AALBORGSKOLEN - Center for Døvblindhed og Høretab

Aalborgskolen Side 26
Kommunikation og specialpædagogik
funktionsnedsættelse” – valgt at praktisere en undervisning, der er en
kombination af mange forskellige principper, der alle har udgangspunkt i den
helhedsprægede undervisningsform.
I vores undervisning arbejder vi med dagbogslæsning, som har relation til hele
gruppen. Teksterne er konstrueret med udgangspunkt i emner, som børnene selv
har været med til at tage op, og de er selv med til at formulere indholdet. Dvs. ud
fra meningsbærende sammenhænge, hvor det er kontekststyrede ledetråde, der er
med til at fremme afkodningsmulighederne.
I sprogindlæringen kan modificeret tegnsprogsskrift, (hermed mener vi, at man i
tilknytning til et skrevet ord eller en tegning tegner tegnet fra døves tegnsprog, for
dermed grafisk at fastholde og fastfryse ordet), laves som ”ordkort” og bruges i
forskellige situationer f. eks: som hjælp til at lave små sekvenser med henblik på
sætningskonstruktioner – til selvproducerede småbøger – til at sætte på ting, for
at udvide ordforrådet – til at lave ordbilleder m.m.
Derudover bør elevens undervisning indeholde:
Aktiviteter, som er med til at udbygge den non-verbale kommunikation.
Simple husketeknikker, tegninger, billeder eller forløb, der beskrives i sekvenser.
Handlinger og aktiviteter, som umiddelbart efter bearbejdes sprogligt – helst med
billeder eller tegninger, så han kan huske og gentage sekvensen i handlingen.
Kategorisering skal også inddrages, da dette skal medvirke til at udbygge hans
begrebsforståelse.
Informationer og orientering til gruppen skal efterfølgende gentages for ham.
Al undervisning af eleven må tage udgangspunkt i, at han er en dreng på 14 år.
Med så stor en dreng er det vigtigt at arbejde med egen selvopfattelse og
bevidstgøre ham om både vanskeligheder og ressourcer.
Vi skal hjælpe ham med at udvikle kompenserende strategier.
Konklusion og hypotese
Ved belysningen af døve børns forudsætninger for kommunikativ udvikling og
sprogtilegnelse har vi fået konstateret, at der kan være risiko for forstyrrelser i det
tidlige samspil, og dette vil i endnu højere grad gælde for døve børn med
dysfunktioner. Den kognitive udvikling bliver kompromitteret af det mangelfulde
tidlige samspil, og dette gør det sværere at finde zonen for nærmeste udvikling og
dermed stille relevante krav, som er med til at modne frontallapperne og udvikle
de eksekutive funktioner. Planlægning, problemløsning, abstrakt tænkning,
regulering af adfærd, tidsfornemmelse, erfaringsoverførsel m.m. Altså nogle
vigtige forudsætninger for den senere sprogtilegnelse.
Endvidere har vi også måttet indse, at det i udredningen og forståelsen af
vanskelighederne hos døve børn med yderligere funktionsnedsættelse kan være
utrolig svært at afgrænse høretabets rolle i det samlede billede.
Set i relation til eleven har vores observationer vist et billede af en dreng med
massive sproglige vanskeligheder, hvis omfang ikke udelukkende skyldes
høretabet, og som også er noget andet end blot dysfatiske vanskeligheder.