Vildmosens Vildt 1936

More documents

Recommendations

Info

først bestemme en hjorts alder, når den ligger skudt på jorden, og man får lov til at se tænderne. Det samme er tilfældet med beskydningen af hinderne. Der skal det jo helst gå udover goldhinderne, det er altså gamle hinder, der ingen kalv har. Også her kan man med mange års erfaring se på dyret, om det er en goldhind eller en kalvhind, uden at jeg dog bestemt kan sige, hvorfor man kan se det. Jeg skød i fjor personlig 52 hinder i Vildmosen, deraf var 48 goldhinder. 4 gange har jeg altså taget fejl. Til jagt på kronvildt bør kun benyttes en riffel med stor virkning, kaliberets størrelse er underordnet, det er ladningen det kommer an på. Mannlicher riffel 6,5 mm virker til eksempel bedre end en Mannlicher 8 mm, fordi den lille kugle har den samme ladning som den store. Et hjerteskud eller lungeskud virker altid dræbende, hvorimod et waidskud eller et skud i løbene kan føre til, at man selv med en god hund må søge længe. Dog kan selv et dræbende skud ikke altid ses med det samme på hjorten. Jeg har oplevet, at en brunsthjort, der stod ved en rudel og brølede, efter skuddet gik langsomt videre og fortsatte med at brøle, så at jeg var overbevist om, at hjorten ikke var ramt. Men pludselig faldt den sammen og var forendt, og det viste sig, at hjorten havde en kugle midt igennem hjertet. En anden hjort, som jeg skød på, faldt i knald, men da skovfogeden og jeg gik hen for at se på geviret, rejste hjorten sig og gik igen. Efter fangstskud på halsen konstaterede vi, at den første kugle var gået igennem hjertet. Det er yderst sjældent, at en anskudt hjort kronhjort går over til angreb. Dog har jeg oplevet det én gang. Det var en lille 322 6-ender, der var waidskudt og satte sig i en holm af bregner. Jeg kunne se geviret og prøvede på at liste mig til den, uden at hjorten opdagede mig, for at give fangstskud. Da jeg var kommet den 20 m på nær, rejste den sig pludselig og gik med sænket gevir lige løs på mig. På 10 m afstand fik den en kugle i halsen og faldt på pletten. En jagtdag på kronhjort begynder inden det bliver lyst. Allerede når vi forlader jagthuset, hører vi hjortene brøle; på en god brunstdag 20 – 30 i forskellige retninger. Vi tager retning mod den hjort, der skal nedlægges og hører på stemmen, at det er den rigtige. Vinden er god og snart er vi på den pürschsti, der skjuler os for vildtets øjne. Det begynder at blive lyst nu, og vi nærmer os sletten. Uafbrudt lyder hjortens dybe stemme. Da vi kommer til skovkanten står solen op over horisonten og kaster sine stråler over et billede af uforglemmelig skønhed. Ikke 100 m fra os står rudlen og æser fredeligt. Hjorten står lidt længere borte og brøler lige imod os, så dampen står i en hvid sky ud af munden. Vi nænner næsten ikke at forstyre idyllen ved et skud. Men den gamle herre skal vige for at lade en anden og bedre komme til rudlen. Langsomt hæves riflen. Sigtekornet søger bladet og i knaldet farer hjorten frem sanseløs og vaklende. Pludselig forlader kræfterne den gamle kæmpe, og han styrter til jorden. Hinderne har samlet sig i en klump og stirrer nysgerrigt efter hjorten. De kan ikke forstå dens underlige opførsel. Vi rører os ikke. <strong>Vildt</strong>et må ikke få det indtryk, at skuddet og dets værste fjende – mennesket – hører sammen. Langsomt tækker rudlen bort og undrer sig, at hjorten ikke følger efter. De aner faren, men ved ikke rigtig,
Fig. 9 Skytte Laurids Jakobsen, der arbejdede i Tofte i perioden 1930-1956. Foto Frode Jakobsen. 323
Page 1 and 2: Vildmosens Vildt 1936 Vildmosens vi
Page 3 and 4: For nogle uger siden blev der endda
Page 5 and 6: Fig. 4 Tæveræven kommer hjem med
Page 7 and 8: ynder at stå på de store åbne mo
Page 9 and 10: Fig. 6. Kronhjort løber ved bredde
Page 11: Fig. 8 Brunstig kronhjort brøler n
Page 15 and 16: en jagtgæst kørende i bil, og 3 h
Page 17: Fig. 11 Krondyr i solopgang. 16. ok

Vildmosens Vildt 1936

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?