Historien om gåsen - Greve Museum

Recommendations

Info

Omhængsseng redt op med olmerdugsdyner, Greve Museum. Fjerene og dunene var værdifulde, og for at få mest muligt ud af gåsen, brugte man helt op i starten af 1900tallet at plukke gåsen, mens den var levende. På den måde kunne den samme gås blive plukket helt op til 5 gange og dermed give flere fjer og dun. De fire plukninger foregik, mens gåsen levede og den femte, når den var død. Man mente ikke, at der kunne ske nogen skade ved at plukke den levende gås, for man hjalp den jo bare med det, der var dens natur. Nogen mente, at fjerene fra de levende gæs havde bedre elasticitet end dem fra døde gæs, og at det derfor var i orden at plukke levende gæs, selvom dyrene led. Man argumenterede ud fra, at hvad der var nyttigt for mennesker godt kunne ske på bekostning af dyrene. Det er i dag forbudt at plukke levende gæs i Danmark, og det betragtes som dyrplageri. Det bliver dog stadig praktiseret i enkelte lande både i og udenfor Europa. Et plukkegilde på Nældebjerggård På Nældebjerggård var det mændene der plukkede, og kvinderne der skoldede. Gudrun beskriver et plukkegilde på sin fødegård omkring 1920´erne: Nogle naboer og min farbror og tante kom og skulde være med. Alle mændene sad i stalden om et stort kar og pillede fjer og dun af. Det kunde være svært. Nogle var nemme og blev fine, andre var pindede og gik i stykker. Men når så mændene havde taget det, de kunde få af, kom de ind i vaskehuset, hvor så konerne stod og skoldede i gruekedlen. Det var også et stort arbejde, for de skulle jo helst være meget fine, for at kunne give en ordentlig pris i Flæskehallen. Da 24 gæs blev til 1 dyne Det var nødvendigt at gemme dun fra flere års plukninger for at have nok til bare en enkelt dyne, og en enkelt dyne var ikke nok til en komplet sengeopredning. Faktisk var sengeudstyret dengang ret omfattende sammenlignet med i dag. Før madrasser blev almindelige brugte man halm at ligge på. Først lagde man et lag halm, så en eller to underdyner, et underlagen, et overlagen og så
langpuden og overdynen – også kaldet olmerdugsdynen. Overlagenet blev foldet rundt om olmerdugsdynen, på samme måde, som man stadig gør i Sydeuropa. Underdynen og lagenerne var som regel af hør, mens overdynen var af uld. Både hør og uld var hjemmespundet, men vævningen kunne godt være foretaget af andre, hvis ikke man selv havde en væv. Det kunne både være lavet af en omrejsende væver eller en, der havde et væveri. Hvad enten det var en fastboende eller en omrejsende væver var det en hel fest, når de kom med det vævede stof: ”Væveren eller væversken var kærkomne Gæster den Dag, de bragte de store ruller af vævet Tøj tilbage til Hjemmene.” Ulden til olmerdugen kom ofte fra gårdens egne får, og det blev spundet af kvinderne på gården. Før man kunne spinde ulden, var det nødvendigt at karte den. Det betyder, at man tog en tot uld og børstede den godt og grundigt med to store, flade børster for at få fibrene i ulden til at ligge samme vej og gøre det mere luftigt. Ofte holdt man kartegilde, ligesom man holdt plukkegilde, hvor kvinderne fra de omkringliggende gårde kom og hjalp med kartningen. Det kartede uld blev opbevaret i store kar eller kurve, indtil man havde tid til at spinde det i løbet af de lange vinteraftener. Når ulden var blevet spundet til garn, farvede man det og enten vævede eller strikkede af det. En dyne af uld kradser! Halmstrå, der måtte have listet sig frem af sengetøjet, kradser, og udover det har der været lopper og edderkopper i sengen. Det har kriblet og krablet af ekstra liv i sengene! For at slå utøjet ihjel lagde man dynerne ind i den store bageovn, når man havde bagt brød. Så døde utøjet af varmen, og dunene blev igen renset for sved, der ellers havde gjort dem tunge. Dyneluftning På Grevegård blev dynerne luftet hver sommer. Så brusede de helt op igen. De blev tunge pga. sved. Man brugte også at sprætte de gamle dyner op, tage fjerene ud og komme dem i gruekedlen. Så rensede varmen dunene, og når de var blevet tørret og fyldt i dynerne igen, var dynerne næsten som nye. Olmerdugsdyner i omhængsseng, Greve Museum.
Page 1 and 2: Historien om gåsen Undervisningsma
Page 3 and 4: Introduktion til historien om gåse
Page 5 and 6: Gåsens anvendelsesmuligheder er n
Page 7 and 8: Grundplan over Grevegård. Grevegå
Page 9 and 10: I Dragør passede man gæslingerne
Page 11 and 12: “ Også i Greve var det normalt s
Page 13: Et plukkegilde Gåsens fjer er guld
Page 17 and 18: Grimms eventyr om gåsepigen. Her m
Page 19 and 20: Gåsen som brudens ledsager Selvfø
Page 21 and 22: Peters jul - borgerskabets jul Jeg
Page 23 and 24: gåse- og andesteg til jul var kær
Page 25 and 26: Ikke nok med at industrialiseringen
Page 27 and 28: i øvrigt samme adfærd, man ser ho
Page 29 and 30: Forskellige gåseracer tegnet i 185
Page 31 and 32: Litteratur og kilder Kilder, erindr

Historien om gåsen - Greve Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?