Plejeplan for Vestvolden Bilag - Københavns Kommune

Alléen mangler i dag fra Køgebugtbanen og sydover, men er i øvrigt stort set komplet. En del
døde elm er erstattet med nye træer - oftest lind.
3.1.1.2. Volden og dens bygninger
Voldens højde varierer med terrænet og er mellem 4 og ca. 7 meter. Ved foden af den ydre skråning
(mod vest) findes en afsats af varierende bredde, der udgøres af det oprindelige terræn (terrænbærmen).
Bag voldkronen findes kanonbænke og fodfolksbanketter til skytter. Fra banketter
og kanonbænke fører ramper ned til voldgangen, der ligger ca. 15 meter bag og i gennemsnit 5
meter under voldkronen (ildlinien). Oprindelig var voldgangen ubrudt i hele voldens længde,
men den er i dag afbrudt af forskellige sekundære anlæg.
Volden er bygget med to store poterner og 13 faste standpladser for artilleri med tilhørende ammunitionsmagasiner.
Den blev desuden gennem årene udbygget med en række konstruktioner og
bygværker: kikkertstationer, magasiner, maskin- og opholdsrum. De sidste er en række depoter
for Avedørelejren og en stor kommandobunker fra begyndelsen af halvtresserne. I alt rummer
volden hen ved 180 forskellige bygværker.
Volden har fra starten været tilplantet med en varieret bevoksningen, der har tjent forskellige
formål. Dele af den oprindelige bevoksning er bevaret, og den regnes for at være en del af fortidsmindet
og plejes sammen med dette 18 .
De bevarede beplantningsrester omfatter primært forvildede tjørnehække. De er vidt udbredt
langs terrænbærmen, og de ses også her og der i skellet til fæstningsområdet. Visse steder har der
været en klippet tjørnehæk langs voldkronens nederste (udvendige) kant. Hovedparten af de
tjørn, der findes på voldens inderside, er antagelig sekundære (park) bevoksninger, som i visse
tilfælde kan være plantet bevidst. Enkelte steder findes imidlertid regulære beplantninger og solitære
samlinger af tjørn på voldens inderside, som kan høre sammen med befæstningen.
Ved voldgravens kaponierer(se n.f.), på flanker, enkelte steder på bærmer, i klynger på escarpen
(vestsiden af volden) og i kanten af voldkronen findes rester af en sløringsbeplantning, som på
bærmerne desuden skulle dæmpe virkningerne af både naturlig jordflydning og beskydning. Sløringsbeplantningerne
var sammensat af forskellige træsorter, hvoraf elmen er gået til, mens aspen,
der mange steder antager fantastiske former, i det store og hele er udlevet. Kastanie og seljerøn
er presset. Endelig findes rundt omkring på voldens inderside enkelte gamle, ”bidte” træer
ofte røn, der kan være rester af mindre (pryd-) beplantning og solitærtræer.
3.1.2. Voldgraven 19
Voldgraven var sammen med Kagsmosen og Utterslev Mose del af et kompliceret oversvømmelsesanlæg,
der i tilfælde af krig skulle sætte store områder rundt om København under vand. Gra-
18
Jvf. Bilag til museumsloven Kapitel 2 nr. 11. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering
eller kulturhistorisk tradition
19
Kaldes ofte – og specielt i vandløbssammenhæng – for Fæstningskanalen undertiden også fæstningsgraven. Betegnelsen
fæstningskanalen bør reserveres til kanalen i Lyngby, der ledte vand til oversvømmelserne. Jf. Peter Thorning
Christensen ed: Guide til Københavns Befæstning Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996
p. 163
26