?<br />
Men hvis man gerne vil nå et større<br />
publikum, taler tallene deres tydelige<br />
sprog. Er du forfatter, som vi forfattere<br />
er flest, udkommer dit værk sandsynligvis<br />
højst i oplag på 1500-2000 eksemplarer.<br />
Sælger forlaget de 800, må man<br />
som regel stille sig tilfreds.<br />
Det ser som regel anderledes ud for<br />
film. Selv smalle kunstfilm kan med<br />
held sælge flere tusinde billetter, og hvis<br />
du har skrevet en historie med bredere<br />
appel, kan du ende med at hive 100.000<br />
bagdele i biffen eller mere. For slet ikke<br />
at tale om hæderen og æren, når “din”<br />
film udtages til konkurrencer og vinder<br />
priser og kommer i aviser og kulørte<br />
blade.<br />
Filmverdenen forekommer djævelsk<br />
fortryllende på afstand. Skuespillere,<br />
instruktører og glamour i uendelige<br />
mængder. Penge, champagne, røde<br />
løbere. Og skulle filmen ende som et<br />
flop, kan du bare offentligt tilkendegive<br />
din fortørnelse over maltrakteringen af<br />
dit formidable romanforlæg. Det er ren<br />
“win-win”.<br />
Er der film i bogen?<br />
Selvom drømmen er enkel, er den<br />
6 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
virkelige vej til en filmatiseret bog en<br />
meget kompliceret affære. Medmindre<br />
du bliver opdaget helt tilfældigt af en<br />
stjerneproducer, må du tage andre metoder<br />
i anvendelse. Måske oven i købet<br />
hårdt arbejde.<br />
Det hele starter naturligvis med din<br />
bog. Er der overhovedet en film i den?<br />
Svaret har intet at gøre med, om bogen<br />
er god eller dårlig. Vi kan alle nævne eksempler<br />
på gode bøger, der blev dårlige<br />
film, og dårlige bøger, der blev mesterværker<br />
på det store lærred.<br />
Der er naturligvis ingen endegyldig<br />
formel, men som udgangspunkt handler<br />
det om at kunne se en tydelig tråd i fortællingen,<br />
og den skal groft sagt kunne<br />
inddeles i tre akter – præsentation,<br />
problematisering, forløsning – adskilt<br />
af mindst to stærke vendepunkter, der<br />
“<br />
Løse ender springer<br />
også tydeligere i<br />
øjnene på film.<br />
I en roman kan det<br />
give fylde, men på film<br />
giver det støj.<br />
sender historien i ny og overraskende<br />
retning.<br />
Denne lidt kunstige opdeling hænger<br />
selvfølgelig sammen med, at filmen er<br />
et selvkørende medie i et afgrænset tidsrum.<br />
Selvom man selvfølgelig kan spole<br />
frem og tilbage på dvd-udgaven, så er<br />
det ikke det samme som at læse en bog i<br />
Pr-Foto<br />
Merlin P. Mann (BU) (1971) har skrevet børnebøger i ti<br />
år, b.la. for Disney/Pixar. Har solgt flere filmrettigheder<br />
til Zentropa. master class i manuskriptskrivning fra Den<br />
<strong>Dansk</strong>e Filmskole 2010-2011.<br />
sit helt eget tempo. Derfor er det utroligt<br />
vigtigt, at historien fortælles med den<br />
rette rytme og med en balance mellem<br />
information, følelse og personudvikling.<br />
Plottet i en spillefilm er nødt til at<br />
være både enkelt, så man ikke taber<br />
tråden, og overraskende, så man ikke<br />
begynder at kede sig. Løse ender springer<br />
også tydeligere i øjnene på film. I en<br />
roman kan det give fylde, men på film<br />
giver det støj. Et godt filmmanuskript<br />
kræver en stram historie, og derfor<br />
plukker manusforfatteren typisk blot<br />
elementer fra bogen (figurer, miljø,<br />
situationer) og sætter dem ind i en klassisk<br />
filmstruktur.<br />
Kontakter<br />
Når du har historien, handler det om at<br />
finde den rette person til at bære den videre<br />
gennem det kringlede filmsystem.<br />
Medmindre du selv vil lave den med<br />
mobilkameraet, kræver det et rigtigt<br />
filmselskab. Med rigtige producere,<br />
manusforfattere og instruktører. Som<br />
forfatter skal du blot sælge filmatiseringsretten.<br />
Som sagt er det ikke alle, der bare<br />
bliver opdaget ud af det blå, og så må<br />
man selv få filmselskabernes øjne op for<br />
ens bog. Den umiddelbare taktik er at<br />
sende bogen til selskabet, ligesom man<br />
ville sende et uopfordret manuskript til<br />
et forlag. Og på præcis samme måde er<br />
risikoen for at ende i ”bunken af glemsel”<br />
enorm.<br />
Det hele bliver meget lettere, hvis<br />
man i forvejen har fået en person fra<br />
branchen tændt på idéen. Kender man<br />
en manuskriptforfatter eller instruktør,<br />
er det måske her, man først skal<br />
præsentere bogen. Med en introduktion<br />
i ryggen får man noget lettere foden i<br />
døren hos et filmselskab.<br />
Er du helt på bar bund, er forlaget<br />
måske en bedre indgangsvinkel. De har<br />
formentlig allerede i kontrakten med<br />
dig sikret sig den såkaldte “forhandlingsret”,<br />
så det manglede da også bare,<br />
at de arbejdede lidt for deres procenter.<br />
De færreste forlag har den oplagte erfaring<br />
eller kontakt, men det kan bestemt<br />
give mere pondus, når de henvender<br />
sig – medmindre du i forvejen selv er<br />
celeber bestsellerforfatter.<br />
Kontrakter<br />
Hvis interessen er der fra filmselskabets<br />
side, vil de i første omgang nøjes med at<br />
købe en “option” på filmatisering. Det<br />
hænger sammen med, at ingen filmselskaber<br />
i Danmark på egen hånd kan bekoste<br />
udviklingen af en spillefilm. Der<br />
skal støtte til – primært fra Det <strong>Dansk</strong>e<br />
Filminstitut og subsidiært fra tv-stationer<br />
eller udenlandske medproducenter.<br />
At strikke et filmbudget sammen er en<br />
helt anden sag end at lave en forlagskalkule<br />
på en bogudgivelse. Det tager tid<br />
JANE EYRE<br />
KLUBMOVIEMATCH.DK<br />
– ofte årevis – og derfor vil filmselskabet<br />
starte med at betale et lille forskud for<br />
i en periode at have eneret på at finde<br />
finansiering.<br />
En optionskontrakt kan typisk være<br />
på et par års eneret mod en betaling på<br />
10-15.000. Perioden kan så forlænges efter<br />
aftale og med yderligere udbetaling.<br />
Skulle det lykkes at finde tilstrækkelig<br />
finansiering, vil filmselskabet henvende<br />
sig og sige “ja tak” til at købe filmatiseringsretten.<br />
Beløbet varierer, men ligger<br />
ofte mellem 100-200.000 (modregnet<br />
optionsbetalingen) samt en procentdel<br />
af filmens overskud. Men de færreste<br />
film genererer rent faktisk et overskud.<br />
Mange udgifter dækkes over filmens<br />
budget, og selv solide blockbustere ender<br />
med beskedne regnskaber.<br />
Ventetiden<br />
Når kontraktforhandlingen er overstået,<br />
kan du give dig i kast med det, man<br />
bruger mest tid på i filmbranchen: at<br />
vente. Og vente. Både i finansiering, forproduktion<br />
og optagelser er ventetid det<br />
mest iøjnefaldende ved denne “glamourøse”<br />
industri. Der skal som regel først<br />
ansøges om midler til manuskriptarbejdet,<br />
som foregår i flere etaper (synops,<br />
treatment, manus), og dernæst såkaldt<br />
udvikling, hvor der arbejdes med at<br />
visualisere manuskriptet. Endelig ansøges<br />
om det store dyr i åbenbaringen:<br />
produktionsstøtte. Først når den er i<br />
hus, kan du gøre dig forventning om, at<br />
rettighedsbeløbet kommer til udbetaling<br />
artikel<br />
– og filmen rent faktisk går i optagelse.<br />
Typisk vil filmselskabet skubbe<br />
enhver form for udbetaling til den<br />
magiske “første optagedag”, for når<br />
som helst indtil da kan finansieringen<br />
falde sammen som et korthus. Midler<br />
til finansiering gives nemlig typisk på<br />
betingelse af, at resten af beløbene er på<br />
plads. Mangler der lige et par hundrede<br />
tusinde i sidste ende, kan et budget på<br />
20 millioner falde fra hinanden som<br />
væltende dominobrikker.<br />
Transformationen<br />
Det er vidt forskelligt fra forfatter til<br />
forfatter, om man ønsker at involvere<br />
sig i selve processen. Det kan tænkes,<br />
at filmselskabet helst bare vil købe rettighederne<br />
og ikke se forfatteren igen<br />
før premieren, men ofte vil man gerne<br />
lytte til forfatterens tanker om historiens<br />
transformation fra prosatekst til<br />
manuskript. Det er dog vigtigt at forstå,<br />
hvor forskellige typer tekst det er.<br />
Enhver filmatisering er nødt til<br />
at lægge et snit eller en vinkel på<br />
bogteksten. Det giver ikke mening blot<br />
at omforme teksten til replikker og<br />
regibemærkninger. Som sagt er selve<br />
grundforholdet i den måde, man oplever<br />
mediet på, forskelligt, og det kræver<br />
reelt en genfortolkning at få bogen til at<br />
fungere som film.<br />
Som forfatter kan du være en uvurderlig<br />
kilde til research, tanker om<br />
karakterer og miljøer – noget, enhver<br />
manuskriptforfatter vil elske at have til<br />
rådighed. Til gengæld kan tingene hurtigt<br />
gå i hårdknude, hvis du stejler over<br />
ændringer. Hvis du skal indlade dig på<br />
deltagelse, bør du nok mere se dig selv<br />
som ekspert end som den retmæssige <br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 7
artikel<br />
ejer af historien. Den er nu givet videre<br />
og på vej til at blive noget andet.<br />
Mælk og honning?<br />
Processen er lang, men så er belønningen<br />
vel også derefter? Første lektion<br />
i filmbranchen er: ingen garantier.<br />
En film kan efter mange års arbejde<br />
ende med at komme i biograferne på<br />
det helt forkerte tidspunkt med den<br />
helt forkerte lancering og være taget af<br />
plakaten, inden din bedstemor nåede<br />
at se den. Film skal typisk bevise deres<br />
værd allerede i deres første weekend, og<br />
konsekvensen af vigende billetsalg er<br />
kontant og nådeløs. Fire års arbejde kan<br />
være glemt på fjorten dage.<br />
Hvis filmen har mere kunstneriske<br />
end billetmæssige ambitioner, venter<br />
der til gengæld et nyt opslidende forløb<br />
med at få den på de rigtige festivaler.<br />
8 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
Det kan forlænge levetiden, men det<br />
er trods alt de færreste, der kommer<br />
hjem med palmer og statuetter. For hver<br />
festivalfilm, du ser blive hypet, står der<br />
hundredvis af glemte i kulissen.<br />
Som forfatter har du jo heldigvis<br />
din bog – og en forhåbning om et øget<br />
bogsalg. Måske en genudgivelse med<br />
bravour? Alt afhænger naturligvis af<br />
filmens succes, og filmatiserede bøger<br />
er der nok af, så det er ingen garanti for<br />
et julevindue hos boghandleren. Nogle<br />
film gør meget ud af at fortælle om<br />
deres litterære ophav, og Erling Jepsen<br />
er vel efterhånden et decideret ‘brand’ i<br />
dansk film, mens andre nærmest forbigår<br />
det i tavshed.<br />
The end?<br />
I disse år er den danske filmbranche<br />
under samme store økonomiske pres<br />
når det lykkes<br />
som bogbranchen, og filmselskaberne<br />
er blevet mere tilbageholdende med at<br />
tegne bogoptioner til højre og venstre,<br />
men behovet for gode historier har ikke<br />
fortaget sig. Der er ingen grund til at<br />
holde sig tilbage, hvis man har en bog<br />
med filmpotentiale. Du skal bare ikke<br />
forvente, at appelsinerne kommer hoppende<br />
på udkig efter din turban.<br />
Der er langt fra din færdige bog til<br />
den røde løber i Cannes. Det vil kræve<br />
arbejde, vedholdenhed og ofte opslidende<br />
ventetid. Glem champagnen, Oscartakketalen<br />
og fest med stjernerne. Den<br />
eneste gode grund til at kaste sig ud i<br />
processen er den samme som den, der<br />
fik dig til at skrive bogen: at du simpelthen<br />
ikke kan lade være! ·<br />
Forfatteren Jacob Weinreich er en af de forfattere,<br />
der har haft et succesfuldt forløb med filmatisering.<br />
Hans gyserkomedie-serie ’Monsterjægerne’ dannede<br />
forlæg til filmen af samme navn fra 2009.<br />
Hvordan kom filmatiseringen<br />
af ’Monsterjægerne’ i stand?<br />
JW: M&M Productions tog selv kontakt. En<br />
dag ringede de og sagde: ”Vi vil lave en<br />
’Monsterjægerne’-film, måske flere.”<br />
Var forlaget involveret i sagen?<br />
Hvis ja – var det en hjælp?<br />
JW: Vi holdt et møde, hvor Borgens<br />
Forlag var med – det var bestemt en stor<br />
hjælp. De havde prøvet det mange gange<br />
før. Jeg har i øjeblikket en anden bog, der<br />
formentlig er på vej som film, og her har<br />
min agent hjulpet mig.<br />
Hvor lang tid gik der fra første kontakt<br />
til premieren?<br />
JW: Der gik cirka halvandet år, hvilket er<br />
meget, meget hurtigt.<br />
Var du tilfreds med resultatet?<br />
JW: Der er lavet en del om i forhold til mit<br />
univers. Der er skruet lidt op for familiehyggen<br />
og lidt ned for uhyggen. Men det<br />
var jeg forberedt på, så jeg er o.k. tilfreds.<br />
Har det påvirket kendskabet til<br />
dine bøger?<br />
JW: Det har hjulpet rigtig meget på kendskabet<br />
til ’Monsterjægerne’-serien, hvilket<br />
næppe bliver mindre af, at filmen sendes<br />
på TV2 første juledag i år kl. 19.30.<br />
Et hurtigt råd til forfattere, der drømmer<br />
om at se deres bog som film?<br />
JW: Tænk over, hvilke instruktører/manusforfattere/producenter<br />
der har arbejdet<br />
med ting i familie med bogen, man gerne<br />
vil have filmatiseret. Med andre ord: sørg<br />
selv for, at den ender på det rigtige bord –<br />
på det rigtige tidspunkt.<br />
Jacob Weinreich (1972): Uddannet fra Den <strong>Dansk</strong>e<br />
Filmskole. adskillige filmmanuskripter bag sig ved<br />
siden af omfattende forfattervirksomhed. Kendt for<br />
børneserierne ’monsterjægerne’, ’Kaptajn Blodskæg’,<br />
krimiserien ’Skorpionen’ og i samarbejde med anders<br />
rønnow Klarlund den internationale bestseller ’Den<br />
sidste gode mand’.<br />
Foto: HeiDi maxmilling<br />
5skarpe til Lotte Garbers<br />
Lotte Garbers, <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
afgående formand,<br />
kaster her lidt lys på de<br />
danske bibliotekers nye tiltag,<br />
e-reolen, som udlåner bøger til<br />
de danske læsere<br />
interview<br />
Helt overordnet, hvad er DFF’s holdning til e-reolen?<br />
Overordnet tror foreningen på, at hvis ikke vi skal glippe muligheden for et<br />
udbud af dansksproget litteratur som e-bøger, så skal vi være til stede der,<br />
hvor læserne er.<br />
Forfatteren får kompensation ved udlån fra e-reolen, ikke for at stille<br />
bøgerne til rådighed, som ved den fysiske bibliotek. Hvad er DFF’s<br />
holdning til den model?<br />
Forfatterne får ikke kompensation. De får royalty afregnet via den kontrakt, de<br />
individuelt har indgået med deres forlag, medmindre de selv udgiver. Bibliotekerne<br />
betaler pr. udlån til forlag, der så afregner bagud. Det vil sige, hvis man<br />
som forfatter har indgået den e-bogsaftale, vi anbefaler, vil man som minimum<br />
få 25 % af det beløb, der er tilbage efter fradrag af et mindre administrationsgebyr.<br />
Det er som udgangspunkt for de fleste en fin forretning. Hvad der ikke er<br />
fint, er, at vi ikke har vundet gehør for synspunktet om, at der naturligvis også skal<br />
udbetales biblioteksafgift på digitale udlån. Men det er hverken bibliotekernes eller<br />
forlagenes hovedpine. Det er Christiansborgs.<br />
E-reolen kan sammenlignes med bibzoom.dk, hvor bibliotekernes brugere<br />
gratis kan downlåne musik. Hvordan er forfatternes økonomiske aftale om<br />
digitalt downlån, sammenlignet med musikernes?<br />
Tallene kan ikke sammenlignes, for musikere sælger på andre vilkår til bibliotekerne,<br />
de får et meget lille vederlag for at stille til rådighed etc., og de har traditionelt andre<br />
måder at sikre indtjening på. Jeg vil generelt opfordre til, at man i kunstnerverdenen<br />
ikke skeler til kollegers indtjening i andre brancher. Det kommer der kun misundelse<br />
ud af. I stedet skal kritikken rettes mod dem, der kan gøre noget ved det.<br />
Hvad skal forfattere gøre, hvis de ikke ønsker at stille bøger til rådighed til<br />
gratis downlån?<br />
Der er – endnu – ingen undtagelse i ophavsretsloven, der tvinger forfatteren til at stille<br />
værkerne til bibliotekernes disposition, så man kan få det streget over i sin kontrakt eller<br />
helt lade være med at overdrage sine digitale rettigheder.<br />
Hvordan sikrer en forfatter sig i sin kontrakt?<br />
Det kommer an på, hvad man vil sikre sig imod. Vi anbefaler altid, at man sidder lidt med<br />
de digitale rettigheder, indtil der er nogen, der virkelig gerne vil bruge dem. Det forbedrer<br />
forhandlingspositionen. Og evt. kan man jo udgive sine e-bøger selv, hvis man ikke tror på,<br />
at forlaget kan skabe merværdi. aB<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 9
interview<br />
debutanten<br />
Eva Gro Andersens debutbog ’Laila, Leo, Lolita m.fl.’ beskrives som en prosalyrisk<br />
tekstsamling om mennesker på kant med samfundet og med sig selv. Eva<br />
Gro Andersen, født 1975, arbejder også som billedkunstner og studerer dansk og<br />
nordisk litteratur på Københavns Universitet. Hun har udgivet skønlitterære<br />
tekster og akademiske artikler og har desuden arbejdet i forlagsbranchen.<br />
af anna Bridgwater<br />
I september 2011 udkom Eva Gro Ander-<br />
sens debutbog ’Laila, Leo, Lolita m.fl.’<br />
på forlaget Jorinde&Joringel.<br />
Du har valgt en utraditionel<br />
form til din bog ’Laila, Leo,<br />
Lolita m.fl.’ Kan du fortælle<br />
om formen?<br />
Bogen består af 42 korte fortællinger, og<br />
hver fortælling portrætterer en person.<br />
Derfor har jeg forsynet bogen med<br />
undertitlen ’Et persongalleri’. Men der<br />
er også en jeg-fortæller i bogen. Jegfortælleren<br />
er den, der præsenterer de<br />
mange personer for læseren og så at<br />
sige ”maler” portrætterne af personerne.<br />
At jeg har valgt at lade fortælleren<br />
være en slags ”portrætmaler”, hænger<br />
måske sammen med, at jeg foruden at<br />
være forfatter også er billedkunstner.<br />
På den måde er der et visuelt aspekt<br />
i bogen. Men den er også meget lydlig.<br />
Jeg arbejdede meget bevidst med<br />
sprogets lyde, da jeg skrev teksterne. Jeg<br />
læste dem højt for mig selv og arbejdede<br />
med hver tekst, indtil den havde den<br />
rette ”melodi”. Derfor egner teksterne<br />
sig godt til oplæsning, og jeg har flere<br />
gange læst op af dem med stor succes.<br />
10 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
Det melodiske kommer også af, at alle<br />
teksterne er skrevet med en parataktisk<br />
sætningsopbygning, hvor næsten alle<br />
sætninger forbindes med et ”og”. Der<br />
er ingen punktummer i bogen, og hver<br />
tekst hænger sammen med den næste<br />
med et ”og” som indgang til alle tekster<br />
på nær den første. Derfor er bogen på en<br />
måde én lang tekst uden punktum.<br />
Og hvad er der med bogstavet L?<br />
Jeg bruger mange bogstavrim i bogen,<br />
og det syntes jeg skulle kunne<br />
ses allerede i titlen ’Laila, Leo, Lolita<br />
m.fl.’ Bogstavrimene er også med til<br />
at give bogen en musikalitet og til at<br />
understrege bogens humoristiske tone.<br />
Men alle teksterne handler om mennesker,<br />
som har svært ved at finde sig til<br />
rette i samfundet. Derfor er det også en<br />
alvorlig bog. Mange af personerne har<br />
uopfyldte kunstnerdrømme, og for at<br />
kunne fortælle om de personer blev jeg<br />
nødt til at bruge noget humor. Derfor<br />
valgte jeg at bruge bogstavrim ligesom<br />
i sjove remser for børn. Jeg tror, at det<br />
barnligt-humoristiske kan understrege<br />
det alvorlige, fordi det står i kontrast til<br />
alvoren.<br />
Du har udgivet bogen på et mindre<br />
forlag, Jorinde&Joringel. Hvad førte<br />
dig til lige det forlag?<br />
Jeg har kendt til forlaget helt siden<br />
min barndom, hvor mange af forlagets<br />
bøger stod i mine forældres bogreol.<br />
Forlaget blev grundlagt af forfatteren<br />
Henning Mortensen i 1971, og senere<br />
blev det overtaget af Kurt Harrits, der<br />
også driver det i dag. At det lige blev<br />
Jorinde&Joringel, jeg kom til at debutere<br />
på, kan jeg takke ham for. Han så<br />
mulighederne i mine tekster og turde<br />
satse på mit talent. Selvom det er et lille<br />
forlag, har det stor litterær betydning.<br />
Både F.P. Jac, Vibeke Grønfeldt og Jens<br />
Smærup Sørensen debuterede på J & J.<br />
Hvad har drevet dig frem i skabelsen<br />
af denne bog?<br />
Da jeg skrev bogen, var jeg drevet af en<br />
social indignation, og mange af teksterne<br />
rummer også en slags socialrealisme,<br />
men fordi jeg har bestræbt mig på at<br />
arbejde meget med sprogets musikalitet,<br />
synes jeg også, at teksternes form<br />
og æstetiske udtryk fortæller noget i sig<br />
selv.<br />
Hvad vil du fortælle eller formidle til<br />
læseren med din bog?<br />
Jeg har villet fortælle om nogle skæbner,<br />
man ellers ikke hører så meget om.<br />
Og jeg har villet vise, at selvom de fleste<br />
af personerne i bogen ikke kender hinanden,<br />
er de fælles om nogle problemstillinger.<br />
Det er også derfor, omslaget<br />
forestiller et broderi. Bogen præsenterer<br />
et broderi af skæbner.<br />
De mennesker, du portrætterer i din<br />
bog – hvem er de?<br />
Mange af bogens personer er inspireret<br />
af mennesker, jeg har kendt eller bare<br />
mødt kortvarigt. Men de fleste af personerne<br />
er trådt direkte ud af min fantasi.<br />
Du er billedkunstner også. Kommer<br />
der flere fiktionsbøger fra din hånd?<br />
Det er rigtigt, at jeg både er billedkunstner<br />
og forfatter, men for mig er de to fag<br />
ikke modsætninger, snarere tværtimod.<br />
Jeg bliver cand.mag. i dansk litteratur<br />
i december 2011, så jeg er også litterært<br />
skolet. Jeg arbejder allerede nu på min<br />
næste skønlitterære bog.·<br />
Foto malene teilmann aalUnD<br />
Det stygge dyr Plot. Et eventyr.<br />
Morten Leth Jacobsen er forfatter og<br />
arbejder i det daglige i kommunikationsbranchen.<br />
Hans forfatterskab<br />
omfatter romanerne mens Vi Venter<br />
(2011), mindset (2010) og tornmark<br />
(2009). Han er desuden klummeskribent i Jydske<br />
Vestkysten. mortenleth.wordpress.com.<br />
Bump! Bang!<br />
Krash, knas, kvas, lød det inde i den mørke<br />
og dybe skov.<br />
Hvad er det, der siger sådan, spørger<br />
du? Det lyder mægtig farligt.<br />
Jo, nu skal du høre historien om det<br />
store dyr, der hed Plot. Er du klar?<br />
Inde i den mørke og dybe skov var der<br />
noget, der kom trampende.<br />
Noget stort og tungt og meget, meget<br />
stærkt. Det rev træerne op med rode, og<br />
det trampede buske flade med sine store<br />
fødder.<br />
Hvis du nu var lidt modig og lod være med<br />
at gemme dig, så kunne du måske få øje<br />
på det, der kom masende gennem skoven.<br />
Det var et stort bæst med seks tykke ben,<br />
og for enden af hvert af de tykke ben<br />
havde det fødder så store som din onkels<br />
folkevogn, hvis du kan se det for dig.<br />
Væsenet havde også arme, men det var<br />
arme ligesom på en blæksprutte, hvis du<br />
kan se det for dig. Det brugte armene til at<br />
rive træer op med rode og proppe dem ind<br />
i sin kæmpestore mund, der sad lige oven<br />
på dets hoved, lidt ligesom en skraldespand,<br />
hvis du kan se det for dig.<br />
Mens det åd, udstødte det en gryntende<br />
og smaskende lyd, lidt ligesom hvis der var<br />
en hel gymnastiksal fuld af grise, der var<br />
ved at æde noget rigtig ulækkert morgenmad.<br />
Hvis du kan forestille dig det, og det<br />
kan du nok godt.<br />
Det stygge dyr Plot kom vadende gennem<br />
skoven. Og det åd alt på sin vej, træer, sten<br />
og buske. Også huse og biler og lygtepæle<br />
og pølsevogne med alt indholdet lige fra<br />
agurk til æblemost.<br />
Når Plot havde bestemt sig for, at det skulle<br />
fra det ene sted til det andet, så var der<br />
intet, der kunne få det til at skifte mening.<br />
Lad os sige, at det skulle ovre fra Brugsen<br />
illUS: nina HenriKSen<br />
og hen til der, hvor din farmor bor. Så ville<br />
det gå den lige vej. Når det var fremme,<br />
ville du kunne se, at det havde pløjet sig<br />
gennem alting og lavet et bredt, lige spor<br />
tværs gennem huse, skove, marker, fabrikker<br />
og måske gennem din skole, hvis du<br />
var heldig.<br />
Plot var ligesom en mejetærsker, hvor der<br />
ikke sad nogen oppe i styrehuset til at køre<br />
uden om de ting, der stod i vejen. Hvis du<br />
kan se det for dig.<br />
Sådan gik Plot den lige vej fra det ene sted<br />
til det andet, mens det åd alting.<br />
En dag skete der noget mærkeligt. Eller<br />
mærkeligt, det var det vel ikke. Det er bare<br />
sådan, man skriver, når der skal til at ske<br />
noget.<br />
Plot mødte et andet dyr, som hed Plotnot.<br />
Plotnot lavede også et spor, men det<br />
spor så helt anderledes ud. Plotnots spor<br />
lignede et krøllet garnnøgle. Det gik hid<br />
og did og rundt og rundt og op og ned.<br />
Plotnot var ikke sådan et dyr, der maste sig<br />
vej gennem alt muligt for at komme frem<br />
til målet. Ja, faktisk vidste det dårligt nok,<br />
hvor det skulle hen. Det syntes bare, det<br />
var sjovt at gå.<br />
Så det nærmest hoppede derudad som en<br />
seksbenet kænguru. Hvis du altså kan se<br />
det for dig. Til gengæld var det nødt til at<br />
gå rigtig meget i ring for at komme derhen,<br />
hvor det endte med at ende til sidst.<br />
Plotnot var meget tit meget forvirret, men<br />
det havde det skægt.<br />
”Hvad er du for én?” spurgte Plot.<br />
”Jeg er ligesom dig, bare helt anderle-<br />
mening & debat<br />
des,” sagde Plotnot.<br />
”Jeg synes, du slingrer noget af sted,”<br />
sagde Plot.<br />
”Jeg går bare den vej, jeg synes er sjovest,”<br />
sagde Plotnot.<br />
”Det lyder altså ret hippieagtigt,” sagde<br />
Plot.<br />
”Synes du det? Tja. Jeg synes, det lyder<br />
alt for Anders Fogh-agtigt, at man bare<br />
går ligeud efter næsen og efter en plan.<br />
Hvad nu, hvis der sker noget spændende<br />
undervejs?”<br />
”Hvordan sådan, spændende?” sagde<br />
Plot.<br />
”Sådan ligesom livet,” sagde Plotnot.<br />
”Lidt her og lidt der og lidt planløst. Det er<br />
altså sjovest på den måde.”<br />
”Tjoh,” sagde Plot. ”Men sig mig, farer<br />
du ikke vild hele tiden?”<br />
Jo, det måtte Plotnot nok indrømme:<br />
”Men ham, der skriver mig, kan bedst li’ det<br />
sådan. Han er en planløs type. Kan godt<br />
lide at sidde og skrive i de bare underbukser.<br />
Hvad med dig?”<br />
”Jo altså, ” sagde Plot. ”Ham, der skriver<br />
mig, han kan bedst lide at have alting lagt i<br />
skema. Han er journalist, at du ved det. For<br />
ham er jeg et arbejde.”<br />
”Nå,” sagde Plotnot. ”Min skriver for sjov<br />
og helst om natten under påvirkning af<br />
kaffe og rødvin.”<br />
”Min forfatter har masser af ideer,”<br />
sagde Plot.<br />
”Min forfatter har ikke den fjerneste idé.<br />
Han har kun mig og så en masse ord i en<br />
stor bunke. Til gengæld synes han, det er<br />
skægt at se mig hoppe rundt i landskabet.<br />
Tag den,” sagde Plotnot.<br />
De to dyr stod og så lidt på hinanden.<br />
”Skal vi lægge arm?” spurgte Plot.<br />
”Det tror jeg ikke,” sagde Plotnot. ”Hvad<br />
med at vi ser, hvem der kan binde den flotteste<br />
krans af markens og engens de milde<br />
blomster?”<br />
”Det tror jeg så nok ikke, vi skal,” sagde<br />
Plot.<br />
Så de to dyr stod der og så på hinanden<br />
lidt mere. De kunne ikke blive enige<br />
om, hvem der var stærkest.<br />
Til sidst gik de op på rådhuset og indgik<br />
i et homoseksuelt registreret partnerskab,<br />
og deres forfattere blev enige om, at lidt<br />
fra den ene og lidt fra den anden, det var<br />
nok alligevel det bedste.<br />
Og de blev skrevet lykkeligt til ende, og<br />
så startede de forfra.<br />
Sådan var historien om Plot og Plotnot. Så<br />
vidt jeg kan huske. ·<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 11
mening & debat<br />
Fra lokal til global forfatter<br />
– erfaringer med at nå læsere via de nye medier<br />
Niels Peter Rygaard<br />
er klinisk psykolog<br />
med egen praksis.<br />
Han har arbejdet i<br />
30 år med udsatte børn og har desuden<br />
undervist inden for sit felt. niels Peter<br />
rygaard har udviklet flere e-læringsprogrammer<br />
rettet mod børnehjem,<br />
plejefamilier og andre børneorganisationer.www.tilknytningsforstyrrelse.dk<br />
Jeg er psykolog med speciale<br />
i omsorgssvigt, og min brug<br />
af medier til at nå læserne<br />
har skiftet meget over årene.<br />
’Selvorganisering hos svært<br />
belastede børn’ kom på<br />
Munksgård i 1991 som klassisk<br />
lærebogsudgivelse. Jeg foreslog<br />
redaktionen at få den ud<br />
på engelsk, men det var helt<br />
uhørt dengang, så der røg en<br />
oplagt international mulighed.<br />
Jeg blev træt af den lille<br />
andel, forfatteren får hos de<br />
etablerede, så den næste bog,<br />
’Tilknytningsproblemer og<br />
tilknytningsforstyrrelse’, kom<br />
ud på det lille Forfatterforlaget<br />
og har vel solgt 7-8000<br />
stykker, væsentligst fordi udgivelsen<br />
blev kombineret med<br />
kursusvirksomhed. Her var der<br />
en langt mere generøs andel<br />
til forfatteren og en særdeles<br />
hyggelig og omhyggelig forlagsredaktør.<br />
I 2005 skrev jeg ’Severe Attachment<br />
Disorder’ på engelsk<br />
for at slippe for bøvlet med at<br />
overtale et forlag til at oversætte<br />
den og solgte rettighederne<br />
til DeBoeck Université<br />
i Belgien – desværre uden at<br />
have en advokat med til kontraktskrivningen.<br />
Så selvom<br />
bogen kom på otte sprog via<br />
udlicitering til andre forlag og<br />
lige er kommet på rumænsk,<br />
har afkastet været beskedent,<br />
12-15.000 kr. årligt.<br />
Her er et andet problem<br />
i, at anerkendte forlag tager<br />
meget høje priser, hvilket<br />
12 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
ofte hindrer, at brugere kan<br />
anskaffe bøgerne – i hvert fald<br />
de socialarbejdere, min bog<br />
var rettet imod.<br />
I den forbindelse anlagde<br />
jeg en strategi, hvor jeg fik<br />
bogen annonceret på en hjemmeside(www.attachmentdisorder.net<br />
) og koblet til<br />
Amazon, og yderligere brugte<br />
jeg en del midler på at annoncere<br />
siden på GoogleAds,<br />
hvor en annonce med link til<br />
hjemmesiden popper op, hver<br />
gang du bruger bestemte søgeord<br />
på nettet. Den strategi<br />
slog mærkeligt nok fejl: Over<br />
“<br />
Hvordan når<br />
man så sine<br />
læsere, når man<br />
ønsker at formidleomsorgsuddannelse<br />
til<br />
børnehjem og<br />
plejefamilier og<br />
andre, der tager<br />
sig af verdens<br />
143.000.000<br />
forældreløse og<br />
forladte børn?<br />
250.000 brugere var inde på<br />
hjemmesiden, men stort set<br />
ingen købte bogen ad den<br />
kanal, så det var dyre lærepenge.<br />
Hvordan når man så sine<br />
læsere, når man ønsker at formidle<br />
omsorgsuddannelse til<br />
børnehjem og plejefamilier og<br />
andre, der tager sig af verdens<br />
143.000.000 forældreløse og<br />
forladte børn? Jeg besluttede<br />
nu at samle mine erfaringer i<br />
et 15 sessioners undervisningsforløb<br />
i, hvordan man tager sig<br />
af anbragte børn, og lægge<br />
det ud på nettet gratis og på<br />
så mange sprog som muligt.<br />
Ideen var, at en leder på en<br />
hvilken som helst institution<br />
i Guatemala eller Bagindien<br />
skulle kunne gå på nettet og<br />
via en projektor gennemføre<br />
uddannelsen med sin personalegruppe.<br />
Det var lidt af et fritidsprojekt,<br />
men heldigvis mødte jeg<br />
gode mennesker på Århus<br />
Social- og Sundhedsskoles<br />
mediaafdeling Sosumedia, så<br />
vupti blev det forvandlet til et<br />
to-årigt EU udviklingsprojekt,<br />
hvor børnehjems- og familieplejeledere<br />
i fem lande kom<br />
til Danmark og blev trænet i<br />
uddannelsen, som de så gennemførte<br />
på deres respektive<br />
institutioner eller plejefamilieorganisationer.<br />
Deltagerne<br />
dannede også lokale fokusgrupper<br />
for professionelle.<br />
Erfaringerne blev omsat i<br />
www.fairstart.net/training ,<br />
hvor uddannelsen ligger til fri<br />
afbenyttelse, foreløbig på otte<br />
sprog. Den er en kombination<br />
af tekster (som jeg skrev på<br />
baggrund af en forskningsundersøgelse<br />
og et møjsommeligt<br />
opbygget forskernetværk)<br />
og billed/videomateriale, som<br />
deltagerne selv producerer<br />
som led i uddannelsen, idet<br />
der ligger et diskussionsdesign,<br />
hvor deltagerne selv finder<br />
frem til praksisformer, der<br />
passer til den lokale kultur.<br />
Så kom der skred i tingene:<br />
Jeg fik henvendelser fra professionelle<br />
over hele verden,<br />
der også gerne ville lave lokale<br />
tredjeverdens-sprogversioner<br />
– så lige nu er der yderligere<br />
16 sprogversioner under oversættelse.<br />
Byttehandelen er, at<br />
deltagerne får egen sprogversion<br />
mod at oversætte<br />
materialet, der så vil blive lagt<br />
ind på hjemmesiden.<br />
Undervejs stødte jeg også<br />
på en fantastisk forening,<br />
Oversættere uden Grænser<br />
(Translators without Borders).<br />
Den består af oversættere,<br />
som brænder for socialt hjælpearbejde,<br />
der går ind på en<br />
fælles hjemmeside, når de har<br />
tid, og oversætter et stykke<br />
materiale til det ønskede<br />
sprog. Luciano di Blasio er<br />
nøgleperson i organisationen,<br />
og de er i gang med at oversætte<br />
til en hel række sprog:<br />
thai, arabisk, traditionelt kinesisk,<br />
forenklet mandarin-kinesisk<br />
etc., som så bliver til flere<br />
versioner på hjemmesiden.<br />
Psykologforeningen og den<br />
europæiske psykologforening<br />
støtter projektet moralsk, og<br />
Grundfos gav mig 200.000 til<br />
videre udbredelse af projektet<br />
(som skattefar dog lige mente,<br />
at han skulle have de 140.000<br />
af!).<br />
Operationen lykkedes –<br />
patienten døde næsten. Da<br />
det jo er et fritidsprojekt,<br />
tjener jeg ingen penge på det<br />
– til gengæld er livet blevet<br />
ret sjovt: I december skal jeg<br />
til Indonesien for at træne<br />
trænere, fordi den indonesiske<br />
version af programmet er<br />
blevet regeringsstandard på<br />
samtlige børnehjem – og dem<br />
har de 8000 af med 12 medarbejdere<br />
på hvert børnehjem,<br />
så man må da sige, jeg har<br />
nået min læserskare med den<br />
strategi. I tilgift har jeg fået et<br />
globalt netværk af praktikere<br />
og forskere.<br />
PS. Mht. til en god indtægt: En<br />
af min søns klassekammerater<br />
har en mor, hvis børn har haft<br />
diverse sanse/læsevanskeligheder.<br />
Hun omsatte sine<br />
erfaringer i en blog med materiale,<br />
og da der er reklamer<br />
på siden, tjener hun i øjeblikket<br />
300 kroner dagligt på sin<br />
blog, fordi så mange forældre<br />
går ind på den. Den mulighed<br />
vil jeg undersøge nærmere,<br />
når jeg får tid, det er åbenbart<br />
en nem vej til at få afkastet<br />
selv i stedet for at aflevere det<br />
til et forlag. ·<br />
BaggrUnDSFoto Helle ViBeKe JenSen<br />
Kæphesten<br />
1<br />
Rosmary Waldrop: Sekonkfloden<br />
mistede sin form, flød over,<br />
formede sit eget hav via et eksperiment.<br />
Du troede, at hvis vi holdt op<br />
med at skabe billeder, ville ordet ”jeg”<br />
blive forfærdende af vaghed, og en<br />
massiv stilhed ville spredes gennem<br />
algerne og de ødelagte afgrøder. Vi<br />
ville forsumpe i pytter uden elegance<br />
eller variation, før vi tørrede ind i tynd<br />
søvn. Intet kunne slukke sin tørst i<br />
vore manglende sætninger, for hvis en<br />
flod ikke har nogen bevægelse, efterlades<br />
ingen fortællinger drømmende<br />
i den …(oversat af Anne Marie Dinesen,<br />
Solvej Balle og Christian Dorph,<br />
Husets Forlag, 1987).<br />
Jeg stillede mig i floden.<br />
Når de store metafysiske fortællinger<br />
vakler, giver det en generel rystelse,<br />
og vel osse en individuel rystelse,<br />
altså at fx troens død i det moderne<br />
medfører rystelse for hin enkelte. Men<br />
tabet af en ydre styring sætter samtidig<br />
fri. Og i den frisættelse er der vel<br />
et forstærket individuelt ønske om en<br />
eller anden fast grund under fødderne.<br />
Nu er digtet her ikke en drøftelse af et<br />
religiøst sammenbrud, men er bl.a. en<br />
erkendelsesmæssig pegen på grundvilkåret<br />
til alle tider: Har jeget en sikker<br />
grund, en vished om noget som helst?<br />
Det første spørgsmål om vished:<br />
vished om væren. Væren-til. Der er<br />
visheden om sansningen. Jeg sanser,<br />
ergo er jeg. Og sansningen er, hvor<br />
sulten er. Dér hvor sulten er, er munden.<br />
Hvor smerten er og siger ”jeg”,<br />
dér er jeg. Jeg er den, der siger ”jeg”.<br />
”Jeg fryser.” Man har det sansede<br />
nærvær. Og så er resten lidt overladt<br />
til den usikre mark af projektioner<br />
og hypoteser – med naturnødvendige<br />
masser af pragmatisk raison i det, for<br />
at vi overhovedet kan tale og færdes<br />
sammen. Og den kan vi så passende<br />
udfylde med spørgsmål og spektakel<br />
igen og igen. Digte, spille fløjte og<br />
danse. Hvad skal jeg osse med vished:<br />
Man er en fordømt avekat, der bliver<br />
slået hjem igen og igen. Det er dér i det<br />
jomfruelige spil, digtet befinder sig.<br />
Jeg kalkulerer, jeg foruddiskonterer.<br />
På trods af at det fremtidige er<br />
lukket land (til det åbner sig). Men<br />
ved at planlægge får det provisoriske<br />
vægt HER OG NU. Og det potentielle<br />
får vægt og ord. Vi kan være i alskens<br />
grublen og samtidig snakke om det.<br />
Og med dette METAblik har vi mulighed<br />
for at kommentere, at noget sker,<br />
mens det sker. Og netop skrive som<br />
sansende, kommenterende nærværet.<br />
Og tilmed redigere forestillingen om<br />
det passerede, fx teenageårene.<br />
Og det er så dér, man kan gerere sig<br />
og gøre sig forestillinger. Og digte op<br />
i og imod den modstand. Manøvrere<br />
i skidtet og så slå panden mod det<br />
meningsløse. Man rejser sig, virrer<br />
med hovedet og går videre. For man<br />
kan ikke andet. Man har det sansede<br />
nærvær, hvor der kan formes, kreeres<br />
og blæses på horn og kommenteres<br />
med sideblik på, hvad der sker, når det<br />
sker, og hvad vi mente, der skete.<br />
Maner anfægtet – fordi mandatet til<br />
at tale på de store fortællingers vegne<br />
er væk.<br />
Og det medfører, at et velordnet jeg<br />
(fx i poesien et centrallyrisk jeg), der<br />
taler uanfægtet og generelt på vegne af<br />
det velordnede, er umuligt. Det kræver<br />
et mandat, der ikke er der. Som talte<br />
man på alle tankesystemers og himles<br />
vegne – og endda uden at anfægte<br />
det i teksten. Hvis du taler på egne<br />
vegne, så er det dét, og man frigiver<br />
ordene, som så kastes ud til læserens<br />
testning og uforudsigelige kontrol. Dit<br />
eget sprogs autoritet skal jo kunne<br />
anfægtes. For skriftens vej styrer<br />
du ikke alene selv, og dertil det hele<br />
maskineri af politiske og økonomiske<br />
magtforhold, borgerskabslighed, et sæt<br />
kontekstuelle konventioner, som du og<br />
sproget er indfældet i, hvor meget du<br />
end spræller.<br />
mening & debat<br />
Digt til floden – poetologiske bevægelser<br />
Kæphesten er i dette nummer skrevet af lyrikeren Knud Steffen nielsen<br />
og er et argument for at læse lyrik.<br />
Tilfældet fik mig til at vakle. Men<br />
ordene fortsatte, nærmest i distraktion.<br />
Jeg sprællede, men forgæves:<br />
1.Jeg skylder penge flere steder/2.<br />
Var der i pokerfjæset en vis lighed med<br />
Mr. Bartleby //3.måske invitation til<br />
dans// 4.Går den, så går den// 5.Romantikken<br />
døde med Øhlenschlæger,<br />
troede jeg./ Men i nittenfirserskrift blev<br />
guldhornene lissom genstøbt.//6.Der er<br />
ikke pr. princip mere smerte i poesi end<br />
i en telefonbog//7.At gestikulere kraftigt<br />
eller hente en flok fugle ned hjælper ikke<br />
nødvendigvis et digt i nød./8.Pga. kravet<br />
om 4200 anslag i denne artikel, som jeg<br />
kalder et digt, fortier jeg den fugleflok,<br />
der passerede mit vindue lige før, og som<br />
jeg ikke har set magen til, siden den bette<br />
Pigro i Martin A’s Løgneren fyldtes med<br />
snepper i alle åbninger og døde af fjer//<br />
21.Årsagssammenhæng og korrelation<br />
forveksles sommetider: Jeg syntes, jeg<br />
så en flok måger skubbe en traktor frem<br />
på pløjemarken./22.Er det mere kausalt<br />
at skrive: Fuglene var der, fordi der<br />
var orm i den traktoroppløjede jord/23.<br />
selvom det ligner./25.At skrive”fordi”<br />
beviser ikke nødvendigvis årsagssammenhæng./33.Om<br />
aflivning af visse<br />
dogmer – ganske vist med en slags ny, se<br />
CharlesBernstein:http://www.youtube.<br />
com/watch?v=auhINfzRcyY//<br />
//Ups, vi kom uden for rammen.<br />
//42. ”… det var ganske tilfældigt, at<br />
han med sine første ord anslog en heroisk<br />
tone, han kunne lige så godt have<br />
anslået en skeptisk eller lyrisk tone<br />
...” (Gombrowicz, i Ferdydurke, Arena<br />
67).(har ikke turdet indsætte ml.rum<br />
i digtet ovenfor – se tidl. parentesbemærkning)·<br />
Knud Steffen Nielsen (l).<br />
Debuterede i 1984. Seneste<br />
udgivelse er ’ordinér nye<br />
kroppe’, edition after Hand<br />
2011. Hans tre seneste bøger<br />
er alle nomineret til Betprisen,<br />
Weekendavisen.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 13
fra foreningen<br />
14 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
paragraf-rytteren<br />
Hvordan skal ”andre<br />
bidragydere” sikre sig<br />
bibliotekspenge?<br />
af nanna Hummelmose, DFF’s jurist<br />
Alle forfattere, oversættere, illustratorer,<br />
komponister eller andre,<br />
der på lignende måde er skaber af<br />
et værk i trykt form eller litteratur<br />
indlæst på lydbånd mv., kan få del i<br />
biblioteksafgiften for bøger.<br />
Andre bidragydere som for eksempel<br />
redaktører, konsulenter eller<br />
personer, der har bearbejdet et<br />
værk fagligt eller sprogligt, kan ikke<br />
få biblioteksafgift for dette arbejde.<br />
Dette betyder for eksempel, at<br />
udgangspunktet for interviewbøger<br />
er, at det alene er de interviewede,<br />
der modtager biblioteksvederlag,<br />
og altså ikke intervieweren (forfatteren).<br />
Ligesom en forfatter, der<br />
har skrevet en bog som ghostwriter,<br />
ikke vil få bibliotekspenge.<br />
Ghostwriteren vil alene modtage<br />
vederlag, hvis det fremgår af værkets<br />
titelblad eller forside, hvem<br />
den egentlige forfatter er; intervieweren<br />
modtager alene en andel af<br />
vederlaget, hvis det endelige værk<br />
– i tillæg til spørgsmålene – indeholder<br />
egentlige passager skrevet<br />
af forfatteren; og redaktøren kun,<br />
hvis man, ud over at være redaktør<br />
af bogen, også har bidraget<br />
med egentlig tekst, dvs. mere end<br />
f.eks. et kort forord og/eller nogle<br />
ordforklaringer eller tekstnoter. Om<br />
der kan fås del i afgiften, afhænger<br />
således ikke af funktionsbetegnelsen,<br />
men alene af, om man ud over<br />
en redigerende funktion også har<br />
bidraget substantielt med indhold.<br />
Dette overrasker mange forfattere.<br />
Endelig vil ”andre bidragydere”<br />
også være alle andre end oversætteren<br />
ved værker oversat fra<br />
fremmedsprog til dansk, hvor mere<br />
end 50 % af bogen er oversat originaltekst.<br />
Grundlaget for biblioteksafgiften<br />
er som hovedregel Nationalbibliografien.<br />
Nationalbibliografien<br />
indeholder imidlertid ikke altid<br />
oplysninger om alle de personer,<br />
der har ret til biblioteksafgiften.<br />
Hvis man skal være berettiget til<br />
at modtage biblioteksafgift, skal<br />
man være noteret i Nationalbibliografien<br />
som sådan. Man skal derfor<br />
indsende dokumentation for sin<br />
medvirken eller berettigede bidrag<br />
til Nationalbibliografien.<br />
Dette er store krav, og særligt<br />
er det svært at retfærdiggøre, at<br />
substantielle bidrag på lige under<br />
50 % af bogens længde ikke skal<br />
berettige til biblioteksafgift. Dette<br />
har også været kritiseret af <strong>Forfatterforening</strong>en<br />
og Biblioteksafgiftsnævnet,<br />
men såfremt det skal<br />
ændres, kræver det, at Kulturministeriet<br />
skal ønske at foretage en<br />
lovændring på dette punkt, noget,<br />
der ikke foreløbig er lagt op til.<br />
LEGATER<br />
Læs mere om de følgende ni legater<br />
på www.kunst.dk<br />
oversætter-<br />
puljen<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
1. januar og 1. april<br />
Tilskud til oversætterhonorar<br />
for forlag<br />
Puljen kan søges af danske<br />
forlag, der ønsker at udgive<br />
et værk i dansk oversættelse,<br />
og af udenlandske<br />
forlag, der ønsker at udgive<br />
et værk oversat fra dansk.<br />
rejsestipendier<br />
for oversættere<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
1. januar og 1. april<br />
Støtte til oversætteres rejser<br />
Rejsestipendier kan søges af<br />
professionelle oversættere<br />
til og fra dansk. Formålet<br />
med ordningen er at kunne<br />
støtte oversættere i forbindelse<br />
med rejser til konkrete<br />
formål og til længerevarende<br />
rejser med henblik på<br />
sproglig og kulturel efteruddannelse.<br />
nordiske<br />
oversættelser<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
1. januar og 1. april<br />
Puljen kan søges af nordiske<br />
forlag, der ønsker at udgive<br />
et dansk værk i oversættelse<br />
til et nordisk sprog.<br />
For støtte til nordiske<br />
oversættelser gælder det,<br />
at støtte skal søges i det<br />
nordiske land, hvor et givet<br />
værk har sin originaludgivelse.<br />
Oversættelse af værker<br />
fra dansk skal således søges<br />
hos Statens Kunstråds Litteraturudvalg.<br />
prøve-<br />
oversættelser<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
løbende<br />
Tilskud til kortere oversættelser<br />
for oversættere,<br />
forlag, udenlandske teatre,<br />
udenlandske tidsskrifter og<br />
mindre, litterære publikationer<br />
forfatter<br />
centrum<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
den første i hver måned<br />
Arrangører af oplæsningsarrangementer<br />
kan søge<br />
om støtte til forfatterhonorar<br />
ved enkeltstående<br />
oplæsningsarrangementer.<br />
Puljen kan søges af alle, der<br />
arrangerer enkeltstående<br />
oplæsningsarrangementer<br />
i Danmark med danske<br />
forfattere, som præsenterer<br />
egne værker.<br />
litteratur<br />
udvalget –<br />
arbejdslegater<br />
(statens kunstfond)<br />
Arbejdslegater og treårige<br />
arbejdsstipendier for<br />
skabende kunstnere<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
1. februar<br />
Skønlitterære forfattere,<br />
oversættere og essayister<br />
med minimum ét værk udgivet<br />
inden for udvalgets støtteområde<br />
samt dramatikere<br />
med minimum ét stykke dramatik<br />
opført på et anerkendt<br />
teater kan søge om arbejdslegater.<br />
Arbejdslegater er<br />
engangsydelser af varierende<br />
størrelse. Et arbejdslegat<br />
gives til kunstneren til fortsat<br />
kunstnerisk virke.<br />
litteratur-<br />
udvalget –<br />
rejselegater<br />
(statens kunstfond)<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
løbende<br />
Rejselegater for skabende<br />
kunstnere, skønlitterære<br />
forfattere, oversættere og<br />
essayister med minimum ét<br />
værk udgivet samt dramatikere<br />
med minimum ét stykke<br />
dramatik opført kan søge<br />
rejselegater. Rejselegater kan<br />
gives til kunstneren som tilskud<br />
til transport og ophold i<br />
forbindelse med rejser.<br />
markedsføringspulje<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
1. januar og 1. april<br />
Kulturministeren har i<br />
forbindelse med, at Litteraturpuljen<br />
er blevet gjort<br />
permanent, besluttet, at en<br />
del af puljens midler skal<br />
anvendes til markedsføring<br />
af dansk litteratur i udlandet.<br />
Puljen kan kun søges af<br />
udenlandske forlag, der udgiver<br />
dansk litteratur uden<br />
for Danmark, arrangører og<br />
biblioteker.<br />
Huskunstner-<br />
ordningen<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
1. februar<br />
Honorarstøtte til besøg og<br />
ansættelser af professionelle<br />
kunstnere i skoler og<br />
daginstitutioner.<br />
Fristen 1. februar gælder for<br />
projekter, der afvikles i det<br />
følgende skoleår.<br />
Professionelle kunstnere<br />
inden for billedkunst, litteratur,<br />
musik, scenekunst,<br />
der har indgået aftaler med<br />
navngivne skoler/institutioner<br />
eller kommuner/regionale<br />
netværk, kan søge.<br />
kunstner-<br />
boligerne på<br />
Hirsholmene<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
19. december<br />
Eventuelt ubesatte perioder<br />
kan ansøges løbende.<br />
<strong>Dansk</strong> Kunstnerråd har to<br />
boliger på Hirsholmene til<br />
rådighed for arbejdende<br />
kunstnere. En bolig har atelier<br />
med ovenlys, den anden<br />
har et elektronisk klaver.<br />
Hirsholmene er en øgruppe,<br />
som ejes af Naturstyrelsen.<br />
Der er et par fastboende på<br />
fra foreningen<br />
Hirsholmene. Der er i perioden<br />
marts til oktober tre<br />
ugentlige forbindelser med<br />
postbåden fra Frederikshavn,<br />
i skolernes sommerferie<br />
flere, men i vintermånederne<br />
er der kun forbindelse<br />
om lørdagen. Mad og<br />
andre fornødenheder bliver<br />
sejlet ud efter bestilling pr.<br />
telefon. Arbejdsophold i<br />
kunstnerboligerne af mindst<br />
en måneds varighed kan tildeles<br />
medlemmer af <strong>Dansk</strong><br />
Kunstnerråds medlemsorganisationer<br />
eller tilsvarende<br />
fra udlandet.<br />
Prisen i 2012 er 4.000 kr./<br />
måned. Ansøgningerne skal<br />
indeholde personlige data<br />
samt en kort beskrivelse af<br />
intentionerne med arbejdsopholdet,<br />
samt angivelse af<br />
ønsket periode.<br />
Ansøgningerne sendes til <strong>Dansk</strong><br />
Kunstnerråd, Kronprinsessegade<br />
34 B, 2, 1306 Kbh K eller til<br />
dkr@dansk-kunstnerraad.dk<br />
Julius bomholts<br />
hus på fanø<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
2. januar<br />
Den tidligere kulturministers<br />
sommerhus i Sønderho stilles<br />
til rådighed for nordisk<br />
forfatter for perioder af tre<br />
måneder fra 22. maj 2012<br />
med evt. forlængelse op til<br />
et år.<br />
Flere oplysninger på og<br />
ansøgning til:<br />
www.kulturkontaktnord.org<br />
klitgården<br />
ANSøGNiNGSFriST<br />
15. januar<br />
Nyd to ugers skriveophold i<br />
Chr. Xs tidligere sommerbolig<br />
Klitgården ved Skagen.<br />
Ophold og tre daglige måltider<br />
koster 110 kr. per dag.<br />
Søg hos <strong>Dansk</strong> Kunstnerråd.<br />
Gyldendal-forfattere kan<br />
også søge hos forlaget.<br />
Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk<br />
og www.klitgaarden.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 15
fra foreningen<br />
KURSER<br />
feedback – med fokus og flow<br />
For alle<br />
Strandgade 6<br />
26. januar 2012 kl. 18-21<br />
Underviser: Bo Skjoldborg<br />
Kursus 101034<br />
Hvordan hjælper du en kollega videre, der er kørt fast i skriveprocessen?<br />
Måske har hun fået sit tredje afslag og forstår ikke<br />
hvorfor – eller måske kan hun ikke få en del af sin tekst til at fungere<br />
og/eller drukner sine skriverutiner og sig selv i selvkritik.<br />
Og hvordan sørger du omvendt for, at den hjælp og feedback,<br />
du selv får fra andre, giver mest muligt i forhold til dine forskellige<br />
projekter og dit skriveflow?<br />
I workshoppen ’Feedback – med fokus og flow’ får du konkrete<br />
værktøjer og inspiration til, hvordan du som forfatter kan bruge<br />
dig selv og andre, både i forhold til at få dine og deres tekster<br />
og forfatterliv til at fungere. Du får bl.a. værktøjer til at:<br />
• give anerkendende, specifik og konstruktiv kritik<br />
• modtage og udvikle dig gennem kritik – uden at afvise feedbackgiveren<br />
• afgøre, om du kan nøjes med at skrive en mail, eller I hellere<br />
bør tage et møde<br />
• bruge ros og nødvendige løgne for at give skriveenergi, så<br />
skriveren kommer videre<br />
• nedbringe kollektiv stress og frustration<br />
Endelig forbedrer workshoppen din evne til at møde og tale<br />
med forfattere og andre i øjenhøjde, så du kan bidrage positivt<br />
til arbejdsklimaet og andres tilværelse. Feedback, kritik og ros<br />
er tilbud om hjælp til at udvikle dig selv og andre.<br />
Du bliver undervist af forfatter og virksomhedsindehaver Bo<br />
Skjoldborg, som deler ud af sine erfaringer som skønlitterær<br />
forfatter, fagforfatter og professionel modtager og giver af<br />
feedback, og giver konkrete værktøjer, små øvelser, hjerneforskning<br />
og flowteori.<br />
Skriftlig tilmelding senest 4. januar 2012<br />
til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikkemedlemmer: 300 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 4. januar 2012.<br />
Ved afbud efter 4. januar refunderes kursusgebyr ikke.<br />
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
skriv for drenge<br />
Primært for BU og S<br />
28. februar kl. 19-22<br />
Strandgade 6<br />
Underviser: Merlin P. Mann<br />
Kursus 101035<br />
Hvor pigerne er trofaste læsere, står drengene ofte af til fordel<br />
for computer m.m. Hvordan fastholder vi drengelæserne? Hvordan<br />
skriver man til dem, så de har lyst til at læse? Hvad virker,<br />
hvad virker absolut ikke, når man skriver til de 9-12 årige? Skal<br />
det hele være actionpræget, kan man arbejde med (levende)<br />
billede og tekst på andre måder, og hvad med sproget? Med<br />
udgangspunkt i egne værker giver BU-forfatter Merlin P. Mann<br />
tips og tricks til at nå de modvillige drengelæsere. Tre timers<br />
16 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
intens rundtur i drenge(bogs)universet, der også forudsætter<br />
deltagernes involvering.<br />
Skriftlig tilmelding senest 1. februar 2012<br />
til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikkemedlemmer: 300 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 1. februar 2012.<br />
Ved afbud efter 1. februar refunderes kursusgebyr ikke.<br />
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
fagterminologi – den hvide verden<br />
Underviser: Camilla Stina Carstens Hawaleschka<br />
8. marts kl. 18-21<br />
Strandgade 6<br />
Kursus 101036<br />
For oversætteren handler det om at finde det adækvate danske<br />
udtryk, også når det handler om fagterminologier. Kurset her<br />
byder på en tur ind i sygehusets verden. Hvad sker der, når en<br />
patient henvender sig på skadestuen? Hvilke procedurer følger<br />
man, hvad hedder de forskellige afdelinger og personaler, hvor<br />
får man sine krykker udleveret, og hvem kan udskrive patienten?<br />
Via forskellige cases vil sygeplejerske Camilla Stina Carstens<br />
Hawaleschka guide os igennem mulige scenarier. Og der bliver<br />
rig mulighed for at stille spørgsmål.<br />
Skriftlig tilmelding senest 15. februar 2012<br />
til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikkemedlemmer: 300 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 15. februar 2012.<br />
Ved afbud efter 15. februar refunderes kursusgebyr ikke.<br />
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
digital farvelægning<br />
Primært for iLL<br />
14. april 2012 fra 10-16 og 22. april 2012 fra 10-16<br />
Strandgade 6<br />
Underviser: ingo Milton<br />
Kursus 101037<br />
Vores kunder ønsker i stigende grad at få tegninger og illustrationer<br />
leveret digitalt. Der er ikke længere behov for, at vores<br />
arbejde skal ende med en traditionel, håndgribelig original. Man<br />
kan derfor vælge at udforske, hvilke nye muligheder det giver.<br />
Her er kurset, der kan åbne for nye arbejdsmetoder for dagens<br />
illustrator. Kurset er for dig, som har anskaffet dig – eller nu anskaffer<br />
dig – Adobe PhotoShop (det behøver ikke at være i den<br />
nyeste udgave, versioner fra PhotoShop 6.0 og fremefter kan<br />
bruges) og endnu ikke er kommet rigtigt i gang med at bruge<br />
programmet til digital farvelægning. Den slags læres bedst ved<br />
selv at prøve i praksis, så medbring din egen bærbare PC eller<br />
Mac med tegneplade. Det anbefales også, at man i forvejen laver<br />
et par scanninger af nogle af sine egne tegninger, som man<br />
kunne tænke sig at arbejde på (300 dpi, grayscale).<br />
Undervejs vil vi på kurset komme rundt om emner som:<br />
• klargøring af scannet billede til farvelægning,<br />
• påkrævet opløsning til tryk/skærm,<br />
• at arbejde i lag, valg og justering af pensler,<br />
• farvepaletter / farvevælger / farveformater,<br />
• at tilføje papirstruktur,<br />
• konvertering mellem RGB og CMYK,<br />
• farveprofiler,<br />
• aflevering til tryk.<br />
Kurset foregår over to dage med en uges mellemrum, således at<br />
man kan arbejde med teknikkerne inden kursets anden del.<br />
Ingo Milton er uddannet på Linjen for Tegning og Grafik, Kolding<br />
Kunsthåndværkerskole, 1977, og har siden arbejdet med brugsgrafik,<br />
tegnefilm, tegneserier og illustration og har derigennem fulgt<br />
med i digitaliseringen af branchen.<br />
Se også: www.ingomilton.dk<br />
Skriftlig tilmelding senest 14. marts 2012<br />
til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikkemedlemmer: 800 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 14. marts 2012.<br />
Ved afbud efter 14. marts refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset<br />
refunderes kursusgebyr.<br />
forfatteren træder op<br />
Fortrinsvis for S<br />
27. april kl. 14 – 29. april kl. 13<br />
Hald Hovedgård, ravnsbjergbej 76, Viborg<br />
Undervisere: Lars Trudsø, Merete Nørgaard, Lotte Arnsbjerg<br />
Kursus 101038<br />
En ting er at skrive sin bog hjemme bag egne vægge, noget andet<br />
er at præsentere den og sig selv ude i verden. Her er kurset, der<br />
sætter fokus på forfatterens performance. Målet er at give dig<br />
konkrete og anvendelige redskaber, som gør dig i stand til at<br />
formidle dine værker på bedste vis til publikum og i medierne, så<br />
kunsten kommer ud over rampen og scenekanten. I løbet af de tre<br />
dage får deltagerne indblik og træning i de udadvendte sider af<br />
det at være forfatter i en nutidig medievirkelighed. Det foregår via<br />
deltagerinddragende foredrag og workshops med fokus på bl.a.<br />
udfordringer, tips/tricks, faldgruber og promoveringsmuligheder.<br />
Lars Trudsø, medieretoriker fra DR, fortæller om at optræde i medierne:<br />
Hvordan strukturerer man sine budskaber og præsenterer<br />
dem klart? Merete Nørgaard, stemmetræner (www.livingvoice.dk),<br />
sætter gennem teori og øvelse fokus på din brug af stemmen. Bliv<br />
i stand til at løsne op, tale ubesværet og kunne improvisere, brug<br />
stemmen som et instrument og glem nervøsiteten. Kroppen er i<br />
centrum i skuespiller Lotte Arnsbjergs workshop. Kommunikerer<br />
du faktisk det, du tror, du gør? Kan du optimere din gennemslagskraft?<br />
Sidste oplægsholder (navn følger) giver inspiration til og<br />
nye vinkler på branding og PR.<br />
Skriftlig tilmelding senest 14. marts 2012<br />
til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikkemedlemmer: 2.230 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 14.marts 2012.<br />
Ved afbud efter 14. marts refunderes kursusgebyr ikke.<br />
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
Håndsrækning<br />
til de non-digitale<br />
annonce<br />
fra foreningen<br />
Medlemmer af DFF, som ikke bruger<br />
mail eller computer, kan få opdateringer<br />
om foreningens aktiviteter med post.<br />
Henrik Nilaus tilbyder at sammensætte<br />
en liste over interesserede og sende informationerne<br />
med gammeldags breve.<br />
Kontakt Henrik Nilaus<br />
på tlf. 2277 2975<br />
eller skriv til ham:<br />
Slotsvænget 21,<br />
3400 Hillerød<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 17
fra foreningen<br />
KAL<strong>EN</strong>DER<br />
december<br />
12. Seniorgruppen kl. 15<br />
14. S-gløggarrangement<br />
kun for S-debutanter kl. 18-20<br />
sig farvel<br />
og goddag<br />
til en formand<br />
12. 1. 12<br />
andre arrangementer<br />
BU-fyraftens-<br />
møde om<br />
kontrakt-<br />
forhandling<br />
5. januar kl. 17-19<br />
Strandgade 6.<br />
DFF’s jurist Nanna Hummelmose,<br />
Lene Kåberbøll,<br />
Nanna Gyldenkærne og Erik<br />
Barfoed kommer med tips,<br />
tricks og nævner faldgruber<br />
i forhold til kontraktforhandling.<br />
Alle er velkomne.<br />
afskeds-<br />
reception<br />
for formand<br />
lotte garbers<br />
12. januar kl. 16-18<br />
Strandgade 6<br />
annonce<br />
18 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
januar<br />
5. BU-fyraftensmøde kl. 17<br />
12. Formandsskiftereception<br />
kl. 16-18 (farvel til gammel og<br />
goddag til ny formand)<br />
18. Seniorgruppen kl. 15<br />
18. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
20. infomøde for nye medlemmer<br />
kl. 16<br />
20. Medlemsfest<br />
for ALLE medlemmer kl. 18<br />
21. S-temadag for debutanter<br />
24. F-nytårs kur kl. 19<br />
26. KUrSUS: Alle.<br />
Skrivecoaching kl. 18-21<br />
28. Kvindegruppen kl. 14<br />
29. Haiku-arrangement<br />
Sig farvel til den afgående<br />
og goddag til den nye formand<br />
ved en reception i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>.<br />
Overvejer du<br />
at udgive dine<br />
bøger selv ...?<br />
14. januar kl. 13-17<br />
Strandgade 6<br />
Her vil en række erfarne<br />
selvudgivere dele ud af deres<br />
erfaringer med alle faser<br />
af en bogudgivelse – på<br />
papir, som lydbog og e-bog.<br />
Oplægsholdere er bl.a. Kåre<br />
Bluitgen, Jo Hermann, Arash<br />
Sharibzadeh Abdi, Nis Jakob,<br />
Ide Hejlskov og Steen<br />
Langstrup.<br />
Arrangementet er gratis<br />
plotværkstedet.dk<br />
Inspiration og daglige skrivetips:<br />
http://www.facebook.com/plotvaerkstedet<br />
OBS!<br />
Sekretariatet holder lukket i perioden 21. december til 1. januar 2012.<br />
Begge dage inklusive.<br />
februar<br />
for medlemmer af DFF og<br />
koster 100 kr. for ikkemedlemmer.<br />
Tilmelding: ide.hejlskov@skriptoriet.dk<br />
senest 7. januar 2012<br />
seniorgruppen<br />
18. januar kl. 15-17<br />
Strandgade 6<br />
Per Arnoldi fortæller om<br />
billedkunst<br />
Infomøde og fest<br />
20. januar kl. 16 med fest<br />
kl. 18<br />
Strandgade 6<br />
DFF holder infomøde og<br />
efterfølgende medlemsfest.<br />
Tilmelding senest d. 16. januar 2012<br />
2. KUrSUS: Ophavsret for<br />
forfattere kl. 9-16<br />
3. illustrator-årsmøde kl. 17<br />
13. Seniorgruppen kl. 15<br />
28. KUrSUS: BU+S: Skriv for drenge<br />
kl. 19-22<br />
29. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.<br />
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens<br />
hjemmeside.<br />
Fire aftner i Valby med plot.<br />
Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk<br />
til df@danskforfatterforening.dk<br />
Prisen er 150 kr. inkl. fri bar.<br />
litterÆr<br />
nytÅrskUr<br />
Forfattere og journalister<br />
præsenterer deres bøger<br />
24. januar kl. 19-22<br />
Strandgade 6<br />
Faglitteratur er en uundværlig<br />
del af dansk litteratur.<br />
Den giver befolkningen ny<br />
viden og er med til at holde<br />
debatten om samfundet i<br />
gang. Uden faglitteratur vil<br />
demokratiet visne.<br />
Faglitteratur er essays,<br />
erindringer, portrætter, historiske<br />
værker, debatbøger,<br />
rejsebreve, manualer, havebøger,<br />
læremidler og meget<br />
nye medlemmer<br />
Anita Thøgersen F<br />
Skovbakkevej 103<br />
8800 Viborg<br />
tlf.: 20130614<br />
e-mail: anth@mercentec.dk<br />
Senest udgivne titel: ’erhvervsøkonomi<br />
niveau e, D og c’, trojka 2009<br />
Benedikte Exner F<br />
Hammevej 45(Hammervej?)<br />
Hammer<br />
4700 næstved<br />
tlf.: 40334996<br />
e-mail: be@benedikteexner.dk<br />
Web: www.benedikteexner.dk<br />
Seneste udgivelse: ’omsorg for dig som arbejder<br />
med omsorg for andre’,<br />
<strong>Dansk</strong> Psykologisk Forlag 2011<br />
mere. Denne litterære<br />
rigdom vil den faglitterære<br />
gruppe i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
og Journalistforbundet<br />
hylde ved en litterær<br />
nytårskur, der afholdes i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s lokaler.<br />
Vi præsenterer bøger<br />
og giver lidt til ganen.<br />
Tilmelding og nærmere oplysning<br />
sker ved henvendelse til Egon<br />
Clausen på ecl@pc.dk.<br />
Haikukursus<br />
Søndag den 29. januar<br />
kl. 10-15<br />
Strandgade 6<br />
Underviser Colin Blundell<br />
Formiddag: Hvor kommer haiku<br />
fra, og hvordan virker de?<br />
Eftermiddag: Haiku-øvelser.<br />
“When people write ordinary<br />
poems (Shakespeare,<br />
Wordsworth and so on)<br />
they do a lot of thinking<br />
and working out of themes<br />
and images. How much<br />
conscious thinking do we<br />
do when we write haiku?<br />
How much ought we to do?<br />
What makes a haiku worth<br />
reading? ‘Good’ haiku have<br />
something about them; they<br />
make us see the world in a<br />
Kirsten Korning DOF<br />
e-mail: kkorning@mail.tele.dk<br />
Seneste udgivelse: ’ida fra indien’,<br />
akrakadabra 2006<br />
Dorthe Stage Mortensen DOF<br />
grants allé 44<br />
2900 Hellerup<br />
tlf.nr.: 22323143<br />
e-mail: stage.mortensen@gmail.com<br />
Seneste oversættelse: ’Hombabo og jeg fodrer<br />
fuglene’, Forlaget Flachs 2011<br />
Maja Magdalena Swiderska S<br />
Franckesvej 3<br />
2000 Frederiksberg<br />
Senest udgivne titel: ’Brudstykke’,<br />
Peoples Press 2011<br />
different way; the images<br />
are striking. But how much is<br />
this the product of thought?<br />
How much is change?”<br />
Kurset foregår på engelsk.<br />
Deltagere fra andre grupper<br />
er velkomne.<br />
Tilmelding mærket Colin Blundell til<br />
Bjarne Kim Pedersen. Gratis.<br />
post@ravnerockforlaget.dk inden<br />
14. januar 2012<br />
Håbefulde unge<br />
forfattere<br />
4.-5. februar<br />
Strandgade 6<br />
Weekendkursus for og af<br />
Håbefulde Unge Forfattere<br />
(HUF) og alle skrivelystne<br />
unge. Kursisterne inddeles i<br />
to hold, begyndere og fortsættere<br />
a 13 deltagere hver.<br />
900 kr. for ikkemedlemmer<br />
af HUF, 490 kr. for HUFmedlemmer.<br />
Flere informationer og tilmelding<br />
(senest 1. januar) på www.huf.dk<br />
Seniorgruppen<br />
13. februar kl. 15-17<br />
Strandgade 6<br />
Hans Skaarup fortæller<br />
historien om Titanic.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong><br />
Forfatteren<br />
iSSn 0105-0753<br />
nr. 6-2011, 70. årgang<br />
Udgives af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
ansvarshavende: lotte garbers<br />
redaktør: anna Bridgwater<br />
tlf. 2143 0811<br />
anna@bridgwater.dk<br />
redaktionsudvalg: anna Bridgwater, anna grue (S),<br />
Karen mohr Sokkelund (DoF), morten Visby (DoF-supp),<br />
inge-Helene Fly (S), egon clausen (F), erik christiansen<br />
(BU), niels Henningsen (BU), Bodil molich (ill.), lene møller<br />
Jørgensen (BU-supp), rené rasmussen (l), Svend ranild<br />
(l-supp), merlin P. mann (BU), Sara Strand (webredaktør)<br />
grafisk design: salomet grafik<br />
Forsideillustration: Birde Poulsen<br />
tryk: Pe-offset<br />
indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.<br />
eftertryk af illustrationer ikke tilladt.<br />
Deadline til dette nummer var 12. oktober. Udgivelsesdato<br />
8. november. materiale til næste nummer, som udkommer<br />
16. december, skal være redaktionen i hænde senest 18.<br />
januar.(dette afsnit skal vist skrives om, ikke?)<br />
Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement<br />
tegnes gennem <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>, pris kr. 450.<br />
Deadlines<br />
1 deadline 18. januar udgivelse 10.februar<br />
2 deadline 7. marts udgivelse 30. marts<br />
3 deadline 18. april udgivelse 11. maj<br />
4 deadline 30. maj udgivelse 22. juni<br />
5 deadline 15. august udgivelse 7. september<br />
6 deadline 19. september udgivelse 12. oktober<br />
7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november<br />
8 deadline 28. november udgivelse 21. december<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
Strandgade 6, stuen, 1401 København K<br />
telefon: 32955100<br />
Fax: 32540115<br />
tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. lukket fredag.<br />
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
www.danskforfatterforening.dk<br />
Formand: Jo Hermann<br />
tirs. og tors. 10-15. træffes i øvrigt efter aftale.<br />
formand@danskforfatterforening.dk<br />
tlf. 29272213<br />
advokat: nanna Hummelmose<br />
nh@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15<br />
Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg<br />
jura@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: tirs 10-12 og 13-15<br />
Bogholderi: Knud Finnerup<br />
bogholderi@danskforfatterforening.dk<br />
medlemsadministration m.m.:<br />
nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani Hughes<br />
Sekretariatsleder og webredaktør:<br />
Sara Strand<br />
ss@danskforfatterforening.dk<br />
Kursussekretær: mai misfeldt<br />
tlf.tid: tors 10-12 og 13-15<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
fra foreningen<br />
Bestyrelsen<br />
Jo Hermann (konstitueret fmd.<br />
pr. 1. jan. 2012), morten Visby<br />
(næstfmd.) lise Bidstrup (kasserer),<br />
Frank egholm andersen,<br />
Flemming madsen Poulsen,<br />
Sally altschuler, egon clausen,<br />
lise Bostrup, Jakob Vedelsby,<br />
Karsten Bjarnholt og Karen mohr<br />
Sokkelund. Suppleant: mads<br />
Heinesen<br />
Gruppernes styrelser<br />
S-gruppen<br />
Jakob Vedelsby (fmd.), mail@jakobvedelsby.dk,<br />
inge-Helene Fly,<br />
anne Hjælmsø, cecilie rosdahl,<br />
Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup,<br />
lotte Petri. Suppleanter:<br />
ide Hejlskov og anne-Sophie<br />
lunding-Sørensen.<br />
BU-gruppen (børne- og<br />
ungdomslitteratur)<br />
lise Bidstrup (fmd.),<br />
lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre<br />
Bluitgen, annette Herzog, Birde<br />
Poulsen, Henrik nilaus, erik christiansen,<br />
nanna gyldenkærne,<br />
Bodil molich. Suppleanter:<br />
merlin P. mann og lene møller<br />
Jørgensen.<br />
L-gruppen (lyrik)<br />
Karsten Bjarnholt (fmd.), cindy<br />
lynn Brown (næstfmd.), ole<br />
Bundgaard, rené rasmussen,<br />
erik trigger. Suppleanter: Bo<br />
lillesøe, narcisa Vucina, Svend<br />
ranild, Pia Valentin Sørensen.<br />
F-gruppen (faglitteratur)<br />
www.faglitteratur.dk<br />
Frank egholm andersen (fmd.),<br />
egholm@info-connect.dk, egon<br />
clausen (næstfmd.) 3968 0002,<br />
Birgit Knudsen (kasserer), Pia<br />
Deleuran (sekr.), Flemming madsen<br />
Poulsen, lene marie Kjems,<br />
Kaare Øster. Suppleanter: tommy<br />
christensen og lise Bostrup.<br />
DOF (<strong>Dansk</strong> Oversætterforbund)<br />
www.d-o-f.dk<br />
ellen Boen (fmd.) 3311 8781,<br />
boen@webspeed.dk, Kim<br />
lembek (næstfmd.), Kirsten<br />
Vesterager (kasserer), morten<br />
Visby, camilla Skjødt, Karen mohr<br />
Sokkelund, louise ardenfelt<br />
ravnild. Suppleant: Sanne<br />
Bertram.<br />
Illustratorgruppen (sektion i<br />
BU-gruppen)<br />
lars munck (fmd.), www.<br />
illustratorgruppen.dk<br />
Kvindelige forfattere i DFF<br />
Birte Kont, tlf. 3535 8611,<br />
birtekont@mail.tele.dk<br />
Seniorgruppen i DFF<br />
Hanne Bistrup (fmd.), tlf. 2980<br />
7711, hanne@bistrup.net, Henning<br />
Kirk (næstfmd.), 4448 5380,<br />
kirk@dadlnet.dk<br />
Haiku-gruppen<br />
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,<br />
h.hanne@webspeed.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 19
eolens bedste<br />
For sidste gang præsenterer et medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
de bøger, som har sat dybe faglige spor og aldrig skal kasseres.<br />
Fra næste nummer vil bagsiden bringe ’Bogpoesibogen’, som<br />
indkredser en enkelt forfatters litterære idiosynkrasier.<br />
Thomas Munkholt har arbejdet som forlagsredaktør, oversætter<br />
og med læringsspil og storytelling, inden han sprang<br />
ud som børnebogsforfatter i 2011. Udgav i 2011 ungdomsbøgerne<br />
’gemini 1: Forbyttede børn’ og ’gemini 2: Veje mellem<br />
verdener’, begge på gyldendal.<br />
Jeg har ikke noget sentimentalt<br />
forhold til bøger. Ikke desto mindre<br />
er der aldrig plads på hylderne. Vi<br />
har ikke ‘gæsteværelse’, men et ‘bibliotek’.<br />
Og gildesalen er indrettet med Ikea-reoler<br />
for at få plads til den fælles bogsamling.<br />
Heldigvis hjalp sommerens skybrud på<br />
problemet, da vi, efter at have fået tømt<br />
kælderen for vand, var små 800 titler<br />
fattigere. Det var egentlig ikke specielt<br />
smertefuldt.<br />
Men faktisk er jeg begyndt at genanskaffe<br />
mig en serie fra min tidlige ungdom:<br />
Morgan Kane. Født et sted på Santa<br />
Fé-sporet, med ulvegrå øjne og et stjerneformet<br />
ar på højre hånd. Kane blev skabt<br />
som kiosklitteratur af Kjell Hallbing under<br />
pseudonymet Louis Masterson og var forhadt<br />
i sin samtid som et vaskeægte barn af<br />
smudslitteraturen: Vold og sex, klicheer og<br />
forråelse. Med andre ord: Den perfekte, opbyggelige<br />
ungdomsroman for en påvirkelig<br />
teenager. Dengang kostede bøgerne 7-12 kr.<br />
i Læsehesten, og det er nok tegn på, at man<br />
er blevet gammel, når man med glæde<br />
betaler det tidobbelte for en nyudgivelse af<br />
serien … på norsk. Hallbing blev efterhånden<br />
anerkendt for sit forfatterskab, men<br />
serien bevarede sine pulpkvaliteter hele<br />
vejen igennem. Det er først og fremmest<br />
underholdende, og det har en genremæssig<br />
renhed, jeg respekterer.<br />
20 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011<br />
Snarere end enkelte titler eller litterære<br />
klassikere er det en anden samling, der<br />
præger hylderne, nemlig mine tegneserier.<br />
Jeg er muligvis ung nok til at have fået<br />
min koncentration spoleret af hurtige medier,<br />
i hvert fald har jeg altid været fascineret<br />
af samspillet mellem tekst og billede.<br />
Legen med genrer og myter, scope og fortælleformer<br />
er mere fri i tegneserien end i<br />
mange romaner, og jeg elsker den sprudlende<br />
fantasifuldhed i fx ’Hellboy’. Men<br />
det er umuligt at vælge: Grant Morrisons<br />
serier ’We3’, ’Invisibles’, ’The Filth’, ja,<br />
sågar hans ’Superman’. Og Neil Gaiman.<br />
Ham kender mange for hans fine børne- og<br />
voksenbøger i den fantastiske genre, men<br />
det var hans tegneserier, jeg lærte ham at<br />
kende igennem: ’Punch and Judy’, ’Violent<br />
Cases’ og ikke mindst ’Sandman’. Mange,<br />
mange flere.<br />
Og der kommer nye til, ikke mindst fra<br />
den nye bølge af graphic novels. Jeg glæder<br />
mig over de skæve emnevalg, de mange<br />
dygtige kunstnere og ikke mindst, at de<br />
når ud til et bredere dansk bogpublikum<br />
– på dansk. Forhåbentlig vil der også være<br />
titler her, jeg aldrig får lyst til at skille mig<br />
af med, men de skal lige bevise deres værd.<br />
Det er en simpel test: Får jeg lyst til at tage<br />
dem frem og nyde dem uden nødvendigvis<br />
at læse dem?<br />
Ellers er der jo god plads i kælderen nu. ·<br />
Foto morten HoltUm
Change language