Hovedsponsor for de danske herrelandshold | SI<strong>DE</strong> 16 | JULI 2008 | SPILLERNYT | De rigtige kontakter ...er guld værd
en, der har været i hårdt økonomisk uvejr nogle gange. - Økonomisk vil vi ikke slå større brød op, end vi kan bage, for vi vil gerne have en fornuftig økonomi. Samtidigt er det planen på sigt, at vi gerne vil have ansat en person mere i administrationen som supplement til alle de fantastiske mennesker, der arbejder på frivillig basis her i klubben, fastslår Dalmose. BEDRE HALLER I ØSTEUROPA Når man har besøgt Ajax må man nødvendigvis også nævne den mildt sagt utidssvarende Bavnehøjhal. - Den største udfordring for os er, for mig at se, vores hal, som er pinlig at vise frem. En ting er dog, at de store klubber og deres spillere griner lidt, når de kommer på besøg. En anden ting er, at den på nogle områder er decideret farlig at spille i. Under træning er jeg selv røget ind i en mur, da det net, der skulle sikre, at det ikke kunne lade sig gøre, var så mørt, at det gik i stykker, da jeg røg ind i det, forklarer Frederik og fortsætter beskrivelsen af hallen: - Sidste år var der en spiller, der fik en skrue ind i benet, da han røg i gulvet, der kommer vand ind igennem taget, og mange steder er lakken slidt af gulvet, så man får splinter i huden og kæmpe brandsår. Samtidigt er den altid møgbeskidt, og gulvet fuldt af sand. Omklædningsfaciliteterne er katastrofale – om sommeren er vandet kogende, og om vinteren er det så koldt, at vi sætter os ud i bilerne og kører hjem og bader. OGSÅ DALMOSE ER MEGET KRITISK. - Hallen er håbløs, men den har sjæl. Der er afsat 10 millioner til at renovere den, men det er politisk bestemt, at renovationen først starter omkring sommeren 2009. Jeg synes, at det er en katastrofe, at Ritt Bjerregård og Socialdemokraterne i Københavns Kommune ikke får gjort noget ved hallen, der er så misligholdt, at det for mig at se kun er et spørgsmål om tid, inden der er en, der kommer alvorligt til skade, og at det ender i en erstatningssag. Jeg har været i mange haller i Østeuropa, der er i bedre stand end vores hal, og det er helt udover min fatteevne, at man vil være det bekendt. Vi laver et stort stykke socialt arbejde for de unge mennesker, og så byder man os disse forhold. Samtidigt vil vi jo gerne kunne tage godt imod vores gæster fra Ligaen, men det er jo svært med sådan en hal, fnyser Dalmose. Og Dalmoses kritik rammer en varm politisk kartoffel. - Jeg er helt og aldeles enig i spillernes og træner Dalmoses kritik. Og det gælder sådan set både hans kritik af hallen - og af Socialdemokraterne på rådhuset. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at tilbyde den slags skandaløse vilkår til byens borgere og elitesportsfolk. Hallen trænger stærkt til en gennemgribende renovering af både tag, gulv og badefaciliteter. Man kan sige, at ARTIKEL Socialdemokraternes årelange forsømmelser og efterslæb med at få renoveret de nedslidte idrætsfaciliteter i byen slår klart igennem i Bavnehøjhallen, siger Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Og helt som forventet er Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard uenig i kritikken: - Jeg er glad for, at København får endnu en eliteklub i håndboldens fornemmeste liga. Det er klart, at hallens tilstand er kritisabel og ikke står mål med, hvad man med rimelighed kan forvente af et moderne idrætsanlæg. Derfor har Socialdemokraterne klokkeklart sagt, at der i de kommende budgetforhandlinger skal afsættes tilstrækkelige midler til en tiptop renovering. Det er klart, at vi gerne ville gå i gang allerede i 2008, det kan bare ikke lade sige gøre. For det første vil vi ikke - som kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev har foreslået - skaffe pengene til renoveringen fra det tilstødende Bavnehøjbad, for så stiller vi et andet vigtigt idrætsanlæg ringe. Det vil være en panikløsning før lukketid. For det andet kan vi ikke bruge de penge - et par millioner - som vi sådan set har i kommunekassen, fordi regeringen med sin stramme finanslov har lagt kommunernes anlægsprojekter i et jerngreb. Så det bliver en kedelig start på sæsonen for Ajax, men i 2009 vil rammerne være i lige så god form som de håndboldspillere, der skal bruge hallen, fastslår hun. Og indtil da må Ajax bevæbne sig med tålmodighed, en god ansvarsforsikring og en ekstra stor lægetaske. ■ | SPILLERNYT | JULI 2008 | SI<strong>DE</strong> 17 |