en anden - Koordinat

SAMO: Vi tog afsked men jeg forstod det ikke sådan. Nu er du, dig du, helt
hemmelig eller ny som om. Min krop forstår ikke at du er en krop, det sagde den da
vi lå som åerne parallelt løbende med læber som udspringene – jeg kan gå så meget i
sort som fx nu og det er jo ikke fordi du væk, som du er væk, men fordi jeg sidder her
i Allerød, nu bippede telefonen, jeg må hellere se hvem det er som skriver, det var
Jonas, han sagde jeg var hypnotiserende forleden aften, som jeg hang foroverbøjet
indover mikrofonen. På Facebook.com har jeg fotos fra aftenen, på alle billederne ser
det ud som om jeg er død, mere død, gradbøje død, dødest? Dødest må være når man
er færdig og i en kiste, jeg var godt nok klar til en kiste, du holdt min hånd engang,
eller også har vi aldrig holdt hinanden i hånden, det er også for dårligt, og nu er jeg
her i Allerød, og du kom ikke tirsdag aften, eller også kom du men du kom vist ikke
og jeg havde jo også sagt at du ikke skulle komme; hvordan skal jeg forsvare dette
overfor strukturforløb? Jeg er også død nu, og hvad værre er, så skal jeg også tage min
eftermiddagsmedicin men ved du hvad? Jeg spiste cornflakes til frokost.
Jeg husker intet om sangen som sang som komposition men jeg
husker titlen POLKA DOTS AND MOONBEAMS, Bill Evans er på klaver. Toke,
tror jeg, har fortalt at Bill Evans havde gigt i fingrene, det tænker man selvfølgelig
ikke på, når man hører ham spille, man tænker selvfølgelig heller ikke på at han var
narkoman Bill og Bill (Bill den anden er William S. Burroughs), har du hørt Bill og
Bill, læst Bill og hørt Bill? Vi dansede engang til Charlie Parker, jeg havde købt pladen
i Budapest, men Charlie Parker blev sgu hurtigt afløst af Miles Davis. Det er virkelig
svært at skrive dig
ingenting
og det er så renest kedsommeligt at skrive dette, men jeg ved ikke – jeg er meget i
tvivl om jeg kan tage det med til strukturforløb på mandag, måske jeg kan tage de
første breve med, dem hvor jeg lænede mig op ad noget poetisk, siden da er det nok
gået kraftigt ned ad bakke. Selv ”Bladene daler opad” virker uden nosser, fuck jeg er
så død i hjernen og hvis jeg havde været hjemme, så havde jeg lavet kaffe, men jeg
tåler ikke mere LaVazza. Hvordan går det? Mod strømmen.
Jeg må tage mig sammen. Ingen både i dette, ingen forkerte træer på
forkerte tidspunkter intet træ på det helt forkerte tidspunkt må dø for dette, jeg laver
en pdf-fil ud af det og mailer det hele til dig, og på den måde går det sikkert som det
plejer, er du ude i vejret, det smukke efterårsvejr, tæsker vinden dine kinder røde, hvis
du får røde kinder og jeg går til i røde kinder fordi