Stine de Bang

More documents

Recommendations

Info

Lotte Hjetting Det offentlige rum ISLANDSBRYGGE - en ny bystruktur med udgangspunkt i en eksisterende industrikarakter. Kunst er i dag et langt mere udvidet begreb, end hvad det har været til alle tider før dette århundrede. Kunsten kan defineres som et begreb, der arbejder omkring og med politiske/ sociologiske/ filosofiske/ psykologiske emner. Dette mere eller mindre indenfor en særlig ”traditionsbunden” handlingsstyret arbejdsform, der identificeres som og tilkendegiver kunst, men som støt bevæger sig ude på kanten af sine egne rammer. Kunsten vil altid, med sin eksperimenteren omkring udvidelse af sit eget virkefelt, kunne arbejde sig ud på nye planer, hvor enhver større institution er styret af for mange arbejdsprocesser til at kunne og ville eksperimentere med noget allerede givet og ”fungerende”. Kunsten og kunstinstitutionen kan være promotor for enhver anden institutionel udvikling, hvis kunsten selv vil tage flere spørgsmål på sig og føle et ansvar for at beskrive dette overfor ”institutionen”. (”institutionen” som et samlet begreb for samfundsinddelinger/ -funktioner/ -niveauer/ individer osv.) Hvad kan udvikles af forskellige kunstinstitutions-enheder, som tager eksistentielle / samfundsmæssige spørgsmål op og forsøger at inspirere til nye refleksioner, vaner, bevægelses- retninger hos det enkelte individ og hos ”offentligheden” –alt indenfor et fremadgående, konstruktivt bevægelsesspektrum. Arbejdsfelt: Amagers gader og stræder, pladser og plateauer. Islands Brygges nybyggeri med kunstinstitutionen integreret i en byplanlægning/ nyopbygning. Arkitektonisk virkefelt: Kunstinstitutionen delt ud i enheder med fysiske tilknytninger til de offentlige uderum – direkte beliggende i´ eller med berøringsflader mod´. Funktionsmæssigt virke: Enhederne i første omgang meget tematiserede af forskellige inspirationsområder – områder som ved gennemarbejdning kan udtrykke ”noget som gør en forskel” – en forskel for individets/ samfundets måder at opfatte verden, eksistens, dagligdag, vaner osv.
Gudjon Kjartansson Urbanitetens rum Møntvaskerier som mødeSTED? halv-offentlige rum i byen med særlig fokus på møntvaske Møntvaskerier er et halv-offentligt sted uden noget organisk social liv. Overvåget af et 3.parti. Ejet af en privat person. Det ligger oftest ved trafikgader som et 'offentligt' privatrum! De fleste brugere er enige om, at det er det grimmeste sted, som de kommer til. Møntvaskerier er et sted men ikke et mødested. Møntvaskeriet er et ikke-sted i den forstand, at der mødes mennesker, men de vil helst ikke have noget med stedet eller hinanden at gøre. Et sted, som mennesker bruger individuelt. Ifølge antropologen Marc Águe findes der ikke- steder (non-places), steder som mangler mening, fordi ingen kan føle nogen samhørighed med det, det kan f.eks. være lufthavne, supermarkeder, hoteller eller indkøbscentre. Ikke-steder kan også være forestillingen om et sted, idéen som man forbinder med et sted eller følelsen, som man får, når man hører et steds navn. Et imaginært sted. Så hvilke forestillinger gør mennesker sig om møntvaskerier og dem som bruger dem? Hvor kommer vores idéer om møntvaskerier fra? Ifølge en amerikansk TV-serie er en møntvask fyldt med lækre mennesker og det perfekte ’pick up sted’. Dansk virkelighed er noget helt andet, eller findes de nogle ’pick up’ -møntvaske rundt om i København? De fleste kommer hver 11. til 16. dag og vasker 2- 3 maskiner og har ikke nogen social kontakt med de andre mennesker som finder sig der. En gang i mellem viser måske en, hvordan man bruger maskinen til en, som er der for første gang, og de fleste siger måske 'hej' når de kommer ind. I Københavnområdet bliver det lukket ca. 10-15 møntvasker om året. I ’70erne og ’80erne havde hver forstad mindst et møntvask, men nu er de fleste blevet lukket. Mennesker vasker sit tøj andre steder.’ (En samtale over telefonen med formand af møntvaskeriforeningen.) Møntvaskeri- et har ikke været i stand til at konkurrere med de firmaer, som sælger eller lejer vaskemaskiner meget billigt. Det er ikke mere på mode at være økologisk og tænke på miljøet som er møntvas- kens motto. Som en halv-offentlig sted har møntvaskeriet en særlig status. I kontrast til supermarkedet og fastfoodrestauranten, hvor man kommer ind og shopper så hurtigt som muligt eller spiser så hurtigt som muligt, skal man vente på sit tøj. Den ventetid på en sted, som man vil helst undvære og det fakta at andre mennesker kan se ens tøj især undertøj bliver nærmest en overskridelse af ens privathed.
Page 1 and 2: Stine de Bang Det offentlige rum ET
Page 3 and 4: Kristine Bisgaard Urbanitetens rum
Page 5 and 6: Ulrika Connheim Urbanitetens rum In
Page 7 and 8: - ljud som studsar tillbaka, ljus s
Page 9 and 10: uppfattade begränsning? Är rummet
Page 11: Julie Daugaard-Jensen Bosætningen
Page 15 and 16: Rikke Kristine Larsen Globalisering
Page 17 and 18: Claes Nilsson Det offentlige rum Su
Page 19 and 20: Michael Nilsson Bosætningens rum U
Page 21 and 22: Nikko Papaikonomou Det offentlige r
Page 23 and 24: RUM & IT. Computeren har forbindels
Page 25 and 26: Kan en kunstner blive terrorist? Te
Page 27 and 28: Anna Schwartz Bosætningens rum Onk
Page 29 and 30: Bosætningens rum rummet imellem Bo
Page 31 and 32: May Winkelmann Urbanitetens Rum Øe
Page 33 and 34: Rum og IT Naturen Mennesket Maskine
Page 35: Projekterne handler om vandringer.

Stine de Bang

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?