Arkiv og samfunn

More documents

Recommendations

Info

kulturarven og på brogerne, der, når de stiller spergsmål ti1 fortiden, er ligeglade med hvilken institution svaret findes i 6 • Kulturarv kan defineres som i den danske Kulturarvstyrelse: "Kulturarven er alle de menneskelige efterladenskaber, der er med til at danne vor freiles erindring om fortiden" og "Kulturarven er også en fremtidig ressource, der er nedvendig for udviklingen af et moderne samfund."7 Definitionen har både et fortidsperspektiv, et fremtidsperspektiv samt et handlingsperspektiv for brogerne. I denne type er de enskede brogerne dem, der har opdaget kulturarvsinstitutionernes velsignelser, men også de, der ikke har opdaget nytten og behovet. Her er en helt afgerende forskel i forhold til den traditionelle arkivtypes tilgang til brogerne, fordi der lregges op til en aktiv udfarende formidling af samlingerne. Udviklingen mod at inkludere uvante brogergrupper har lrenge vreret undervejs på museerne, der allerede i slutningen af forrige århundrede lagde eget vregt på brogersiden og en aktiv dialog med denne. Her foreslog teoretikere som Peter Vergo med udgangspunkt i amerikanske erfari,n.ger at se museet som et universitet, hvor man kunne hente indtryk og refleksioner, der kunne srette verden og sig selv ti1 diskussion 8 eller med Anthony Vidlers ord; "to teach the mass audience about its own place in the world and its geographical, social, technological, and cultural potentialities."9 Udviklingen og politiseringen satte ikke samme prreg på ensker ti1 arkivernes virksomhed. I samme periode En lokal husmodeiforening beseger Aalborg Stadsarkiv. Foto Bente Jensen. Bente Jensen & Charlotte S. H. Jensen udkom signifikante vrerker om arkivets natur med sigende ord som feber, sygdom eller snavs. Vi trenker på Jacques Derridas Mal d'archive, og siden Carolyn Steedmans: Dust- swv. Vrerker, der placerer arkiverne et helt andet sted med udgangspunkt i en magt og demokrati-diskurs. En diskurs vi vil vende tilbage til. Nye vrerdier Politiske krav ti1 arkiverne og ikke mindst fra borgene introducerer nye vrerdier i flere land e. Kravene til arkiverne om at agere som inkluderende samfundsinstitutioner kan blandt andet findes formuleret i !resning af det norske ABM-Utviklings vision, vrerdigrundlag og mission samt rigsdagsmateriale vedmrende arkiverne i Sverige. Også i visionen for Statens Arkiver i Danmark ses ansatser ti1 et eget fokus mod brogerne. Der er tale om tekster, som vi her vil hrevde er reprresentative til brog for en skildring af udviklingen. ABM-U tviklings vision sretter brogeren i centrum ved at markere etenske om kundska b og oplevelser til ALLE på et demokratisk vrerdigrundlag, der er funderet på ytringsfrihed, mangfoldighed, dialog og tolerance' 0 • Styrelsens hovedformål er at styrke arkiverne (og museerne og bibliotekerne) som aktive og aktuelle samfundsinstitutioner. For de norske arkiver har vision og formål haft konkrete udtryk i projekter, som" Den kulturelle skolesekken", "Kompetanseutvikling for medarbeidere i kulturinstitusjoner - omstilling til et multikulturelt samfunn", smtte til multikulturelle projekter samt projektet "Brodd", der sretter svrert bearbejdelige temaer i samlingerne ti1 diskussion. Projekter, som har aktiveret grupper, der ikke er traditionelle brogere af arkivet. Styrelsen skaber ligeledes platforme for diskussioner af kulturinstitutionernes rolle i samfundet som fx i en i skrivende stund ikke afholdt konference med titlen: "Gå inn i din tid - arkiv, bibliotek og museum som aktive deltakere i samfunnet- partnerskap og samarbeid". I den svenske regerings rigsdagsforslag på arkivområdet i 2005 slås det fast i indledningen, at den betydning arkiverne har for forståelsen af samfundet og historien understreger vregten af arkivrna te- ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2
Kinesisk kvinde indtaler erindringer om sin indvandring til Danmark. Foto Liijan Nnrgaard Jensen. rialets tilgrengelighed ikke mindst af hensyn til demokratiet". Det prreciseres: "Det är därför viktigt at Riksarkivet och Landsarkiven förstärker arbetet med att tillgängliggöra arkivmaterial för olika grupper". Det har konkret givet sig ud try k i et tidsbegrrenset nationalt ansvarsområde i arkivpredagogik, som gik til Skånes Arkivförbund. Der lregges i forslagetvregt på at tilpasse tilbudene til forskeliige typer brogergrupper gennem dialog: "Det er betydelsefullt att arkivmyndigheterna definierar vilka skilda behov och förväntningar som olika grupper av brukare har på arkiven. En aktiv kommunikation med brukarna kan öka kunskapen om olika målgruppers önskemål och krav och därmed göra det lättare at bedöma vilka olika åtgärder som erfordras". Det prreciseres i samme tekst, at regeringen gerne ser tilgrengeliggerelsen ske i samarbejde med de evrige de evrige ARM-institutioner og andre relevante institutioner. Ved Nordiske Arkivdage i Uppsala i august understregede statssekretrer Claes Anstrand yderligere budskabet i sit indlreg ved at fastslå, at en af arkivernes hovedudfordringer er at levendegere samlingerue og det, arkiverne står for. Hensigten var at få så mange som muligt til at tage del i brogen af arkiver. I prioriteringen af arkivpredagogik som metode !reser vi, at man ensker at nå ud til ikke arkivvante grupper i det svenske samfund. Brogere, der ikke vidste, de havde et behov. Brogen af begrebet tilgrengeliggerelse vil vi vende tilbage til. ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2 Arkivformidling: Mdl, begreber og ntetode Barn arbejdermed historiske fotos. Foto Bente Jensen. Der findes ikke os bekendt tilsvarende mål fra styrelser eller i politiske oplreg med relation til arkiver i Danmark, derfor vender vi os mod visionen for Statens Arkiver op til2o1o fra 1999". Papiret har fem ligevrerdige strategiske mål, der drekker hele spektret af arbejdsområder, hvor relationen til brogerne blot er det ene. Brogerrelationen og formidling tildeles således ikke en tungere vregt end prioriterede områder som elektronisk bevaring, magasiner og regelmressig aflevering fra myndigheder. Tilgangen til brogere er interessant. Her er visionen, at både "myndigheder, offentlighed og medarbejdere anerkender Statens Arkiver som en effektiv, levende og brogervendt kulturinstitution, der på arkivområdet placerer Danmark som foregangsland". Statens Arkiver skal opleves som en brogervend t ydelsesproducent. Denne opgave kan ifelge visionen kun leses gennem i dialog med brogerne og styrkelse af brogervendtheden. Der tales ikke om at lave tiltag, der inkluderer nye brogergrupper, men relationen til omverdenen baseres på en dialog med dem, der vil. I forhold til formidling er der et rent fokus på metoden, ikke brogeren: "Statens Arkiver skal i videst muligt omfang udnytte informationsteknologien i sin formidling, herunder tilvejebringe elektroniske beskrivelser af samlingerne og digitalisere hyppigt brogte arkivserier." Udviklingen mod eget brogervendthed samt prioritering og udvikling af formidlingen af arkiverne er ikke unik i Norden. I fx England 1 3 og Holland ser man versioner af en lignende strategi udfoldet.
Page 3 and 4: ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006
Page 5: ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006
Page 8 and 9: 8 arkivenes forhold til omverden,?
Page 11 and 12: kassasjonsgrunnlag. Det har skjedd
Page 14: mellommann for, å overfore, å vre
Page 18 and 19: kere til å håndtere er gruppen av
Page 20 and 21: 20 I 2. Debatten har gått i Arkivm
Page 22 and 23: 22 cist, når det skal prioriteres
Page 26 and 27: 26 En strategi, der placerer arkive
Page 29 and 30: Offentlighed Kunder passiv Publikum
Page 31 and 32: niske aspekter, som netforbindelse,
Page 34 and 35: 34 Den institutionelle historie han
Page 36 and 37: prresenteres IX i A.BM-utviklings s
Page 38 and 39: gang af, hvordan elektroniske regis
Page 40 and 41: udviklingen af de nye systerner på
Page 42 and 43: seringsplan blev der lagt vregt på
Page 45 and 46: gruppens navn og derfra blive direk
Page 47 and 48: over udhenclingenes nationalitet. I
Page 49: 7. Om Landspatientregistret, se f e

Arkiv og samfunn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?