Stine de Bang

More documents

Recommendations

Info

Det offentlige rum møntvask2 'Den moderne kunsts vilkår er at have mistet sin selvfølgelighed, hvilket skete for mere end hundrede år siden. Den glider ikke længere ind som en ubekymret del af den almindelige, borgerlige kultur - den provokerer og støder, er grim og gådefuld, det er den nødt til at være. For den reagerer på en moderne tilstand, hvor det egentligt menneskelige drukner i rationalisering af individet og bedøvelse af den kritiske sans.' Theodor W. Adorno Asthetische Theorie 1970 Vi prøver at lave en afbrydende effekt med en kritisk invention på det eksisterende formelle og sociale betydning af det offentlige rum. Kunst i et konsumsamfund med konsumoffentlighed. Vi fjernede støjen fra rummet, alle detaljer! Det rum, som var domineret af sin funktion, blev til et nyt rum med objekter og flader som en indirekte afspejling af verden.
Rikke Kristine Larsen Globalisering som udfordring af vores forståelse af hjemmet, - sat i forhold til arbejdet Sættes en diskussion om hjemmet i forhold til ens arbejde eller skole, skinner en konventionel opfattelse af hjemmet som lukket og arbejdet/skolen som åbent oftest igennem. Perspektiverer man derudover diskussionen ved at inddrage tanker om globalisering, synes opfattelsen kun at blive yderligere forstærket. Opfattelse går på en ide om kontoret/skolen som et åbent rum uden begrænsninger, som ved hjælp af interkontinentale forbindelser ubesværet formidler og modtager information gennem et verdensomspændende net. Denne brug af kommunikation på tværs af den vante forestilling om rum og tid synes netop at være et glimrende eksempel på globalisering. Derimod synes vores hjem at være forbundet med en lukkethed da vi her har mulighed for at ekskludere folk vi ikke ønsker at omgås, og mulighed for at trække os tilbage for at dyrke roen og egne interesser. Vi lukker os inde i hjemmet for at værne om små og nære ting, og når vi bevæger os ud for at handle foregår dette I små lokale butikker. Sociologen Manuel Castells definerer globaliseringen som en overgang fra ’spaces of places’ til ’spaces of flow’. Men hvordan påvirker denne overgang fra ’spaces of places til ’spaces of flow’ vores hjem og vores arbejdsplads? Der synes at være en tendens til, at brugen af globaliseringens flydende rumligheder på arbejdet/skolen helt automatisk leder til en argumentation for at arbejdet/skolen også må være en åben rumlighed. Min tese går på at det faktisk synes at være lige omvendt: at der er en mulighed for at betragte hjemmet som det åbne rum og arbejdet som det lukkede. Dette eksemplificeres ved Henning Larsens nye Unibank bygning, der må formodes at gøre flittigt brug af ’the spaces of flow’. Ved nærmere eftertanke synes det dog kun at være de forbindelsesmæssige rumligheder der antager en hybrid karakter, hvorimod alle andre repræsenterede rum fremstår yderst konforme. Dette ses bemærkelsesværdigt tydeligt i Unibanks politik om at de enkelte medarbejder ikke må have billeder eller anden personlige reference stående på deres kontorborde, da dette menes at referere til et uønsket rum: et rum hvori den ansatte kan føle sig hjemme. Unibanks kunder skal altså mødes af neutrale ansatte der ikke signalere tegn på en personlig sfære: ansatte hvis råderum begrænses af Unibanks nøje forventninger til personlige fremførelse. Derudover er det paradoksalt at bygningen arkitektonisk set fremstår transperant, når virksomheden netop gøre brug af meget kontrollerede og besnærende rumligheder. Man tillades altså ikke at tage den hjemlige sfære med på arbejdet, men dog forventes det flere steder fra at arbejdet tages med hjem. Derimod tror jeg på at ’the spaces of flow’ i langt højere grad sætter præg på vores hjem. Dette bygger jeg på at hjemmet kan læses som en fleksible struktur hvori flere aktiviteter kan finde sted, flere meninger kan være repræsenteret og en interesse ikke udelukker den anden. Hjemmet fremstår yderst komplekst, og favner uden besvær den moderne hybride person. Så på tærsklen til den globale tidsalder bør man overveje hvordan globaliseringen giver dels giver form til, dels forståelse for samtidighedens hjem, og ligeledes overveje om der til stadighed er belæg for at opretholde arbejdet som en lukket struktur.
Page 1 and 2: Stine de Bang Det offentlige rum ET
Page 3 and 4: Kristine Bisgaard Urbanitetens rum
Page 5 and 6: Ulrika Connheim Urbanitetens rum In
Page 7 and 8: - ljud som studsar tillbaka, ljus s
Page 9 and 10: uppfattade begränsning? Är rummet
Page 11 and 12: Julie Daugaard-Jensen Bosætningen
Page 13: Gudjon Kjartansson Urbanitetens rum
Page 17 and 18: Claes Nilsson Det offentlige rum Su
Page 19 and 20: Michael Nilsson Bosætningens rum U
Page 21 and 22: Nikko Papaikonomou Det offentlige r
Page 23 and 24: RUM & IT. Computeren har forbindels
Page 25 and 26: Kan en kunstner blive terrorist? Te
Page 27 and 28: Anna Schwartz Bosætningens rum Onk
Page 29 and 30: Bosætningens rum rummet imellem Bo
Page 31 and 32: May Winkelmann Urbanitetens Rum Øe
Page 33 and 34: Rum og IT Naturen Mennesket Maskine
Page 35: Projekterne handler om vandringer.

Stine de Bang

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?