Fremstillingsteknik, pulvermetallurgi - Materials.dk
Fremstillingsteknik, pulvermetallurgi - Materials.dk
Fremstillingsteknik, pulvermetallurgi - Materials.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
med pulver, vil oplysningen i en koncentreret form dække en<br />
stor del af, hvad der er nødvendigt at vide om pulveret .<br />
Mange teknisk relevante egenskaber ved et pulver er nemli g<br />
bestemt af pulverpartiklernes størrelse. Hvad skal man d a<br />
mere præcist forstå ved "størrelsen af et pulver" og hvorda n<br />
bestemmes størrelsen?<br />
Undersøger man et pulver under mikroskop, eventuelt e t<br />
elektronmikroskop, vil man se at pulveret er sammensat a f<br />
partikler med kolossal variation i form og størrelse (i dett e<br />
afsnit anvendes ordet partikel om de enkelte legemer eller<br />
bestanddele, der udgør pulveret. I megen litteratur, og det<br />
gælder såvel dansk som engelsk litteratur, skelnes der ikke<br />
mellem partikel og korn. Udtrykkene "kornstørrelse" og<br />
"partikelstørrelse" bruges synonymt . Denne mangel på skelnen<br />
er uheldig, fordi korn traditionelt dækker en krystallografisk<br />
enhed, altså et krystalkorn. En partikel kan derimo d<br />
være sammensat af et vilkårligt antal korn . Afhængig af<br />
størrelsesområdet og materialegruppe vil det sidste som re -<br />
gel være tilfældet . Som regel vil det dog af sammenhæng<br />
kunne udledes om udtrykket "korn" anvendes om krystalkorn<br />
eller om partikler). Koncentrerer man sig nu om en enkelt<br />
partikel vil man se, at man selv i dette tilfælde ikke ka n<br />
give en dækkende beskrivelse af partikelstørrelsen ved hjæl p<br />
af et tal, som man f.eks. kan med højden af et hus. Årsagen til<br />
forskellen er, at huset på forhånd er orienteret (alle ved hva d<br />
der er op og ned på et hus) så det er indlysende, hvor ma n<br />
skal måle højden . Tilsvarende gælder det ikke for en partikel,<br />
som er helt tilfældigt placeret ved prøveprepareringen, a t<br />
man umiddelbart kan afgøre, hvordan den kan eller skal må -<br />
les. Det er nødvendigt for at opnå en måling på denne måde ,<br />
at indføre et tilfældighedsprincip: at måle partiklerne i tilfældige<br />
retninger i forhold til deres placering . Allerede her er<br />
der så givet afkald på, hvad man kunne kalde eksakte målinger<br />
af partiklernes størrelse . Samtidig er det illustreret, at de r<br />
ikke findes nogen naturgivet, selvindlysende definition a f<br />
"størrelsen af en partikel", hvis definitionen vel at mærk e<br />
skal have generel anvendelighed, dvs . kunne bruges uden<br />
hensyn til partiklernes form.<br />
En pulvermængde af praktisk håndterbar masse (f.eks . 10 g)<br />
består af et meget stort antal partikler. Afhængig af massefylden<br />
vil 10 g materiale i form af kuglerunde partikler med<br />
diameter 10 gm bestå af omkring 5 millioner partikler. Ved<br />
en mikroskopbaseret måling som beskrevet ovenfor kan man<br />
24