Indstik

„Goddag
– det er Omstillingen“
Portræt af et af Skejbys
knudepunkter
Side 6
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 1 | februar 2010
Indstik
Afdelingsledelserne – lige til at hænge op
E-læring om ernæringsscreening 8
Standardrum og brugergrupper i DNU 10
Nyt hæfte om nyrer 14

Indhold
4 13 18
Patienthotellet forynget Nyrerekord Sygeplejesymposium om thorax og karkirurgi
3 Leder: Vi er på ret kurs
4 „Nyt“ patienthotel
5 Billeder er prikken over i’et
6 Det er Omstillingen…
8 E-læringskurset i ernæringsscreening er klar
10 Standardrum og brugergrupper i DNU
12 Nyt informationshæfte: Livet med en ny nyre
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder
Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde
l ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev
Louise Langberg Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård Jensen
Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y­Observationsafsnit, AC­fuldmægtig /
sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen
Billeddiagnostisk Afdeling,
organisationskonsulent Iben Sander Nielsen
HR­afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes
til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen).
14 Sygeplejens Dag
16 Siden sidst
18 Sygeplejesymposium for Hjerte-lunge-karkirurgiske afdelinger
19 Annoncer
20 Kunstforeningens udstilling
20 Skriv til InTryk
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mindre
du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Vi er på rette kurs
For et år siden skrev vi bekymret på denne side, at regionen havde pålagt os at spare 50 mio. kr.,
og at vi derudover havde fået for vane at bruge 25–30 mio. kr. mere end vi havde på budgettet.
Situationen blev ikke nemmere af, at regeringen havde sat loft over hospitalernes aktiviteter, så vi
ikke kunne producere os ud af vanskelighederne.
I Hospitalsledelsen tog vi derfor nogle primitive beslutninger og gennemførte dem brutalt.
Det eneste positive man kan sige er, at det faktisk hjalp, fordi vi fik reduceret omkostningerne.
Samtidig overholdt afdelingerne i udpræget grad de beskårne budgetter og præsterede alligevel
den nødvendige aktivitet. Derfor står vi i dag i en bedre situation end de mange hospitaler landet
over, som nu er i gang med at foretage den opbremsning, vi gennemførte sidste år.
Vi ved, at det kostede en stor indsats fra såvel ledere som medarbejdere. Men I tog situationen
alvorligt og handlede ansvarligt. Det skal I have tak for.
I år ser vi ud til at kunne begynde at skabe økonomisk råderum til en mere strategisk udvikling,
hvis vi fortsat styrer økonomien stramt. For eksempel vil vi satse på en internationalisering på det
kliniske område. Vi skal have udenlandske specialister med til konferencer om konkrete patienter,
vi skal invitere udenlandske kirurger til at foretage særligt komplicerede og sjældne operationer
samt oprette gæsteprofessorater og sende folk til efteruddannelse de bedste steder i verden.
Vi har imidlertid også store udfordringer foran os i 2010. Regeringen har meldt ud, at Det Nye
Universitetshospital i Århus skal barberes med ca. 30 procent i forhold til Region Midtjyllands
ønsker. Vi vil stadig kunne lave et fornuftigt byggeri, men vi skal dog være klar over, at nedskaleringen
også kommer til at berøre afdelingerne på det eksisterende Skejby, som skal ‚skrumpes‘ med
ca. 10.000 m 2 i forhold til de oprindelige planer.
Og i 2010 går arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering for alvor i gang.
Hvis vi bruger vores sunde fornuft og gør det, der giver mening, så kommer vi igennem det på
en fornuftig måde og med et godt resultat. Det bærende element i akkrediteringen er e­Dok,
dokumentstyringssystemet, som i sig selv er et hamrende godt værktøj.
Alt i alt vurderer vi, at situationen her i starten af 2010 ser lys ud, med orden i økonomien,
aktiviteten på det aftalte niveau, udnævnelsen til Danmarks Bedste Hospital og en flot patienttilfredshedsundersøgelse.
Kristjar Skajaa
Cheflæge

Hanne Vestergaard Nikolajsen
på gangen på det nyrenoverede
patienthotel
„Nyt“
patienthotel
Patienthotellet er
blevet renoveret fra
top til tå.
Nye lyse gulve, nye klare farver, nye hvide
gardiner, nye futoner, nye senge. Næsten
alt på Patienthotellet har været igennem
en foryngelseskur i løbet af 2009. Renoveringen
er nu næsten færdig og resultatet
er et patienthotel der fremstår moderne
og tidssvarende.
Det lidt dristige farvevalg er blevet til i et
samarbejde mellem en indretningsarkitekt
fra Creo Arkitekterne og projektgruppen.
„Man skulle lige vænne sig til farverne,
men vi kunne hurtigt se den virkning, de
gør på helheden,“ siger hotelchef Hanne
Vestergaard Nikolajsen, der er glad for de
foryngede omgivelser.

Afdelingsdirektør Rikke Hjordkvist, Sparekassen Kronjylland, Hoteldirektør Hanne Vestergaard Nikolajsen,
Kunstner Agata Twardowska og Direktør Ove Knudsen, Sparekassen Kronjylland ved overrækkelsen af billederne
til fem af barselsværelserne.
Billeder er prikken over i’et
Væggene på det nyrenoverede
patienthotel
bliver smykket af nye
malerier.
Polske Agata Twardowska står bag en
række farvestrålende malerier til patienthotellet.
De første fem er blevet til på
baggrund af en donation på 75.000 kr. fra
Sparekassen Kronjylland. Billederne er til
barselsværelserne og er alle med morbarnmotiver.
Agata Twardowska arbejder lige nu på
yderligere ti billeder til patienthotellets
værelser på baggrund af en donation fra
Lego.
Kunstnerisk er Agata Twardowska drevet
af at skabe kunst der bliver milepæle.
Hendes mål er at sætte positive tanker i
gang hos de mennesker, der ser hendes
billeder, så de – med hendes ord – igennem
kunsten genoplever livet, lyset og alt
det andet herlige.
Det er håbet at kunne finde donationer,
så Agata Twarowska kan levere billeder til
alle 44 værelser på hotellet.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

Mandag morgen – klokken er 7, og den første medarbejder
i Omstillingen har netop overtaget vagten fra
Europarks nattevagt. Diverse opgaver, som hen over
natten er „landet“ i Omstillingen bliver overdraget, og
en svag brummen fra omstillingsbordet og tekstlinjer der
popper op på pc-skærmen vidner om at Skejby og verdenen
omkring os er ved at vågne op til en ny dag.
Det er
Omstillingen...
Tekst Omstillingen og Anette D. Jensen, Drift og Serviceafdelingen | Foto Tonny Foghmar
Klokken 7.30 møder Dorte – den eneste
medarbejder, der ikke indgår i det faste 5
ugers vagtrulleskema. Udover at logge sig
på telefonomstillingssystemet (TRIO’en),
går Dorte i gang med at klargøre det
daglige vagtskema for de kliniske for­ og
bagvagtsfunktioner – på den måde kan
Omstillingens personale følge med i
hvem, der har hvilke vagter, og hvor vi kan
træffe dem.
Klokken 8 og 9.30 møder de 2 sidste
medarbejdere i dagvagten – og en hektisk
snakken fra de 4 arbejdspladser vidner
om at rigtig mange telefonopkald dagligt
bliver håndteret fra det lille rum.
Udover at modtage og viderestille alle
indgående opkald på Skejbys hovednummer
8949 5566, modtager Omstillingen

igtig mange interne opkald, hvor personalet
for eksempel beder om:
• At blive omstillet til kollega – enten
på Skejby eller en kollega på Århus
Sygehus (Nørrebrogade eller Tage­
Hansens Gade)
• Hjælp i forbindelse med hjertestop
• Et opkald til udlandet
• Teknisk service
• Et telefonnummer – „Oplysningen“
Som kollega og borger
forventer vi – nær mest
pr. automatik – at
Omstillingen altid er
orienteret om alt hvad
der sker i huset.
„
“
De daglige udfordringer
Når man sidder i et knudepunkt – som
Omstillingen faktisk udgør – kan man
dagligt opleve rigtig mange udfordringer.
Som kollega og borger forventer vi – nærmest
pr. automatik – at Omstillingen altid
er orienteret om alt hvad der sker i huset.
Det er desværre ikke tilfældet – men vi
gør hvad vi kan for at holde os opdateret,
og laver små „værktøjer“, som hjælper os
med at huske det hele.
Dagligt må vi forklare og beklage, at vi
altså ikke lige kan lægge besked til sekretæren
på ambulatoriet, eller sørge for at
et akut afbud bliver meddelt til afdelingen.
Dagligt må vi informere om forskellige
telefonåbningstider til afdelingerne,
herunder oplyse det direkte telefonnummer
til afdelingen.
Endelig er der udredningen af de telefontekniske
fejl, der sker rundt i huset – telefoner
der medflyttes forkert, telefonsvarer
der ikke bliver taget af i telefontiden og
folk som er lovet en tilbageringning, som
ikke er sket. Det hele håndteres venligt og
kompetent fra Omstillingens personale.
Det laver vi også
Udover ekspeditionen af de mange
telefonopkald byder dagvagterne også på
mange direkte henvendelser ved lugen:
• Hvor finder jeg MR­Centret?
• Fører trappen (der peges hen mod
trappen i forhallen) op til 1. sal?
• Min far er indlagt her, hvor
finder jeg ham?
• Hvornår kører linje 14
ind mod byen?
• Er det her man kan købe
spisebilletter?
• Hvornår kommer min vogn
fra patientbefordringen?
• Må jeg bede om nøglen til
undervisningslokale 21?
• Jeg er nyansat, og har fået besked
om, at min personalenøgle er klar.
• Jeg har glemt mit ur i min uniform,
er det indleveret hos jer?
Kl. 15 møder aftenvagten, og kl. 7­vagten
har nu fri. I takt med at dagvagterne får fri
stilner antallet af indgående telefonopkald
også af, og fokus flyttes nu til de øvrige
opgaver, som Omstillingen i tæt samarbejde
med portører og Europark også tager
sig af – nemlig overvågning af diverse
alarmer fra døre, frysere med videre,
samt tilkald af diverse vagtpersonale ved
nedbrud på teknisk­, medicoteknisk­ og
it­anlæg. Endelig er der tilkald af klinisk
vagt­personale, orientering om udbudte
organer til transplantations­koordinatoren
og mange andre opgaver.
Fakta om Omstillingen
Skejbys telefonsystem er koblet
sammen med både Århus Sygehus
Nørrebrogade og Tage­Hansens Gade.
Konkret betyder det, at vi kan ringe
internt mellem sygehusene, og at du
via et lokalopkald på 4444 kommer i
direkte kontakt med omstillingen på
Århus Sygehus. På den vil du opleve
kortere ekspeditionstid og samtidig
aflaste Omstillingen på Skejby!
Opkald på Hjertestop­telefonen,
lokal 8888 betjenes af Omstillingen,
der sørger for tilkald af hjertestopholdet
fra Afdeling I.
Opkald til Teknisk Service lokal 5885
modtages i Omstillingen, der via itprogrammet
Maximo videresender jobbet
til Teknisk Afsnit. Visse oplysninger
(rumnummer, en kort fejlbeskrivelse,
en kontaktperson og et telefonnummer)
skal altid fremgå af jobbet. På den
måde kan teknikeren, i tilfælde af tvivl,
nemt følge op på problemet.
Interne personalerokeringer, hvor der
ikke skiftes titel, skal altid meddeles
til Omstillingen. Dette med henblik
på opdatering af den elektroniske
telefonbog.
Så mange er vi
Normeringen i Omstillingen er på
6,49 stillinger. Med denne normering
klares vagtdækning mellem kl. 7.00
og 23.00 alle ugens dage året rundt.
I Omstillingen arbejder 4 fuldtidsansatte,
3 på deltid og et varierende
antal timelønnede afløsere.
Dertil kommer natbetjeningen
(kl. 23­07), som varetages af
Europark med én medarbejder.
Glemte sager
Omstillingen modtager glemte sager
(for eksempel ure, smykker, briller,
nøgler og lignende.) både fra Midtvask
og ting fundet i omklædningsrum mv.
Det er derfor en god idé at spørge i
Omstillingen, hvis du har mistet en
ejendel.

Sidste nye
skud på
stammen!
E­læringskurset i ernæringsscreening
er klar. Kurset har fokus på screening
og ernæringsplaner.
Kost­ og Ernæringsrådet på Århus
Universitetshospital, Skejby har stået i
spidsen for udviklingen af e­læringskurset
i ernæringsscreening. Kurset er en pædagogisk
indføring i og test af screening og
behandling af patienter i ernæringsmæssig
risiko. Programmet er et væsentligt
led i at indfri de nye standarder i Den
Danske Kvalitetsmodel for akkreditering.
E­læringskurset skal være med til at støtte
de kliniske afdelingers arbejde med implementering
af standarderne omhandlende
ernæringsscreening og ernæringsplaner,
som primært retter sig mod indlagte
patienter. Formålet med kurset er, at
såvel ledere som medarbejdere opnår
viden om, og kendskab til Sundhedsstyrelsens
vejledning omkring: „Screening og
behandling af patienter i ernæringsmæssig
risiko“, for herefter at kunne anvende
denne viden i praksis. Kurset indeholder
blandt andet spørgsmål omkring: „hvem
skal screenes“, „mellemmåltider“ og „det
kliniske skøn“.
Kurset skal være med til at sætte fokus
på den kliniske ernæring. Problemer
med underernæring er velkendt på de
danske hospitaler, hvor cirka 30% af
patienterne vurderes underernærede. En
femtedel skønnes, ved indlæggelsen, at
være i ernæringsmæssig risiko og kun en
fjerdedel af patienterne får dækket deres
behov under indlæggelsen. Formålet med
ernæringsscreening er derfor, at identificere
de underernæringstruede patienter,
for hvem sygdomsforløbet forværres, hvis
der ikke gøres en målrettet
ernæringsindsats. Sygdomsbetinget
underernæring
og hurtigt vægttab under
sygdom har en negativ indflydelse
på sygdomsforløbet
og behandlingsresultatet.
Der udvikles komplikationer,
såsom øget infektionstilstand,
muskelsvaghed,
længere hospitalsophold og større dødelighed.
Komplikationerne ses tre gange så
hyppigt hos underernærede personer, som
hos normalt ernærede og koster 50% mere
i gennemsnitlig indlæggelsespris.
Problemer med underernæring
er velkendt på de danske
hospitaler, hvor cirka
30% af patienterne vurderes
under ernærede.
„
“
Der foreligger evidens for, at en målrettet
ernæringsindsats forbedrer det kliniske
forløb og giver et mere effektivt behandlingsforløb
for den enkelte patient. Kost­
og Ernæringsrådet håber, at kurset kan
være med til at fremhæve ernæringsindsatsens
centrale betydning for patienten,
herunder færre komplikationer, højere
livskvalitet, færre genindlæggelser, øget
overlevelse, men også som et væsentligt
element i at yde sundhedsfaglige ydelser
af høj kvalitet.
Det nye e­læringsprogram forventes at
være tilgængeligt på læringsportalen i
løbet af de første måneder af 2010.
På vegne af Kost- og Ernæringsrådet:
Anne Mette Kristiansen, Jette Lind Thomsen
Fabricius, Ingrid Søndergaard

vinderen
Julekonkurrence satte gang i
ernærings screeningen
på Afdeling B.
Ernæringsscreening er et vigtigt redskab
til at få identificeret de ca. 30% af
patienterne som er i ernæringsrisiko ved
indlæggelsen. Blandt personalet kan og
skal der sættes fokus på ernæring og
ernæringsscreening med undervisning,
kompetenceudvikling og senest e­læring,
men også mere utraditionelle metoder
kan skabe positive resultater. Som en lille
julegimmick iværksatte kost­ og ernæringsgruppen
på Hjertemedicinsk Afdeling
B i december en julekonkurrence blandt
de fire sengeafsnit. Det sengeafsnit som
i december kunne præstere det højeste
antal (procent) ernæringsscreenede patienter
ville vinde en præmie af nissen.
Afsnittene fik i perioden flere gange
besøg af nissen, som havde klementiner
og pebernødder med og naturligvis en reminder
om konkurrencen og vigtigheden
af ernæringsscreening.
Før konkurrencen blev offentliggjort
foretog kost­ og ernæringsgruppen en
uvarslet audit på ernæringsscreening.
Den viste, at der i gennemsnit på de 4
senge afsnit blev screenet 50% af de indlagte
patienter. I slutningen af konkurrenceperioden
blev der foretaget audit igen
og her viste det sig, at 90% af patienterne
var ernæringsscreenet. Afsnit B1 og B4
fik det bedste resultat og havde screenet
hele 100% af deres patienter og fik derfor
besøg af nissen som overrakte præmien
– et abonnement på frugtkurv til personalet
i 3 uger. Tillykke til afsnit B1 og B4
– og tak til alle sengeafsnit på Afdeling B
for en god kamp. Lad os forsætte med
den gode ernæringsindsats.
På vegne af kost- og ernæringsgruppen
Afdeling B, Klinisk diætist Hanne Høyer
Klinisk diætist Hanne Høyer overrækker præmier til vinderne af konkurrencen
om ernæringsscreening
Foto Tonny Foghmar

Personale
rådgiver
DNU-arkitekter
Selvom Det Nye Universitetshospital (DNU) først skal stå færdigt
om mange år, så er forberedelserne til det store byggeri allerede
godt i gang. Og Århus Sygehus samarbejder med Skejby om DNUforberedelser.
Af: Vibeke Uldall Harder, Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus
– Det er vist konklusionen – dørene
skal være brede, siger en af deltagerne
i dagens ambulatorierundvisning. Vi befinder
os i K­ambulatoriet på Skejby, hvor
sygeplejerske Alex Justesen viser rundt.
Deltagerne i rundvisningen er andre
ambulatoriemedarbejdere fra både Skejby
og Århus Sygehus og repræsentanter fra
DNU’s rådgivergruppe.
Lærer af de eksisterende sygehuse
Ovenstående situation er blot én af
mange, hvor DNU’s rådgivergruppe får
hjælp af sygehusmedarbejdere til et DNUprojekt.
Ambulatoriemedarbejderne er
med i en brugergruppe, der hedder
„Standardrum for ambulatorier“ og deres
job er at komme med anbefalinger til
Foto Tonny Foghmar
DNU’s rådgivergruppes arkitekter, som
i sidste ende står for udviklingen af de
såkaldte standardrum. Rundvisningen i
dag, som omfatter besøg på fem­seks vidt
forskellige ambulatorier på både Skejby
og Århus Sygehus, skal i sidste ende
bidrage til, at disse standardrum bliver så
brugbare som muligt.
Ens rum
50% af rummene på DNU skal være det,
man kalder standardrum. Det vil sige, at
afsnit med nogenlunde samme funktion
– for eksempel ambulatorier, sengeafsnit
eller operationsafsnit – skal have de samme
typer rum til rådighed. Meningen er,
at disse rum skal være så fleksible, at alle
kommer til at kunne bruge dem. Men det
er et stort arbejde at finde ud af, hvordan
sådan et standardrum kan indrettes, så
alle kan bruge det og ingen kommer til at
mangle noget – især for DNU’s arkitekter,
som jo ikke selv har arbejdet på hverken
sengeafsnit, operationsafsnit eller på ambulatorier.
Og netop derfor er personalet
på Skejby og Århus Sygehus taget med
på råd.
Det bedste med videre
– For mig handler arbejdet med udvikling
af standardrum om at bringe den viden og
de ønsker, vi har, videre til DNU. På den
måde kan vi sikre, for både personale og
patienter, at vi får det bedste med videre,
siger Lotte Bloch Christensen, afdelingssygeplejerske
på B­ambulatoriet på Århus

Brugergruppen for standardrum for
ambulatorier på rundtur på K­ambulatoriet.
Sygehus og medlem af ambulatorie­
brugergruppen.
Så fleksibelt som muligt
Dagens rundvisning på Skejbys K­ambulatorium
har blandt andet betydet, at rådgiverne
er blevet opmærksomme på, at det
for rigtig mange ambulatorier er vigtigt,
at der er dobbeltdøre ind til de forskellige
undersøgelsesrum.
– Det, jeg har prøvet at sige i dag og som
jeg mener, er rigtig vigtigt, er, at de her
standardrum skal være så fleksible som
muligt. Jo mere fleksible de er, jo lettere
bliver det at gøre dem til standard og at
indrette dem til de forskellige specialer,
siger Alex Justesen, som også er en del af
ambulatorie­brugergruppen.
Lotte Bloch Christensen,
afdelingssygeplejerske på
B­ambulatoriet på Århus Sygehus
og Alex Justesen, sygeplejerske i
K­ambulatoriet på Skejby.
Du kan også få indflydelse
Selvom du ikke er en del af en
brugergruppe, er det ikke for
sent at få indflydelse på, hvordan
DNU skal indrettes. Hold øje med
intranettet, hvor du i nærmeste
fremtid kommer til at kunne finde
en portal med informationer om
forberedelserne – og hvor du kan
deltage i debatten om, hvordan
DNU skal se ud indvendigt.

Nyt informationshæfte
Livet med en ny nyre
Nu er der klar besked og konkrete
råd at hente i et nyt informationshæfte
„Livet med en ny nyre,“ som
henvender sig til nyretransplanterede
patienter og deres pårørende.
Bag hæftet står ti sygeplejersker fra de fire
hospitaler, der udfører nyretransplantationer
i Danmark, nemlig Rigshospitalet,
Herlev Hospital, Odense Universitetshospital
og Århus Universitetshospital, Skejby.
Det er første gang, sygeplejerskerne har
samarbejdet på tværs af de fire transplantationsafdelinger
om et fælles materiale
til gavn for patienterne. Sygeplejerskerne,
som arbejder med nyretransplanterede
patienter, hører under Dansk Sygeplejeråds
faglige selskab FS16.
– Vi oplever i vores hverdag at få mange
henvendelser fra patienter, der er blevet
udskrevet efter en nyretransplantation, og
vi har manglet et opslagsværk, patienterne
kunne få med hjem, og som kan give
svar på mange af spørgsmålene, siger Pia
Lauenborg, der er transplantationssygeplejerske
ved Århus Universitetshospital,
Skejby.
Samarbejde på tværs
Informationshæftet blev officielt præsenteret
på en temadag den 10. november
2009, hvor 52 sygeplejersker var samlet
til en temadag om nyretransplantationer.
Bag temadagen stod SIG Transplantation,
Foto Tonny Foghmar
Pia Lauenborg og Gitte Jørgensen med den nye pjece.
en gruppe af sygeplejersker som arbejder
med nyretransplantation.
Samarbejdet på tværs af afdelinger fra fire
hospitaler om det fælles materiale har
været en øjenåbner for sygeplejerskerne.
– Vi har fået vendt mange ting, og vi kan
undre os over, at vi gør det så forskelligt.
Der er mange emner, hvor der ikke er
videnskabelig evidens for en særlig fremgangsmåde,
og det har givet anledning til
mange gode diskussioner undervejs, siger
Pia Lauenborg.
Tryghed og information
„Livet med en ny nyre“ omhandler både
lægefaglige emner som afstødning, den
medicinske behandling og infektioner.
Men hæftet har også fokus på de lidt
mere bløde emner, som godt kan drukne
i patienternes udskrivningssamtaler. F.eks.
gode kostvaner, samliv og sociale forhold.
– Vi vil gerne give patienterne tryghed
og informere om, hvordan de skal agere i
forskellige situationer. Et af budskaberne
er, at patienterne skal huske at tage
deres medicin, for vi ved, at det kan være
et problem for nogle patienter at tage
medicinen på faste tidspunkter hver dag,
forklarer Pia Lauenborg.
Livet bliver ikke helt som før
Nyretransplanterede har ofte været gennem
et længere sygdomsforløb, og en
transplantation giver øget livskvalitet og
frihed. Men livet bliver ikke helt som før,
forklarer sygeplejerske Gitte Jørgensen fra
Afdeling C.
– Selvom patienterne har fået en ny nyre,
så er der medicin og ambulante kontroller,
siger Gitte Jørgensen.
Mellem 150 og 200 danskere får hvert år
en ny nyre, og antallet af nyretransplantationer
ser ud til at være stigende. I 2008
blev 196 transplanteret – det højeste antal
nogensinde.
„Livet med en ny nyre“ findes både i
en trykt udgave, som transplantationsafdelingerne
kan udlevere til nyretransplanterede
patienter, ligesom det kan
downloades på afdelingernes hjemmesider,
f.eks. http://www.skejby.dk/
afdelinger/nyremedicinsk+afdeling+c/
behandling+og+unders%C3%B8gelse
Af Pia Lauenborg og Gitte Jørgensen,
Nyremedicinsk Afdeling C

Rekordmange
nyretransplantationer
på Skejby i 2009
30. december blev transplantation
nr. 85 gennemført på Skejby. Det er
det største antal nyretransplantationer
i Århus nogensinde
Antallet af nyretransplantationer på Skejby
er igen nået op på niveauet fra midten
af 1980’erne, som ellers er blevet anset
som nyretransplantationernes højdepunkt
i Århus. 2009 blev et rekordår med 85
nyretransplantationer på Skejby. Den
seneste rekord er fra 1986, hvor der blev
foretaget 80 transplantationer i Århus.
Det blev den 47­årige Ole Haslund
fra Gandrup mellem Aalborg og Hals i
Nordjylland, der mellem jul og nytår fik
foretaget nyretransplantation nr. 85 på
Skejby i 2009.
„Jeg glæder mig til at komme hjem og få
et almindeligt liv uden at være sluttet til
en dialysemaskine hver nat. Et liv hvor
jeg igen har kræfter både til arbejde og
familieliv, og hvor jeg kan spise hvad jeg
vil,“ siger Ole Haslund.
Der er i de seneste år sket en stigning
både i antallet af transplantationer af
nyrer fra afdøde donorer og i antallet af
familietransplantationer.
„Vi har et system med organdonationsansvarlige
nøglepersoner på hospitalernes
intensivafdelinger, og her i regionen
er det kommet til at fungere rigtig godt.
Samtidig begynder vi at kunne se resultater
af, at vi har fået Dansk Center for
Organdonation,“ siger ledende overlæge
Stinne Kvist fra Nyremedicinsk Afdeling.
56 af nyrerne i 2009 stammede fra afdøde
organdonerer, mens 29 kom fra familiemedlemmer
til nyresyge. Antallet af
Sygeplejerske Line Stærmose­Madsen
og overlæge Hans Jørgen Kirkeby sammen
med Ole Haslund, som fik blomster af
hospitalet, fordi han var nr. 85, der blev
nyretransplanteret på Skejby i 2009.
Hjerter
I 2009 blev der gennemført
14 hjertetransplantationer på
Skejby.
familietransplantationer er steget med 50%
i forhold til de foregående år, og det er
et resultat af, at Nyremedicinsk Afdeling
i 2004 begyndte at tilbyde pårørende til
nyresyge en samtale om eventuelt at
donere en nyre.
Tekst Lars Elgård Pedersen | Foto Tonny Foghmar

Sygeplejens Dag
på Århus Universitetshospital, Skejby 2010
Temaet for dagen er „Opgaven i
fokus – fokus på opgaven.“
Sygeplejens Dag 8. marts 2010 på Århus
Universitetshospital, Skejby sætter fokus
på plejepersonalets opgaver og de forandringer
i Sundhedsvæsenet som påvirker
opgaven.
Udviklingen i det Danske Sundhedsvæsen
påvirkes i disse år af mange faktorer. Den
teknologiske udvikling giver nye muligheder
og udfordringer. Der introduceres nye
metoder, redskaber og begreber i plejen.
Patienternes ønsker og behov ændrer sig.
Der stilles krav om optimal ressourceudnyttelse,
samtidig med at der er stor
efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft
indenfor flere områder.
Det er alle faktorer som påvirker plejepersonalets
dagligdag og syn på den opgave
som skal løses. For hvad er opgaven
egentlig? Og hvem kan og skal løse
opgaven?
På dagen vil du opleve flere vinkler på
temaet som forhåbentlig kan inspirere
dig til at se mulighederne i dit faglige
arbejde.
Sygeplejens Dag
Layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby • MR0110LB
Opgaven i fokus -
fokus på opgaven
Mandag d. 8. marts 2010 • kl. 08.30 –15.30
Auditorium A • Århus Universitetshospital, Skejby
Århus Universitetshospital
Skejby
Det Sygeplejefaglige Råd

Praktiske oplysninger
Tid
Mandag d. 8. marts 2010
Klokken 8.30–15.30
Sted
Auditorium A,
Århus Universitetshospital, Skejby
Brendstrupgårdsvej 100
8200 Århus N
Konferencegebyr
Deltagelse for ansatte på
Århus Universitetshospital, Skejby
er gratis
Studerende betaler 300 kr.
Øvrige deltagere betaler 625 kr.
Tilmelding
Tilmelding sker i plan2learn via dette
link: www.rm.plan2learn.dk
Tilmelding er økonomisk bindende.
Tilmeldingsfristen er fredag
d. 26. februar 2010
Øvrige bemærkninger
Henvendelse vedrørende
praktiske oplysninger kan ske til
sekretær Kirsten Mogensen på
e­mail: kirsten.mogensen@skejby.rm.dk
eller telefonnummer: 8949 5004

siden sidst
1
1. Skejby får familiehus
3. december blev det offentliggjort at
Skejby får et familiehus til familier med
alvorligt syge børn. Huset kommer til at
hedde TrygFondens Familiehus, da det
er TrygFonden, der med en donation på
25 millioner kroner har gjort projektet
muligt. Familiehuset er tegnet af Rådgivergruppen
DNU og kommer til at ligge
ud for Børneafdelingen. Efter planen skal
det være færdigt i midten af 2011.
3
2 4
2. Skejby kåret til landets bedte hospital
I december kårede Dagens Medicin for
andet år i træk Skejby som landets bedste
hospital. Skejby vandt på en specialistbehandling
i særklasse. På en række
specialer råder Skejby over landets bedste
afdelinger: Det gælder for gynækologi,
obstetrik, urologi, pædiatri, nefrologi,
infektionsmedicin og mikrobiologi. Samtidig
er hospitalet bedst til thoraxkirurgi,
karkirurgi og blodbank og næstbedst
til kardiologi, hvilket har givet det årets
pris som Danmarks bedste til hjerte­karbehandling.
I alt bliver det til 9 førstepladser.
Kåringen blev fejret med godtekasser til
hele hospitalet.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar, John Kristensen
3. Julegaver til alle
For første gang i hospitalets historie
var der julegaver til alle, der har deres
arbejdsdag på Skejby. Gaverne blev givet
som tak for indsatsen i løbet af året, der
både bød på en genopretning af økonomien,
et meget flot resultat i landspatienttilfredshedsundersøgelsen
og kåringen
som Danmarks bedste hospital.
4. KUUL-penge til hjertebørn
Over 300 motionister løb 13. december
med ultraløberne fra KUUL på de sidste
km fra Storcenter Nord til Skejby for at
overrække de 200.000 kr., der er resultatet
af årets indsamling til fordel for hjertebørnene.
Inden overrækkelsen havde de
tre ultraløbere hver løbet cirka 114 km.

5
6 8
5. Skejbys mest julede sted
Det blev et kontor på blodtypelaboratoriet,
der løb af med sejren i julekonkurrencen
om Skejbys mest julede sted. De
seneste seks år er kontoret blev overdådigt
pyntet og hvert år er pyntet blevet
udvidet med de nyeste trends inden for
julepynt.
6. Britisk stjernekirurg opererede
Midt i december havde Afdeling K besøg
af den britiske børneurinvejskirurg Peter
Cuckow fra Great Ormond Street Hospital
for Children i London. Han kom for at
operere og undersøge børn med komplicerede
misdannelser i urinvejene.
7. Ny kantine
Ved årsskiftet er driften af kantinen overgået
til Eurest. Menuen til frokost vil fremover
være tag­selv­buffet og sandwich.
Daglig leder er forsat Bettina Hedegaard.
8. Musik til frokosten
7 9
18. december spillede Emilie Spanget
Rasmussen og Louise Drengsgaard fra
Det Jyske Musikkonservatorium til maden
for forældre og børn i frokoststuen på
afsnit Y1.
10
9. Nytårskur
6. januar holdt hospitalsledelsen nytårskur
for afdelingsledelser, funktionsledere
og HMU. På grund af snemasserne måtte
regionsrådsformand Bent Hansen melde
afbud, og med hospitalsdirektør Per
Askholm Madsen på familiebesøg i
New Zealand, stod chefsygeplejerske
Vibeke Krøll og cheflæge Kristjar Skajaa
for hovedtalen. Formanden for overlægerådet
Henning Mølgaard og formanden
for det sygeplejefaglige råd Susanne Boll
bidrog begge med deres syn på det kommende
år.
10. Flotte vægge i A-Ambulatoriet
Odd Fellow­logen har doneret nyt, flot
interaktivt legetøj til væggene i Børne ­
am bulatoriet. Det blev indviet, samtidig
med at logen uddelte flere gaver til
ambulatoriet i form af små, sjove køretøjer
samt tivolispejle. Odd­Fellow har
givet en donation på ca. 40.000 kr.

Sygeplejesymposium
for hjerte-lunge-karkirurgiske afdelinger
Den 13. november 2009 var 71 sygeplejersker
fra landets hjerte­, lunge­ og
karkirurgiske afdelinger samlet på Århus
Universitetshospital, Skejby til det første
Sygeplejesymposium arrangeret af Afdeling
T. Overskriften for symposiet var „Hvordan
forestiller vi os den thorax og karkirurgiske
sygepleje ser ud i fremtiden“?
Sine Herholdt, uddannelsesansvarlig sygeplejerske,
cand. pæd. pæd. fra afdeling
A startede dagen med oplægget „Fremtidens
Sygeplejersker“. Derefter fulgte 6
præsentationer af forskellige sygeplejefaglige
kvalitetsudviklingsprojekter som sygeplejersker
i Afdeling T har arbejdet med.
Efter frokost introducerede afdelingssygeplejerske
på T3, Birthe Roelsgaard
os til en cafemetode inspireret af „The
Foto Tonny Foghmar
world cafe“, med det formål at strukturere
erfaringsudvekslingen mellem deltagerne.
Med denne metode kan skabes en betydningsfuld
samtale, hvor fokus er at høste
og dele erfaring med henblik på fremtidens
sygepleje. Spørgsmålet der blev
stillet var: „Hvilke spørgsmål vil vi som
sygeplejersker gerne stilles for at fortælle
om sygepleje?“
Dagen blev rundet af med masser af latter
og stille alvors eftertænksomhed.
Den umiddelbare vurdering ved dagens
afslutning var, at der fremadrettet skal
arrangeres tilsvarende symposier i samme
regi. Odense Universitetshospital, meldte
sig som arrangør af det næste symposium
for thorax­ og karkirurgiske sygeplejersker
i 2011.
Oversygeplejerske Leni Abrahamsen holder
oplæg på sygeplejesymposiet
Indlæg skrevet af Oversygeplejerske
Leni Abrahamsen, afdeling T
På vegne af planlægningsgruppen i Afdeling T:
Afdelingssygeplejerske T3, Birthe Roelsgaard,
uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Lotte
Brahe, forskningssygeplejerske, Lisbeth Brammer,
sygeplejerske T2, Rikke Aarup.

Festsange
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
Pris: 275 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746
E­mail: jytte.halborg@oafi.dk
Sms GFSUNDHED
+ dit navn til 1272* og vi kontakter
dig for et uforpligtende tilbud
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF Hospital og Sundhed er en
forsikringsklub specielt for ansatte
i sundhedssektoren. Klubben er
en del af GF Forsikring, og hos os
får du bl.a. overskudsdeling på
bilforsikringen. I 2009 sendte vi
15% tilbage af præmien til vores
bilkunder.
GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · hospitalogsundhed@gfforsikring.dk · gf-hospitalogsundhed.dk
Lad mig hjælpe dig
med dine investeringer
Jeg hjælper og vejleder dig gerne
med dine investeringer, så vi
sammen kan tage hånd om dem.
Kig ind forbi i vores afdeling
her på Skejby Sygehus og
lav en aftale med mig.
Husk! Det er gratis at skifte til
Sparekassen Kronjylland.
Espen Gaarde O´Halloran
Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 8200 Århus N . 86 78 48 99 . sparkron.dk
Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. * Det koster kun alm. sms-takst.
Annoncer

Udstilling i februar
Ditte Matthiesen­Juhl
Udstilling i marts
I marts måned udstilles alle indkøbte
kunstværker til generalforsamlingen
onsdag den 24. marts
kl. 19.00 i personalekantinen.
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om,
hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om
nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen,
hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
www.skybyart.dk