Nr. 142 - Juni 2012 - Danske Torpare

der halmsløjd. Disse små kunstværker
har kunnet sælges og har dermed indbragt
en ekstra skilling til et slunkent
husholdningsbudget.
Vi har fundet og finder stadig halmting
på disse private weekend-loppis.
Ofte er de af ældre dato, og vi kan nu
juleudstille både i huset i Danmark og i
Sverige, så det hele emmer af jul.
Når vi har brug for en værtindegave,
griber vi ofte ned i “halmskuffen”. For
det er nu sjovere at komme med sådan
et stykke gammel “almuekunst” end at
give de sædvanlige gladiolus.
På høj hat med udviklingen
Lad mig slutte af med en lidt speciel
form for loppis. Det er, når sælgeren
tager varen ind på provisionsbasis.
Sælgeren får en procentdel af salget
og den tidligere ejer sin del. Dér er
der nok ikke så store muligheder for
at prutte om prisen, men tingene kan
være uhørt billige, og jeg har et godt
eksempel.
I en nu nedlagt butik uden for Knäred
fandt jeg en høj silkehat lavet af en
“majet” fin hattemager i Paris – oh, la,
la! Hatten lå i den originale hatteæske,
og der fulgte tre fadermordere (knækflipper)
og tre fine silkesløjfer med. Alt
var flot, men selvfølgelig brugt. Da jeg
hørte prisen – 75 svenske kroner – slog
jeg straks til, lagde pengene på bordet,
tog hele molevitten og strøg ud i
bilen. Jeg kunne dårligt tro mine egne
ører! Og nu får hatten, så den passer.
Jeg bruger den til at optræde med ved
runde fødselsdage, og min søn bruger
den, når han optræder som tryllekunstner.
Så er jeg på hat med udviklingen.
Kontant afregning
Jeg glæder mig til næste loppis-sæson,
altid i sommerhalvåret. Da skal jeg på
jagt efter en bowlerhat, så jeg er klædt
på til opgaven, næste gang jeg står ved
grillen og vender rishultskorvar.
Held og lykke med loppis-jagten! Og
husk at tage kontanter med. Dér kan
du ikke bruge plastikkortet.
n
16 juni I Torpare