38 evi<strong>de</strong>ns { tekst: Michael Diepeveen / foto: Colourbox } Der er brug for at gå fra ’at synes’ til ’at vi<strong>de</strong>’ i folke<strong>skolen</strong>, og for at basere skoleudviklingen på <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>n og nyeste forskning, un<strong>de</strong>rsøgelser mv. <strong>de</strong>r, er F ra alle kanter efterlyses <strong>de</strong>t, at vi i langt højere grad udvikler folke<strong>skolen</strong> og tilrettelægger un<strong>de</strong>rvisningen på basis af vi<strong>de</strong>n frem for tro på, hvad <strong>de</strong>r virker og ikke virker. Emnet har også stort politisk bevågenhed og fremgår af bå<strong>de</strong> regeringens og S-SF’s oplæg til en skolereform. Men hvad ved vi egentlig? Og hvad kan vi gøre for at blive klogere? Det gav nogle af <strong>de</strong> ‘tunge drenge’ på områ<strong>de</strong>t – professor Thomas Nordahl fra N<strong>org</strong>e, <strong>de</strong>kan på DPU Lars Qvortrup og professor Niels Egelund, ligele<strong>de</strong>s tilknyttet DPU – <strong>de</strong>res bud på en vinterdag i forbin<strong>de</strong>lse med åbningen af et nyt Center for Vi<strong>de</strong>nbaseret Pædagogisk Praksis på University College Nordjylland. et refleksivt år Thomas Nordahl, <strong>de</strong>r er ’founding father’ for LP-mo<strong>de</strong>llen (et storstilet forsøg på at koble teori, vi<strong>de</strong>n bå<strong>de</strong> forsknings- og erfaringsbaseret med praksis på skolerne) kaldte <strong>de</strong>t helt nødvendigt for lærerprofessionen at basere sit virke på evi<strong>de</strong>ns. Ellers kan man knapt nok kal<strong>de</strong> <strong>de</strong>t for en profession… Vi skal frigøre os fra i<strong>de</strong>ologi og tro og erstatte <strong>de</strong>t med evi<strong>de</strong>ns, sag<strong>de</strong> professo- nummer 01 / januar 2011 ren. Ikke som en ny trosretning, heller ikke som instrumentalisme og med opskrifter, <strong>de</strong>r slavisk skal følges – men for at øge sandsynlighe<strong>de</strong>n for at opnå <strong>de</strong> bedste resultater. Erfarings- og praksiskundskab er vigtig, men evi<strong>de</strong>ns er forskningsbaseret kundskab. Og selv om man skal ha’ lov til at begå fejl for at udvikle sig, så må <strong>de</strong>r ikke være frihed – meto<strong>de</strong>frihed – til at vælge <strong>de</strong>t, som ikke virker. Men hva’ så med Nordahl selv? Jo, snakke fornuft <strong>de</strong>t kan han, og han hav<strong>de</strong> faktisk også et nyt validt studie klar, som han præsentere<strong>de</strong> for <strong>de</strong> ca. 200 tilhørere. Med en forskningsgruppe i ryggen har han på en række parametre sammenlignet <strong>de</strong>n danske 10. kl. med 9 kl. Konklusionen er, at <strong>de</strong>tte i visse sammenhænge ellers så udskældte fjumreår reelt er langt bedre end sit rygte. Hovedkonklusionerne på baggrund af et studie på 1140 elever er, at selv om ikke alt er lige godt eleverne i 10 kl. efterla<strong>de</strong>s af <strong>de</strong> ’kloge hove<strong>de</strong>r’, <strong>de</strong>r fortsætter i gymnasiet eller an<strong>de</strong>n ungdomsuddannelse, så præsterer <strong>de</strong> faktisk væsentligt bedre (får bedre karakterer) end eleverne i 9. kl. Der er altså sket en læringstilvækst. Men er <strong>de</strong>t så, fordi <strong>de</strong> er blevet ældre og til en vis grad får gentaget pensum? Ja og nej. Un<strong>de</strong>rsøgelsen afdækker en række andre faktorer, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>lvis kan tilskrives al<strong>de</strong>ren og situationen, men også har en generel overførbarhed, hvis man vil forbedre un<strong>de</strong>rvisningen. Det drejer sig bl.a. om, at eleverne føler sig mere set og respekteret, lærerne har et højere refleksionsniveau, udvikler et mere nuanceret pædagogisk sprog og er ty<strong>de</strong>ligere i <strong>de</strong>res målsætninger og forventninger. Alt <strong>de</strong>tte kan evi<strong>de</strong>nsmæssigt samles i et par pædagogiske bonmots som, at ’Du må bli’ til nogen, før du kan bli’ til noget’ og ‘Her er rum til alle, men ikke til alt’. »når nogen siger, at skolele<strong>de</strong>lse mere skal bygge på li<strong>de</strong>nskab end på vi<strong>de</strong>nskab, så tro <strong>de</strong>m en<strong>de</strong>lig ikke, <strong>de</strong> ta’r fejl… « { Lars Qvortrup, <strong>de</strong>kan, DPU / Århus Universitet }
»Tænk på andre professioner, er <strong>de</strong>t i or<strong>de</strong>n, hvis lægerne påberåber sig meto<strong>de</strong>frihed og retten til at forsøge frem?« { Thomas Nordahl, professor, Høj<strong>skolen</strong> i Hedmark } xxxx mo<strong>de</strong>rne skolele<strong>de</strong>lse 39
Change language