Arkiv og samfunn

More documents

Recommendations

Info

26 En strategi, der placerer arkiveme på linje med museer og biblioteker som kulturinstitutioner, der spiller en aktiv udadvendt rolle for hele befolkningen. Diskurser Udgangspunktet for en udadvendt formidling af arkiveme er således et aktivt brogerfokus og samfundsrelevans. Vi vil nu undersege, hvilke diskurser, der kommer til udtryk i forventningeme til arkivernes relationer til samfundet og brogeme. I modsretning til museeme har arkiveme ingen autoritrer fortrelling at gere op med. Arkiveme har måske et u tidssvarende image, det vil vi vend e tilbage til. Forventningeme til kulturinstitutionemes formidling eller tilgrengeliggerelse (begge begreber bliver broget synonymt i teksteme) til brede grupper er som sagt store fra politisk hold, det fremgår af de viste citater. Vi finder det nyttigt at systematisere de overordnede diskurser, der kommunikeres i tekster om arkivet'4. Vi anvender her diskursbegrebet pragmatisk om gennemgående meningsdannende termer, der kan knyttes til omtalen af arkiver og har udpeget felgende overordnede gennemgående diskurser: Identitetsdannelse, inklusion og demokrati. Identitetsdannelse: En gennemgående diskurs er fremhrevningen af det identitetsskabende i omtalen af arkiveme. Det slåsofte fast, at i arkiveme findes samfundets hukommelse og dermed også brikker til indholdet i den danske, svenske, norske, islandske og finske nationale identitet, samt et mylder af regionale og lokale identiteter. Det er ikke nyt, men en historisk udvikling, der startede med formuleringen og institutionaliseringen af de nationale identiteter i mi d ten af 1 8oo-tallet i forbindelse med den borgerlige revolution. F or arkivet skete det med overgangen fra Geheimearkiv til rigets, natianens og siden også regionemes arkiver og fra midten af 1900 tallet også lokale arkiver. Behovet tor en frelles identitet og kulturplattorm er under stadig udfordring, det ser vi på i nreste punkt, der handler om inklusion. I Danmark foretages i disse år en reform af kommuner og nediregningen af amteme (fylkeme/lenene). I forlrengelse af denne Bente J ensen & Charlotte S. H. J ensen oplever arkiveme aktuelt på lokalt niveau en stor interesse for at få hjrelp til at kreere nye identiteter og samlingspunkter i de nydannede kommuner. Fokus er også på individet. Det enkelte menneskes identitetsskabelse gentages i flere af de prresenterede formål og visioner for arkiveme. Slregtsforskeme ved det allerede og arkiveme i flere nordiske lande spillede på det til Arkivemes Dag 2005 over temaet: Identiteter - hvem er jeg, alle har en historie's. Forventningen om atkendskab til sin identitet og sin historie bibringer livskvalitet er gennemgående. I en tid, hvor interessen for individet og selvrealisering spiller en stor rolle er denne vrerdi et strerkt kort for arkiveme. Illustration nr 5· Fejring af Arkivernes Dag i 2004 med dansk fodselsdagskage. Foto Liijan Nnrgaard Jensen. lnklusion: Globalisering, social ulighed, multietniske samfund og EU aktualiserer på den ene side frellesskabet og den anden side retten til minoriteters egen historie. Det er udtryk for, at identiteteme i mange sammenhrenge er under pres og foran- ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2
dring. I arkiveme har det f0rt til bevidsthedsskabende projekter som det engelske "Moving Here". Et National Archives-baseret projekt, der arbejder med indsamling og formidling af arkiver fra indvandrergrupper i England samt projekter om det "gamle" nationale mindretal i flere lande' 6 • Der er tale om en gennemgående diskurs i den samfundsvendte retning, fx udtrykt i det norske ABM-utviklings vision og vrerdier og det svenske opdrag. Begge lregger vregt på, at institutioneme skal nå alle grupper i samfundet. De underlreggende vrerdier, tolerance, demokrati og dialog aktualiserer også, at institutioneme forventes at virke hel ende, virke på tvrers af konflikter og hvile på humanistiske vrerdier. Demokrati: Den demokratiske diskurs vedmrende arkivet har flere betydninger og er måske den, der oftest bruges som politisk argument for at formidle arkiveme til brede grupper i samfundet. Den indeholder et inkluderende element, når den omhandler opdragelse til en bestemt form for politisk system, som vi praktiserer i de nordiske lande. Samtidig knytter demokratidiskursen an til adgangsproblematikken i udsagn, der slår fast, at alle ska have mulighed for at blive oplyst om hvilke oplysninger, de har re t til at se i arkiveme, således at der er reel adgang til informationeme for alle. Endelig knytter diskursen sig overordnet til udsagn om den demokratiske styreform som: Intet demokrati uden arkiver. Demokratieter en tung diskurs, der knytter sig til formidlingen af arkivet og arkivet som institution, uanset om afseoderen af teksten ser arkivets virksomhed i relation til brugeren som traditionel eller samfundsrelateret for at bruge de opstillede typer tidligere i artiklen. Diskursen gentages fx i argumentationen i det svenske rigsdagsforslag, i ABM-utviklings mål og er senest blevet diskuteret ved en konference i Oslo i marts 2006 under titlen: Arkiv, demokrati og rettferd'7. Vi har nu bemrt et udvalg af diskurser, der traditionelt er knyttet til arkivemes omverdensrelationer. Vi vil nu se på udviklingen afbegreber. Fornlidlingsbegreber Danset den n0jere definition på "formidling" er grundformålet at indgå i en kommunikativ pro- ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2 Arkivformidling: Mål, begrebe1· og metode ces. Hvad er forholdet mellem kommunikation og formidling? Den danske musealogiske forsker Ane Hejlskov Larsen opstiller definitioner på begge begreber' 8 • At formidle kommer af det tyske verbum "vermittlen" og i daglig tale betyder det at forbinde noget med noget andet eller at viderehringe noget fra en person til en anden. En formidler er altså en slags mellemmand. På dansk er der ikke n0dvendigvis et predagogisk aspekt i denne handling, men detkan vrere tilfreldet. Kommunikation er afledt af det latinske ord "communis", som betyder "frelles". Kommunikation krrever et sprogligt frellesskab - "at kommunikere" betyder at gare noget freiles dvs. at udveksle meddelelser eller synspunkter mellem flere personer. Ane Hejlskov mener, at processeme er forskellige; at formidle/tilgrengeliggare sretter fokus på afsenderen, som en mediator af fx samlingeme men sretter ikke nadvendigvis brugeren/modtagereni fokus. Kommunikation Formidling Imidlertid mener vi, at det er vigtigt at se formidlingen som en del af en kommunikationsproces. Selve formidlingsrelationen har et selvstrendigt og kommunikativt indhold. Hvorvidt man 0nsker at formidle, til hvem og på hvilken måde, er en del af arkivets kommunikation med omverdenen. Det udtrykker i sig selv et budskab om institutionen, dens virke og selvforståelse. Andre pararnetre kan fx vrere de fysiske rammer, åbningstideme m m. Disse f()rmer er mindst lige så vigtige som de organiserede tiltag, der traditionelt beskrives i kom-
Page 3 and 4: ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006
Page 5: ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006
Page 8 and 9: 8 arkivenes forhold til omverden,?
Page 11 and 12: kassasjonsgrunnlag. Det har skjedd
Page 14: mellommann for, å overfore, å vre
Page 18 and 19: kere til å håndtere er gruppen av
Page 20 and 21: 20 I 2. Debatten har gått i Arkivm
Page 22 and 23: 22 cist, når det skal prioriteres
Page 24 and 25: kulturarven og på brogerne, der, n
Page 29 and 30: Offentlighed Kunder passiv Publikum
Page 31 and 32: niske aspekter, som netforbindelse,
Page 34 and 35: 34 Den institutionelle historie han
Page 36 and 37: prresenteres IX i A.BM-utviklings s
Page 38 and 39: gang af, hvordan elektroniske regis
Page 40 and 41: udviklingen af de nye systerner på
Page 42 and 43: seringsplan blev der lagt vregt på
Page 45 and 46: gruppens navn og derfra blive direk
Page 47 and 48: over udhenclingenes nationalitet. I
Page 49: 7. Om Landspatientregistret, se f e

Arkiv og samfunn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?