Vildmosens Vildt 1936

Fig. 4 Tæveræven kommer hjem med mus. 7. maj 2005. Foto Jan Skriver.
tager den vel mange ænder og småfugle. Jeg har
set havørnen slå en fuldvoksen fasanhøne, og
som sagt før tog den min eneste tjurhane.
2 gange har Toft haft besøg af en kongeørn. Den
er vel knap så grådig som havørnen, men den
skal jo leve af småvildtet.
Også firbenede rovdyr findes i stort antal. Der
er mange ræve på distriktet, de trækker til fra
de omliggende egne, fordi der er godt med føde
til dem, og fordi der hersker fred og ro. Man
kan tit se ræve ved højlys dag. Et enkelt år blev
der nedlagt 70 ræve udelukkende ved riffelskud.
Den lever af fuglevildtet, harer og rålam, i enkelt
tilfælde vover den sig endda til kronkalve og
vildgrise, når moderen ikke er i nærheden, ellers
ville mikkel få sine velfortjente klø. En gammel
hind eller so er ikke til at spøge med.
Grævlingen er ingenlunde sjælden, den er fredet
på distriktet, da den jo ingen skade kan gøre på
storvildtet. Kun enkelte grævlinge måtte skydes,
fordi de sløjfede jordvolden ved vildthegnet, og
jeg derved kunne risikere, at vildsvinene brød
ud.
Skovmår og husmår ses tit, ligeledes ilderen. I
vandløbene og søerne er odderen en hyppig gæst.
Harebestanden er meget stor, der skydes kun enkelte
harer på pürsch, ellers tjener de til føde for
rovvildtet, dog skydes der en del harer udenfor
hegnet.
Af råvildt gik der vel en 300 stk., men da dette
vildt på grund af indavl degenererede stærkt,
blev alt råvildt skudt bort og udsat nyt vildt fra
Svenstrup og Hverringe – i alt 11 stk. Råvildtet
315