Ville du opdage det, hvis disse børn ikke havde ... - Servicestyrelsen

Ny revideret Dialogvejledning
– et godt redskab når vi oplever børn, der viser tegn på mistrivsel
Dialogvejledningen, der blev udgivet for første gang i 1995, er
kommet i en ny og revideret udgave. De fleste af os, der i vores
daglige arbejde er i tæt kontakt med børn eller unge, står før
eller siden overfor et barn, der viser tegn på mistrivsel. Og i
sådanne tilfælde har Dialogvejledningen vist sig som et nyttigt
redskab.
Dialogvejledningen giver en grundig indføring i reglerne om
tavshedspligt og underretning. De første 117 sider er en håndbog,
der er skrevet i et let tilgængeligt sprog, og som giver eksempler
på, hvordan vi som fagpersoner kan handle i tilfælde,
hvor vi har mistanke om mistrivsel hos et barn. Eksemplerne er
kategoriseret i temaer, så det er let at finde eksempler, der er
relevante for én selv. De sidste 40 sider i Dialogvejledningen er
en gennemgang af reglerne om tavshedspligt, underretningspligt
og videregivelse af oplysninger.
Bestil Dialogvejledningen
Dialogvejledningen kan bestilles via danmark.dk’s Netboghandel
under titlen ”Håndbog om hjælp til børn og unge gennem
dialog og samarbejde med forældrene – herunder gennemgang
af reglerne om underretning og tavshedspligt”. Den er
på 157 sider og koster 150 kr. inkl. moms.
danmark.dk’s Netboghandel
Hjemmeside www.danmark.dk/netboghandel
E-mail sp@itst.dk
Telefon 1881
© Advice – Ledelses- og kommunikationsrådgivning A/S – 2004 | Billederne i pjecen er modelfotos | Fotograf: Anne-Li Engström
Ville du opdage det,
hvis disse børn ikke havde det godt?
– og ville du vide, hvad du skulle gøre ved det?
Læs Dialogvejledningen
– en værkstøjsbog til dig der arbejder med børn
eller unge.
Om hvordan du kan hjælpe børn og unge gennem
dialog og samarbejde med forældrene.

Som professionelle
er det vores ansvar at handle
Vi ønsker alle, at de børn, som vi møder på vores vej, har det
godt. Vi, der arbejder med børn eller unge i det daglige, har
imidlertid et særligt ansvar. Uanset om vi er dagplejere, pædagoger,
medhjælpere, lærere, sundhedsplejersker, læger, jordemødre
eller sagsbehandlere.
Vi er vant til at iagttage de signaler, børn og unge udsender.
Derfor er vi også nogle af de første, der opdager det, hvis de
har problemer.
Jo før vi griber ind i situationer, hvor børn eller unge har det
dårligt, jo før kan der tages hånd om deres problemer. Og jo
større vil sandsynligheden være for, at problemerne ikke når
at vokse sig alt for store. Men hvad er det egentlig, man kan
gøre?
Tag signalerne alvorligt
Vi kender godt de signaler, et barn udsender, hvis det mistrives.
Alligevel sker det, at vi overser dem eller fejer dem hen.
Det kan være hårdt at erkende, at et barn har det svært og har
brug for vores hjælp som professionelle. Og det er grænseoverskridende
at skulle konfrontere forældrene med noget,
der måske slet ikke er et problem. Der behøver jo ikke være
noget galt.
En pludselig ændret adfærd hos et barn kan have en naturlig
forklaring. Men det kan også være et tidligt tegn på, at der er
noget alvorligt galt. Det kan være svært at vide, hvis ikke vi
taler med barnet og dets forældre om det. Derfor er det vigtigt
ikke at vente, hvis du opfanger signaler om, at et barn mistrives.
Tag dig af det med det samme – for barnets skyld.
Signaler om at noget kan være galt
• barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd
• barnet virker uplejet
• barnet udviser ligegyldighed
• barnet virker indesluttet
• barnet virker angst
• barnet virker meget ukoncentreret
• barnet virker opfarende eller aggressivt
• barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre
Gå i dialog med forældrene
Forældre vil deres børn det bedste. Og uanset om forældrene
selv er en del af problemet eller ej, så har de en afgørende indflydelse
på håndteringen af det. Derfor er det vigtigt så hurtigt
som muligt at tale med forældrene om det, du har observeret.
Lyt til, hvordan de oplever dine observationer. Og hvis du fortsat
oplever, at der er noget galt, så forsøg at få forældrene til
at samarbejde om at få gjort noget ved det.
Inddrag andre faggrupper
Inddrag andre faggrupper eller forvaltningen, hvis du er i tvivl
om, hvorvidt du og eventuelt din leder kan løse de problemer,
barnet har, i samarbejde med barnets forældre. Det er helt
legalt at tale sammen på tværs af faggrupper og sektorer. Din
tavshedspligt forhindrer ikke en saglig og nødvendig udveksling
af oplysninger, og den må aldrig blive en barriere for dit
arbejde, hvis du forsøger at hjælpe udsatte børn, unge og fa-
milier. Tværtimod har du faktisk underretningspligt, hvis du
formoder, at der er forhold, som gør, at én blandt de børn eller
unge, du arbejder med, har brug for særlig støtte. Når du inddrager
andre faggrupper, får du nye perspektiver på situationen.
Derfor kan der også hurtigere gøres noget ved det.
Tal om, hvad I gør
De fleste vil gå langt for at hjælpe børn eller unge, der mistrives.
Uklarhed og tvivl om regler og retningslinier, ansvarsfordeling,
barrierer hos os selv og andet kan gøre, at vi ikke får
det gjort alligevel. Eller at vi ikke får det gjort hurtigt nok. Eller
på den mest hensigtsmæssige måde.
Selvom regler og retningslinier er klare for én selv, er det ikke
sikkert, at de er det for ens kolleger. Det kan derfor være en
god ide jævnligt at forholde sig til de mest centrale spørgsmål,
fx på et personalemøde.
Vigtige spørgsmål at stille sig selv
• Hvordan bliver vi opmærksomme på de signaler, der
kan være tegn på mistrivsel hos et barn?
• Hvordan håndterer vi barnet, hvis vi oplever sådanne
signaler?
• Hvornår og hvordan skal vi inddrage vores leder og evt.
kolleger?
• Hvornår og hvordan skal vi inddrage forældrene?
• Hvornår og hvordan skal vi involvere andre faggrupper
eller instanser i kommunen?
• Hvilke regler om underretningspligt og tavshedspligt er
vi underlagt, når det gælder mistanke om mistrivsel?
• Hvordan kan vi bruge hinandens erfaringer?
Find svarene i Dialogvejledningen (se næste side).