Arkiv og samfunn

torikere, kender vi for så vid t god t dette fa:nomen.
Det er nemlig, hvad der oftest findes i de videnskahelige
afhandlingers redegarelser for metade og
materiale. Det er således en del af "håndva:rket" at
sa:tte sig ind i og videregive, hvilke probierner der
tidligere er konstateret omkring bestemte arkivalier.
I disse tilfa:lde er iagttagelser om arkivallerue
ta:t knyttet til de konkrete undersagelser.
Vil detva:re nyttigt at adskille iagttagelser af arkivallemes
in dr e orden og u orden, fuldsta:ndighed og
mangler, fra de undersagelser, som har givet anledning
til disse iagttagelser? Umiddelbart tror jeg
ikke selv, at detvii betyd e en hajere kvalitet i beskrivelsen
af de elektroniske arkivalier. På den anden
side kan det måske betyde, at det bliver "sjovere" at
va:re arkivbruger, at arkivallerue bliver mere synlige,
at der kan opstå "miljaer" omkring bestemte
arkivalier. Det kan måske have en PR va:rdi? Omkring
benyttelsesfrekvens er forholdet, at hvis et
elektronisk arkivalle er benyttet af andre forskere,
så vil det nok ikke rumme ubehagelige, tekniske
overraskelser. Det vil måske gare arkivaliet mere
attraktivt, isa:r for arkivbrugere med me get lid t tid.
På den anden side vil arkivaliets oplysninger så allerede
va:re brugt.
Administrationshistorien skal dokumenteres!
De elektroniske registres historie er pra:get af både
kontinuitet og brud. Der er ikke store forskelie
mellem de sidste papirregistre og de farste elektroniske
registre, bortset fra at nogle gamle registeransker
endelig kunne indfris, specielt ansket om
landsda:kkende registre. Ser man på registerhistorien
over en lidtla:ngere periode, er der dogva:sentlige
forskelle. Mest va:sentligt er det, at data i elektroniske
registre kan bearbejdes. Det er dynamiske
data, som kan ska be ny viden.
U dviklingen af de elektroniske registre sker ikke
alene, fordi de tekniske muligheder udvides. lEndringer
skyldes snarere nye politiske ansker eller
krav. Edb har vist sig at va:re et så fleksibelt redskab,
at det har kunnet stille systerner til rådighed,
som kunne imadekomme de nye politiske signaler.
F or at forstå, h vordan skiftende politiske signaler er
blevet realiseret, er det nadvendigt også at forstå de
Else Hansen
elektroniske systemer. Det vil kra:ve nye forudsa:tninger
hos forskerne. Og det vil kra:ve at den
nadvendige dokumentation er bevaret på arkiverne.
De elektroniske registre er et betydningsfuldt
område. Og et område, som er inde i en hastig udvikling.
Administrationshistorien er i sig selv spa:ndende.
Indholdet i de elektroniske registre er endnu
mere spa:ndende. Her findes va:sentlige kilder til
historien om sidste del af det 20. år hundrede- ikke
mindst om menneskene i denne tid. Derfor er edb
og it alt for vigtigt til, at det kan overlades til teknikerne
alen e. Det er ikke kunde elektroniske arkivaliers
tekniske side, der skal dokumenteres. Arkiverue
må også serge for, at deres administrationshistorie
bevares og dokumenteres! Her er et område
som fortjener historikernes opma:rksomhed og
meget mere forskning!
NOTER
1. Denne artikel er en let revideret og udvidet version af
mit indlreg ved Nordiska Arkivdagar, Uppsala, 23.-25.
august 2006.
2. Ved elektroniske arkivalier forstås her data, som er bleve t
opsamlet elektronisk i forbindelse med en myndigheds
virksqmhed og som afleveres til arkivet i elektronisk form.
3· Ny viden- gamle ideer. Elektroniske registres indferelse
i centraladministrationen. Else Hansen, Mette Hall­
Andersen, Asbjem Romvig Thomsen og Asger Svane­
Knudsen. Administrationshistoriske Studier nr.16.
Syddansk Universitetsforlag 2006. Yderligere
henvisninger til undersegelsens materiale må findes i
bogens kilde- og litteraturliste.
4· Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Af
Pia Jarvad (1999)
5. Perioden o p til 1970 er tillige undersegt af Lars Heide:
Hulkort og EDB i Danmark I9II-1970 (Århus. 1996)
6. Om det Centrale Personregister, CPR, se f eks Hanne
Willurnsen: Folkeregistreringen 75 år i 1999 (CFRkontoret,
1999). Seren Toft Hansen: Folkeregistre -
historie, lovgrundlag og benyttelse af de kommunale
folkeregistre (Informationsserien 5· Statens Arkiver. 2002).
Betrenkning nr. 329 om folkeregistrenes medvirken ved
indferelse af elektronisk databehandling i den offentlige
forvaltning m. v. afgivet af det af Indenrigsrrllnisteriet
under 22.2.61 nedsatte udvalg. Kebenhavn. 1963. Der er
desuden benyttet matenale i arkivet efter Udvalget vedr.
folkeregistrenes medvirken ved indferelse af elektronisk
databehandling i den offentlige forvattning m.v.
ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2