Stine de Bang

Nikko Papaikonomou
Det offentlige rum
Intro: Stormens øje
Sydhavns pladsen er med sin beliggenhed i periferien
af Kgs. Enghave, omkranset af trafikal- og dynamisk
turbulens, som en ø i et oprørt hav. Oplevelsen af at stå
i dette centrum af urban omfartsvej, omgivet af
hastigheder i alle kategorier, er som at opleve en
pausesfære i det offentlige rum, et slags stormens øje.
Denne plads synes, ved at tage afsæt i den synergi der
optages gennem miljøet, at have potentielle for yderlig
bearbejdelse, med tanken om det offentlige rum versus
kunstens rum.
Ruin:
Blev projektets etiket. Formen associere til
nedbrydlighed og deraf følgende opbyggelighed.
Hensigten hermed at have styr over hvorledes ‘huset´
henvender sig til kunsten ved netop at være i en
konstant omskiftelig proces, i kraft af de 2 polrettede
faktorer. Etiketten ruin bliver hermed også
forbindelsesled til historien. Ruinen bliver en slags
‘fortællende´ institution, et slags bibliotek. Og som
biblioteket ligeså ruinen i det offentlige rum, har de den
fælles egenskab af udadvendt tildragelse, samt plads til
fordybelsen.
Identitet:
I overensstemmelse med ruinens natur, nedbrydes
pladsens nuværende bebyggelse for derefter forsøge at
fravriste pladsens dets indgravede identitet. Derved
forsøger jeg at give bud på ‘husets´ fremkomst og form,
ved at afkode matrikelnummer og bebyggelse i et
autonomt Grid, afgiver pladsen et slags horisontalt,
vertikalt redskab som forsøger at definerer netop den
konstruktion der skal finde plads her.
Rum:
Følelsen af at befinde sig i stormens øje, det første
møde, var ikke en desperat tilskyndelse. Afkodningen af
pladsens identitet og bevægelserne i det omgivende
miljø afslører ‘husets´ fundament. Gridet afleverer
elementer der sammenlagt med den tilstrømmende
dynamik, forhåbentlig kan genererer en synergi som
kan sikrer kunstrummet den udvikling af omskiftlighed
og soliditet, som samtidig konstituere et autoritært
nærrum.