Plejeplan for Vestvolden Bilag - Københavns Kommune

6.2. Delområder i Københavns Kommune
6.2.1. Generelt
Tilstand
I Københavns kommune fremstår Voldterrænet typisk med en indramning af ca. halvanden meter
høje tjørnehække. Voldens plane flader og ramper klippes som plæner, mens de skrå flader på
voldens inder- eller østside (strubesiden) holdes i græs med solitære træer og buske. Adskillige
trapper fører op ad skråningerne, de har alle granittrin og græs på trinfladerne.
Betydelige rester af den oprindelige hæk- og hinderbeplantning er bevaret på voldkrone, bærmer,
escarper, kontrescarpe og evt. i skel. Dele af en skærmbeplantningen har overlevet enkelte steder
på terrænbærmen.
I planperioden er bevoksningen på skråningerne systematisk tyndet mod lysåben eller historisk
bevoksning fra syd mod nord. Selvsået opvækst er fjernet og træagtige vegetation er blevet tyndet
med henblik på at fremhæve specielt den oprindelige tjørnebeplantning. Af hensyn til de
vandkvalitetsmæssige interesser fastholdes en lys/skyggevirkning af vegetationen på vandspejlet
som svarer til bevarelsen af ca. 80% af det tidligere kronetag. Ved afslutningen af første planperiode
resterede strækningen øst for Åkandevej.
Voldens små betonrum er gennemgående dækket til med jord eller lukket med cement. En kaponiere
og andre markante bygværker disponeres af kommunen,
Voldgaden er asfalteret i sin fulde længde med undtagelse af stykket i Utterslev Mose. I overensstemmelse
med almindelige standard i Københavns Kommune er vejbanen delt i to med farverne
diabas og majs for henholdsvis cyklister og fodgængere. Ved Harrestrup Å drejes voldstien over
Islevhusvej og fortsætter langs åen mod Damhussøen, Vigerslevpark og Valbyparken.
Den dækkede vej er stort set overalt friholdt og tilgængelig i praktisk taget fuld bredde (4 meter),
men forløbet er afbrudt af Husumbanens Trace.
Voldgraven falder kraftigt mod Kagsmosen mellem Frederikssundsvej og Husumbanen. Det
kompenseres – helt enestående – med tre tætstillede batardeauer. Funktionelt er graven, der tidligere
modtog vand fra Utterslev Mose vendt om. Der pumpes vand, der er lettere forurenet, op i
voldgraven fra Harrestrup Å, herfra pumpes det videre op over de tre batardeauer, hvorfra det
endelig løber ud i Utterslev Mose. Voldgraven er forsynet med helt eller delvis sekundære
stemmeværker på begge sider af Åkandevej, og der er et større omløbsbygværk for spildevand
fra Gladsaxe nær Bystævnebroen.
Målsætning
Voldterrænets parkpræg med klippede plæner, græsklædte skråninger og solitære træer fastholdes.
Den oprindelige forsvarsfunktion markeres ved frilæggelse af bygninger, voldgennembrud,
skudfelter og markering af særlige partier. Spor efter den oprindelige beplantning søges bevaret.
54