Udskriftspakken til Aladdin - BaggårdTeatret

REFERAT AF ALADDIN
UDSKRIFTPAKKEN
For mange år siden boede der en gammel skrædder ved navn Mustafa sammen med sin kone Morgiane og deres
søn Aladdin i byen Ispahan i det gamle Persien. Familien var fattig og Mustafa arbejdede hårdt for at brødføde
familien. Aladdin derimod tog ikke del i faderens anstrengelser. Han var en rigtig lømmel, der drev rundt på
gaderne dagen lang uden at foretage sig noget som helst til gavn for familien. Mustafa var godt træt af hans
opførsel, og en dag blev det ham for meget, og han skældte Aladdin hæder og ære fra. Mustafa forsøgte at
holde drengen fast, men Aladdin smuttede hele tiden fra ham, og der opstod en farlig tumult i den lille stue.
Uheldet gjorde, at der opstod brand, og Morgiane forsøgte at bruge den smukke silkekaftan, som Mustafa
havde arbejdet så hårdt på, til at slukke branden med, og pludselig stod kaftaen i lys lue. Chokket var for stort
for Mustafa, og han faldt død om på gulvet.
I Afrika boede på samme tid en troldmand ved navn Noureddin. Han havde i sine hemmelige bøger fundet ud
af, at der fandtes en magisk olielampe i en underjordisk hule udenfor Ispahan, som kunne opfylde alle ønsker.
Bøgerne havde fortalt ham, at dersom han søgte efter den selv, kunne han ikke komme til at eje den. Kun en
uskyldig dreng ville kunne tage den med sig ud af hulen. I ønsket om at besidde denne lampe begav Noureddin
sig til Ispahan. Dér ville han finde en dreng, som han kunne narre til at hjælpe sig.
Mens Morgiane sørgede over Mustafas død legede Aladdin sorgløst med de andre drenge. Han var altid heldig
og vandt altid alle konkurrencer. Noureddin stod på lur og betragtede drengene. Den dag kastede købmanden
appelsiner ud af vinduet til drengene. Aladdin greb straks de to første appelsiner og da den tredje appelsin
faldt i hans turban, vidste Noureddin, at han havde fundet den dreng, som skulle hjælpe ham med at få fat på
lampen.
Noureddin gav sig i snak med Aladdin, og narrede ham til at tro, at han var Aladdins farbror. Om aftenen spiste
de aftensmad sammen med Morgiane, og Noureddin lover hende, at han nok skal tage sig af Aladdin og
forære ham en bod. Morgiane blev grædefærdig af glæde og Aladdin faldt sin nyvundne farbror om halsen af
glæde.
Næste dag tog Noureddin Aladdin med ud at gå en tur udenfor byen. Langsomt førte han ham hen til det sted,
hvor den underjordiske hules indgang lå gemt under nogle sten. Han overtalte Aladdin til at gå ned i hulen og
hente lampen. Aladdin lovede at gøre det, men blev dog forfærdelig bange, da Noureddin tændte ild og sagde
magiske trylleformularer for at åbne hulen. Noureddin slog ham hårdt, men fandt hurtigt besindelsen igen og
gav Aladdin en ring, som Noureddin sagde ville beskytte Aladdin. Den unge dreng begav sig ned i hulen.
Nede i hulen så Aladdin den smukkeste have, man kunne forestille sig. Frugter i alle farver og kulører hang
på træerne, men han blev frygtelig skuffet over at finde ud af, at de ikke var spiselige. De så ud som om de
var lavet af glas. Han fandt hurtigt lampen, og på tilbagevejen samlede han så mange af de smukke frugter,
som han kunne bære. Da han kunne se hulens åbning og Noureddin, bad Noureddin ham om at give sig lampen.
Men Aladdin ville ikke give ham den før han kom op af hulen – ellers ville han tabe alle frugterne. Efter
at de havde skændtes en rum tid, blev Noureddin utålmodig og vred og lukkede hulen i og Aladdin inde.
Noureddin tog tilbage til Afrika og Aladdin faldt slukøret i søvn i hulen.
Aladdin vågnede da to bjergpiger kyssede ham, men de smuttede igen inden han nåede at se dem. Han
famlede lidt rundt i mørket og kom til at støde ringen mod klippemuren. Pludselig oplystes hulen og Ringens
ånd kom til syne. Han bad ånden fører sig ud af hulen.
Aladdin vendte fortumlet hjem til Morgiane og fortalte hende om sine voldsomme oplevelser. Da han bad
hende om at sælge lampen, så de kunne få noget at spise, pudsede hun på den, og Lampens ånd kom til syne.
Morgiane faldt om af skræk, men Aladdin benyttede straks chancen til at bede Lampens ånd om at skaffe
noget mad. Det blev straks serveret på kostbare sølvfade.
Da al maden var spist, gik Aladdin ud for at sælge et af sølvfadene. Her mødte han to købmænd, der fortalte
ham om sultanens datter Gulnares skønhed. Aladdin, der vækkedes af nysgerrighed, stillede sig på lur og så
Gulnare, der sammen med sin amme og følge var på vej i bad. Han blev straks forelsket! Også Gulnare fik øje