Arkiv og samfunn

More documents

Recommendations

Info

udviklingen af de nye systerner på et sted, nemlig i Da ta centralen.'' Det var ikke nok at have eksperterne samlet i Datacentralen. I I964 og I966 blev det i to cirkulrerer om statens anvendelse af edb fastsat, at Finansministeriet dels skulle godkende de enkelte myndigheders planer om at anskaffe eller leje edb-udstyr, dels skulle godkende hvordan ed b blev anvendt." Det var moderate regler i forhold til de emsker, Finansministeriet havde for sin egen rolle vedmrende edb. Tidligt i I96o'erne havde Finansministeriet foreslået, at man derfra skulle have bef0jelser til at pålregge myndighederne at bruge edb for på den måde at sikre freiles registre for flere myndigheder og dermed den bedste udnyttelse af den nye teknik. Det blev ikke gennemfmt, idet hensynet til de enkel te myndigheders selvbestemmelse blev vregtet h0jere. Initiativet til nye registre skulle komme fra de involverede myndigheder selv. Alligevel bet0d de frelles regler - og ikke mindst Datacentralens deltagelse i alle projekter - at de forskellige registre i staten blev relativt ensartede. Disse principper for statens brug af edb var greldende helt fr e m til begyndelsen af I 990' erne. De elektroniske registre blev redskaber til at realisere skiftende forvaltningspolitiske tendenser i det offentlige. I I96o'erne var det vresentligt at få etableret "centrale", landsdrekkende registre, så alle registrerede individer fandtes i et register. Det skete f eks med etablering af Motormremjsregistret (I966) og Det Centrale Personregister (I968). I I97o'erne kom der fokus på at bruge registrene til at skabe grundlag for planlregning og prognoser. I 970' erne blev også prreget af en offentlig debat om brogen af de elektroniske registre. I I98o'erne fik de elektroniske registre igen nye opgaver, da der blev lagt vregt på en langt st0rre udveksling af informationer mellem forskellige myndigheder, end man hidtil havde kendt til i den centrale administration. Siclen starten af I99o'erne har registerudvildingen på det tekniske område vreret prreget af muligheden for interne netvrerk og for at bruge internettet. Det har givet nye muligheder for sam- ·arbejde mellem myndigheder indbyrdes - og også mellem myndigheder og borger. Registrene kom nu Else Hansen til at indgå i og smtte den almindelige sagsbehandling i langt h0jere grad end tidligere. Centrale registre De f0rste elektroniske registre blev taget i brug i I96o'erne. Et af dem var Centralregistret for Motorkuretnjer, der i mange henseender var typisk for et tidligt elektronisk register. Det elektroniske register var realisering af en reldre ide. Et udvalgsarbejde havde i I 9 56 talt varmt for et centralt register over motormremjer, men planerne var blevet opgivet, fordi man ikke fandt dem praktisk gennemf0rlige. I stedet skete registreringen i de enkelte politikredse. I de nreste år skete der to afg0rende ting. For det f0rste kom der flere biler. I I956 var der knap 6oo.ooo, og i I96I var der mere end 9oo.oo. For det andet blev Datacentralen etableret, og det blev muligt at fme re gistrene elektronisk. Dermed var ve j en bane t for det elektroniske Centralregister for Motormremjer. 'J Registret fbrtsatte i 0Vrigt med at vrere i front. I I 968 fik det som det f0rste register etableret en direkte sp0rge-funktion således, at politikontorer, motorkantorer og forsikringsselskaber ved hjrelp af telexforbindelser kunne komme i kontakt med registret d0gnet rund t. Administrativt og registerteknisk var det nyt, at flere myndigheder således kunne dele data. I I968 blev Det Centrale Personregister etableret. Heller ikke i dette tilfrelde var selve ideen om et centralt register en ny ide. Allerede i I 92 2 havde en kommission anbefalet, at man oprettede et centralt papirregister over alle borgere i landet, men man undlod af ressourcemressige årsager at binde an med så stort et projekt på det tidspunkt. '4 F 0rst edbteknikken gjorde det realistisk at oprette et centralt personregister. Registret blev oprettet med det specifikke mål at undersmtte administrationen af kildeskatten, men også for generelt at distribuere persondata til forvaltningen, der dermed slap for at f0re og opdatere separate personregistre. CPR-registret var en forudsretning for at indf0re kildeskat i Danmark. Grunddata i det nye elektroniske centrale personregister var urendrede, nemlig oplysninger om hver enkelt borgers f0dsel, regteskab, b0rn, boprel og d0d. lndsamlingen af data skete ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2
fortsat lokalt, i en overgangsperiode blev oplysningerne fortsat indf0rt på det lokale folkeregisters papirkort samtidig med, at de blev indberettet til CPR-registret. I selve administrationen af folkeregistreringen var der således stor kontinuitet på trods af overgangen til det nye medium og til et centralt register. Selve indf0relsen af CPR-nummeret gav dog mulighed for gennemgribende forandringer. CPR-nummeret er en entydig identifikator for hver enkelt borger, og det anvendes i en lang rrekke forskellige registre, hvilket har gjort det muligt at samk0re disse registre. Netop det fik vresentlig indflydelse på, at Danmark fik en registerlovgivning i 1979· I f0rste omgang bewd de elektroniske registre ikke, at de enkelte myndigheders ressortområder blev rendret, selv om registrenes tekniske mullgheder måske lagde op til det. F eks blev det overvejet, om CPR-registret skulle overtage al borgerlig personregistrering og dermed overfl0digg0re kirkeb0gerne, som blev f0rt af kordegne i de enkelte sogne. Man beregnede i 1972, at det på l0nningssiden ville betyde en årlig besparelse på ca. 8 Inio. kr., men planerne blev opgivet efter protester fra Kirkeministeriet. Det var åbenbart ikke et tilstrrekkeligt argument for en sammenlregning af den civile og den kirkelige registrering, at det ville betyde besparelser. Imod talte det, at kirken traditionelt havde varetaget disse opgaver, der blev anset for at vrere en fundamental del af kirkens virke. •s (F0rst med indf0relsen af Den Ny Kirkebog i 2003 blev de sidste sogne koblet på den landsdrekkende, elektroniske kirkebog, hvor alle civilstandsregistreringer om en person er samlet et enkelt sted: på borgerens "kirkebogsside". Den Ny Kirkebog er integreret med CPR-registret således, at de relevante data fra kirkebogsf0ringen lagres direkte i CPR.)' 6 Planlregning og prognoser I begyndelsen af 197o'erne blev der udarbejdet orofattende planer for en forventet udvikling af det danske samfund. De såkaldte perspektivplaner byggede på orofattende statistik og prognosearbejde, og de forudsatte, at der i fremtiden kunne ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2 Elektroniske ngistres inferelse i den danske centraladministration produceres statistik og prognoser i langt st0rre omfang end hidtil. Detvar etkernepunkti perspektivplanerue at få kvantificeret mange forhold i samfundet og ved hjrelp af fremskrivningsmodeller at forudsige fremtidige behov. ' 7 Det virkeligt store register i 197o'erne var kildeskattesystemet. Den danske udgave af kildeskat er srerligt kompliceret, fordi arbejdsgiver indbetaler skatten, men den skal betales til arbejdstagers kommune. Det komplicerede system forudsatte, at hver enkelt borger kunne identificeres gennem sit CFRnummer. 197o'erne blev også prreget af to nye politiske og administrative tiltag. For det f0rste blev der i 1970 gennemf0rt en kommunalreform, så antallet af kommuner blev skåret ned fra I 3 86 til 2 7 5, og antailet af am ter blev reduceret fra 2 5 til I4· De nye og st0rre kommuner fik nye opgaver, heraf en del som skulle l0ses sammen med staten, f eks på skole- og sygehusområdet. Det indebar nye krav om udveksling af oplysninger- og penge - mellem stat og kommuner, og krrevede også nye registre. For det andet blev Danmark i I973 medlem afEF - som EU hed dengang. EF bewd bl a nye st0tteformer tillandbruget, samtidig med at EF forlangte at oplysninger om denne st0tte skulle afrapporteres elektronisk. Så der var ingen vej uden om. Landbrugsst0tte-systemet skulle vrere elektronisk. Registerlovene tråd te i kraft i 1979. ' 8 De havde vreret undervejs siden I970, hvor der var blevet nedsat et udvalg til at unders0ge de såkaldt "privatretslige sp0rgsmål" i forbindelse med de nye muligheder for udveksling af oplysninger mellem registre og rpellem myndigheder. I l0bet af I97o' erne rejste der sig en offentlig debat om rimetigheden i, at registersaromringer kunne ske uden lovregulering. Med indf0relsen af registerlovene i I 979 blev Registertilsynet oprettet. Der kom regler for, hvad der måtte registreres om enkeltpersoner, og hvornår registre måtte samk0res. Nye registre og samk0ringer mellem registre krrevede i hvert enkelt tilfrelde srerlige forskrifter og godkendelse. Efter registerlovenes vedtagelse d0de den offentlige debat og kritik af registrene efterhånden ud. '9 I 198o'erne kom der nye elementer til i registerhistorien. Med den borgerlige regerings moderni-
Page 3 and 4: ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006
Page 5: ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006
Page 8 and 9: 8 arkivenes forhold til omverden,?
Page 11 and 12: kassasjonsgrunnlag. Det har skjedd
Page 14: mellommann for, å overfore, å vre
Page 18 and 19: kere til å håndtere er gruppen av
Page 20 and 21: 20 I 2. Debatten har gått i Arkivm
Page 22 and 23: 22 cist, når det skal prioriteres
Page 24 and 25: kulturarven og på brogerne, der, n
Page 26 and 27: 26 En strategi, der placerer arkive
Page 29 and 30: Offentlighed Kunder passiv Publikum
Page 31 and 32: niske aspekter, som netforbindelse,
Page 34 and 35: 34 Den institutionelle historie han
Page 36 and 37: prresenteres IX i A.BM-utviklings s
Page 38 and 39: gang af, hvordan elektroniske regis
Page 42 and 43: seringsplan blev der lagt vregt på
Page 45 and 46: gruppens navn og derfra blive direk
Page 47 and 48: over udhenclingenes nationalitet. I
Page 49: 7. Om Landspatientregistret, se f e

Arkiv og samfunn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?