Kommenteret bibliografi om outdoorpædagogik ... - Udeskole.dk

2. Kommenteret bibliografi
2.1 Eksempler på fagfælle bedømte artikler
Baker, M. (2005). Landfullness in adventure-based programming: promoting
reconnection to the land. Journal of Experiential Education, 27(3), 267-276.
Denne artikel argumenterer for “landfull” experiences, og introducerer The Landfull
Framework indeholdende fire områder 1) being deeply aware 2) interpreting land history 3)
sensing place in the present 4) connecting to home.
Beames, S. & Ross, H. (2010). Journeys outside the classroom. Journal of Adventure
Education and Outdoor Learning, 10(2), 95-109.
Undersøger elev-perspektivet hos elever, som har deltaget i et outdoorpædagogik program,
Outdoor Journeys. (Se evt. også Beames, S. (2006). Losing my religion: the struggle to find
applicable theory. Pathways: The Ontario Journal of Outdoor Education, 19(1), 4-11. samt
www.outdoorjournyes.org.uk)
Brookes, A. (2002). Lost in the Australian bush: Outdoor education as curriculum.
Journal of Curriculum Studies, 34(4), 405-425.
Denne artikel tager udgangspunkt i spørgsmålet “Is any form of outdoor education essential?”
Brookes kritiserer outdoorpædagogik i Victoria, Australien for at være domineret af
”universalist” og ”dekontekstualiseret” forståelse, og for en manglende forståelse af lokale
programmer og derved overse vigtige sociale, geografiske og historiske forskelle.
Gruenewald, D.A. (2003a). Foundations of place: a multidisciplinary framework for placeconscious
education. American Education Research Journal, 40(3), 619-654.
Denne artikel præsenterer/diskuterer den teoretiske baggrund for sted-baseret pædagogik samt
pædagogiske veje og institutionelle ændringer. I artiklen trækker Greenwood på fænomenologi,
(kritisk) geografi, bioregionalism, økofeminisme og andre ”place-conscious” traditioner. Fem
dimensioner af ”place” der kan skabe en ”socio-økologisk sted-baseret pædagogik” bliver
beskrevet: (a) the perceptual, (b) the sociological, (c) the ideological, (d) the political, and (e)
the ecological.
Gruenewald, D.A. (2003b). The best of both worlds: a critical pedagogy of place.
Educational Researcher, 32(4), 3-12.
Denne artikel diskuterer og præsenterer en syntese af kritisk pædagogik og sted-baseret
pædagogik: ”critical pedagogy of place”. Artiklen argumenterer for en række mangler i den
pædagogiske litteratur. Greenwood argumenterer for syntesen bl.a. via social aktivisme og
miljø etik. Hovedpointen i artiklen fokuserer på forestillingen/begreberne ”decolonization” og
”reinhabitation” – hhv. en vej væk fra udnyttelse/misbrug af naturressourcer/naturen og en
metode til at ”reconnecte” med vores miljø. Greenwood (som han har skiftet navn til nu) er vel
nok en af de mest fremtrædende forskere og teoretikere inden for place-based education. Denne
artikel er meget ofte citeret og med god grund. Greenwoods arbejde er måske et (af de meget få
og sjældne) eksempel på, at outdoorpædagogikken har kunnet inspirere og rykke
almenpædagogikken. Der er en øget fokus på ”place” i pædagogik, bl.a. takket være
Greenwood og andre, men også inspiration fra geografi, arkitektur mm.
13