ADHD-bladet nr. 1, 2013 - ADHD: Foreningen

More documents

Recommendations

Info

med en ny fælles platform og mere effektiv ressourceudnyttelse – bl.a. til gavn for det lokale sociale arbejde, siger Stig Langvad, og fortsætter: - Alene muligheden for at henvise til Handicaporganisationernes Hus vil blive en løftestang for hver enkelt person med handicap, der lokalt argumenterer for bedre tilgængelighed i hverdagen. Bidragsydere Projektet er gennemført med betydelig og afgørende støtte fra: Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og VILLUM FONDEN. Derudover har Augustinus Fonden, Bevica Fonden og Vanførefonden bidraget økonomisk til projektets udvikling og gennemførelse. 5
6 Inklusionsproblemet Lærerne er også bekymrede for udviklingen mod en øget inklusion. De giver udtryk for, at de ikke er klædt godt nok på til opgaven, og at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven. Bekymringerne udspringer af en blanding af viden, erfaringer og forestillinger om det, der skal ske, og er et klart udtryk for, at der mange steder ikke tages godt nok hånd om inklusionsopgaven. Det er et reelt problem, der skal tages alvorligt, hvis ikke vi skal risikere at tabe inklusionen på gulvet. Forældre til børn med handicap er også bekymrede Jeg forstår godt de mange forældre, der i DLF’s undersøgelse giver udtryk for deres bekymringer. Jeg hører tilsvarende bekymringer fra forældrene i Danske Handicaporganisationers medlemsorganisationer – altså fra forældrene til de børn, der nu i stigende grad skal inkluderes i almenundervisningen frem for at gå i specialiserede tilbud. Forældrene er bekymrede for, om deres børn nu skal rives ud af det specialiserede tilbud, som de er endelig er faldet til ro i og trives i, efter år med mistrivsel og nederlag på den lokale folkeskole. Nu spørger deres forældre bekymret, om det betyder, at de nu skal tilbage til den folkeskole, de forlod? Og de er bekymrede for, om deres børn fremover i almenskolen vil få den støtte og hjælp, som de har behov for, om de vil blive udfordret på det rette faglige niveau, om de bliver overset af læreren i en klasse med 25 andre elever, og om de vil blive mødt i øjenhøjde af de nye klassekammerater, eller om de vil blive mobbet og frosset ude af klassens sociale fællesskab. Forældrenes bekymringer er udtryk for, at alt for mange kommuner ikke er kommet godt nok fra start og ikke har fået løftet inklusionsopgaven tilfredsstillende. Havde de det, er jeg overbevist om, at de hurtigt havde manet forældrenes bekymringer i jorden, og at DLF’s undersøgelse så havde set helt anderledes ud. Inklusion tager tid ”Inklusion er en langvarig proces”. Det udsagn hører jeg ofte. Desværre ofte som argument for, at tingene ikke fungerer og at skolen og undervisningen endnu ikke er lykkedes med at inkludere børn med særlige behov, og underforstået – hvis vi bare væbner os med i skolerne skal Forældrene er bekymrede over, hvordan børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. DHs formand Stig Langvad har skrevet nedenstående indlæg på nyhedswebsitet altinget.dk Forældre er bekymrede over, at flere børn med særlige behov skal inkluderes i almenskolen. Det har vi hørt før, og det blev igen påvist. Denne gang i Danmarks Lærerforenings (DLF) undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen. Går der et barn med særlige behov i klassen, svarer to tredjedele af forældrene, at de oplever, at der er for lidt støtte til barnet med særlige behov. Og halvdelen af alle forældrene ser det som en af folkeskolens største udfordringer. Af Stig Langvad tålmodighed, så skal det nok blive godt en gang i fremtiden. Men det er ikke godt nok. Hvis skolen ikke satser massivt på at skabe en succes på inklusionsområdet her og nu, svigter vi de børn, der har særlige behov, og det fører til nye nederlag for børnene. Samtidigt må det ikke tages for givet, at de bekymrede forældre, der er blevet spurgt i DLF’s undersøgelse ikke bare vil sætte sig med hænderne i skødet og vente på den dag, inklusionen pludselig virker. De gør kort proces og stemmer med fødderne. Så hvis skolen ikke er god nok, vil mange finde et privat alternativ til den lokale folkeskole. Det er kun en uge siden, en undersøgelse viste, at flere højtuddannede flytter deres børn over på privatskoler. Det gør ikke kommunernes inklusionsopgave lettere i fremtiden. Inklusion handler blandt andet om, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle børn kan deltage og får et fagligt udbytte. For mange skoler vil det kræve nytænkning af den måde, man tilrettelægger timerne på, når der i klassen fremover også vil være et stærkt ordblindt barn, et barn med <strong>ADHD</strong> og et barn med en diagnose inden for autismespektret.
Page 1 and 2: Nummer 1 | Februar 2013 | ADHD-fore
Page 3: 4 Dronningen Af Danske Handicaporga
Page 7 and 8: 8 Brikkerne er faldet på plads i P
Page 9 and 10: Udover at rumme hende har hendes ma
Page 11 and 12: I år vil alle børn fra 0. til 2.
Page 13 and 14: Direktør Camilla Louise Lydiksen D
Page 15 and 16: 22 Selvindsigt har givet mig muligh
Page 17 and 18: 24 Rådgivning I 4. kvartal har der
Page 19 and 20: 26 ADHD betyder også Kari Birkelan
Page 21 and 22: 28 Nyligt løsladt med ADHD - er de
Page 23 and 24: Unge pårørende skal OPRUSTES Jett
Page 25 and 26: LOKALAFDELINGER Vordingborg kommune
Page 27 and 28: LOKALAFDELINGER Pårørende til vok
Page 29 and 30: LOKALAFDELINGER Lene Bæk Mortensen

ADHD-bladet nr. 1, 2013 - ADHD: Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?