Fokus på ernæring Side 4 – 5 - Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerske Lone Nørkær Pedersen,
Nyremedicinsk Afdeling, Dialysen
Når de kroniske patienter møder i dialysen,
spørger vi dem altså ikke om navn og
cpr. Nogen af dem er kommet her i 10­15
år, så det ville være helt grotesk at skulle
spørge. Men vi spørger dem altid ved
blodprøver og blodtransfusioner. Så griner
vi somme tider, for de synes, det er lidt
fjollet. Nogen kan også finde på at drille
for sjov og sige et forkert navn. Men vi
har forklaret, at det er for, at der ikke sker
fejl, og patienterne kan godt se, at det er
i deres egen interesse, så jeg synes ikke,
det er et problem.
I afdelingen har vi snakket om, at vi
egent lig skal spørge hver gang, selvom vi
kender patienterne. Men det virker altså
for opstyltet.
Overlæge Jan Blaakær,
Afdeling Y
Hvordan har du oplevet
at blive spurgt om dit navn
og personnummer?
Line Vinther Rasmussen,
patient i Afdeling T’s modtagelse
Det har været lidt komisk at blive spurgt, fordi jeg er blevet
spurgt så mange gange. Jeg er nok blevet spurgt fire gange
i dag. Men jeg har bare svaret med mit navn og personnummer,
fordi det er det, de har spurgt om. Jeg er vant til det,
for jeg er blevet spurgt, hver gang jeg har været til kontrol.
Det er ikke noget, jeg har noget imod.
Hvordan oplever du at skulle spørge patienterne om navn og personnummer?
Som yngre læge under turnus oplevede
jeg at råbe en patient op i et venteværelse
og gennemføre en rektoskopi på ham.
Bagefter viste det sig, at jeg havde fået
byttet rundt på to patienter, og at han i
virkeligheden skulle have lavet en knoglemarvsbiopsi.
Det var fuldstændig harmløst, men det
kunne i princippet være gået helt galt.
Det har givet mig respekt for det med at
forveksle. Jeg spørger altid, og hellere
en gang for meget, end en gang for lidt.
Men patienter, jeg har haft mange gange,
spørger jeg altså ikke. Det ville være lidt
som at spørge konen!
Jordemoder Rita Bisgaard,
Akutmodtagelsen for gravide
Hvis patienterne bliver indlagt, får de
armbånd på, og så spørger vi om navn
og cpr. Men en del af vores patienter
bliver ikke indlagt. De ringer alle
sammen, inden de kommer og oplyser
navn og personnummer. Når de kommer,
har de deres vandrejournal med. Den
kan vi så sammenholde med P­Dok, så
på den måde har vi styr på, hvem de er.
Når vi er ovre på svangregangen for at
køre en strimmel på en gravid, snakker
vi først med sygeplejersken om, hvem de
er. Det hele er ren rutine, og ikke noget,
vi oplever som et problem.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar