46 artikel inklusion { tekst: { tekst: Lene Jan Jæger Kaare Thomsen / foto: Tea / foto: Bendix Lasse } Hyldager } »<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> løsning, hvor et stigen<strong>de</strong> antal elever får specialun<strong>de</strong>rvisning, peger i <strong>de</strong>n forkerte retning. i dag bruger vi i gennemsnit 283.000 kroner på at have en elev på en specialskole i et år. « { Lis Sandberg, vicekontorchef i Kommunernes Landsforening } nummer 01 / januar 2011
PæDAgOgiK Og regNeDreNge gÅr HÅND i HÅND Specialun<strong>de</strong>rvisningen virker ikke. Derfor er <strong>de</strong>r al mulig grund til at satse på øget inklusion, mener Kommunernes Landsforening d a en nyhed i en radioavis for et stykke tid si<strong>de</strong>n blev annonceret med <strong>de</strong>nne ordlyd ”Kommunernes udgifter til specialun<strong>de</strong>rvisning er alt for store. Derfor skal folke<strong>skolen</strong> fremover i højere grad rumme flere elever med særlige behov”, dukke<strong>de</strong> <strong>de</strong>r spontant et fiktivt kontorlandskab op på nethin<strong>de</strong>n. Midt i <strong>de</strong>t sid<strong>de</strong>r to lidt trendy klædte, yngre mænd foran hver <strong>de</strong>res bærbare computer. ”Shit, analysen viser, at konto 3.07 er i kraftig vækst. Hvad gør vi?”… ”Politikerne må ændre reglerne, så færre skal have specialun<strong>de</strong>rvisning. Det vil knække kurven”. ”Hvad så med <strong>de</strong> børn, <strong>de</strong>r har særlige behov? Dem propper vi bare ind i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige klasser. Folke<strong>skolen</strong> skal jo være rummelig”. ”Super! Hvornår skal vi spille bordfodbold?”. Skræmmebille<strong>de</strong>r eller virkelighed Problemet ved <strong>de</strong>n slags spontane billeddannelser er, at <strong>de</strong> sjæl<strong>de</strong>nt bygger på fakta, og at <strong>de</strong> som regel forenkler virkelighe<strong>de</strong>n groft. Det er i høj grad tilfæl<strong>de</strong>t, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om specialun<strong>de</strong>rvisning og om <strong>de</strong>n tekst med samme emne, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>n nye folkeskolelov. Ganske vist har regnedrengene analyseret på økonomien, og ganske vist spiller <strong>de</strong>res meldinger en rolle for <strong>de</strong> politiske beslutninger, men <strong>de</strong> ændringer, som fremgår af aftalen og loven, er <strong>de</strong>r go<strong>de</strong> grun<strong>de</strong> til at foretage. ”Den nuværen<strong>de</strong> løsning, hvor et stigen<strong>de</strong> antal elever får specialun<strong>de</strong>rvisning, peger i <strong>de</strong>n forkerte retning. I dag bruger vi i gennemsnit 283.000 kroner på at have en elev på en specialskole i et år. Altså på at flytte eleven væk fra <strong>de</strong>n almene folkeskole. Det ske på trods af at vi ved, at når først eleverne kommer på en specialskole, så er <strong>de</strong>t for resten af <strong>de</strong>res skolegang”, siger Lis Sandberg, vicekontorchef i Kommunernes Landsforenings Børne- og kulturkontor. ”Der har været alt for stor villighed til som et led i en fejlfindingskultur at se på børnenes problemer, i ste<strong>de</strong>t for at se på <strong>de</strong>res mulighe<strong>de</strong>r. Det er <strong>de</strong>n udvikling, vi skal have vendt. Vi skal integrere i ste<strong>de</strong>t for at segregere, og <strong>de</strong>t skal ske ved at give skolerne nogle bedre handlemulighe<strong>de</strong>r”, siger Lis Sandberg. Groft forenklet, men <strong>de</strong>jligt overskueligt kan man sige, at regeringen og kommunerne vil give skolerne en pose penge, <strong>de</strong>r svarer til <strong>de</strong>t, som specialun<strong>de</strong>rvisningen koster, hvis <strong>de</strong> selv dækker <strong>de</strong> berørte elevers un<strong>de</strong>rvisningsbehov. ”Vi ved ikke hvilke behov, <strong>de</strong>r er tale om, men skolerne kan for eksempel købe specialkompetencer fra PPR. Det kan være inklusion hjælpe fra en klinisk psykolog, <strong>de</strong>r kan afdække et eller an<strong>de</strong>t, eller en pæd. psych., <strong>de</strong>r kan rådføre lærerne i un<strong>de</strong>rvisningssituationen. Skolele<strong>de</strong>ren kan også efteruddanne en ressourceperson på <strong>skolen</strong>, <strong>de</strong>r er god til <strong>de</strong> særlige børn. For KL er <strong>de</strong>t vigtigt, at <strong>de</strong>r ikke trækkes standardisere<strong>de</strong> løsninger ned over skolerne”. Øget hold<strong>de</strong>ling Lis Sandberg peger på, at en <strong>de</strong>l af pengene formentlig vil blive brugt på øget hold<strong>de</strong>ling. Statistik viser, at læsetræning i korte intensive forløb har været meget succesfuldt. Noget tilsvaren<strong>de</strong> kan man gøre på andre områ<strong>de</strong>r. ”Lærere med særlige kvalifikationer i matematik eller til at tackle adfærdsproblemer kan i en perio<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> med en gruppe elever med særlige behov. Det skal fokus på, hvad eleverne konkret har brug for. Er <strong>de</strong>t noget fagligt, eller er <strong>de</strong>r andre grun<strong>de</strong> til, at <strong>de</strong> mistrives?”. Et system, <strong>de</strong>r ikke fungerer, bliver ændret, og et nyt system med større frihedsgra<strong>de</strong>r bliver indført. Men hvordan sikrer man, at skolerne lever op til <strong>de</strong>t større ansvar, som er en <strong>de</strong>l af ændringen. ”Kommunerne bliver nødt til at sikre, at <strong>de</strong>r er en progression i disse børns indlæring. Det kunne være i form af udvi<strong>de</strong><strong>de</strong> elevplaner. Un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>t nødvendigt at følge eleverne i vanskelighe<strong>de</strong>r tættere og fin<strong>de</strong> ud af, om <strong>de</strong>r sker progression i <strong>de</strong>res udvikling og læring”. Ønsker an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>bat En ting er sikker: En <strong>de</strong>l forældre til børn med indlæringsvanskelighe<strong>de</strong>r, som fremover skal blive i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige klasse, vil være meget opmærksomme på udviklingen. Der skal ikke meget pessimisme til at forestille sig <strong>de</strong> mundtlige og skriftlige klager, <strong>de</strong>r vil strømme mod lærere og skolele<strong>de</strong>re, hvis <strong>de</strong>r ikke er tilfredshed med <strong>de</strong> tilbud, som <strong>skolen</strong> giver. ”Vi er nødt til at italesætte en an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>bat. Den gruppe forældre har måske en forventning om, at <strong>de</strong>res børn ved at få specialun<strong>de</strong>rvisning bliver i stand til at få en ungdomsuddannelse. Forskning viser, at så længe børnene går på specialskoler har <strong>de</strong> meget selvværd og tror, at <strong>de</strong> kan mange ting, men i <strong>de</strong>t øjeblik, <strong>de</strong> kommer ind på en ungdomsuddannelse, lykkes <strong>de</strong>t ikke for <strong>de</strong>m. Det må være et element i dialogen mellem forældre og skole”. Den an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>bat, som Lis Sandberg taler om, skal også inklu<strong>de</strong>re forældrene til <strong>de</strong> velfungeren<strong>de</strong> børn. De skal i højere grad forstå, at <strong>de</strong>t er til alles bedste, at børn ikke bliver skilt ud. Regnedrengene er med. Det samme er <strong>de</strong> samfundsnyttige overvejelser. mo<strong>de</strong>rne skolele<strong>de</strong>lse 47
Change language