Nr. 142 - Juni 2012 - Danske Torpare

Længslen efter
SVERIGE
Camilla Stockmarrs nyeste roman ”Udflytterne”
betager med sin beskrivelse af livet på en nedlagt
vandmølle i Småland.
TEKST: GITTE GILL FOTO: AGNETE SCHLICHTKRULL
Jeg har besøgt forfatteren Camilla
Stockmarr i hendes lejlighed på
Østerbro - en lejlighed, der er stor
nok til at rumme tre børn, en mand,
to katte, kaniner og hamstre. Vi skal tale
om hendes nyeste roman, der handler
om far, mor og to børn på otte og 10 år,
der i 70’erne flytter fra Danmark til Sverige
for at leve i pagt med naturen og forsøge
at sætte skik på en gammel vandmølle
med tilhørende savværk.
Du må have oplevet noget lignende
selv for at kunne skrive
så indfølt om emnet?
”Vandmøllen eksisterede. Min familie
købte den som kollektiv fritidsbolig i
70´erne. Stedet er rigtigt, men handlin-
KØB BOGEN I
VORES WEBSHOP
Foreningen tilbyder ”Udflytterne”
i webshoppen på www.torpare.dk
for 225 kr.
30 juni I Torpare
gen er fiktion. Jeg har tilbragt mange lykkelige
stunder dér som barn. Siden købte
jeg selv et hus i nærheden i Solberga, 30
km nord for Vaxjö, som vi ejede i 10 år som
fritidshus. Vi solgte det og købte i stedet
en forfalden, nedlagt gård på Falster. Jeg
savnede de danske løvskove, vandet og
at kunne tale dansk igen.
Jeg synes ikke, at det var ukompliceret
at falde til og blive integreret i Sverige.
Mødet mellem de romantiske danske byboere
og de svenske naboer var ikke så
enkelt. Svenskerne med græsplæner, der
ser ud som om de er malet på med rulle,
så skævt til vores vildtvoksende græs og
gamle træer, der ikke blev fældet.
Indbyggerne i bibelbæltet er bønder,
der knokler for at få det hele til at
hænge sammen, så det kan virke som
en rød klud med de der danskere, der
bare slapper af. Samtidig er svenskerne
meget åbne og gæstfri og glade for
danskere, som de betragter som eksotiske
sydlændinge.
Fritidslivet på Falster har dog også
ændret sig i årenes løb. Efter kommunalreformen
blev landsbyskolen ned-