Udskriftspakken til Aladdin - BaggårdTeatret

Her midt i Salen, i den store Kuppel.
Det skal være mig et Symbol paa Gud,
Et helligt Vink hver gang min Fromhed blunder.
LAMPENS AAND
Er det dit Alvor?
ALADDIN
Ja, mit fulde Alvor.
UDSKRIFTPAKKEN
LAMPENS AAND
(ustøder et græsseligt Skrig hvorved Aladdin skielver og er færdig at tabe Lampen).
Retsaa! Ha, saa kan dog Slethed smitte selv et ædelt Sind!
Usselhed, ved lumske Rænker, giøre Viisdom svag og blind!
Blomsten fra et bedre Landskab, tabe Farve, tabe Duft,
Naar bestandig ud den sættes for den kolde Natteluft!
Du? Et varmt, uskyldigt Hierte! Aaben for enhver Natur,
From og barnlig, du vil hænge nu din Gud i dette Buur?
Troer, at naar dit sløve Øie ikke seer ham fiern og nær,
At det dog endnu til sidst dog altid skal ham skue der?
Er din Troe dig Intet længer? Skammer du dig Musselmand!
Tillidsfuld, som før, at knæle sønligt med dit hele Land?
Mere klor og meer ophøiet fordrer nu dit stolte Bud,
Særskilt, hvad med hver en Skabning, Orm! Du dele maa: En Gud.
Agter ey hans Aabenbaring for den hele Tid, men fro
Ved din egen Klogskab, skaber du dig selv en egen Troe.
Her i denne usle Hvælving! Syndige, uhørte Daad!
Kraftens Middelpunkt, din Skaber vil du hænge i en Traad?
Selv et Roc-Æg tør du fordre! Hvorfor ey en talløs Stok?
Dødelige Maddik! Kiender har du skuet da en Roc?
Vedst du hvad en Roc vil sige, da du nævner fræk dens Navn?
Jorden i sin hele Fylde, Jorden i sin Ætherfavn,
Jorden, der er fnug i Luften liig sin Bane svæver hen,
Det er Fuglen, paa hvis sorte, brede Ryg du staar, min Ven!
Det er den uhyre Flyver, som af ingen Træthed veed,
Som forbinder Staalets Spændkraft med sin Æthers Flygtighed.
Det er den som vældigt svæver, uden Rist og Roe;
Det er den, som holder dig og Taurus i sin senekloe.
Jeg! Jeg er en Aand af Jorden, Jorden er min Fader! Nu
Hid min Fader, for at hænges under Loftet, fordrer du?
Uforskammede! Fra Thronen slog jeg dig i Støvet ned –
Men jeg kiender Hindbads Ondskab og din Ubesindighed.
12