Legepladsen_2007_1 - Dansk Legeplads Selskab

NR. 1 – MARTS 2007
TEMA:
INTERAKTIVE LEGEPLADSER

2
LEGEPLADSEN
ISSN 0907-9424
Udgives af
Dansk Legeplads Selskab
Nr. 1 – marts 2007
Tidsskriftet udkommer 4 gange
årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer
af Dansk Legeplads Selskab
og abonnenter.
Oplag: 600
REDAKTION
Benny Schytte (ansvh.),
Lissen Jacobsen, Helle Nebelong,
Ida Vestergaard
REDAKTIONENS ADRESSE
Dansk Legeplads Selskab
Klerkegade 10 B,
1308 København K
Tlf 20 20 63 70
legepladsen@mail.dk
www.dansklegepladsselskab.dk
LAYOUT
Karen Hedegaard
TRYK
Kailow Graphic
ABONNEMENT
Pris 200 kr. pr. årgang
Abonnement kan tegnes hos
Dansk Legeplads Selskab
DEADLINE
Artikler, annoncer o.lign. skal
være redaktionen i hænde senest
1. maj 2007.
FORSIDEFOTO
Lappset A/S
WEBMASTER
Martin Nebelong Henningsen,
www.martinity.com
ANNONCEEKSPEDITION
Dansk Legeplads Selskab
Helle Nebelong
E-mail: admin@sansehaver.dk
Kopiering og citater kun tilladt med
kildeangivelse. Artikler må kun bruges
andre steder med tilladelse fra skribenten.
Synspunkter, der fremføres i artiklerne,
er skribentens og deles ikke nødvendigvis
af redaktionen eller DLS.
Legepladsen 1/2007
Leder
Op på tasterne
Computerlegeplads. Interaktiv
legeplads. Digital legeplads.
Elektronisk legeplads.
Kært barn har mange navne.
Siden maj 2005, hvor Vejles borgmester
klippede snoren til Danmarks
første udendørs elektroniske
legeplads, er udendørs legepladser,
hvor børn kan interagere med computerteknologien
og bruge hele kroppen,
begyndt at dukke op i danske byer.
Sidste år installerede Københavns
kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning
sin første af slagsen på den
bemandede legeplads i Ørstedsparken.
Indvielsen fandt sted i oktober, knap
en måned før Børne- og Ungdomsudvalget
med borgmester Bo Asmus
Kjeldgaard i spidsen besluttede at spare
bemandingen væk på fire af kommunens
27 andre bemandede legepladser.
Hvorfor, kan man spørge, har Københavns
kommune ikke for længst
nedsat en tværfaglig tænketank, som
kan være med til at nytænke de mere
end 100 offentlige bemandede og ubemandede
legepladsers rolle? Der er et
stort behov for attraktive og udfordrende
steder, hvor børn og unge kan
komme og lege. Udformet og drevet på
den rette måde ligger legepladserne
sandsynligvis inde med løsninger på
mange af de uløste problemer, der er i
tiden: Integration, børns isolation, stigende
overvægt blandt børn og unge,
angsten for at bevæge sig ud i det offentlige
rum, hvor alverdens farer
(måske) lurer osv.
Jeg har i et brev opfordret Bo Asmus
Kjeldgaard til at gå i dialog med
Københavns kommunes fem andre
fagborgmestre og kigge tværfagligt på,
hvordan legepladserne kan udvikles,
så børnene får de bedste opvækstmuligheder
for at lege og lære at agere i livet
i mødet med andre børn.
Et land eller en by, der er rig på legepladser
i god stand med et spændende
og varieret udbud, signalerer respekt
for og anerkendelse af børnene.
Det modsatte gør sig gældende, når
Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen
der nedlægges legepladser, eller de er
nedslidte og utidssvarende. Manglende
vedligehold og besparelser på området
signalerer ligegyldighed og mangel
på værdsættelse af børnene.
Politikerne i Odense kommune har
afsat fire mio. kr. om året de næste 14
år til at gøre skole- og institutionslegepladserne
tidssvarende. Indledningsvist
blev der sammensat en tværfaglig
tænketank af eksterne fagpersoner,
som er kommet med ideer og inspiration
til, hvor man skal investere for at få
mest for pengene. Det er der kommet
en inspirationsfolder ud af, som omtales
her i bladet. Et af budskaberne er at
tænke i mangfoldighed. Legepladser
skal udformes forskelligt og dække
mange behov. Det vigtigste er at give
plads til, at børn kan udvikle sig frit på
egne betingelser uden evindelig voksenstyring
og uden krav om, at leg er
betinget af en bestemt og kontrolleret
form for læring.
Politikere og planlæggere kan bidrage
ved at sikre plads til børnene i
form af legepladser, aktivitetspladser
og plads til generelt at leve og udfolde
sig ude i fri, undersøgende og skabende
leg. Pædagoger, lærere og forældre
kan bidrage ved at give tid og
frihed.
Det nummer af Legepladsen, som du
sidder med nu, er et temanummer om
“computerlegepladser”. Er det en
trend, som bliver deleted igen om lidt,
eller ser vi her en nyskabelse, som
rummer et kæmpe udviklingspotentiale?
Hvad mener du? Dansk Legeplads
Selskab efterlyser (kortere) læserbreve
med erfaringer og meninger. Så hop op
på tasterne, hvis du ved noget eller gør
dig nogle tanker, som du synes er værd
at dele med andre!
Helle Nebelong,
formand for Dansk Legeplads Selskab

Ny folder
Fremtidens
legeplads
skal tænke i
• mangfoldighed
• foranderlighed
• bevægelse
• leg
• læring
• udformning
Disse grundlæggende prinipper bør man fremover tage
udgangspunkt i, når man indretter legepladser og uderum.
Principper som gerne skulle give bedre legepladser
med udgangspunkt i børnene og de unges behov.
Sådan står der i Odense kommunes Børn- og Ungeudvalgs
nye og anderledes folder om fremtidens legeplads. Legepladsen
og uderummet spiller en central rolle i forhold til udmøntningen
af kommunens strategier vedrørende den legende by og
børn, mad og bevægelse.
Med projektet “Fremtidems legeplads” ønsker B&U-udvalget
at sætte fokus på udviklingsmuligheder for legepladserne i
kommunens daginstitutioner og skoler. I den forbindelse blev
det besluttet at nedsætte en tænketank, der skulle formulere
ideer og principper.
Dens medlemmer er fint repræsenteret af Dansk Legeplads
Selskab, idet både Helle Nebelong og Benny Schytte er med
foruden kunstneren Alfio Bonnano, lektor Carsten Jessen,
DPU, ingeniør Vibeke Fahlén, arkitekt Ulla Kjærvang, DCU,
professor Henrik Hautop Lund, SDU, lektor Kim Rasmussen,
RUC, og lektor Karsten Froberg, SDU.
Folderen er udformet nærmest som en gavepakke, der skal
åbnes. Indeni ligger seks kort, hvor hvert af de seks principper
gennemgås nøje. Folderen kan ikke bestilles, men kan fra 15.
marts læses på www.legeplads.odense.dk
Foto: Benny Schytte

4
Tema
Motivation til motion
At de nye computerstyrede legepladser ansporer børn til mere og ikke mindre fysisk
aktivitet forekommer måske ikke indlysende. Men sådan er det ifølge Lappset,
hvis første af slagsen i Danmark åbnede sidste sommer i Ørstedsparken i København.
Af Lissen Jacobsen
To i Holland, to i Sverige, en i Italien
og en, snart to, i Danmark.
Sådan er status for antallet af de
computerlegepladser, som den store
finske legepladsvirksomhed, Lappset,
har åbnet. Den første i Danmark ligger
i København – i forbindelse med den
bemandede legeplads i Ørstedsparken.
Og den er blevet modtaget med
begejstring. Børn fra nær og fjern valfarter
til den for at prøve de nye, spændende
ting af, så lederen har været
nødt til at indføre bestillingssystem og
begrænset opholdstid, når f.eks. en hel
skoleklasse kommer på besøg.
Legepladsens udsendte reporter ankommer
en meget regnvåd februar-formiddag
og bliver vist rundt af Lappsets
danske direktør, Kenneth Lyngsøe,
der viser, hvordan tingene fungerer.
Så vi hopper og springer efter de
anvisninger, som den enlige computerkonsol
midt på legepladsen giver.
Umiddelbart foran konsollen ligger der
noget, som kunne minde om en gammeldags
hinkerude, og princippet er
egentlig lidt hen ad det samme. Når
man har sat spillet i gang – og det kan
varieres på forskellig vis – så kan man
på skærmen følge med i, hvilke felter
man skal hoppe rundt og frem og tilbage
på. Så gælder det selvfølgelig om at
være hurtigt opfattende, klar til handling
og om at holde balancen – så man
Legepladsen 1/2007
når det hele på kvikkest mulig tid og
uden at vælte ud over stregerne i det
enkelte felt.
Ikke så helt nemt når det ligesom er
en del år siden, man sidst har hinket.
Men selvfølgelig bliver man bidt af
det! Ligesom børnene.
Computerlegepladser – eller interaktive
eller elektroniske legepladser,
ingen ved helt endnu, hvad de helst
skal hedde – giver umiddelbart nogle
associationer om stillesiddende børn,
som i stedet for at sidde hjemme og
spille computer nu kan gøre det på legepladsen.
Sådan er det slet ikke, hvilket
man kan læse igennem de fire artikler
om emnet her i bladet. Tværtimod
skal de blandt andet, med Kenneth
Lyngsøes ord, give “motivation til
motion”:
– Konceptet er at kombinere traditionelle
legeelementer med teknologi,
som inspirerer børn til at lege – og til at
lære. For spillene stimulerer jo intellektuelt
samtidig med, at børnene springer
rundt for at opfylde kravene i spillet.
Det kan være noget med tal eller
bogstaver. Eller geografi – og alt muligt
andet. Og alle spil kan varieres i sværhedsgrad,
så alle aldre kan være med.
Man kan lege alene, to, i en lille gruppe
eller i flere hold.
– Vi kalder det SmartUs, og det er
udviklet for både at styrke børns indlæring,
motorik og for at motivere dem
til at røre sig mere. Alle brugere, uanset
alder og evner, kan stimuleres til at forbedre
deres motoriske, følelsesmæssige,
sociale og kognitive evner.
– Det kræver en ekstra indsats at
vække børns interesse i dag. Mobiltelefoner,
computere og spil er en helt naturlig
del af deres tilværelse, så udviklingen
er, at vi tager disse elementer
med i legen. Vi skal ikke bekæmpe teknologien,
men lære hvordan vi bruger
den bedst. Spillene kan varieres i det
uendelige og skal bare betragtes som
en platform for aktiv leg, fortæller
Lappsets danske direktør, mens vi begge
drivvåde hopper rundt på legepladsen,
hvor legeredskaberne også udmærket
kan bruges på traditionel vis
uden brug af computeren.
Legepladsen i Ørstedsparken er
bygget op helt fra grunden, men det
kan også lade sig gøre blot at tilføje
SmartUs-elementer til eksisterende legepladser
og på indendørs legeområder.
Fotos: Benny Schytte

Tema
En nyskabende legeverden
Fri leg – men med legeredskaber,
der giver modspil
og fysisk udfoldelse.
Den interaktive legeplads
revolutionerer begrebet
legeplads og åbner helt
nye muligheder for leg og
læring. Men ingen
legeplads uden gynger,
understreger Noles.
Af Lissen Jacobsen
NOLES har været på banen i mere
end 40 år. Tidligere under
navnet Nordisk Legeplads Service,
nu under det mere mundrette Noles.
Det relativt lille firma med bare 12
medarbejdere kan bryste sig af at have
etableret verdens formentlig første
udendørs computerstyrede legeplads,
nemlig den på Petersmindeskolen i
Vejle, som du kan læse om længere
omme i bladet. I mange år har virksomheden
lavet legeredskaber under
navnene Modul og Natur, og nu er
Noles Alive føjet til. Alive er de computerstyrede
legepladser, som direktør
Freddy Mouritsen nu foretrækker at
kalde interaktive legepladser.
– Vi fortryder, at vi startede med at
kalde dem computerlegepladser, for
det bliver så nemt misforstået. Folk
tror, at det er noget med skærme og tastaturer,
og det rejser en masse spørgsmål.
Nu kalder vi dem interaktive,
men leder egentlig efter et endnu bedre
navn.
– Den alder, hvor børn holder op
med at komme på legepladsen, bliver
lavere og lavere. Og det med selv at
opbygge regler for legene er for nedadgående.
Så når nu børn har den her
store fascination af computere, mobiltelefoner
osv., så kan vi flytte noget af
den aktivitet ud på legepladsen – det
er den vision, vi godt kan lide.
Hvis det ikke har værdi for børns
leg, så er det ikke interessant. Men når
man kombinerer traditionelle, uden-
dørs redskaber med avanceret computerteknologi,
kan man faktisk sprede
legen meget på samme legeredskab
med forskellige former for konkurrenceelementer,
og netop det gør det lige
så sjovt for de store som for dem i
0. klasse. Det er ikke en afløser for
hverken boldspil eller andre, almindelige
redskaber – for hvad er en legeplads
uden f.eks. en gynge? Gynger
skal der til. Men hvad nu hvis der er
musik i gyngestativet, så den måde,
man bevæger sig på i den, bestemmer,
hvilken musik man hører? Det er da
spændende!
– Jeg tror, at børns fascination af
f.eks computerspil netop skyldes, at vi
voksne ikke kan følge med. Det er noget,
de kan have for sig selv, for vi er
ikke vokset op med computere. Ligesom
på traditionelle legepladser kan
de selv lave regler for spillet og for
samværet. De former selv deres legeverden.
Lidt ligesom med de oprindelige
byggelegepladser, hvor en bunke
brædder kunne blive til hvad som
helst, men hvor der ikke hørte tegninger
til, som skulle følges. Byggede man
et slot, ja så var det et slot.
Som nævnt er Noles første interaktive
legeplads bygget op på Petersmindeskolen,
og den vandt firmaet Ingeniørens
Produktpris 2006 for. Det var
en form for pilotprojekt, og der er allerede
sket en stor udvikling siden. Så de
næste 10 legepladser, som Noles kækt
annoncerede på hjemmesiden, er endnu
ikke en realitet, men der arbejdes på
sagen. På nye og teknologisk forbedre-
de interaktive legepladser.
– Vi har fået bedre hold på det nu.
Vi syntes egentlig, at vi havde sat en
lidt forkert udvikling i gang, hvor det
blev mere til nørder end til leg, og sådan
skal det ikke være. Det skal heller
ikke blive for teknologidrevet. Balancen
skal holdes, og for os er det meget
vigtigt at holde fast i den frie leg. Vi
tror på den traditionelle leg i Danmark.
Når det er sagt, kan det tilføjes. at
alle redskaber kan programmeres til
forskellige lege, og de fungerer med
indbyggede sensorer, lys og lyd.
Grundlæggende kan man sige, at det
er legeredskabet – som f.eks. hedder
“Edderkoppen”, “Dinosauren” og
“Skildpadden” – som gør det ud for
computerskærmen. I stedet for at flytte
curseren til et bestemt punkt for at aktivere
det, så løber, kravler eller hopper
barnet derhen. Det kan f.eks. være for
at samle flest grønne æbler (lamper der
slukkes) på kortest mulig tid. Så kan
man selv lave regler og opstille diverse
forhindringer. Med tiden skal børn selv
kunne downloade spil og funktioner
fra en hjemmeside og overføre dem til
legeredskabet, som styres af de indbyggede
digitale komponenter. Det betyder
f.eks., at børn fra forskellige legepladser
kan konkurrere indbyrdes.
Den samme funktion har Lappsets
udgave allerede.
– Teknikken skal ikke styre legen,
men indgå som en naturlig del. I løbet
af maj måned er vi klar med anden og
tredje udgave af vores interaktive legeplads,
fortæller Freddy Mouritsen.
Legepladsen 1/2007
Foto: Noles
5

6
Tema
Visionen om en
UNIK legeplads
Elektronik ingen hindring
for fri leg. For en
teknologisk legeplads kan
og skal også danne ramme
om børns selvkonstruerede
lege og sociale samvær.
Af lærer Birgitte Vind,
Petersmindeskolen
Drengene i legepladsudvalget
var ikke i tvivl, da de i efteråret
2001 fik mulighed for at tegne,
bygge med Lego, fortælle og vise de
voksne, hvad de kunne drømme om på
deres nye legeplads: “Legepladsen har
robotter, den har knapper, der lyser, og man
kan fjernstyre den, man kan blive hejst højt
op i luften og ...”
En eftermiddag i det lokale sognehus
samledes en gruppe af entusiastiske
børn, forældre og personale fra Petersmindeskolen
i Vejle og den lokale
klub, der delte – og deler – fælles
udendørsarealer. Med 35 år på bagen
var de eksisterende arealer blevet nedslidte
og kedelige, og sammen skulle
der skabes noget nyt.
Børnene deltog i arbejdet med stor
iver. Og med udgangspunkt i børnenes
drømme og de voksnes ønsker til en ny
legeplads, tog tankerne form: Visionen
var at skabe en unik legeplads, der udover
at være et fristed for børnene også kunne
fungere som et pædagogisk redskab i både
skole og fritid.
Drømme kan blive til virkelighed!
I maj 2005 kunne Vejles Borgmester
klippe snoren til Danmarks første elektroniske
legeplads. Forud for denne begivenhed
havde et utal af mennesker
været involveret i projektet. Skolen og
klubbens legepladsudvalg afholdt strategimøder,
der blev søgt fonde, besøgt
andre legepladser, og der blev oprettet
Legepladsen 1/2007
en forældreforening. Der blev samlet
penge ind via hønseskidningskonkurrencer
og sponsorcykelløb, og skolens
kælder blev tømt, hvorefter vi afholdt
et stort loppemarked. Store og små
danske og udenlandske firmaer blev
kontaktet i håb om goodwill i form af
knowhow, udvikling og produktion.
Og det hele tog fart, da en lille flok
tidligere produktudviklere på Lego
sammen med legepladsfirmaet Noles
gik med på ideen om at udvikle en teknologisk
legeplads. Og rigtig stærkt
gik det, da Vejle Kommune fordoblede
det beløb, vi selv havde været i stand
til at skrabe sammen.
Legepladsen
som et pædagogisk redskab
Lærere og pædagoger øjnede med udviklingen
af denne legeplads chancen
for at give børnene nye muligheder i
legen. Men hvorfor ikke også medtænke
legepladsen i undervisningen?
Kriterierne for legepladsen var bl.a.,
at den skulle appellere til mere fysisk
aktivitet, medtænke de mange intelligenser
og læringsstile, således at børn,
der primært er kropsligt orienteret,
kunne tilgodeses.
I dag har vi så fået en elektronisk
legeplads, der langt hen ad vejen lever
op til vores forventninger. Dog har vi
måttet sande, at der er langt fra ide til
virkelighed. At drømme kan blive til
virkelighed, og at pengene ikke hænger
på træerne. Hos børnene er legepladsen
uden tvivl en succes, og de
bruger den rigtig meget. Den er lidt sej!
Redskaberne på vores legeplads har
fået navnene “Edderkoppen”, “Dinosauren”,
“Fisken” og “Skildpadden”,
der tilsammen udgør “Sommerfugledalen”.
Edderkoppen og Skildpadden
kan programmeres til forskellige lege
og fungerer med indbyggede sensorer
og lys. De er begge konstrueret i stål og
fremstår lidt “teknologiske”, mens Dinosauren
og Fisken er bygget af træ og
stål. Førstnævnte to redskaber har kroppe
i form af henholdsvis et edderkoppespind
(med et net til at kravle i) og et
skildpaddeskjold (fire rutsjebaner). De
har et display indbygget i hovedet, der
bedst kan sammenlignes med skærmen
på et gameboy. På displayet vælger børnene,
hvilket spil de vil spille.
For alle spil gælder, at man skal bevæge
sig hurtigt, og at man kan spille
en mod en eller samarbejde med flere
om at vinde spillet og f.eks. spille seks
mod seks, drenge mod piger, a-klassen
mod b-klassen osv. På dyrets krop er
placeret lamper i forskellige farver,
som blinker i tilfældig rækkefølge. I
spillet “Smæk fluen” er fluerne røde og
grønne. Det gælder så for holdene om
først at få smækket 1-12 fluer. Børnene
skulle på sigt gerne kunne downloade
forskellige spil og funktioner fra en
hjemmeside. Dette skal så overføres til
redskaberne og styres af de indbyggede
digitale komponenter. Det åbner
samtidig mulighed for, at børn fra forskellige
legepladser kan konkurrere
indbyrdes i spil og lege.
Dinosauren er en stor gynge. “Dino”
skulle have været udstyret med lys og
lyd, der blev aktiveret i forhold til børnenes
aktivitetsniveau på gyngen.
Denne teknik har vi endnu ikke fået
lagt i, men gyngen er alligevel en ubetinget
succes. Fisken er en sandkasse
formet som en fisk. Der løber vand fra
fiskens øje, og pumpen til vandet drives
af solceller, der er formet som en
sommerfugl. Sommerfuglen sidder
højt placeret på sin “gren” og kikker
ud over legepladsen.
Skolen på legepladsen
Vejle Kommune har indført helhedsskole
i de fleste af kommunens skoler.
Børnene fra 0.-3. klasse går i skole fra

Fra indvielsen af den interaktive legeplads på Petersmindeskolen. Fotos: Noles
8.00–14.00 fire dage om ugen og den
sidste dag fra kl. 8.00–13.00. Helhedsskolen
bygger på, at undervisningen i
hovedtræk hverken er lektionsopdelt
eller fagdelt. Desuden bygger helhedsskolen
på, at børn lærer på forskellige
måder, og at børn besidder mange intelligenser.
Med så lang en skoledag for de
mindste er det vist unødvendigt at
nævne, at vi ønsker at fortsætte udviklingen,
så legepladsen også kan bruges
struktureret og målrettet i undervisningen.
Primært med det formål at tilgodese
de børn der har gavn af fysisk aktivitet
i forbindelse med indlæring.
Udviklingen af dette område er kun så
småt begyndt, og forudsætter ildsjæle
med mod på at forandre. For selv om
alle, både lærere og pædagoger, har en
viden om, hvordan børn lærer, så er vi
stadig traditions – og kulturbundne i
vores opfattelse af leg og læring.
Elektronik ingen forhindring
Fordomme om, at elektronik hindrer
børn i at lege frit, har vi hørt flere af i
forbindelse med, at vi etablerede legepladsen.
“Det skulle vel ikke være nødvendigt
at placere elektronik på en legeplads,
– så ødelægger man da først
børns mulighed for at udvikle sig gennem
leg”, – eller “hvor er vi henne,
hvis børnene nu ikke længere kan lege
naturligt?”
Som mange andre institutioner havde
skolens SFO da også allerede regler
for, hvor lang tid børn måtte bruge foran
computeren og spillemaskinerne.
Der var og er stor fokus på, at børn rører
sig for lidt, spiser for usundt og bruger
mere og mere tid på at sidde stille
både i skole og fritid. Vi har selvfølgelig
både som skole og kommune en sundhedspolitik,
som forpligter de ansatte
til at tage hånd om børns sundhed.
Så selvfølgelig var der skepsis, både
i egne rækker og blandt kolleger på andre
skoler og institutioner, da vi påbegyndte
projektet om den elektroniske
legeplads.
Havde vi ikke fra begyndelsen bedt
børnene om at bidrage med deres ideer
til et spændende udemiljø, er det
heller ikke sikkert, at vi havde forsøgt
os med at etablere den elektroniske
legeplads.
Men i dag er vi nu ikke i tvivl om,
at fremtiden vil bringe flere legepladser
af vores slags. Den elektroniske legeplads
kan ikke erstatte en naturlegeplads
eller en boldbane. Men den tilfører
de traditionelle legeredskaber et
ekstra lag muligheder for, at børnene
kan udvikle nye lege og sætte kendt viden
ind i nye sammenhænge.
Gennem den fri leg på legepladsen
tilegner børnene sig bl.a. sociale færdigheder.
Den fri selvkonstruerede leg
foregår i høj grad her. I den selvkonstruerede
leg afprøver børn roller hos
sig selv, hinanden og i fællesskabet. De
spejler sig i hinanden, og i den frie leg
afprøves regler og normer. Børnene
omsætter tillært viden og færdigheder
i nye sammenhænge. Dette sker alle
steder, hvor børn udfolder sig – også
på den elektroniske legeplads.
Heldigvis kan vi ikke tage fantasien
fra børnene. Så selv om der ligger spil
og lege i redskaberne, ja så blinker
lamperne på Edderkoppen eller Skildpadden
ofte forgæves. For børnene har
måske lige fundet på en ny leg i sandet
under dem. Legeredskaberne må ofte
finde sig i at fungere som ridderborg,
brandstation, militærbase, frisørsalon
eller må danne ramme for “far, mor og
børn”.
En teknologisk legeplads kan nemlig
det andre legepladser også kan –
danne ramme for børns selvkonstruerede
lege og sociale samvær.
Legepladsen 1/2007
7

8
Tema
Digitale legepladser
rummer mange muligheder
En forsker i leg og børnekultur og en forsker i kunstig intelligens
og robotteknologi skitserer i denne artikel de erfaringer, som
de foreløbig har gjort med udviklingen af digitale legeredskaber.
Af lektor Carsten Jessen
og professor Henrik Hautop Lund,
Syddansk Universitet
Ide seneste år er der blevet udviklet
en række digitale legepladser. De
kan give nye muligheder i forhold
til traditionelle legepladser, men det viser
sig samtidig, at de må designes
med øje for både den digitale teknologis
faldgruber og muligheder.
Har vi brug for digitale legepladser?
Indledningsvist vil det nok være
på sin plads at besvare det spørgsmål,
så meget mere som digital teknologi i
form af bl.a. computerspil ofte får en
god del af skylden for, at fysisk leg
udendørs ikke længere er så udbredt
blandt børn som tidligere. For nogle vil
Legepladsen 1/2007
selve ideen om at gøre leg “digital”
sikkert blive oplevet som en selvmodsigelse,
fordi mange stadig opfatter
teknologi som en modsætning til den
frie, fantasifulde og sanselige leg, som
udelegen gerne skulle være.
Risikoen kan være reel nok. Teknologi
gør det ikke i sig selv og uden
en grundig viden om legen og ikke
mindst respekt for den frie leg, kan resultatet
blive kedelige og ligegyldige
redskaber til en høj pris. Tilsvarende er
der risiko for, at vi gør udendørs leg til
udendørs læring, og derved fjerner det
frirum, som legepladser traditionelt
har været. Der er naturligvis intet i
vejen med at flytte undervisning udendørs,
tværtimod, men faren er, at
udviklerne forvandler udeleg til alene
at være et spørgsmål om (målbar) læring.
Risikoen ved teknologien kunne tale
for, at man skal holde sig til det
kendte og udvikle de traditionelle legepladser
uden teknologi.
Der er imidlertid gode grunde til, at
vi ikke længere kan nøjes med at gøre
det. Vi vil dog gerne understrege, at for
os er der ikke tale om et enten-eller,
men om et både-og. Vi har også i fremtiden
brug for begge typer legepladser
for at kunne modgå den galopperende
tendens til overvægt og fedme, der er
blandt børn og unge i dag.
Kulturarv svækket
Børn bevæger sig for lidt, og deres leg
er i de seneste årtier blevet mere og
Foto: Carsten Jessen / Henrik Hautop Lund

mere stillesiddende. Når årsagen til
den udvikling skal findes, er det nemt
at få øje på medierne og computerne,
men vi glemmer ofte de mange andre
samfundsmæssige forandringer, som
påvirker børns opvækst og leg. Trafikken,
angsten for pædofile og en mere
beskyttende attitude over for børn er
blot nogle få eksempler på forandringer,
der indsnævrer børns legemuligheder
og hindrer, at de kan leve et lige
så frit liv som tidligere.
Mindst lige så betydningsfuld er
det faktum, at vi har færre børn, og at
vi har helt andre rammer omkring
børns hverdagsliv end for 40-50 år siden.
Den mest betydningsfulde ændring
for legen er, at børneflokken med
både store og små børn, som har eksisteret
i umindelige tider, er forandret
og næsten forsvundet til fordel for
børns samvær med jævnaldrende og
voksne. De fyldte legepladser, gader og
baggårde med store flokke af børn i
vidt forskellige aldre er blevet et sjældent
syn i hele den vestlige verden.
Det betyder, at leg som kulturarv
børn og børn imellem er svækket ganske
betydeligt, og små børn kan i langt
mindre grad end tidligere lade sig inspirere
og lære af de store. Selv en nok
så inspirerende naturlegeplads kan ikke
uden videre kompensere for det tab.
Fysisk computerleg
Selv om vi kan forsøge at forhindre en
yderligere svækkelse af kulturarven,
kan vi næppe rulle historien baglæns.
Til gengæld kan vi bruge teknologi til
at skabe inspiration til mere fysisk leg.
Det er ikke nogen naturlov, at digital
teknologi kun kan anvendes til at skabe
stillesiddende leg. På det seneste er
kroppen kommet med i computerspil,
f.eks. med såkaldte dansemåtter, hvor
brugerne styrer aktiviteterne på computerskærmen
med fødderne i stedet
for med et joystick. Måtterne anvendes
faktisk med succes som slankekur for
overvægtige børn.
Men det er kun begyndelsen. Den
teknologiske udvikling har medført, at
computere nu er så små, at de kan distribueres
og indbygges i andre materi-
aler. Såkaldt “moderne kunstig intelligens”
og simpel robotteknologi, som
først og fremmest er “intelligent” i den
forstand, at teknologien kan interagere
med og tilpasse sig brugerne, åbner et
væld af nye muligheder for at skabe
nye typer af legeredskaber og legepladser,
hvor legeinspiration og legeregler
er indbygget nogenlunde som i
computerspil.
Forskningen på området viser, at
det er muligt at skabe motivation for
fysisk bevægelse, at skabe foranderlighed
på legepladsen og at skabe legepladser,
der tilpasser sig den enkelte
bruger. Specielt synes foranderlighed
at spille en væsentlig rolle. På samme
vis som naturlegepladser er interessante
med den naturlige foranderlighed,
således bliver den intelligente
legeplads først for alvor interessant
med sin foranderlighed. Det er bemærkelsesværdigt,
at de to typer legepladser
bygger på samme grundlæggende
karakteristika og værdigrundlag.
Det er vigtigt, at erkende
dette for fremtidens legeplads og der-
▲

▲
Tema
Digitale legepladser, fortsat...
med indarbejde det i design af computerstyrede
legepladser, hvis disse skal
have en positiv rolle som motivation
for børns fysiske leg.
Fremtidsperspektiver
Foranderligheden kan skabes gennem
software, ligesom det kendes fra computerspil.
Men det er kun første skridt.
På lidt længere sigt må foranderligheden
også blive fysisk, således at legepladsen
enten selv eller ved interaktion
fra brugerne kan ændre sin fysiske udformning.
Dette kan ske ved at skabe
teknologiske “byggeklodser”, som kan
sættes sammen til mange udformninger
og derefter selv finde de rette måder
at virke på, så de f.eks. selv vælger
lege, der passer til den givne udformning,
og som tillige med brugen af moderne
kunstig intelligens og robotteknologi
kan tilpasse sig og udfordre
brugerne.
Umiddelbart er en fysisk foranderlighed
svært at implementere for producenter
af legepladser og sandsynligvis
ikke ideel for indkøbere af legepladser
pga. frygten for, at frit bevægelige
elementer vil blive stjålet. Man kan
derfor være bange for, at det på trods
af de umiddelbare fordele vil vare længe,
inden vi ser sådanne fleksible produkter
ude på legepladserne. Teknologisk
er det muligt, og de første
prototyper er udviklet. Det har dog til
dato ikke været muligt for os at få industripartnere
til at gå med på ideen.
Vi er dog overbeviste om, at det er den
vej, vi må gå for at skabe produkter,
der ikke blot er interessante pga. en nyhedsværdi,
men rummer længerevarende
legeinspiration. Den overbevisning
henter vi fra egne erfaringer.
Foranderlighed vigtigt
I 2001 oprettede vi sammen med legepladsproducenten
Kompan en tænketank
omkring fremtidens legeplads. Det
mundede ud i, at vi i 2002 lavede det,
der os bekendt var den første danske
computerstyrede legeplads, som blev
installeret på Sdr. Nærå Skole på Fyn.
Denne legeplads blev konstrueret
ved, at vi på faste legeredskaber satte
elektroniske “hotspot” og kontakter,
der kunne reagere med lyd, således at
10 Legepladsen 1/2007
børnene skulle kravle rundt i baner for
at nå de enkelte spots. Børnene kunne
på en computer selv tegne baner og
herefter konkurrere på hastighed og
gennemførelse.
Denne første computerstyrede legeplads
blev lavet som et forsøgsprojekt,
og de længerevarende brugertests gav
indikationer af, hvad der ikke syntes at
virke på sådanne legepladser, nemlig
brugen af computerskærm og sekventielle
handlinger, dvs. aktiviteter, der
skal udføres af få børn ad gangen i en
bestemt rækkefølge.
Vi forlod derfor denne ide og udviklede
i et efterfølgende projekt bl.a.
en legeplads bestående af gummifliser
med computere, sensorer og lys. Det
adskilte sig fra det første forsøgsprojekt
ved en fleksibel og foranderlig teknologi,
som har gjort det muligt at skabe
lege eller “fysiske spil” med langt
større variation og frem for alt med et
stærkt socialt samspil mellem børnene.
For øjeblikket er disse legepladser installeret
i seks forskellige daginstitutioner
i samarbejde med Odense kommune,
og testene viser, at prototypen er
meget velegnet til at inspirere børn til
intensiv fysisk leg. I sådanne projekter
har vi gennem årene udviklet og udnyttet
teknologien tilsvarende den måde,
computeren anvendes til computerspil,
og vi har populært sagt flyttet
computerspillene fra skærmen til legepladsen,
men uden en opmærksomhedskrævende
skærm.
Det kunne vi så stille os tilfredse
med, hvis det ikke var fordi, vi på baggrund
af både legeforskningen og den
teknologiske forskning ser en klar mulighed
for at skabe legeredskaber, der
er endnu bedre – fordi de bygger på en
større foranderlighed, som i højere
grad giver børnene mulighed for selv
at skabe legepladsen i et samspil med
de konkrete omgivelser.
Generalforsamling 2007
Onsdag den 16. maj kl. 16-21 holder Dansk Legeplads
Selskab sin årlige generalforsamling. Det foregår på Lejre
Forsøgscenter, Slangealleen 2, 4320 Lejre.
Program:
Kl. 16:00 Rundvisning på Lejre Forsøgscenter
Kl. 17:00 afholdes ordinær generalforsamling for 2007
Kl. 19:00 byder foreningen på et måltid mad, som tilberedes på bål
Dagsorden for generalforsamlingen i flg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fremtidigt arbejde.
6. Valg
a. formand (lige år)
b. kasserer (ulige år)
c. tre bestyrelsesmedlemmer (lige år)
d. to bestyrelsesmedlemmer (ulige år)
e. to suppleanter (hvert år)
f. to revisorer (1 lige år og 1 ulige)
7. Evt.
Har man lyst, er der mulighed for at overnatte efter generalforsamlingen.
Nærmere oplysninger ved tilmelding senest fredag den 11. maj til Dansk Legeplads
Selskabs sekretariat på tlf.: 20 20 63 70 eller på e-mail: legepladsen@mail.dk

SET&SKET
Legens Dag
■ Kom og leg med på legens dag i København
i forbindelse med Kulturnatten
fredag d. 12. oktober og lørdag d.
13. oktober 2007.
Dansk Legeplads Selskab og OMO
omdannede sidste efterår Nytorv/
Gammeltorv til en herlig byggelegeplads,
som tiltrak mange mennesker og
stor opmærksomhed. Vi gentager succesen
og søger allerede nu tilkendegivelser
fra alle jer ude på institutionerne,
landskabsarkitekter og andre, som
har lyst til at deltage i større eller mindre
grad. I år deltager også Københavns
kommunes naturvejledere.
Kontakt DLS’s sekretariat ved Klaus
Nedergaard på legepladsen@mail.dk
eller på tlf. 20 20 63 70.
Besøg fra USA
■ Den kendte
professor i landskabsarkitektur,
Robin Moore, og
hans kone, pHd.
i uddannelsespsykologi
Nilda
Cosco, var i København
i starten
af marts,
hvor de udover
andre professionelle besøg blev vist
rundt af DLS’ formand, Helle Nebelong,
på nogle af de legepladser, hun
har designet eller på anden vis været
involveret i. På den solrige søndag 3.
Årets Lejrekursus
■ Årets kursus i Lejre finder sted
i Kr. Himmelfartsferien 17.–20.
maj på Historisk-Arkæologisk
Forsøgscenter i Lejre.
I år tilbydes fem grupper:
Stenalderliv, Pileflet, Filtning,
Smedning og Alt omkring og
ved et bålsted.
Yderligere oplysninger om
kurserne og om tilmelding –
senest i uge 16 – kan ses på
www.dansklegepladsselskab.dk
eller fås ved at ringe til Verner
Storm på tlf. 86 21 44 92.
af Benny Schytte
marts gjaldt besøgene Sansehaven i
Fælledparken, den tilgængelige legeplads
på Sundbyøster Plads og naturlegepladsen
i Valbyparken. Tre meget
forskellige steder, som alle gjorde
stærkt indtryk på gæsterne. Robin
Moore er Director of Natural Learning
Initiative, College of Design på North
Carolina State University, hvor Nilda
Cosco er Director of Center for Universal
Design. Robin Moore var i årene
1990-99 President for IPA.
Legeplads må vige
for kulturhus
■ I Hvalsø Kommune har lokalpolitikerne
valgt at bygge et kulturhus på
børnehavens legeplads. Det har vakt
ramaskrig hos forældrene, og pædagogerne
er frustrerede. Legepladsen er i
dag en byggeplads. Og der vil gå
mindst et år, før en erstatningslegeplads
vil stå klar. (Politiken, 24.2.2007).
Nedslidte legepladser
i København
■ Hovedstadens legepladser er i dag
så nedslidte og utidssvarende, at det
vil koste 45 millioner kroner til renovering
og 4,5 millioner i årlig vedligeholdelse.
Det påpeger Københavns Kommunes
teknik- og miljøforvaltning efter
at have gennemgået byens 89 kommunale
legepladser. På trods af, at børnetallet
er stegt med 20-30 pct., er driftbudgettet
til vedligeholdelse af legepladser
faldet med 30 pct. i samme periode.
(Børn & Unge, 16.2.07).
Temanummer om
Børn og haveliv
■ Drømmer du om en skolegård, der
bugner af frugt og grønt, om hemmelige
huler og stier som evighedsmaskiner
ind i et drømmeunivers? Har du
lyst til at skabe anderledes læringsrum
og vække børns nysgerrighed om naturen?
Så læs Landsforeningen Praktisk
Økologis temanummer om børn
og haveliv. Bestil temanummeret gratis
på: www.oekologi.dk/temanummer
DANSK LEGEPLADS
SELSKAB
Klerkegade 10B,
1308 København K.
Tlf. 20 20 63 70
Giro nr. 4 14 00 60
E-mail: legepladsen@mail.dk
www.dansklegepladsselskab.dk
TELEFONTID
Onsdage kl. 9–11
Beskeder og bestillinger kan
indtales på telefonsvareren
i løbet af ugen.
BESTYRELSE
Formand:
Helle Nebelong
Næstformand:
Carsten Frederiksen
Bestyrelsesmedlemmer:
Frank Simonsen
Vibeke Aagaard Glud
Susse Mohr Markmann
Henny Green
Ida Vestergaard
Bestyrelsessuppleant:
Marianne Mortensen
Kasserer:
Henny Green
SEKRETARIAT
Klaus Nedergaard
MEDLEMSKAB:
Personligt medlemskab:
180 kr. årligt
Institutioner o.lign.:
450 kr. årligt
Studerende:
90 kr. årligt
Abonnement på Legepladsen for
ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr.
Henvendelse vedr. medlemskab til
Dansk Legeplads Selskab
IPA, DANMARK
Kontakt Dansk Legeplads Selskab:
legepladsen@mail.dk
Legepladsen 1/2007
11