en anden - Koordinat

SAMO: Jeg aflyttede havet – men kunne ikke omsætte det i ord. Jeg har lyst til
at tegne; hvilket nok virker paradoksalt ift. mine ord tidligere om at male. Jeg kunne
måske finde en whiteboardtavle og tegne med tusch, jeg kan godt lide de der fugle
med tuschtynde streger som ben, en dag sad jeg på min stue på Sct. Hans og ovre på
Det Lukkede Afsnit, jeg havde udsigt til, steppede en kæmpe måge, steppede henover
afsnittets tag, det så virkelig komisk ud, denne kæmpe fugl med helt, helt små ben –
og den steppede henover taget og jeg steppede op til et smil, selvom det havde været
en hård dag, det svingede meget frem og tilbage dengang (dengang som stadfæstelse af
tid virker åndssvag, men nogen gange virker det som et helt liv siden og andre gange,
når jeg har det dårligt kommer tiden present) –
Men vi behøver aldrig at tale om det, du har ladet mig vide du ikke
ønsker at høre om det. Jeg vil tale med dig, måske du vil lytte måske jeg vil lytte,
måske vi kunne sidde sammen i stilhed, stilhed behøver ikke at være tavshed, forstår
du, forstår jeg selv hvad jeg mener? Stilhed er noget der opstår når man har talt så
længe sammen at man må holde op, stilhed kan godt måles i tid, tavshed er over det
hele, især ved begravelse, dette kunne godt være vores requiem – vores som om der
overhovedet er noget vores, måske jeg har snakket så meget med dette at du stiller dig
overfor det, med stilhed og det er så helt i orden. Mørket er over det hele nu. Mine
forældre ser ”Hvad er det værd?” med et indslag om en mand der voksede op i Berlin
i det gamle DDR. Jeg tror jeg aflyttede havet er associeret over det.
Jeg får lyst til at ryge igen. Jeg får også lyst til mere kaffe. Hold kæft
jeg er smadret, jeg fik virkelig meget mad, tidligere. Det virker voldsomt på mig, i min
krop, når jeg spiser for meget, jeg har også brug for et bælte, hvad er forskellen på
bælte og livrem? Mørket er snurrende fagters indbo, mørket springer op af gulvet
uden at hylde tyven jeg er, med mord i rødderne som de splintrer gulvet op, jeg
snupper en splint og bruger den som tandstik. De dage med at skrive mails, må høre
op, hvad menes der så med det, jeg tror ikke jeg kan skrive flere mails, hvordan har
du det med hele tiden at dukke op i mine bøger? Lamperne er tændt her i lejligheden,
hvis jeg går ind i gæsteværelset kan jeg se lejligheder overfor mine forældres lejlighed,
er det en Hitchcock film eller en Massive Attack musikvideo der nu slumrer frem som
bobler i vandet, får vandet ar om vinteren, vil du give mig
intet
forstå hvor jeg vil hen, jeg kender ikke selv min rute. Jeg vil gerne gå med dig,
sammen med dig, vågne med dig og vide du er dig, og jeg er dig.