Hent kursusmaterialet som pdf-fil

Fig. 16 Den skrå flade på kæberne
giver tænderne den ønskede
kileformede form.
Fig. 19 Opstukket tand før stellitebelægning
Fig. 20 Stellitebelagt tandspids
efter slibning
Fig. 17 Lang og kort stukning
Savværksværktøjer
Fig. 18 Omslibning af en stukket
tand
Egaliseringen
Egaliseringsapparatet
Den næste operation ved bladbehandlingen er egalisering af tænderne,
som udføres med et egaliseringsapparat.
Apparatet bliver ved egalisering sat således på bladet, at ambolten
berører tandbrystet.
Tanden bliver presset sidelæns ind på det ønskede mål. Alle tænder
bliver lige lange, da kæben altid ved det opnåede beregnede mål
kommer til at ligge mod ambolten og ikke kan blive yderligere forskubbet.
Ved slukning skal såvel klembakkerne som slibeskiverne have samme
vinkel og indstilling.
Der kan også med fordel anvendes stellitebelægning på tandspidserne
ved skæring af stærkt slidende træsorter som f.eks. makore, sipo
og teak.
Disse træsorter indeholder store mængder af kisel, som har tendens
til at samle sig i klumper inde i træet.
Det er ikke helt usædvanligt, at klingen bliver sløv allerede efter
et savsnit, hvilket medfører oftere klingeskift med store tids- og produktionstab
til følge.
Stellitebelægning foregår på den måde, at tænderne først stukkes og
egaliseres ved tryk, så et lille skålformet område dannes på tandens
forkant. I denne skåldannelse svejses en dråbe stellite, der skal udfylde
hele stukningen helt ud mod tandspidsen.
Herefter egaliseres tandsiderne ved sideslibning helst med en maskine,
der er fremstillet til denne form for egalisering. Slibning med
hånden kan foretages, men tager lang tid og giver ikke den ønskede
nøjagtighed.
Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Savværksværktøjer, side 8 af 10