der bliver skåret dybt side 4 - Aarhus Universitetshospital

Besparelser
– der bliver skåret dybt
side 4 – 7
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 17. årgang nr. 5 | oktober 2008
Patienthotellet: Besparelserne fylder alt 4
MR lukker døren for en sikkerheds skyld 8
Lean giver arbejdsglæde og effektivitet 12
Urogynækologisk Klinik hjælper kvinderne 16

Indhold
6 10 22
Psykolog om besparelserne Info om Antikoagulationsbehandling Inde bag døren
3 Leder: Budgettet skal holdes
4 Besparelser: Hotellet på spil
6 Besparelser: Når jobbet er i krise
8 Sikkerhed på MR: Ingen fl yvende
objekter på MR-centret!
10 Nye regler for Antikoagulationsbehandling
og dagkirurgi
12 Lean er god latin – på hospitalet
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder
Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde lingen
tlf. 8949 5045, mediegrafiker-elev Jette
Hallenberg Christensen Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård
Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y-Observationsafsnit, sekretær for afdelingsledelsen
Birgit Nielsen Billeddiagnostisk
Afdeling, organisationskonsulent Iben
Sander Nielsen HR-afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse
15 E-Dok – godt på vej
16 Fra rullebord til Urogynækologisk Klinik
19 DHL-stafetten 2008
20 Siden sidst
22 Inde bag døren: Bioakustisk laboratorium
23 Annoncer
24 Skriv til InTryk
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mindre
du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Budgettet skal holdes
Vi vil være et troværdigt og veldrevet hospital – også i de kommende år
Regeringens aftale med regionerne i juni betød et farvel til aktivitetsfinanciering og genindførelse
af rammestyring. Der blev sat en helt ny dagsorden. Samtidig er Region Midtjylland under
et stort økonomisk pres.
Når dette blad udkommer, har Regionsrådet vedtaget et budget for 2009, som har store konsekvenser
for Skejby‘s patienter og personale. Og ikke mindst for de medarbejdere og ledere,
der i disse dage mødes til omplaceringssamtaler. Det er nu, de besluttede besparelser møder
virkeligheden.
Det er ubehageligt, at skulle forsøge at omplacere og måske i sidste ende afskedige gode og
værdsatte medarbejdere. Det behøver ikke at være et nederlag at være den, der skal omplaceres
eller afskediges, men mange vil opleve det sådan. Ledere og kolleger har derfor et stort ansvar
for, at det sker så værdigt som muligt.
Besparelserne er blevet os pålagt udefra. Men vi må erkende, at vi derudover har et internt
økonomiproblem, som desværre for en stor dels vedkommende skyldes, at aktiviteten og forbrug
af ressourcer ikke stemmer overens. Vi har populært sagt „lavet“ for lidt og brugt for mange
penge. Så vores produktivitet – også når vi sammenligner os med de øvrige universitetshospitaler
– er faldende. Derfor kniber det med at nå vores mål om at være et veldrevet hospital.
Det er gået godt i tider med aktivitetsfinanciering og udvidelser, men når vi nu har besparelser,
rammestyring og stagnerende vækst, dukker regningen op. I hospitalsledelsen vedkender vi
os en del af ansvaret. Vi har ikke været konsekvente, og vi har i for høj grad været eftergivende
overfor afdelinger, som på trods af handlingsplaner år efter år er kommet ud med underskud.
Skal vi sige det lidt tydeligere, så skal vi have genoprettet økonomien gennem nogle mere langsigtede
spareinitiativer, og vi er nødt til at fokusere på budgetoverholdelse. Det betyder blandt
så meget andet:
- At alle vores patientforløb og arbejdsgange skal gennemgås nøje
- At vikarer og FEA-aftaler kun kan anvendes, såfremt der er lønkroner til det i budgettet
- Kritisk stillingtagen til alt fravær på grund af kurser, kongresser, møder etc
Det er helt givet upopulære beslutninger, men det er uansvarligt at lade være. Især overfor dem,
der vil kunne blive ramt næste gang, vi skal spænde livremmen ind. Det vil ikke være troværdigt
og ordentligt at fortsætte, for det koster handlefriheden, og det gør os alt for sårbare.
Vi har en stor udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab. Det vigtigste er, at vi sammen kan
håndtere situationen professionelt og ordentligt, for det plejer nu engang også at være sådan, at
modgangstider fremmer nytænkning og kampånd og dermed bærer kimen til ny fremgang i sig.
Kristjar Skajaa
Cheflæge

Hotelchef Hanne Nikolajsen
ved endnu ikke, hvor mange
døre, besparelserne på
patienthotellet kommer til
at lukke. Måske vil der også
åbne sig nye i processen?

Patienthotellet står til at skulle spare.
Der skal være færre senge og færre
hænder til at tage sig af patienterne.
Besparelserne fylder hverdagen,
samtidigt med at de færre ressourcer
stiller krav til nytænkning og
udvikling. InTryk talte med hotellet,
før regionsrådets forretningsudvalg
havde peget på, hvordan besparelserne
skal udmøntes.
Det fylder det hele. Så klar er udmeldingen
fra hotelchef Hanne Nikolajsen om de
bebudede besparelser på Patienthotellet.
„Al snak alle steder handler om besparelser.
Alt andet er sat på standby, indtil vi
ved, hvor vi lander“, siger hun.
Der har været flere spareforslag i spil
omkring hotellet. Først stod hotellet til en
halvering. I spareforslaget, der er sendt
til Region Midtjylland er besparelsen ikke
helt så voldsom, men voldsom nok til at
betyde færre senge og færre hænder. Tre
fuldtidsstillinger skal væk, hvis forslaget
bliver til virkelighed.
Venter på afklaring
Besparelserne har lagt deres klamme
hånd på dagligdagen i hotellet. Patienter
og gæster får den service de plejer, men
ellers går tiden og tankerne med at spekulere
på besparelserne.
„Den store hurdle er, at vi ved, at vi skal
være færre,“ siger Hanne Nikolajsen. „Det,
der fylder vores hoveder er, hvem det er,
der ikke skal være her mere. Vi snakker
om det konstant“, siger hun.
Ventetiden er drøj. „Det er den der
stilstand, vi går i, fordi intet er afklaret
endnu,“ siger Hanne Nikolajsen. Vi trænger
til at få en afklaring på, hvilken vej vi
skal bevæge os.“
Bittersød ventetid
Alligevel har der ikke været gravstemning
på hotellet, hvor der er ansat 15 syge-
Bes parelser
Hotellet på spil
plejersker. Noget af det handler formodentligt
om, at man som sygeplejerske
ikke behøver at frygte at måtte gå fra hus
og hjem, selv om jobbet er i fare, mener
Hanne Nikolajsen. Der er job nok at få
inden for faget.
Usikkerheden for fremtiden fylder, men
stemningen på hotellet er positiv. „Måske
bliver man endnu mere glad for sit job,
når man bliver presset i det,“ siger Hanne
Nikolajsen. „Man bliver opmærksom på,
hvor godt et job man har.“
Hotellet i fremtiden
Hvis besparelserne bliver som foreslået,
må hotellets tilbud ændre form. Trods
usikkerheden om, hvem der skal være der
i fremtiden, vil alle medarbejdere gerne
være med til at arbejde med ændringerne,
og have indflydelse på, hvordan det
fremtidige patienthotel skal være. Derfor
oplever Hanne Nikolajsen, at der også er
en masse energi i at være sat under pres.
„Der kan godt komme noget godt ud af
at måtte kaste alle bolde op i luften. Man
bliver rusket til at måtte se på tingene på
en anden måde,“ siger hun. „Det er der
energi og kreativitet i – og personalet har
lyst til det. „
Involvering forbereder
Hanne Nikolajsen har hele tiden involveret
sine medarbejdere i alt, hvad hun
vidste om besparelserne. Desuden har
hun valgt at bruge en halv time med hver
enkelt medarbejder på hvilke tanker, de
hver især har gjort sig om fremtiden. Er
der nogen, der har lyst til at prøve noget
andet, søge orlov eller gå ned i tid? Samtidigt
har hun gjort klart, at hverdagen
formodentligt bliver en anden, end den
er i dag, og at det skal man forholde sig
til, inden man beslutter sig for, om man
ønsker at være på hotellet fremover. På
den måde har hun forberedt sig selv og
medarbejderne, til det der skal ske, hvis
spareforslaget bliver til virkelighed.
„Processen sætter gang i noget. Jeg
tror, at vi alle tjekker stillingsopslag.
Måske kan det være startskuddet til noget
andet,“ siger Hanne Nikolajsen. „Jeg
tænker selv meget på, hvordan fremtiden
kan se ud for patienter og personale, så
der trods alt kommer noget positivt ud af
besparelserne.“
Hanne Nikolajsen roser processen om
besparelserne på Skejby. „Der har været
meget åbenhed, og vi har tillid til at
hospitalsledelsen spiller med åbne kort,
siger hun. „Det giver tillid at vide, at de
gør, hvad de kan. Besparelserne er ikke
noget, de gerne vil. Det er noget, de er
nødt til.“
Besparelserne rammer patienterne
Selvom besparelserne fylder alt på patienthotellet,
føles de stadig uvirkelige,
fordi intet endnu er afgjort. „Lige nu
er det bare med at holde tungen lige i
munden, „ siger Hanne Nikolajsen. „Intet
er afgjort, men til gengæld huserer der
mange rygter om det ene og det andet.
Dem er det bare med at ignorere.“
Indtil nu har det hele handlet om
besparelsen på personalet, og den del tror
hun nok hotellet skal klare sig igennem,
selvom det bliver hårdt. „Det skal nok gå,
og vi skal nok finde ud af det, også bagefter,“
siger hun. „Det nytter ikke noget at
begræde det. Det kommer man ingen vegne
med. Mange af os her på hotellet har
været gennem sparerunder før, og ved,
at der er en hverdag på den anden side,“
siger hun. „Bekymringerne går mere på,
at hospitalsvæsenet skranter. Denne gang
er det besparelser i en størrelsesorden, vi
ikke har set magen til før,“ siger hun. „Jeg
er da bekymret over, om det ender med at
blive for ringe for patienterne.“
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

Fyringer og besparelser tapper
energi, både hos den enkelte og i
organisationen. Men på den anden
side af tomrummet ligger der masser
af muligheder for at skabe et bedre
arbejdsliv. Det siger organisationspsykolog
Kim Nygaard.
Udsigten til fyringer og besparelser fører
en masse usikkerhed med sig på en arbejdsplads.
Det skaber en influenzaagtig
stemning, hvor alting går sløvt og drøjt
og helt igennem trælst. Jobbet er i krise,
både for den enkelte ansatte og for hele
arbejdspladsen.
Det skal man respektere, siger organisationspsykolog
Kim Nygaard, der har
stor erfaring med organisationer i krise.
Halvdelen af hans arbejdsliv foregår i
DR, der gennem de seneste år har været
igennem massive besparelser, fyringer og
omstruktureringer.
Giv det trælse rum
Det er ikke kun fyringstruede medarbejdere,
der kan komme i krise. Også
udsigten til ændrede arbejdsvilkår og
– præmisser kan udløse krise. „De kan
typisk føle, at de vil blive tvunget til at
have endnu mere travlt, og at det bare
ikke kan hænge sammen længere,“ siger
Kim Nygaard. „Der er en fase, hvor alt
synes umuligt,“ siger han.
Det er vigtigt at give følelserne rum.
Kolleger og ledelsen skal erkende, at
nogen har det sådan, og lade være med at
komme med velmenende råd og optimisme,
også selvom de ikke selv føler
sig ramt. „Lyt efter og være imødekommende,
men spar på forklaringerne. Det
er ikke dem, man har brug for“, siger han.
Krisen er som en kritisk sygdom
Man kan sammenligne krisen med at have
fået en kritisk sygdom, siger Kim Nygaard.
Bes parelser
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Når jobbet er i krise
„Det er en meget ubehagelig situation,
man ikke selv har valgt at være i. Først vil
alting virke håbløst. Men kriser fører ofte
til ny livskvalitet, og er en anledning til
at få taget mange ting op til revision og
måske til at starte på en ny. Efterfølgende
kan folk være glade for at have været i
krisen.“
Sådan er det også på jobbet, når der er
besparelser og fyringer. „Det trælse er en
fase og uanset hvad, giver situationen muligheder,“
siger Kim Nygaard. „Vi ved endnu
ikke hvilke, men det kommer, og det skal vi
selv være med til at finde frem til.“
Kom videre
Sortsynet skal med andre ord ikke blive
ved, og man skal ikke synke ned i dyndet.
„Det er vigtigt at man kommer videre,“ siger
Kim Nygaard. „Men man kan kun tage
næste skridt, når folk igen begynder at
føle lyst ved at komme på arbejde. Krisen
går ud over produktiviteten for en stund,
men det er ledelsens opgave at sørge for,
at den stund ikke bliver for lang.
Ideelt set skal der skabes et rum, hvor
det er trælst og et hvor vi ser fremad,
siger han. „De to faser skal ikke blandes
sammen, men det er op til ledelsen at
sørge for, at folk kommer til næste fase.
Det kan de gøre gennem god kommunikation,
ærlighed, lydhørhed og styring.“
At stå midt i krisen
Når man står i en situation, der føles
uoverskuelig, er der kun en ting at gøre,
siger Kim Nygaard: At tage et skridt ad
gangen. „Forhold dig til, hvad du skal lave
den næste time, i stedet for at du forsøger
at forholde dig til det hele,“ råder
han. „Hav tillid til, at der nok skal komme
et klarere billede af tingene senere.“
Sæt fokus på det helt lavpraktiske, siger
han. „ Vi ved, hvor vi er lige nu. Resten er
mere eller mindre kvalificerede formodninger.“
„Fokuser på, hvad der giver mening i
din hverdag. Find de gode arbejdsmæssige
oplevelser. Det kan være små bitte
ting, men det gør det lettere at komme
igennem den første fase, og giver dig og
dine kolleger værdifølelse,“ siger Kim
Nygaard.
Masser af muligheder
Når man kommer til den næste fase,
ligger der masser af muligheder i krisen,
siger Kim Nygaard. „Brug krisen til at se
nye muligheder. Hvis man tænker: Vi skal
gøre, som vi altid har gjort, men med
færre hænder, bliver man sortseende. Hvis
man i stedet tænker, at vi skal gøre som
vi plejer, men på en ny måde, kan det give
nogle gode ændringer og skabe energi i
krisen“.
„Besparelser er, at der bliver fjernet
noget. Men det kan resultere i, at vi også
tilfører noget, siger Kim Nygaard. „Det
behøver ikke koste penge, det kan for
eksempel være ændringer af arbejdsopgaver.
Selv meget små ændringer kan
give en stor effekt i forhold til oplevelsen
af arbejdsmiljøet.“
Kriser er en god ting
Grundlæggende er det godt både for
en organisation og et menneske med
modgang en gang i mellem, mener Kim
Nygaard, og understreger, at han her
taler generelt. „Der skal være en cyklus af
fremgang og modgang. Modgang hærder
og gør, at vi får set på organisationen.
Fremgang giver påskønnelse og overskud“,
siger han. „Ve den, der ikke er nede
at bide i græsset en gang i mellem. Et
par bomber i en organisation i ny og næ
er godt“, siger han. „Der kommer meget
kreativitet og opfindsomhed ud af kriser.
Fremgang giver selvfedhed og det er der
ikke meget energi gemt i.“

Hvis din kollega
er blevet fyret
• Giv rum for det trælse
• Vær disponibel og lydhør
• Lad være med at komme
med gode råd
• Lad være med at betragte
vedkommende som en
pestramt

Ingen fl yvende objekter på
MR-centret!
For at øge sikkerheden har MR-centret låst døren, så ingen frit kan gå ind på afdelingen
Når personalet på MR-centret måske kan
opleves som en anelse inkvisitoriske af
udenforstående, der har et ærinde på MR,
har det sine helt klare sikkerhedsmæssige
årsager. Det er nemlig personalets ansvar,
at der ikke sker uheld i forbindelse med
en skanning. Og her i foråret har man
taget et nyt låsesystem i brug, så der ikke
længere er fri adgang til afdelingen.
„Heldigvis er ingen mennesker kommet
til skade, men vi har oplevet for mange
nær- og næsten uheld“, siger lægesekretær
Charlotte Christoffersen. „Der har
været alt for mange utilsigtede hændelser,
hvor folk har været på vej ind i et skannerrum
med ting, der kan flyve ind i skanneren.“
Det kan være en sygeplejerske
udstyret med kuglepenne, saks, sygeplejerskenål,
hårnåle m.v., en håndværker
med værktøj på udkig efter en stikkontakt
eller en vildfaren ældre gangbesværet
mand med rollator.
MR-skanning foregår i et stærkt magnetisk
felt, og alle genstande af magnetisk
materiale (jern i en eller anden form), vil
tiltrækkes af feltet med voldsom kraft - jo
større og tungere genstand, jo stærkere
effekt. Derfor er det vigtigt, at ingen
bevæger sig ind i et skannerområde med
magnetiske genstande.
Adgangskort med chip
Charlotte Christoffersen er sekretær på
MR-centret og samtidig sikkerhedsrepræsentant,
så hun er meget opmærksom
på, at de sikkerhedsmæssige forhold er i
orden. Hun har været medvirkende til at
Tekst Birgit Nielsen, Billeddiagnostisk Afdeling | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
få etableret et låsesystem, der kan hjælpe
MR-centrets udefrakommende kontakter
med at overholde sikkerhedsreglerne.
Radiograf Margit Haislund forklarer,
hvordan systemet virker. „Alle, der har deres
jævnlige gang på MR-centret, skal have
et ID-navnekort med chip. Med chipkortet
kan man deaktivere dørlåsen, og døren
åbnes i 10 sekunder.“
„Vi er altid særligt opmærksomme,
når vi ser personer på afdelingen, som vi
ikke kender eller ikke har set før“, siger
Margit Haislund videre. „Derfor skal IDnavnekortet
bæres synligt, når man er på
MR-centret.“
Personer uden adgangskort kommer
ind i MR-centret i åbningstiden ved at
henvende sig i receptionen og oplyse
navn og ærinde. MR-centret har tilknyttet

et større antal forskere, ansat ved Århus
Universitet, og mange kommer og går i
den forbindelse – også uden for normal
åbningstid. Er der klinisk personale eller
forskere til stede på MR-centret uden for
åbningstiden, vil der være et telefonnummer
til vedkommende på tavlen ved døren
til MR-centret. Der er desuden en telefon
ved tavlen.
„Vi er meget glade for låsesystemet.
Vi har dermed fået større sikkerhed for,
at alle der befinder sig på MR ved, hvad
man skal tage sig i agt for her,“ siger
Margit Haislund og Charlotte Christoffersen
samstemmende. „Men for mange, der
har været vant til at kunne gå lige ind,
har det været noget af en omvæltning.
For os drejer det sig jo om sikkerhed, og
det kan måske være lidt svært at forstå,
når man ikke har oplevet, hvad der kan
gå galt.“
Gris i fare
At der virkelig er store kræfter på spil,
blev demonstreret en dag for få år siden.
En forsker kom ind i et af skannerrummene
med et almindeligt dropstativ. Det
blev revet ud af hænderne på forskeren
og landede som forvredne stænger i skanneren.
Heldigvis var dagens patient en
bedøvet gris og ikke et menneske.
Morgendagens muligheder
Med MR er det blandt andet muligt at lave
biokemiske analyser af svulster ved hjælp
af spektroskopi. Det giver anderledes
muligheder for at afgøre om en sygelig
proces er ondartet, ligesom effekten af en
medicinsk behandling (kemoterapi) kan
følges.
MR giver også mulighed for avancerede
funktionsundersøgelser i hjernen og
hjertet.
For at få sit adgangskort (med chip)
aktiveret, bliver man undervist i MRsikkerhed
og får illustreret, hvordan det
magnetiske felt virker. Styrken i MRskanneren
virker ret overbevisende, når
man fx oplever, at en tennisbold med en
lille metalstump i midten forsvinder ud
af hænderne på en, hvis man står i en
bestemt afstand fra skanneren, eller at
navneskiltet med metalklips smutter fri af
lommen og klæber sig fast til skanneren.
Patientsikkerhed
Selve MR-skanningen er ikke farlig. Vi
bliver dagligt udsat for magnetisk stråling
fra jorden - dog i langt mindre doser end i
en MR-skanner. Styrken i den magnetiske
stråling måles i Tesla. 1 Tesla er 20.000
gange jordens stråling, MR-skannerne på
Skejby har en styrke på 1,5 Tesla.
Det kan derimod være farligt at blive
skannet, hvis man af den ene eller anden
grund har magnetisk materiale i eller
på kroppen. Derfor er personalet på
MR-centret meget omhyggelige med, at
hver eneste person, der skal skannes, dels
underskriver et kontrolskema, og dels
bekræfter rigtigheden af oplysningerne
inden selve skanningen. Det samme gælder
for ledsagere. I dag er langt de fleste
implantater dog af ikke-magnetisk materiale,
men der findes stadig implantater af
ældre dato, der kan være magnetiske.
Som alt sundhedsfagligt personale har
MR-personalet ansvar for, at der ikke sker
uheld inden for deres område. Det nye
låsesystem er med til at gøre det mere
sikkert for såvel patienter som personale
og andre at befinde sig i skannerrummene
på MR.
MR er en forkortelse for
Magnetisk Resonans
(svingning i takt)
En MR-skanning udnytter, at visse atomkerner,
især brintkernen, har magnetiske
egenskaber. Brintkernen (protonen)
roterer omkring sin egen akse og
opfører sig som en kompasnål.
Når en person anbringes i et stærkt
magnetfelt, vil alle brintatomerne (elementarpartiklerne)
rette sig ind efter
det kraftige magnetfelt – det vil sige
elementarpartiklerne roterer omkring
magnetfeltretningen. Summen af de
enkelte elementarpartikler får vævet til
at fremstå magnetisk.
Vævsmagnetiseringen påvirkes ved
hjælp af radiobølger. Fra en sendespole
i MR-maskinen sendes radiobølger, der
„svinger i takt med“ elementarpartiklerne.
Derved udveksles der energi – fra
radiobølger til elementarpartikler – der
kan opfanges som en vekselstrøm i en
modtagerspole i MR-maskinen. Signalet
anvendes til billeddannelse, idet
den tid det tager for elementarpartiklerne
at vende tilbage til udgangspositionen,
afhænger af vævets art.

Nye regler
for Antikoagulationsbehandling
og dagkirurgi
Fremover anbefales
patienter at holde
kortere pause fra AKbehandlingen,
når de
skal opereres.
Både når en patient får regelret AKbehandling,
og når der „bare“ tages
magnyl, kan man se panderynken hos
operations holdet: Har patienten nu holdt
pause længe nok? Er der taget en INR? Er
det i det hele taget forsvarligt at foretage
kirurgi?
Problemet bliver på flere måder sat på
spidsen, når patienten skal opereres på et
dagkirurgisk afsnit. Patienterne kommer
direkte hjemmefra, og for mange er INRkontrol
umiddelbart før indgrebet ikke
praktisk gennemførligt.
I dette år har Dansk Selskab for Trombose
og Hæmostase offentliggjort en rapport
om perioperativ regulering af antitrombotisk
behandling. Rapporten er blevet
til i samarbejde mellem kirurger, koagulationsmedicinere
og anæstesilæger.
Den danner grundlag for dele af den nye
instruks for patienter i AK-behandling på
Dagkirurgisk Afsnit, Skejby.
Hvad er nyt hos
AK-behandlede patienter?
Vi anbefaler en kortere
pause med AK-behandling
Patienter i behandling med warfarin
(Marevan) skal holde pause med behandlingen
i 3 døgn før operationen. Patienter,
der kan klare sig med en lille dosis
war farin, mindre end 2.5mg i døgnet,
nedbryder dette langsomt, og skal
derfor holde pause i 7 døgn.
Patienter i behandling med Marcoumar
(phenprocoumon) skal altid holde pause
i 7 døgn.
AK-behandlingen kan genoptages om
aftenen i operationsdøgnet.
Tekst overlæge Sven Felsby og overlæge Ulf Thyge Larsen, Dagkirurgisk Afsnit
Nogle patienter skal have lavmolekylært
heparin i pausen for at minimere tromboserisikoen
Patienter med mekaniske klapproteser,
patienter med tidligere lungeembolus eller
med anden alvorlig tromboserisiko skal i
AK-pausen have dalteparin (Fragmin) 100
IE/kg s.c. x 2 efter to døgns AK-pause og
derefter indtil 1 døgn efter at behandlingen
er genoptaget. Det vil for de fleste
patienters vedkommende betyde, at vi i
Dagkirurgisk Afsnit udleverer to sprøjter
til dagen før operationen. På operationsdagen
udleverer vi så tre sprøjter, en til
samme dags aften og to til næste dag.
Patienterne instrueres i injektionsteknik
ved det præoperative anæstesitilsyn, og
får den nødvendige medicin med sig fra
Dagkirurgisk Afsnit. Om nødvendigt rekvireres
hjælp fra egen læge.
Vi tjekker INR i Dagkirurgisk Afsnit på
operationsdagen:
Vi anvender en KoaguCheck „lomme-INR
måler“ når patienten ankommer til DKA.
Er det ikke dyrt at udlevere medicin i
disse sparetider?
5 Fragminsprøjter á 5000IE koster 55 kr.
Hvis patienten skal købe en æske (med
minimum 10 sprøjter) på apoteket, skal
han betale 564 kr. Der er ikke tilskud, og
han kan smide de ubrugte sprøjter væk.
Hvad koster en livstruende re-trombosering
af en stent?
Hvad er nyt for patienter, der får
trombocytaggregationshæmmere?
Patienter i behandling med acetylsalicylsyre
(Magnyl) holder pause i 3 døgn.
Efter 3 døgns magnylpause er kun halvdelen
af thrombocyterne hæmmede, og man

kan forvente en normal koagulation ved
operation. Det er nemt at huske for såvel
patienter som behandlere, at pausen for
både Magnyl og Marevan er 3 døgn.
Patienter i stor risiko for thrombose bør
fortsætte magnylbehandling uændret –
se nedenfor.
Patienter i behandling med dipyridamol
(Persantin) behøver ikke at holde pause.
Hvordan skal man forholde sig til
patienter med koronare stents?
Her henviser vi til den gældende instruks
i Dagkirurgisk Afsnit, som er udarbejdet
i samarbejde med Jens F. Lassen og Leif
Thuesen, Kardiologisk Afdeling B, og
Jørgen Ingerslev, Center for Hæmofili og
Trombose. I alle tilfælde bør man ved
mindste tvivl kontakte Skejbys kardiologiske
bagvagt på lokaltlf. 6253.
Coatede og ikke-coatede stents:
Efter stent-anlæggelse behandles patienten
normalt med clopidogrel (Plavix) + acetylsalicylsyre
i 12 måneder. Der fortsættes
livslangt med acetylsalicylsyre.
Såfremt der er operationsindikation
under clopidogrelbehandling, kontaktes
den kardiologiske afdeling, der har stået
for indlæggelsen. Som hovedregel skal
der holdes pause 1 uge med clopidogrel
og i pausen behandles med Fragmin
(dalteparin) 100 IE/kg x 2 s.c. Det er
vigtigt at fortsætte magnylbehandlingen
uændret gennem hele operationsforløbet
hos stentpatienter.
Grøn: normal AK-behandling
Rød: AK-pause
Blå: dalteparin (Fragmin)
Overlæge Sven Felsby betjener CoaguCheck-apparatet
Hvad er uændret?
Man skal fortsat have respekt for Plavix:
Patienter, der får clopidogrel (Plavix), skal
som tidligere holde pause i 7 døgn.
Der er en grund til at
patienter antikoaguleres:
Hvis der er gået mindre end ½ år fra
AMI eller apopleksi, og indgrebet er rent
elektivt, bør man overveje, om operationen
kan udskydes. Hvis der kun behandles
med acetylsalicylsyre, må operationsholdet
overveje, om ikke den let øgede risiko
for blødning er at foretrække for
en invaliderende trombose!
Litteratur:
Dansk Cardiologisk Selskabs
thrombokardiologiske rapport kan ses på
http://cardio.inforce.dk/graphics/toimport/
cardio/user_graphics/nav_buttons/pdfs/
trombokardiologi.pdf
Dansk Selskab for Trombose og
Hæmostase har i samarbejde med
bl.a. DASAIM udarbejdet rapporten
„Perioperativ regulering af
antitrombotisk behandling“.
http://www.dsth.dk/pdf_downloads/Ress_
center/Guidelines/PRABrapport240107.pdf
AK-behandling
Fragmin
Døgn -4 -3 -2 -1 OP +1 +2
Foto Tonny Foghmar

Lean er god latin – på hospitalet
I Ultralyd på Røntgenafsnittet har
man arbejdet med Lean. Medarbejderne
har fået større arbejdsglæde,
og undersøgelsesforløbene er
forbedret
„Lean er et værktøj til at forbedre arbejdsmiljø
og arbejdsgange. Den slags er meget
svært at ændre på – og vi havde forsøgt
mange gange, men der skete ikke noget.
Først da vi kom til at arbejde med Lean,
fik vi rykket ved vores måde at arbejde på
i Ultralyd.“ siger afdelingsradiograf Bente
Nikolajsen.
Bente Nikolajsen er den egentlige initiativtager
til Lean-projektet på Røntgen-/
Ultralydsafsnittet på Billeddiagnostisk
Afdeling, som indtil videre er den eneste
afdeling på Skejby, hvor man har arbejdet
med Lean som et middel til at nå afdelingens
mål.
Nogle mener, at Lean mere er en forførelsesstrategi
over for sagesløse ledere,
der gladeligt hopper med på udsigten til
at effektivisere og forøge produktiviteten
med anvendelse af færre ressourcer, alt
imens medarbejderne mere eller mindre
Tekst Birgit Nielsen, Billeddiagnostisk Afdeling | Foto Tonny Foghmar
reduceres til robotter. Men sådan har man
ikke oplevet det i Ultralyd.
„Vi har forenklet arbejdsgange, lavet
procedurer som letter arbejdet. Det er
fx blevet meget nemmere at introducere
andre, når der er nedskrevne procedurer
og standarder“, siger social- og sundhedsassistent
Marianne Zink.
„Og vi har forbedret det tværfaglige
samarbejde“, supplerer sygeplejerske
Hanna Bendixen. „Der er en bedre
teamånd, vi støtter og hjælper hinanden
på tværs af faggrupper og føler et fælles
ansvar for opgaverne.“
Det er blot nogle af de mærkbare
forandringer, som Lean-projektet har medført
for de 7–10 personer, der primært
er tilknyttet Ultralyd. Derudover har man
reduceret ventetiderne for patienterne. I
september 2007, før man gik i gang med
Lean, skulle en patient vente i gennemsnit

12 uger på at få foretaget en ultralydsundersøgelse.
Efter et halvt år var ventetiden
nede på 6 uger. Flere patienter kommer
igennem i den normale åbningstid
på afdelingen, og man kan i højere grad
handle i forhold til ændringer i programmet.
Akutte og haste-patienter kan ikke
som tidligere sprænge et veltilrettelagt
dagsprogram.
Synlighed og dialog
Hospitalssektoren er et miljø med megen støj og uforudsigelighed. Optimering af et sådan
miljø kan ikke bygge på rene procedurer.
Kvalitet er meget svært målbart, og de nuværende incitamentssystemer for løbende forbedringer
virker tilsyneladende ikke godt nok. Derfor er systemer, der bygger på fælles målforståelse
hos de involverede parter, måske bedre end generaliserende målinger og krav udefra.
Boris Wortmann, tidligere ledelseskonsulent ved Teknologisk Institut, i dag Unigate
Hvordan går det til? Hvordan kan man
med Lean skabe forandringer, så der både
opnås større effektivitet, større fleksibilitet
i hverdagen og mere tilfredse medarbejdere?
Et af nøgleordene er synlighed. Det allerførste
skridt består i at få overblik over
hele arbejdsgangen, fra det øjeblik hvor
sekretæren modtager en henvisning på
patienten, til patienten har forladt afdelingen.
Hele forløbet beskrives, i enkeltprocedurer,
på en lang planche. Herefter
beskrives idealforløbet, og handlinger
sættes i gang. Kaizentavlen (kai-zen er japansk
og betyder ‚løbende forbedringer‘)
er omdrejningspunkt for implementeringen
af Lean.
„Vi holder tavlemøder en gang om
ugen. I løbet af ugen bliver der sat gule
sedler på tavlen med forslag og ideer til
forbedringer – og det er stort som småt.
På det ugentlige møde diskuterer vi forslagene
og beslutter, hvilke ting der skal
prøves af “, siger sygeplejerske Vibeke
Dabelsteen.
„Ja, tavlemøderne indeholder også
opfølgning og evaluering“, tilføjer Bente
Nikolajsen. „Nogle forslag bliver forkastet
i første omgang, andre bliver vurderet i
forhold til effekt og indsats – og hvordan
de indvirker på afdelingens samlede mål.“
Indsigt i hinandens arbejdsområder
Ud over de ugentlige tavlemøder er der
hver morgen et kort koordinationsmøde
om dagens program og et evalueringsmøde
om eftermiddagen.
Møderne holdes stående, og dialogen
forekommer mere ligeværdig end ved
andre møder. „Jeg oplever, at mange er
mere åbne, end de var tidligere“, siger
ledende overlæge Marianne Egeblad. „Det
virker, som om det er lettere at komme
med forslag på denne måde, og man
supplerer hinanden. Man får en anden
rolle, når man står og kommunikerer ved
en tavle, end når man sidder omkring et
bord.“
Alle er blevet klogere på hinandens arbejdsområder.
„Det er virkelig givende, at
vi også får de andre faggruppers synsvinkel,
når vi drøfter ideer og muligheder“,
siger overlæge Lotte Ibsen.
Hun tilføjer, at denne måde at arbejde
på også har øget forståelsen for, at mange
har andre opgaver, blandt andet møde- og
udvalgsarbejde, ved siden af det kliniske
arbejde. Det bruges koordinationsmøderne
også til at orientere om.
Henriette Mark, der er sekretær, har
været delvist med i Lean-projektet i Ultralyd
og er med i det nystartede projekt
i CT. „Jeg oplevede, at det i høj grad
åbnede blikket hos de andre faggrupper
for, hvad sekretærarbejdet omfatter. Vi var
nødt til at hente en ekstra planche, da vi
skulle beskrive sekretæropgaverne i CT.“
Lean betyder „at slanke“, og Lean
går ud på at fjerne spild - ved
blandt andet:
– at bruge mindst mulig tid på at
lede efter ting og hente ting
– at sikre en hensigtsmæssig prioritering
af opgaverne
– at skabe balance i arbejdsflowet
og arbejdsfordelingen
– at indarbejde kvalitet i arbejdsgange.
Det giver et bedre arbejdsmiljø,
mindre stress, og man bliver bedre
til at planlægge fremtidige opgaver.
Et af værktøjerne er 5 S-værktøjet:
1. Sortere
2. Sætte i orden
3. Systematisk rengøring
4. Standardisere
5. Selvdiscipin
Alle er enige om, at den tværfaglige
gevinst ved at arbejde med Lean er stor.
„Men“, siger Bente Nikolajsen, „den tværfaglige
tilgang er nok en holdnings- og
kulturændring, der har været undervejs
gennem længere tid på BDA, og Lean understøtter
dette.“
Vidensbaseret udvikling
Bente Nikolajsen er entusiastisk, og uden
hendes engagement var det ikke gået så
godt, er de øvrige medarbejdere enige
om. Hun sørger for, at alle bliver holdt fast
på aftaler og inspirerer til vedholdenhed.
Fortsættes næste side >>

Hun blev selv motiveret til at give sig
i kast med Lean, da hun tilfældigt læste
en artikel om, hvad andre organisationer
havde opnået ved brug af Lean. Hun foreslog
Lean anvendt på Skejby som helhed,
men det ønskede hospitalsledelsen ikke
på daværende tidspunkt, fordi man havde
valgt BMS som strategiværktøj. En mindre
gruppe, sammensat af få klinikere –
heriblandt Bente Nikolajsen – og ansatte
i Strategi- og Udviklingsafdelingen, blev
imidlertid introduceret til Leantankegangen
af konsulent Boris Wortmann.
Boris Wortmann er en begejstret fortaler
for Lean. „For mig er Lean en kultur
- ikke en metode eller et værktøj. Det er
en tilgangsmåde til den daglige drift, hvor
man fokuserer på, at forandringer skal
komme fra dem, der står midt i arbejdsprocesserne.“
Der skal etableres et vidensbaseret
udviklingsmiljø, hvor muligheder
for forandringer integreres i det daglige
arbejde, mener Boris Wortmann.
Han fortsætter: „Et vidensbaseret
udviklingsmiljø lever af læring, og læring
sker gennem refleksion – hos mennesker.
Det er vigtigt med en anerkendende
tilgang samtidig med klare mål for forbedring
– og refleksion.“
„Vi valgte Boris, fordi hans udgangspunkt
er mennesket i systemet - og ikke
omvendt“, siger Bente Nikolajsen. „Derfor
tror jeg, Lean er blevet sådan en succes
hos os. Men også udviklingskonsulent
Gitte Skov fra Strategi- og Udviklingsafdelingen
har været en støtte og inspirator i
det daglige.“
Bente Nikolajsens vision er, at Leantankegangen
bliver en del af hverdagen på
afdelingen, så det bliver selvfølgeligt, at
forandringer laves løbende og alle tager
ansvar for at arbejdsopgaverne løses mest
hensigtsmæssigt.
Tekst Birgit Nielsen, Billeddiagnostisk Afdeling | Foto Tonny Foghmar
Hvad har vi fået ud af at arbejde
med Lean i Ultralyd gennem ½ år?
Vi har udført det samme antal ULundersøgelser
i projektperioden
Vi har et mindre antal UL-undersøgelser,
der ligger over til vagtperioden
• bedre arbejdsmiljø og en
økonomisk gevinst
• bedre image
Vi har en større fleksibilitet i
dag-ligdagen
• akutte/hasteundersøgelser
kommer hurtigere igennem
• forbedret patientforløb
Vi har styrket læringsmiljøet
• synliggørelse og vægtning af
læring i forhold til driften
• fokus på faglighed og kvalitet
Vi har et bedre arbejdsmiljø
• mindre stress
• opgaverne giver mening
• ressourcer bruges optimalt
Vi er på vej til en større teamdannelse
• mere indsigt i hinandens arbejdsopgaver
og funktioner
• alle tager ansvar
Vi har en bedre driftsledelse
• bedre overblik og hurtigere til
at skifte gear
• bedre forberedt på det der kommer
– pga. morgen-/eftermiddagsmøderne.

E-Dok – godt på vej
Alle hospitaler i Region Midtjylland skal
fremover bruge det elektroniske dokumentstyringssystem
„e-Dok“.
Når e-Dok er indført, bliver alle sundhedsfaglige
instrukser, retningslinjer og politikker
tilgængelige via hospitalets pc‘ere.
Formålene med e-Dok er at få et effektivt
dokumentstyringssystem, som bl.a. sikrer
• At man altid får adgang til nyeste udgave
af et sundhedsfagligt dokument
• At alle dokumenter bliver revideret
mindst hvert 3. år
• At der sker vidensdeling mellem afdelinger
og hospitaler i Region Midt, idet
man som udgangspunkt kan læse andre
afdelingers og hospitalers instrukser,
retningslinjer og politikker
• At man bliver orienteret om, når der
kommer nye instrukser, retningslinjer
og politikker, man skal kende. Dette
sker elektronisk pr. e-mail. Samtidig
kvitterer man elektronisk for, at man
har læst et dokument.
Alle afdelinger har nu fået uddannet
e-Dok-superbrugere. Flere afdelinger er
allerede igang med at overføre dokumenter
fra papirformat til elektronisk format.
Denne opgave skal udføres på alle afdelinger
og vil løbe over flere måneder.
Alt personale (med enkelte undtagelser)
modtager på et tidspunkt på privatadressen
et brev fra Region Midt om, at de har
fået adgang til e-Dok. Husk at gemme
brevet!
Tekst Thomas Hanberg Sørensen, Strategi- og Udviklingsafdelingen

Mere end hver femte voksne kvinde lider af ufrivillig vandladning
(inkontinens), en tabubelagt og generende lidelse, der dog ofte kan
afhjælpes gennem mål rettet behandling. En lige så hyppig lidelse
er nedsynkning af blære, endetarm eller livmoder, og man regner
med at 15 % af alle kvinder på et tidspunkt i deres liv får behov for
en operation for enten inkontinens eller nedsynkning. Udredning og
behandling af disse sygdomme varetages af kontinens sygeplejersker,
fysioterapeuter og urogynækologer.
Tekst
Marianne Glavind afdelingslæge
Hanne Gravgård kontinenssygeplejerske
Kirsten Kaysen kontinenssygeplejerske
Urogynækologisk Klinik
Foto Tonny Foghmar | Tegninger Gitte Skovgård
Fra rullebord til
Urogynækologisk Klinik
For 10 år siden startede et mindre team
af læger og kontinenssygeplejersker fra
Gynækologisk Afdeling Y og Urologisk
Afdeling K et målrettet samarbejde indenfor
Urogynækologien på Skejby Sygehus.
Som de første i Danmark kunne vi tilbyde
inkontinente kvinder at gennemgå udredning
og behandling i et tværfagligt team
med høj faglig ekspertise.
Lokalemæssigt startede vi i det små. Hver
fredag kørte to kontinenssygeplejersker
fra Afdeling Y et rullebord over til K3,
pakket til bristepunktet med de diverse
pjecer, journaler, specialudstyr og alt
hvad vi ellers kunne tænke os at få brug
for. Vi havde en mindre undersøgelsesstue
i forlængelse af K3‘s undersøgelsesstue,
hvor også vores ultralydsscanner
havde fundet sin plads. Det fungerede alt
sammen fint.
Dagen startede med diskussion af
urologiske og gynækologiske problemstillinger,
ligesom der kunne være flere
undersøgelser i dagens løb, hvor både
urologiske og gynækologiske overlæger
og kontinenssygeplejersker deltog. En
meget spændende og lærerig periode.
Det urogynækologiske område var dog i
hurtig udvikling, så pladsen blev for trang.
Da det dagkirurgiske afsnit i 2007 fik sit
eget hus, blev det muligt at overtage de
tidligere dagkirurgiske stuer i
gynækologisk ambulatorium. I august
2007 kunne Urogynækologisk Klinik
derfor åbne med 2 nyindrettede undersøgelsesstuer,
konferencelokale, sekretærarbejdsplads
og samtale- og undervisningslokale.
Klinikkens tværfaglige team
består i dag af 4 kontinenssygeplejersker,
5 læger, 2 sekretærer og 4 fysioterapeuter.
Derudover deltager det urologiske
team fra Afdeling K en dag om måneden
i ambulatoriet, hvor vi har fælles urogynækologiske
patienter til udredning og
behandling.
Patienterne i klinikken er kvinder i alle
aldre. Vi ser kvinder med forskellige komplikationer
efter fødsler, bl.a. blæretømningsproblemer
og følger efter bristninger.
Senfølger efter de mest komplicerede
bristninger behandles i tæt samarbejde
med Analfysiologisk Laboratorium og
kirurgerne på Århus Sygehus. De fleste
kvinder bliver dog henvist med simpel og

avanceret vaginal prolaps samt inkontinens.
Vi har 9 faste lægeambulatorier om
ugen og varetager behandlingen dels som
hovedfunktion og dels som regions- og
højt specialiseret funktion af de komplekse
tilstande. Hver uge opererer vi ca.
25 patienter enten på stationær OP eller i
Dagkirurgisk Afsnit. Endelig har vi 3 faste
ugentlige sygeplejeambulatorier samt
en ugentlig telefonkonsultationsdag for
læger og sygeplejersker.
Gruppeinformation
Som et nyt tiltag afholder sygeplejerskerne
gruppeinformationsmøde for de
inkontinente kvinder 2 gange om ugen.
I grupper på 5–8 kvinder gives en times
fælles information af sygeplejerske og
fysioterapeut om baggrunden for inkontinens
samt om principperne for udredning
og behandling. Patienterne får før undervisningen
at vide, at det er helt frivilligt,
hvor meget den enkelte vil deltage aktivt
med egne erfaringer.
Inspirationen til denne „inkontinensskole“
har vi fået fra lignende skoler for eks.
hofte- og nyrepatienter. Vi har dog været
noget spændte på, om patienter med et
så tabubelagt problem som inkontinens
kunne undervises på denne måde uden
at føle sig udleverede og flove. Det har
imidlertid vist sig at være en stor succes.
Patienterne har været glade for gruppeundervisningen
– på en skala fra 1 til 10 er
middeltilfredsheden 9. Som personale har
det været spændende og udfordrende at
arbejde på denne måde. Specielt har det
været inspirerende at opleve, hvordan deltagerne
i gruppen åbner sig for hinanden
og kan drage nytte af hinandens spørgsmål
og erfaringer. Patienter med problemstillinger
af mere kompleks karakter tilbydes
fortsat individuel sygeplejesamtale.
Stordrift
Som noget nyt er vi i foråret startet
med også at informere kvinder med
nedsynkning i grupper, ligeledes med
stor patienttilfredshed. For at afkorte
ventetiden for patienterne har vi tilbudt
disse kvinder gruppeundervisning og
individuel lægeundersøgelse samme dag.
På disse „stordriftsdage“ har vi indkaldt
Fortsættes næste side >>

Et udsnit af personalet på
Urogynækologisk Klinik.
32 kvinder fordelt på 4 grupper i løbet
af en dag. Efter gruppeundervisningen
bliver de undersøgt enkeltvis af lægerne
og evt. henvist til operation. 94% synes,
de har fået brugbar viden, og det svarer
godt til både lægers og sygeplejerskers
oplevelser. Patienterne er mere mentalt
parate ved lægeundersøgelsen, der typisk
tager kortere tid, fordi megen information
allerede er givet. Der er minimal ventetid
for patienterne disse dage og 97 % har
også været tilfredse med formen. Så ikke
Foto Tonny Foghmar
alene har vi kunnet indkalde patienterne
hurtigere, vi har også kunnet tilbyde dem
en mere effektiv forundersøgelse. Som
en sidegevinst har vi på andre dage fået
frigjort tid til bl.a. udarbejdelse af patientinformationer,
planlægning af nye forskningsprojekter
og kvalitetsopgørelser af
vores behandlinger. Så „stordriftsdagene“
er kommet for at blive.
Urogynækologisk Klinik, der startede på
et rullebord, har nu udviklet sig til en
klinik med et spændende tværfagligt samarbejde
i fortsat udvikling. Det er dejligt
sted at arbejde, idet der er dynamik og
variation i det, vi laver, med en høj grad
af mulighed for at ændre metoderne, når
vi oplever, at det er nødvendigt.
Patienterne bliver vejledt i
klinikkens undervisningslokale

DHL
Over 400 entusiastiske Skejby-folk løb med i årets udgave af DHL-stafetten 19. august.
Stafetten bød på solskin, sved på panden og Skejby-stemning. Nyd indtrykkene fra dagen!
-stafetten
Tekst Anne-Mette Siem | Foto John Kristensen

siden sidst
2
1. Få pumpet cyklen inden hjemturen
Ved tre cykelparkeringer har Drifts- og
Serviceafdelingen sat luftkompressorer
op, som frit kan benyttes til at få luft
i dækkene på din cykel, knallert eller
motorcykel.
Du kan få luft til den to-hjulede i cykelparkeringerne
ved Blodbanken, i ‚kapelgården‘
og ved Administrationen. På billedet
demonstrerer montør Finn Vendelbo
en af de nye luftkompressorer.
2. Demonstration mod besparelser
Samtidigt med at regionsrådets forretningsudvalg
forhandlede næste års
budget, kørte en bus fra Skejby med
personale, der skulle til demonstration
foran Regionshuset i Viborg. 34 fagforeninger
bakkede op om demonstrationen
den 1. september.
1 3
3. DNU: Brugerinvolverings-
seminarer skudt i gang
18. august fandt det første af i alt syv
brugerinvolveringsseminarer om Det
Nye Universitetshospital sted. Det er
hensigten, at inspirationsseminarerne
dels skal give mulighed for en bredere
brugerinvolvering, end der er mulighed
for i de efterfølgende kliniske tværgående
arbejdsgrupper, og dels give mulighed
for mere overordnet at drøfte de valgte
emner. Seminaret handlede om billeddiagnostik
og det diagnostiske hus.
4. Sommerfest på A4
18. august holdt A4 sin traditionsrige
sommerfest. Igen i år bød programmet
på cirkus, musik og festivitas, og det hele
sluttede af med byens største skumbad
leveret af Århus Brandvæsen.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
4 5
5. Friskt tøj til syge børn
MidtVask servicecenter har i samarbejde
Børneafdelingen udviklet en helt ny
kollektion af børnetøj og sengetøj til
indlagte børn, som blev taget i brug i
løbet af sommeren. Der er lagt vægt på,
at tøjet skal se ud, så børnene har lyst til
at få det på, og at det samtidig skal være
praktisk for både børn og personale. „Det
er herligt, at også tøjet signalerer, at der
er tænkt på, at det er børn, der er indlagt
på Børneafdelingen. Samtidig er det
vigtigt for os, at især tøjet til de nyfødte
og for tidligt fødte er praktisk, så vi kan
komme til børnene uden at forstyrre dem
unødigt,“ siger oversygeplejerske Inge Pia
Christensen, Børneafdelingen.
På billedet viser Mohamed Mahmod Najdi
det nye tøj frem.
6. Fernisering med Hans Krull
8. september holdt kunstforeningen
fernisering med månedens kunstner
Hans Krull. Han fortalte engageret om sin
kunst og gav tilhørerne en spændende
oplevelse. I sin fortælling kom han vidt
omkring: Kina, Japan, Bali, Ærø, Århus og
Skejby. Under sin gennemgang af malerierne
opdagede han et billede, der ikke
var færdigt, men det fik han rådet bod på
med venlig hjælp af en af tilhørerne, som
det ses på billedet.

7
6
7. Århus-borger nr 300.000
født på Skejby
Klokken 00:30 28. august rundede Århus
de 300.000 borgere, da en lille dreng kom
til verden på Skejby. Fødslen af borger
nummer 300.000 blev markeret på Skejby,
hvor Århus Kommunes viceborgmester
Dorthe Laustsen lykønskede drengens
forældre og overrakte dem gaver, blandt
andet en check på 300.000 ører. På billedet
står Dorthe Lausten sammen med
chefjordemoder Joan Dürr og de nybagte
forældre Line Bøje Hansen og Peter Sørensen
ved den nye Århus-borger.
8. Nye barnevogne
Børneafdelingen har fået nye flotte og
røde barnevogne. I alt 13 barnevogne og
8 klapvogne.
De gamle blå institutions-barnevogne på
Børneafdelingen er 10–20 år gamle, og
bliver nu sendt til Østeuropa. De ældste
af vognene havde afdelingen med ved
udflytningen fra Århus Kommunehospital
i 1996.
8
9 11
9. Steen Dalby vicepræsident for det
europæiske hjerteselskab
Dr. med. Steen Dalby Kristensen fra Hjertemedicinsk
Afdeling B er blevet valgt til
vicepræsident i European Society of Cardiology.
Steen Dalby Kristensen har været
ansat på Hjertemedicinsk Afdeling siden
1989. I årene 2000–2006 var han ledende
overlæge på afdelingen. Et hverv han
forlod for at kunne hellige sig forskningen
og klinisk arbejde.
10. Lars Østergaards
tiltrædelsesforelæsning
Ledende overlæge på Afdeling Q, dr. med.,
ph.d. Lars Østergaard er blevet ansat som
klinisk professor i infektionsmedicin ved
Klinisk Institut, Aarhus Universitet. 18.
august holdt han for et fyldt auditorium
en både spændende og munter tiltrædelsesforelæsning
om infektionsmedicin.
7
11. En dosis kultur
10
Gennem projektet „En dosis kultur“ fik
dialysepatienter og børn og forældre på
A4 og A8 under Århus Festuge adgang til
en række af festugens kulturtilbud direkte
fra deres hospitalsseng.
Festugens åbning og en række koncerter
og arrangementer blev filmet og streamet,
så patienterne kunne opleve dem på
bærbare computere. Ud over optagelserne
kunne de også finde en masse ekstra
materiale på den særlige hjemmeside,
som Danmarks Radio havde opbygget til
projektet. En dosis kultur var et samarbejde
mellem Århus Festuge, Danmarks
Radio, Det Danske Filminstitut, Innovation
Lab og Skejby. Der er ved at bliver lavet
en undersøgelse af projektets effekt. På
billedet ser Dialysepatient Kaj Hansen
festugens åbningskoncert, mens Thea
Boje Windfeldt fra Innovation Lab sætter
en medpatient i gang med at bruge tilbuddene
i „En dosis kultur“.

Bioakustisk laboratorium
I kælderen ved Klinisk Institut har der
siden 1992 ligget et bioakustisk laboratorium.
Inde i laboratoriet ligger der et
helt lydisoleret rum. Her måler forskerne
blandt andet lyden fra kunstige hjerteklapper
på hjerteklapopererede patienter.
Rummet er bygget op som en kinesisk
æske med tre kasser, der hver især er
isolerede. Gardinerne i rummet ser helt
almindelige ud, men er designet, så de
absorberer lyd. Rummet er både lydisoleret
og refleksionsfrit, og er formodentligt
det eneste i verden, der bliver brugt til at
måle hjerteklappers lyd. Derfor kommer
der ind i mellem busser fra Tyskland, fulde
af pa-tienter der skal have målt lyden fra
deres hjerteklap. Undersøgelserne bliver
blandt andet brugt for at kunne rådgive
de firmaer, der udvikler de mekaniske
hjerteklapper, så de kan producere nogle,
der er mere lydløse.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Kunstige hjerteklapper larmer nemlig.
Så meget, at man hos slanke mennesker
kan høre lyden, når man står tæt på den
hjerteklapopererede.
Noget af lyden bliver transporteret som
akustisk lyd, og noget som knogletransmitterede
vibrationer. Især det sidste kan
irritere patienterne. Mellem 7–10 % af alle
hjerteklapopererede er generet af den
konstante lyd fra hjerteklappen, nogle af
dem meget voldsomt.
Forskerne optager lyden med en sensor
og sender den forsinket med en halv hjertecyklus
(ca 1/2 sekund) tilbage til rummet
gennem en højtaler. Patienten har en
volumenknap og skruer op og ned, indtil
lyden i højtaleren har samme niveau, som
lyden han opfatter indvendigt. Samtidigt
optager forskerne lyden med noget avanceret
måleudstyr. På den måde får de styr
på lydens styrke.
inde bag
døren
Men lyd er andet end styrke. Derfor er
forskerne tilknyttet det bioakustiske
laboratorium i gang med at bevæge sig
ind i et nyt område – psykoakustik – der
handler om, hvordan man oplever lyden.
En grim og en dejlig lyd kan have samme
styrke, men opfattelsen af dem vil være
vidt forskellige.
På billedet er læge og ph.d-studernde
Thais Pedersen ved at gøre en patient klar
til at få undersøgt lyden af sin hjerteklap.
Lektor, cand.scient.med., ph.d. Peter
Johansen sidder i kontrolrummet.

Fødevarerne bliver dyrere.
Benzinen bliver dyrere.
Bilforsikringen bliver... billigere?
Rikke
Hjordkvist kvist
Hos GF bliver din bilforsikring billigere end den
årlige præmie. Hos GF deler vi nemlig overskuddet
med vores medlemmer, og da vi forsikrer gode
bilister i sundhedssektoren, er der en pæn bonus
at hente, når året er omme.
Festsange
Har du styr på din pension?
Kom ind til os med dine pensionspapirer.
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
Pris: 275 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg
Tlf. privat 8746 0604
E-mail: jytte.halborg@stab.rm.dk
Vi vil gerne hjælpe dig med at få et overblik over din økonomi, når du går på pension.
Vi rådgiver GRATIS - uanset om du er kunde eller ej.
Vi ses.
Få et tilbud på en billigere
bilforsikring med overskud:
Tjek gf-hospitalogsundhed.dk
Fra
3577,-
GF Hospital og Sundhed · Vestre Strandallé 54 · Risskov · Tlf. 86 17 43 44
Skejby Sygehus afdeling . skejbysygehus@sparkron.dk . 86 78 48 99
Juletræsfest på Skejby
Søndag 23. november 2008 afholder SAK juletræsfest.
Kl. 13.30-14.30: Der vises julefilm i Auditorium A
Kl. 14.30-16.30: Mødes vi som vanligt i Personalekantinen
til:
• Sang og dans omkring juletræet
• Julemanden kommer på besøg
• Der uddeles godteposer
• Under hele arrangementet serveres gratis kaffe,
te, gløgg og æbleskiver
• Sodavand kan købes
Billetpris: Børn: 25 kr. Voksne: 25 kr.
Billletter kan kun købes på SAK-kontoret i kælderen:
Mandag 3. november kl. 14.30-15.30
Onsdag 5. november kl. 14.30-15.30
Kun for medlemmer af S.A.K.
Bjørn Bjør
Sørensen
Søre
Annoncer

Udstilling i oktober
Aage Arbjerg udstiller malerier
Hafdis Hill udstiller glas
Udstilling i november
Signe Hougaard Hansen (maleri)
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om,
hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om
nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen,
hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på sksinf@sks.aaa.dk
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
www.skybyart.dk