Arkiv og samfunn
Arkiv og samfunn
Arkiv og samfunn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
34<br />
Den institutionelle historie handler om arkivet<br />
som institution. <strong>Arkiv</strong>et har et eget liv, <strong>og</strong> gennem<br />
nyheder, beskrivelse af aktiviteter <strong>og</strong> mulighed for<br />
aktiv br<strong>og</strong>ermedleven er det muligt at give et indtryk<br />
af det forarbejde <strong>og</strong> de "usynlige" opgaver, som<br />
er en forodsretning for at institutionens br<strong>og</strong>.<br />
Endelig rummer arkivet den "historiske historie",<br />
fortolkning af kilder som kan lede frem til<br />
både oplevelse, viden <strong>og</strong> erkendelse af fortiden. I<br />
h0jere grad end andre ABM-institutioner kan arkivet<br />
nuancere denne fortalkede historie med det<br />
demokratiske aspekt, adgangen til originalmaterialet.<br />
<strong>Arkiv</strong>ets primrere tilbud, adgangen til at erkende<br />
fortiden gennem et selvvalgt udvalg af originale,<br />
ubearbejdede kilder, giver den historiske historie en<br />
srerlig nuance. Her har arkivet en ganske unik<br />
mulighed for at bringe sig i kvalificeret dial<strong>og</strong> med<br />
sine br<strong>og</strong>ere.<br />
Den virtuelle udfordring<br />
På nettet får sp0rgsmålet om dial<strong>og</strong> helt nye perspektiver.<br />
Bland t kulturarvsinstitutionerne har biblioteker<br />
vreret de fremmeste til at udnytte nettet i<br />
tilgrengeligg0relsens tjeneste, men arkiverne har<br />
ikke vreret langt bagefter. De f0rste kulturarvshjemmesider<br />
gav korte informationer, kontaktoplysninger<br />
o.lign., nreste generation rummede vejledning,<br />
<strong>og</strong> senest er tilgrengeligg0relsen kommet<br />
til. Det har givet adgang til mange nyttige <strong>og</strong> br<strong>og</strong>bare<br />
databaser, med fx registraturoplysninger <strong>og</strong><br />
gengivelser af original t material e, som eksisterende<br />
br<strong>og</strong>ere har glrede af. Disse rummer rige perspekriver<br />
for udvidelse af br<strong>og</strong>erskaren, såfremt der<br />
tilknyttes både en vejlednings- <strong>og</strong> en formidlingsdimension.<br />
En tilsvarende udvikling har kunnet iagttages<br />
indenfor fx styrelser, kommuner m m som i stigende<br />
grad har virtualiseret sin borgerkontakt med flere<br />
<strong>og</strong> flere selvbetjeningsmuligheder.<br />
Det såkaldte we b 2 .o '4 sretter helt nye standarder<br />
<strong>og</strong> krav til, hvad br<strong>og</strong>ere 0nsker at kunne på nettet.<br />
N<strong>og</strong>le taler ligefrem om denne udvikling som<br />
"nettets genrejsning" <strong>og</strong> "re-demokratisering". Det<br />
ses som en udvikling, hvor ingen lrengere har monopol<br />
på viden, men hvor samarbejde <strong>og</strong> br<strong>og</strong>erge-<br />
Bente J ensen & Chm·lotte S. H. J ensen<br />
nereret indhold er o<strong>og</strong>leord i hån d teringen af viden<br />
<strong>og</strong> information i det virtuelle rum. Eller med Wikimedia<br />
foundations ord handler det om at skabe<br />
"en verden hvor alle mennesker har gratis adgang til<br />
summen af alle menneskers viden". '5 Begrebet we b 2 .o<br />
har vreret valdsomt eksponeret <strong>og</strong> begrebet "Boble<br />
2.0"' 6 anvendes stadigt hyppigere om den kapitalisering,<br />
som <strong>og</strong>så er en del af frenomenet. Kan det<br />
"holde", når tjenester som MySpace <strong>og</strong> YouTube<br />
handles for u trolige bel0b. Artiklens forfattere mener<br />
d<strong>og</strong>, at man b0r vurdere teknol<strong>og</strong>ien uafhrengigt<br />
af de kommercielle interesser <strong>og</strong> focusere på br<strong>og</strong>en.<br />
Bobler kan forgå, mens sociale medier består.<br />
Succesrige akwrer, som fx Wlkipedia <strong>og</strong> Go<strong>og</strong>le,<br />
bygger på nettets evne til at operationalisere kollektiv<br />
intelligens. Private websider har fået skarp konkurrence<br />
af bl<strong>og</strong>s. Corporate bl<strong>og</strong>ging er blevet et<br />
nyt redskab i organisationskommunikation. Hvor<br />
det tidligere handlede om "stickiness" gennem fx<br />
intern linkstrategi, at lade br<strong>og</strong>erne customize'7,<br />
tilbyde spil, on-line communities, etc. er syndikering<br />
blevet et nyt n0gleordene for br<strong>og</strong>errelation.<br />
Denne udvikling sretter helt nye sp0rgsmål på<br />
dagsordenen.<br />
Der findes store mrengder af br<strong>og</strong>erproduceret<br />
indhold i private eller organisationsdrevne communities,<br />
debatfora m m på kulturarvsområdet, ikke<br />
mindst når det grelder fx slregtsforskning, amarnrarkreol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> militrerhistorie. Det er ikke lrengere<br />
muligt at have "monopol" på viden. Information <strong>og</strong><br />
viden bliver i stigende grad tilgrengelig for flere.<br />
Man kan ikke "kontrollere" indhold på nettet på<br />
samme måde som for blot få år siden. Et interessant<br />
sp0rgsmål er, om fremtiden på nettet ikke<br />
tilh0rer de institutioner, som kan få de forskellige<br />
former for indhold til at spiile sammen. De, der kan<br />
sammenknytte de traditionelle formidlingsformer<br />
<strong>og</strong> informationskanaler med de uformelle <strong>og</strong> br<strong>og</strong>erstyrede.<br />
Man kan <strong>og</strong>så med rette sp0rge, om<br />
fremtiden ikke i lige så h0j grad ligger i at facilitere<br />
vidensdeling i form af fx bl<strong>og</strong>s <strong>og</strong> wikier som i at<br />
vejlede. Elisabeth Hoff-Clausen, ph.d.-stipendiat i<br />
retorik ved Kelbenhavns Universitet ser netop den<br />
l0bende redigering <strong>og</strong> vidensdeling som en af<br />
styrkerne ved wiki, fordi teknol<strong>og</strong>ien i sig selv ska-<br />
ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2
Change language