Plejeplan for Vestvolden Bilag - Københavns Kommune

liseret til området mellem Roskildevej og Jyllingevej, hvilket delvis kan bero på, at jordbunden
her er særlig kalkrig.
Overdrevsplanterne findes typisk på bagsiden af volden (mod øst), øverst oppe, men de er også
påvist på glaciset og kontrescarpen.
Siden sammenstillingen blev lavet i 1994 er et afsnit af volden i Rødovre kommune (den historiske
vold), blevet ryddet for træer. Det afgræsses nu af får, hvilket tilsyneladende har gengivet
området en overdrevslignende karakter med en rig, urtedomineret vegetation.
Skråningerne ned mod voldgraven er bevokset med græs og urter samt en mere eller mindre tæt
træ- og buskbeplantning. Ud for Avedøresletten (Hvidovre kommune) er der både på escarpen
og kontrescarpen registreret arter som Dansk Ingefær, Skovhullæbe og Ægbladet Fliglæbe samt
en ranunkelart, som er sjælden i Danmark (den indslæbte Ranunculus Psilostachys).
I voldgraven er der en del sumpplanter, som langs bredderne primært består af Tagrør og Sødgræs.
Visse steder findes en tæt undervegetation af Tornfrøet Hornblad, mens andre dele har en
mere sparsom bevoksning.
3.2.1.2. Svampe
Vestvolden er en af kun tre lokaliteter i Danmark, hvor morkler optræder i større omfang. Foruden
Rynket Klokkemorkel, der kun er fundet her, er Hættemorkel, Spiselig Morkel, Klor Bægermorkel,
Glat Klokkemorkel og Keglemorkel alle fundet forskellige steder på Vestvolden. Ud
over morklerne er de sjældne svampe: Askesporesvamp, Pelargonie Knaphat, Stinkende fladhat
og Tjørnebær Stødsvamp registreret på volden.
3.2.1.3. Fauna
De mange tjørnekrat antages at give gode fourageringsmuligheder for småfugle, og DN Lokalkomiteen
i Hvidovre har da også iagttaget en lang række af forskellige arter af småfugle i området
omkring Avedøre (jf. bilag). Det foreliggende datagrundlaget er gør det imidlertid ikke muligt
at foretage en nøjere planlægning og prioritering af den biologisk orienterede plejeindsats.
Vestvolden er desuden levested for en bestand af flagermus, som muligvis holder til i permanent
lukkede, mørke, fugtige og frostfrie kasematter, hvortil der er adgang f.eks. gennem aftræks- og
ventilationsrør.
3.2.2. Voldgraven
Voldgraven (ofte kaldt Fæstningskanalen) består af en række kunstigt frembragte bassiner, der
ikke har naturligt tilløb af vand fra andre vandløb og søer. Voldgraven modtager vand fra overfladeafstrømning,
vejarealer o lign. I Københavns Kommune stammer hovedparten af vandet fra
Harrestrup Å, hvorfra det pumpes op i Fæstningskanalen mellem Islev og Husum.
Voldgravens bassiner er generelt alle klarvandede og næringsrige. Faunaens alsidighed og trivsel
er meget varierende fra bassin til bassin afhængig af skyggevirkning fra træer og iltindhold.
Overordnet set er iltindholdet i de udskyggede bassiner beskedent, hvilket medfører, at bundfaunaen
er ensidig og alene bestående af robuste arter. I bassiner med god lysindstråling findes der
derimod flere steder en både veludviklet undervandsvegetation og en artsrig fauna.
30