Vildmosens Vildt 1936

More documents

Recommendations

Info

og erfaren førerhind. Hjorterudlerne bliver som regel ført af en mindre hjort eller måske også af en goldhind. I brunsttiden forandrer dette billede sig fuldstændigt. I dyrehaven i Toft begynder brunsttiden som regel i de første dage i september. Hjorterudlerne opløser sig, og de enkelte hjorte søger hen til hinderne. Den stærkeste hjort tilkæmper sig rudlen og bliver stående ved denne, indtil en større hjort driver ham væk, eller hindernes brunsttid er forbi. Pladshjorten, som man nu kalder ham, har meget travlt. Han skal sørge for at holde sin rudel sammen og passe på, at andre hjorte ikke snyder ham. Det heldigste for bestanden er, at rudlerne ikke er for store. Jeg har oplevet, at en enkelt gammel hjort har samlet sig en rudel på over 150 stk., så er der ikke andet at gøre end at skyde hjorten og håbe på, at et større antal lige stærke hjorte deler rudlen imellem sig. 320 Gevirdannelsen er ret god, ikke så få gevirer fra Toft Skov har opnået præmier både på den internationale Jagtudstilling i Leipzig i 1930 og på jagtudstillingen i København. Man skulle tro, at den kalkfattige mosejord ikke kunne frembringe stærke gevirer. Men hjortene får kalk på anden måde. I klitterne ved Kattegat, som for ca. 50 år siden blev beplantet med bjergfyr, holder hjortene gerne til. Jorden her er så mager, at fyrrerne ikke er over mands højde. Der er stor afstand imellem de enkelte træer og på bunden næsten ingen vegetation. Alligevel går hjortene der og æser. Det interesserede mig at konstatere, hvad de søgte. En dag var jeg så heldig, at en hjort kom imod mig med god vind. Jeg lagde mig under en fyr og iagttog den med kikkerten. Den tog af og til noget op fra jorden og tyggede. Da den var mig på 10 m nær, kunne jeg se, at det var strandskaller, den åd. Det var altså kalken, den trængte til. Fig. 7 En rudel af krondyr retter ofte fokus mod mennekser, der nærmer sig. 1. maj 2005. Foto Jan Skriver.
Fig. 8 Brunstig kronhjort brøler nær hind. September 2005. Foto Jan Skriver. Jagten på kronhjortene i Vildmosen foregår på følgende måde For at være sikker på, at det er de rigtige hjorte, der bliver skudt, holdes jagten i brunsttiden udelukkende ved pürsch. Man må selvfølgelig se at bevare de hjorte for bestanden, der har de bedste muligheder for at være gode faderdyr. Lige så lidt som man slagter sin præmietyr, bør man selvfølgelig skyde sine stærkeste hjorte. Derfor tager jeg personligt ophold på jagthuset i Toft 14 dage inden jagtens begyndelse og går ud med mine funktionærer hver dag, for at vælge de hjorte ud, der skal falde for en kugle. Når så jagtgæsterne kommer, er vi nogenlunde klare over, hvor vi skal føre dem hen, og hvilke hjorte de skal nedlægge. Dette er ikke så vanskeligt at gøre, fordi en brunsthjort står på den samme plads som regel mange dage i træk. Man har spurgt mig tit, hvad der var af særlige kendetegn på en gammel og en yngre hjort, dertil kan jeg kun svare, at det er en erfaringssag. Der er ikke særlige enkelte karakteristiske tegn, hvor vi ser det, det er hele hjortens fremtoning, der giver én den overbevisning, at man har en gammel hjort for sig. Selvfølgelig kan man tage fejl, man kan 321
Page 1 and 2: Vildmosens Vildt 1936 Vildmosens vi
Page 3 and 4: For nogle uger siden blev der endda
Page 5 and 6: Fig. 4 Tæveræven kommer hjem med
Page 7 and 8: ynder at stå på de store åbne mo
Page 9: Fig. 6. Kronhjort løber ved bredde
Page 13 and 14: Fig. 9 Skytte Laurids Jakobsen, der
Page 15 and 16: en jagtgæst kørende i bil, og 3 h
Page 17: Fig. 11 Krondyr i solopgang. 16. ok

Vildmosens Vildt 1936

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?