Kommenteret bibliografi om outdoorpædagogik ... - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Altså i første omgang et resultat som repræsenterer, hvilken forskning, udvikling, undervisning og læring mm. man tænker på, når man siger ”kernetekster” inden for outdoorpædagogik. Pt. er jeg fx optaget af mere teoretiske (frem for empiriske) tilgange og studier samt temaer og emner som ”place-based education” (stedbaseret pædagogik og læring), health promotion, science education, community-education, extramural læring mm., se fx nedenstående (prøv også at søge på fænomenet ”slow pedagogy” – bl.a. en artikel af Watchow og Payne): Bentsen, P. (2010). Udvid skolens læringsrum. Skolen i Morgen, 13(6), 10-14. I denne korte populære artikel introducerer jeg begrebet udeskole og forsøger at svare på spørgsmålene hvad, hvorfor og hvordan i relation til udeskole i den danske grundskole. Med afsæt i min forskning argumenterer jeg for en udvidelse af skolens læringsrum. I stedet for det traditionelle fokus på treenigheden af klasseværelse, lærer og tekster foreslår jeg (ude)undervisning funderet i kritisk erfarings- og stedbaseret pædagogik, der fokuserer på steder, personer og aktiviteter. 1.2 Metode Set i lyset af opgavens omfang og ressourcer har det været nødvendigt med nogle afgrænsninger og fokuspunkter. Arbejdet er (naturligvis) afgrænset i tid, rum og ressourceforbrug. Nedenfor har jeg på punktform listet de vigtigste afgrænsninger og fokuspunkter – disse er vigtige at have i baghovedet ved gennemlæsning af bibliografien. Der har ikke været tid og ressourcer til ny litteratursøgning. Jeg har således været nødsaget til at benytte tidligere anvendt litteratur. Det vil sige, at jeg har udvalgt en bruttoliste af kendt og tidligere anvendt litteratur (fra mine artikler, bog, ph.d.-afhandling og litteraturdatabase). Herefter har jeg efter bedste evne (og tid naturligvis) sorteret i listen i relation til VIAs Program for Outdoorpædagogik som ”… er knyttet til undervisning på professionsuddannelserne, og vi er således særlig interesserede i, hvordan seminarieundervisning kan styrkes gennem inddragelse af andre rum og undervisningsformer. Det er såvel læreprocesser i naturen som læreprocesser i nærnaturen, kulturrum mv.” (dvs. at jeg fx har sorteret en del ”friluftslivs”litteratur, der ikke beskæftiger sig med undervisning, skole, daginstitutioner mm. fra). Jeg har listet teksterne alfabetisk (og ikke efter type af bidrag, fx review, antologi, bog, artikel eller lignende), Jeg har listet teksterne på punktform (markeret med en bog) og i fed (så skulle de være nemmere at finde/skimme dokumentet og adskille selve referencen fra resten af teksten og mine kommentarer, som er i kursiv?). Jeg har ladet links være aktive i dokumentet (Ctrl + klik). Jeg har primært fokuseret på fagfælle bedømte artikler (såkaldt ”white papers”) i bibliografien Ikke for at underkende ”grå” litteratur, rapporter, specialer osv., men dels for at undgå overlap, da jeg tror, at de andre bidragydere sikkert vil liste en række af disse tekster, som helt sikkert også er relevante for jeres program, og dels for at I kan se, hvad sådanne kan indeholde. Man bør også være opmærksom på, at mange fagfælle bedømte artikler primært lever sig eget liv (de bliver sjældent læst – og hvis de gør, er det kun af andre forskere, der i langt overvejende grad 4
kun skimmer titel, abstrakt og referenceliste. Meget få artikler bliver citeret). Peter Allison kalder fænomenet ”white noise” (se nedenfor). Det betyder også, at I ikke vil finde særlig mange eksempler på ”god” praksis og inspiration til jeres arbejde. Men der findes mange ”how to” bøger, rapporter m.m. Jeg har flere liggende. Jeg har overvejende fokuseret på engelsksproget litteratur. Jeg har udeladt tekster/litteratur skrevet af Arne Jordet, Erik Mygind og Søren Andkjær (da jeg går ud fra, at de selv bidrager med disse i deres bidrag til VIA UC). Afslutningsvis, har jeg tilladt mig, at inkludere eksempler på egne tekster, der har relation til temaet (så må andre bedømme, om det er ”kernetekster”). Jeg har primært inkluderet litteratur publiceret efter 2000. Jeg har hovedsageligt brugt litteratur skrevet af forfattere fra den ”moderne” og ”postmoderne” vestlige verden (hvor begrebet outdoorpædagogik må siges at stamme fra 1 ) – i langt overvejende grad fra Skandinavien (DK, NO, SVE) og de engelsktalende lande (UK, AUS, USA, CAN). Jeg har sammenlagt brugt to dage (plus det løse) på opgaven (det er hvad universitetet mener, at man får for 5000 kroner i disse tider præget af ekstern finansiering og færre og færre basismidler). Jeg har desværre ikke haft tid til at kommentere alle de nævnte referencer (enkelte steder har jeg derfor nøjedes med at copy-paste abstract/fra abstract). Af samme årsag beklager jeg eventuelle stave- og layout-fejl samt manglende oversættelser af engelsk. 1.3 Karakteristik af forskning i outdoorpædagogik Overordnet kan man karakterisere forskningen i outdoorpædagogik som forholdsvis begrænset, som forholdsvis ny og som forholdsvis niche-præget. Generelt må outdoorpædagogik siges, at være et under-”udforsket” felt, og samtidig kan den forskning, der eksisterer, måske karakteriseres som forholdsvis a-teoretisk? Ofte har litteraturen karakter af “bevisende/argumenterende” forskning, dvs. at skulle/ville ”bevise” det/”argumentere” for det, som praktikerne (forskerne) allerede ved/tror på. Det kritiske perspektiv på outdoorpædagogik er ofte stort set fraværende. Forskningen har ofte karakter af en ”…dialogue among friends” (Brookes, 1993, s. 10): Brookes, A. (1993). Deep and shallow outdoor education: can we tell the difference? The Outdoor Educator, 1993(June), 8-16. Efter min opfattelse er der i lige så høj grad brug for forskning, der for eksempel udvikler, forbedrer eller kritiserer outdoorpædagogik som forskning i betydninger, effekter, værdier, benefits osv. Se fx denne artikel om kritik af evidensbegrebet og evidens-baseret praksis: 1 Outdoor education kan opfattes som “a phenomenon of post-modern Western society; it does not occur (as we currently understand and define it) in Eastern society or in pre-modern Western society because it requires a distancing of civilization from nature in order for ‘nature’ to have novel effects and an ‘indoorisation’ of education in order for ‘outdoor’ to be considered worthy of identification” (Neill, 2004, citeret på www.wilderdom.com). Outdoorpædagogik kan således opfattes som en form for velfærdsfænomen (tænk bare på børn, unge og voksne i den tredje verden, der mangler undervisnings- og uddannelsesmuligheder og -faciliteter). 5
Page 1 and 2: Kommenteret bibliografi om outdoorp
Page 3: 1. Indledning, baggrund & metode De
Page 7 and 8: Se også denne pædagogiske databas
Page 9 and 10: Dansk Friluftsliv New Zealand Jour
Page 11 and 12: arbejde. Centrale spørgsmål i den
Page 13 and 14: 2. Kommenteret bibliografi 2.1 Ekse
Page 15 and 16: short, and the confounding variable
Page 17 and 18: Bentsen, P., Schipperijn, J. & Jens

Kommenteret bibliografi om outdoorpædagogik ... - Udeskole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?