Historien om gåsen - Greve Museum

FAKTA
I Dragør er man stadig
stolt af byens gæs. En
flok frivillige har dannet
Gåserepublikken
for at bevare gæssene
i Dragør. Især
gråbrogede gæs går i
gåsehusene og holder
traditionen i hævd.
“
Gæs på Nældebjerggård
Gudrun, som blev født i 1911 på
Nældebjerggård i Greve, har i en erindring
fortalt om deres gæs. Hvert år fik
de mellem 50-80 gæs, som familien
slagtede og solgte i Flæskehallen i
Kødbyen i København.
Vi havde livgæs, det vil sige 2-3 gæs
og 1 gase, og når de begyndte at lægge
æg, skulle de jo ruges ud. Det blev de
med høns. En rugehøne kunne ligge på
4 gåseæg. Det var et meget stort arbejde
at passe alle de rugehøns. 4 uger
skulle de ligge og ruge. (…) Det var
altid spændende hvor mange æg, der
var befrugtet, men det blev da gerne
til mellem 50 – 80; en ordentlig flok at
holde styr på. Når vi så havde høstet
skulle de jo ud på marken og pille
alt det korn op, som var spildt, og så
skulle de vogtes, og det synes jeg altid
var mig, der skulle. Det kunne være
et dejligt arbejde, men de kunne også
drille. Jeg havde gerne en god bog med
under forklædet, og når jeg var godt
optaget af den, og gæssene gik og åd
roligt, kunne en stor gase pludselig
begynde at skræppe op, og vips var
alle gæssene på vingerne og fløj hjem.
Inden jeg så fik mig samlet sammen
og kom hjem, stod de alle hjemme i
sædstakken og trak ud af dem. Det var
jo ikke så godt.
“
Man kunne også nøjes med at have
stubgæs, så man slap for at passe de
små gæslinger. I Greve købte man
mest stubgæs fra Dragør. Det var et
fattigt fiskeleje, og de fleste havde gæs
for at få det hele til at løbe rundt. Da
Dragør ikke var et landbrugssamfund,
kunne det ind imellem knibe med at
skaffe føde til gæssene. De havde
Gæs til salg i Kødbyen
i København. Udateret.
Københavns Stadsarkiv.
simpelthen ikke en mark at få korn fra.
Derfor blev børnene sendt til Magleby,
hvor de fik lov til at gå og samle aks
fra stubmarkerne, så de havde føde til
gæssene om vinteren. De rige bønder
fra Magleby tog ikke betaling for, at
børnene samlede korn, og på den måde
kunne de hjælpe de fattige fiskere lidt.
100 gæslinger i stuen
Gæssene var så vigtig en indtægtskilde
i Dragør, at en mand derfra husker fra
sin barndom i 1940’erne, hvordan hans
far sad oppe hele natten, når gæslingerne
blev klækket. Han ville sikre
sig, at de kom ordentligt ud. Familien
havde ikke en gåsebænk, men satte i
stedet et sejl og et lille stakit op inde
i køkkenet, så de voksne gæs ikke
rendte rundt og kunne have lidt ro. På
den måde kunne familien få helt op til
100 gæslinger i løbet af foråret.