SAMO: Jeg har rejst lidt i dag. Tog S-tog linje B mod Holte samm<strong>en</strong> med Troels, m<strong>en</strong> på Hellerup stoppede toget, så stod vi af, vi skulle heller ikke til Holte, eller vi skulle i retning mod Holte, m<strong>en</strong> videre længere nordpå, længere ind i landet, til Allerød. Sol<strong>en</strong> skinner og det er meget koldt. Jeg læste op i går; det gik vist meget godt, der var problemer med mikrofon<strong>en</strong>, teknikk<strong>en</strong>, stativet. Jeg <strong>en</strong>dte med at sidde meget krampagtig, foroverbøjet, et fugleskræmsel sparket ned bagfra, eller <strong>en</strong> fugl fløjet ind i sig selv. Jeg er jo ikke et fugleskræmsel, jeg kunne nok ikke skræmme dig, medmindre jeg fløj ind i mig selv, som i går, hold kæft jeg fløj ind i mig selv, hovedet dukker op <strong>en</strong>gang. Folk var meget søde, m<strong>en</strong> det betyder intet – og hvad havde jeg eg<strong>en</strong>tlig forestillet mig? Jeg m<strong>en</strong>er selvfølgelig: først inviterer jeg dig til arrangem<strong>en</strong>tet og bagefter beder jeg dig om ikke at komme, om at holde dig langt væk. Og jeg glemte at forklare folk vigtighed<strong>en</strong> af at disse både skal s<strong>en</strong>des ud i verd<strong>en</strong>, oplaget kunne være på <strong>en</strong> million, milliard, så kunne de på d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e eller and<strong>en</strong> måde møde dig, møde dig <strong>en</strong> god dag og sol<strong>en</strong> ville skinne. Jeg er ikke poetisk i dag, i dag er jeg i Allerød. Jeg har s<strong>en</strong>dt <strong>en</strong> sms til Toke, Toke kom i går og købte min nyeste bog. Jeg har også fået kontakt til forlag, vistnok baseret i Århus, jeg regner med at s<strong>en</strong>de dem noget, - Bjørn er meget vigtig, og han er også meget vigtig i samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> manus færdig af sted. Man kan møde så mange m<strong>en</strong>nesker og man kan være m<strong>en</strong>neske, jeg er fx et m<strong>en</strong>neske når jeg ikke flyver ind i mig selv, ja jeg indrømmer at jeg var meget skæv, så jeg sad som et knækket dyr på stol<strong>en</strong> med mikrofon<strong>en</strong> i ansigtet. Var nok det: knækket, knækket af stoffer, flere gange overvejede jeg at droppe det hele, selv da jeg sad på Tempel Bar 10 minutter for oplæsningernes begyndelse tænkte jeg ”Jeg kan ikke gøre det her”, m<strong>en</strong> bagefter er det jo altid noget andet, så kan man det hele, jeg fik ikke talt, du ved, talt rigtigt med nog<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> jeg blev rigtig glad for at se Toke og Gl<strong>en</strong>n, Gl<strong>en</strong>n var kogt ned til G. tidligere i andet afsnit af dette: Eg<strong>en</strong>tlig er det misvis<strong>en</strong>de at tale om afsnit for det hele skal sejle, spredes i alle retninger, det er også derfor at oplaget skal være på <strong>en</strong> billion, jeg vil gøre alt for at overbevise folk om folde ark<strong>en</strong>e og s<strong>en</strong>de båd<strong>en</strong>e i alle retninger. Jeg er så skide uinspireret – det flyder ikke, kan du mærke det. Jeg tænkte ellers på rejs<strong>en</strong> herop, at nu skulle det ske, nu skulle der skrives – jeg savner allerede min kaffe, kaff<strong>en</strong> er så stærk, ind<strong>en</strong> dette fik jeg stempelkandekaffe og det giver mig ligesom ikke det der rush, m<strong>en</strong> det hele skal jo også skrives, selv når det ikke kører. Undskyld mange gange, er det ikke hvad man siger m<strong>en</strong>s sol<strong>en</strong> har taget <strong>en</strong> bane, og man selv drømmer om at tage <strong>en</strong> bane og man
selv drømmer om at være gul og sund, og have <strong>en</strong> gul hunds gule øjne stirr<strong>en</strong>de ligefrem ind – ind som ind i ting<strong>en</strong>e – aldrig ud, indad – jeg var et knækket dyr, da jeg knækkede ind i mig selv som flyv<strong>en</strong>de skete det, at alt omkring mig forsvandt og mikrofonstativ, mikrofon, publikum – uhyggelige maskerede fødder – det hele forsvandt. Sko<strong>en</strong>e gik hjem for mig. Jeg har ikke vinger m<strong>en</strong> er <strong>en</strong> fugl, ud<strong>en</strong> vinger, fløjet ind i sig selv, erosion.
Change language