Plejeplan for Vestvolden Bilag - Københavns Kommune

vens bredde er knap 20 meter og dybden er eller har været op til 3,5 meter. Graven er opdelt i
bassiner ved en række dæmninger (batardauer), der er støbt i beton.
Mellem Kalveboderne og Mørkhøjvej er fra starten indbygget i alt 15 svære bunkere, der er indrettet
til flankerende beskydning af graven (kaponierer). Disse er efterfølgende suppleret med et
mindre antal anlæg i svag beton med tilsvarende funktion.
For at vanskeliggøre passage af graven var gravskråningerne plantet til med (amerikansk) brombær,
hvis efterkommere har overlevet her og der. Enkelte hybenroser kan være rester af en beplantning
med tilsvarende funktion.
Vandløbsmyndighederne vedligeholder voldgraven (fæstningskanalen), så vandgennemstrømningen
ikke hæmmes eller begrænses. Vandløbsmyndigheden har desuden ansvar for 20 , at vedligeholde
voldgravens stemmeværker. Vedligeholdelse af broer og overgange påhviler broernes
ejere. Efter vandløbsregulativerne er dette typisk beliggenhedskommunen 21 , men også staten og
private står som ejere (jf. bilag 9).
Uden for de områder, der administreres direkte af staten ved Vejdirektoratet, Banedanmark, Forsvaret
samt Skov- og Naturstyrelsen, påhviler det beliggenhedskommunen at fjerne træer, der
falder i voldgraven.
Relevante dele af vandløbsregulativerne findes i bilag 3.
3.1.3. Glaciset
Glaciset er et jordværk, der er en integreret del af fæstningsanlægget. Det tjente to formål dels at
maskere volden, så den blev usynlig i terrænet dels at give ildlæ for den dækkede vej, der følger
voldgravens vestside.
Den dækkede vej er – som terrænbærmen - anlagt på oprindeligt terræn og regnes her til glaciset.
Vejen har en bredde af ca. 4 meter, men ud for kaponiererne og ved skærende veje og baner udvides
den til ca. 30 meter brede såkaldte våbenpladser. Langs den dækkede vej fandtes ud mod
voldgraven en halv allé med varierende træarter.
Mod den dækkede vej rejser glaciset sig stejlt med en højde af godt og vel et par meter. Højden
mod forterrænet aftager gradvis, indtil jordværket går umærkeligt over i det oprindelige terræn.
Glacisets har gennemgående en bredde af godt 30 meter, men det kan variere med terrænet. Ud
for den planlagte Kagsmoseoversvømmelse mellem Hvidsværmervej og Husum Station erstattes
glaciset af en dæmning af varierende størrelse.
Glaciset var tilplantet med "skråtstillede" rækker af hvidtjørn, hvoraf en del har overlevet. I glacisets
kant plantedes to til tre rækker træer inden for skellet. De fleste af disse er antagelig fældet
under 1. Verdenskrig, men enkelte har muligvis overlevet.
20 Københavns Amts vandløbsregulativ tillægger Vandløbsmyndigheden (amtet) ejerskabet til batardauerne sammen
med den vandløbsmæssige vedligeholdelse og drift. Københavns Kommunes regulativ (nr. 9) nævner, at fæstningskanalen
ejes af staten og udlejes til kommunen. Københavns Amt og Jægersborg Skovdistrikt har i forbindelse med
revisionen af Pleje- og anlægsplanen drøftet muligheden for at overføre ejerskabet til staten. Jf. bilag 9
21 Jf. dog note Bilag 9
27