Hent kursusmaterialet som pdf-fil

More documents

Recommendations

Info

Fig. 237 Udspåningshastighed Bornitrid- og diamantslibeskive Den tyske DIN-norm angiver diameteren på slibekornene i μm og anvendes specielt af tyske diamantslibeskiverfremstillere. Kornstørrelse µm USA- standard ASTM E11 mesh Tysk DIN-norm 848 FEPAstandard 425 - 250 40/60 - D 428 250 - 180 60/80 - D 252 180 - 150 80/100 D 180 D 181 150 - 125 100/120 D 140 D 151 125 - 106 120/140 D 110 D 126 106- 90 140/170 D 90 D 107 90 - 75 170/200 D 90 D 91 75 - 63 200/230 D 65 D 76 63 - 53 23/270 D 55 D 64 53 - 45 270/325 D 45 D 54 45 - 38 325/400 D 45 D 46 30 - 40 D 40 20 - 30 D 25 10- 20 D 16 5 - 10 D 10 1 - 5 D 4 Fig. 238 Tabellen viser forholdet mellem FEPA-, ASTM- og DINnormerne. Vælg så grove korn, som overfladekravet tillader. Som det fremgår af diagrammet, giver grovere korn bedre standtider end finere korn. Bemærk, at overfladefinheden påvirkes af mange faktorer ud over kornstørrelsen, f.eks. stabiliteten, kontaktarealets størrelse og skæredata. Ved større krav om skivens form og holdbarhed vælger man finere korn, hvilket samtidig medfører mindre spånmængde pr. tidsenhed. NB! Rensning af diamantskiverne skal, når skiverne er nye, altid foregå med de medleverede slibesticks. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 97 af 117
Fig. 239 Varmebestandighed °C Fig. 240 Bornitrid-/diamantskivens belægningsbredde Bornitrid- og diamantslibeskive Valg af slibeskive Valget af skivetype afgøres som regel ud fra emnets størrelse og geometri samt efter maskinens muligheder. Vælg altid den mest stabile type, der kan komme på tale i de aktuelle tilfælde. Varmebestandighed Hurtigstål slibes ofte med konventionelle slibeskiver, dvs. slibeskiver med slibekorn af aluminiumoxid (korund). Imidlertid indeholder de moderne hurtigstål karbider, som er lige så hårde eller hårdere end aluminiumoxiden. Slitagen på slibeskiverne bliver altså meget stor, de forårsager let afbrændinger, og det er svært at opnå høj præcision. Hvorfor anvender man så ikke altid diamant, som jo er det hårdeste slibemiddel, der findes? Diamantens hårdhed er overlegen over for alle andre eksisterende materialer, men desværre er temperaturbestandigheden så lav, at diamanten nedbrydes af den varme, der opstår ved slibning af langspånet materiale som f.eks. stål. Desuden reagerer diamanten kemisk med ferrit, som findes i stålet. Dette begrænser yderligere diamantens anvendelsesmuligheder. Praktisk taget alt præcisionsbearbejdning af hårdtmetal sker i dag med anvendelse af diamantslibeskiver. Diamant er det hårdeste materiale, der eksisterer, og et uovertruffent slibemiddel over for hårde kortspånede materialer som f.eks. hårdmetal. Derimod indebærer den lave varmebestandighed (ca. 650°), at diamanten ikke egner sig til slibning af langspånede materialer, f.eks. stål. Med samme fremstillingsteknik som for diamant fremstilles slibemidlet bornitrid. Bornitridens hårdhed ligger imellem diamantens og de konventionelle slibemidlers hårdhed. Varmebestandigheden er mere end dobbelt så høj som diamantens. Bornitrid reagerer ikke kemisk med andre materialer. Trods bornitridskivernes højere pris er det ofte en økonomisk fordel at vælge bornitrid i stedet for konventionelle slibeskiver pga. en hurtigere slibetid samt et teknisk bedre resultat. Dette gælder specielt ved slibning af hurtigstål, hvor stålets struktur bevares intakt. Belægningsbredder Ved slibning med periferislibeskiver, f.eks. plan- eller rundslibning, påvirkes udspåningshastigheden direkte af belægningsbredden. Den begrænses af maskinens og emnets stabilitet samt af motoreffekten. Ved sideslibning er der ingen direkte sammenligning mellem belægningsbredden og udspåningshastigheden. Man bør som regel vælge en relativ smal belægning for at mindske kontaktarealet (kontaktarealet er ofte for stort). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 98 af 117
Page 1 and 2: Slibemaskiner Slibemaskiner Slibema
Page 3 and 4: Slibemaskiner Slibning af høvlejer
Page 5 and 6: Slibemaskiner Eksempel på en unive
Page 7 and 8: Profilslibemaskinens indstillingsmu
Page 9 and 10: Stuksvejsemaskine (Modstandssvejsni
Page 11 and 12: Sikkerhed ved slibemaskiner Rensev
Page 13 and 14: Sikkerhed ved slibemaskiner Tilsæt
Page 15 and 16: Fig. 5 LS til grove dimensioner, de
Page 17 and 18: Fig. 11 Tre grundlæggende tandform
Page 19 and 20: Fig. 13 Kontrol og retning af kling
Page 21 and 22: Fig. 16 Den skrå flade på kæbern
Page 23 and 24: Fordele Man skal kun skifte og slib
Page 25 and 26: Anbefalede skærehastigheder: Borni
Page 27: Skivediameter Fig. 236 Eksempel på
Page 31 and 32: Bornitrid- og diamantslibeskive bin
Page 33 and 34: Fig. 251 Kortene kan f.eks. se sål
Page 35 and 36: Bornitrid- og diamantslibeskive Ved
Page 37 and 38: Fig. 1 Fig. 3 Cirkel med cykel Bear
Page 39 and 40: Fig. 6 Skema over skærehastigheder
Page 41 and 42: Bearbejdningsdata Fremføringshasti
Page 43 and 44: Bearbejdningsdata Fremføring pr. s
Page 45 and 46: Bearbejdningsdata Eksempel Spindlen
Page 47 and 48: Fig. 12 Bearbejdningsdata Tabel for
Page 49 and 50: Fig. 15 Bearbejdningsdata Fremføri
Page 51 and 52: Eksempel k = 0,0007 mm d = 150 mm T
Page 53 and 54: hk = 0,736 kW Bearbejdningsdata Vin
Page 55 and 56: Bearbejdningsdata Bearbejdningsdata
Page 57 and 58: Eksempel Fremføringhastighed 1 = 2
Page 59 and 60: Tandlukkevolumenets fyldningsgrad G
Page 61 and 62: Bearbejdningsdata Spånvinkel En sp
Page 63 and 64: Formelsamling Transmissionsberegnin
Page 65 and 66: Tandlukkevolumen T1= Ts ⋅ Th ----
Page 67 and 68: Bearbejdningsdata Fig. 9 Aflæsning
Page 69 and 70: Fig. 12 Bearbejdningsdata Maskinsne
Page 71 and 72: Fig. 15 Fig. 16 Diagram til aflæsn
Page 73 and 74: Fig. 27 Tabel for skærehastighed V
Page 75: Fig. 29 Tabel for fremføring pr. s

Hent kursusmaterialet som pdf-fil

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?