600 til jernbanekonference - Banedanmark

Farvel til
Kalundborg
side 2
banedanmarks medarbejderavis | 30. maj 2013 | 14. årgang | nr. 11
Under overskriften
”Jernbanens udfordringer”
mødtes jernbanens
mange aktører
i sidste uge til årets
BaneBranche-konference.
To gange Jesper
- Lok og Hansen –
henholdsvis indledte
og afsluttede konferencen.
aF Katrine beKKer bauer
ktb@bane.dk
Klokken nærmer sig 17:00. Vi
er i Tivoli Congress Center i
København efter en dag fyldt
med input, oplæg og networking
blandt aktørerne i den danske jernbanebranche.
Bestyrelsesmedlem i
BaneBranchen Peter Sonne, Bombardier,
begynder introduktionen
af Jesper Hansen, adm. direktør i
Banedanmark, med en sammenligning
af de mere maleriske:
”Hvis jernbanebranchen er Ringenes
Herre, så må Jesper Hansen
være Gandalf (god troldmand
(red.)),” siger Peter Sonne og klapper,
mens Jesper Hansen indtager
scenen.
”Et øjeblik var jeg bange for, at
du ville sammenligne mig med Lord
Voldemort (ond troldmand (red.))
fra Harry Potter,” replicerer Jesper
Hansen, inden han går i gang med
sit indlæg: ”Organizing the Future
Railway” – sådan organiserer vi
arbejdet med at skabe Fremtidens
Jernbane.
For der er nok at tage fat på –
selv for en troldmand. Det politiske
mål er en fordobling af passager- og
godstrafikken i 2030, og senest har
meldingen omkring Togfonden.dk
sat endnu flere tanker i gang i branchen
om, hvordan det, der er indeholdt
i den plan, skal passe ind i de
mange andre planer og projekter,
der præger jernbanen nu og mange
år fremover.
Mød en
gis-specialist
bagsiden
baneavisen
Nok at tage fat på
600 til jernbanekonference
Omkring 600 (mænd) deltog i den årlige jernbanekonference,
hvor netværksdelen blev
vægtet lige så højt som de faglige indlæg.
aF Katrine beKKer bauer
ktb@bane.dk
Omkring 600 deltog i Bane-
Branchens konference – lige
fra DTU-studerende til leverandører,
rådgivere og entreprenører.
Og jakkesættene dominerede,
JernbaneKonFerence. banedanmarks administrerende direktør, Jesper hansen, og hans kollega fra dsb, Jesper
lok, på banebranchens årlige konference, der blev holdt på tivoli congress center. Foto: peter elmholt
jernbanebranchen er tydeligvis stadig
en mandsdomineret verden.
I pauserne mellem de faglige indlæg,
der spændte fra vilkårene for
godstransport til nyt signalsystem
og TUS-samarbejdet (sammenhængende
trafikinformation mellem
busser, tog og metro), blev der net-
”Vi ser frem til, at I hjælper os
med at realisere alt dette,” sluttede
Jesper Hansen efter at have gennemgået
Banedanmarks store projekter,
der til sammen udgør Fremtidens
Jernbane – herunder indsatsen
for at sikre mest mulig jernbane
for pengene og den helt praktiske
organisering af projekterne. Særligt
fremhævede Jesper Hansen Signalprogrammet
som forudsætningen
for at høste fordelene af de øvrige
projekter:
værket på livet løs over en kop kaffe
omkring standene udenfor den store
kongressal i Tivolis Congress Center.
Banedanmark havde sin egen
stand med på konferencen, og der
var også en halv snes indlæg på
konferencen med Banedanmark som
afsender.
effektivt vedligehold
Blandt andet fortalte produktionsdirektør
Michael Borre sammen med
planlægningschef Marina Vincent
om, hvordan planlægningsprocessen
”Hvad du end gør - så forstyr
ikke Signalprogrammet. Det er regel
nummer 1,” som Jesper Hansen
udtrykte det.
Fremtidens tog er elektriske
Et er Fremtidens Jernbane – noget
andet er de tog, der skal køre på de
mange nye spor og signaler. DSB’s
administrerende direktør, Jesper Lok,
indledte konferencen med en præsen-
tation af ”Fremtidens DSB” og virksomhedens
strategi frem mod 2020.
i Produktion er blevet mere effektiv,
og Morten Søndergaard, direktør i
Signalprogrammet, var på scenen
med et indlæg om udbudsprocessen
i forbindelse med de store signalkontrakter,
der resulterede i en
markant besparelse på 4,8 milliarder
kroner i forhold til det oprindelige
budget.
BaneBranchen holder konference
en gang om året. I år var det femte
gang.
For DSB er præcision, effektivitet
og en attraktiv jernbane tre hjørnesten.
I den forbindelse er det vigtigt
at finde ud af, hvad der ud over
tog, der kører til tiden, også betyder
noget for de passagerer, der gerne i
større og større tal skal bruge jernbanen:
”Kunderne vil have pæne, rene
stationer. Vi har mere end 300 stationer
rundt om i landet Der skal
investeres i at gøre stationerne
attraktive. Og så skal vi sørge for, at
kunderne får adgang til højhastighed
internetforbindelse på hele rejsen,”
sagde Jesper Lok blandt andet.
budsKaber Fra
transport Minister
henriK daM Kristensen på
banebranchens KonFerence
”Regeringen ønsker at fremme
den kollektive trafik og mener, at
hovedparten af trafikvæksten i
samfundet skal finde sted i den
kollektive trafik. Ca. en fordobling
af togtrafikkens transportarbejde
sidst i næste årti i forhold til 2009,
hvor visionen blev formuleret, er
ikke helt urealistisk. Det skyldes
ikke mindst regeringens beslutning
om en togfond.”
”Tid er en afgørende parameter.
Den tid, vi har til rådighed, er
be grænset, og der er ingen tvivl
om, at rejsetiden er en af de basale
faktorer for forbrugernes valg af
transportmiddel. Jeg er i den sammenhæng
meget glad for regeringens
udspil om Togfonden, som
sikrer mulighed for indførelse af
Timemodellen på hovedbanenettet.”
banebranchen
Brancheforening, der består af
forskellige aktører inden for jernbanen,
herunder Banedanmark,
Thales, DSB, Metroen, Rambøll,
Atkins, Bombardier m.fl.
Dannet i 2008 og arbejder for at
løse jernbanens udfordringer gennem
uddannelse af ingeniører, der
er specialister i jernbaneteknologi,
og varetagelse af den danske jernbanes
interesser gennem oplysning.

2 |
KoMMandoposten i Kalundborg luKKer
Fremover styres trafikken til Kalundborg fra
Roskilde, når kommandoposten i Kalundborg
endegyldigt lukker inden for kort tid.
aF søren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Kommandoposten i Kalundborg
lukker, og om kort tid
vil togdriften på hele Nordvest
banen blive fjernstyret fra Roskilde.
Lukningen af kommandoposten
i Kalundborg bliver den sidste lukning
af en kommandopost, inden
Signalprogrammet kommer, og
fjernstyringen herefter vil foregå fra
kontrolcentre i København og Fre-
dericia samt fjernarbejdspladserne i
Aalborg og Aarhus.
”Når vi lukker kommandoposten i
Kalundborg, vil store dele af anlægget
blive genbrugt som reservedele
på de øvrige kommandoposter, der
skal være i drift frem til, at Signalprogrammet
kommer,” siger projektleder
Rune Stenbæk Olsen.
Projektet har været forholdsvis
kompliceret. Nye rangertogveje på
stationen i Kalundborg har skullet
projekteres, valideres og asseteres,
og der er 5000 ledninger i signal-
Et sted med godt sammenhold
Der har været fjernstyret tog fra Kalundborg
siden 1963. Henny Pedersen har været med
de sidste tre et halvt år, og for hende er det
vemodigt, at kommando posten lukker.
anlægget i Kalundborg, som skulle
forbindes rigtigt, inden fjernstyringen
overgår 100 procent til Roskilde.
Og så blev udrulningsplanen
forsinket, da en brand i en togvogn
spredte sig til signalhytten i Holbæk,
som udbrændte i sommeren
2010.
en station ad gangen
”I forhold til fjernstyringen, har vi
i løbet af foråret taget en station ad
gangen – fra Regstrup og vestover
– som så er overgået fra Kalundborg
til at blive fjernstyret fra Roskilde
i stedet for fra Kalundborg,” siger
Rune Stenbæk Olsen.
Med lukningen af styringen af
selve Kalundborg Station betyder
Kalundborg. Kommandoposten i Kalundborg lukker inden for kort tid, og henny pedersen og hendes fem kolleger flytter til andre steder i banedanmark. Foto: Morten bøgh
aF søren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
30. maj 2013 | baneavisen
Farvel til kommandoposten
i Kalundborg
Sidste arbejdsdag rykker nærmere
for de seks medarbejdere
på kommandoposten i
Kalundborg. I slutningen af februar
begyndte fjernstyringen af stationerne
mellem Holbæk og Kalundborg
at overgå til Roskilde, og siden
påske har der kun været fjernstyringen
af selve Kalundborg Station
tilbage.
Henny Pedersen har arbejdet på
kommandoposten som trafikstyringsmedarbejder
de seneste tre et
halvt år, og hun har fra den første
dag været rigtig glad for både arbejdet
og sammenholdet på stationen.
det et endegyldigt farvel til kommandoposten
i byen. Tre af de seks
medarbej-
”Når vi lukker
kommandoposten i
Kalundborg, vil store
dele af anlægget
blive genbrugt som
reservedele på de
øvrige kommandoposter,
der skal være
i drift frem til, at
Signalprogrammet
kommer,”
dere fra
kommandoposten
i
Kalundborg
rykker
i første
omgang til
Helsingør,
to flytter til
S-banen og
en enkelt
flytter med
til Roskilde.
uddannelse
De medarbejdere i fjernstyrings-
”Det bliver vemodigt, når kommandoposten
lukker, for det er ikke
kun internt blandt os i trafikstyringen,
at vi har haft et godt sammenhold.
Sammen med lokomotivførerne,
togførerne, sikringsfolkene
og stationspersonalet har vi skabt
en rigtig god arbejdsplads på stationen,”
siger hun.
Efter branden i sikringshytten i
Holbæk skulle der pludselig samarbejdes
på en helt anden måde. Her
centralen i Roskilde, som nu har
overtaget stationerne fra Holbæk og
vestover, er løbende blevet uddannet
igennem de seneste måneder. Kollegerne
har også været ude på strækningen
for at se på forholdene på
sikringsanlæggene, på strækningen
og på de enkelte stationer.
”Det er vigtigt, at de medarbejdere,
der betjener pladsen, har et
godt strækningskendskab og ved,
hvordan stationerne ser ud. Det
betyder meget for såvel trafikstyringen
som for højttalerudkaldene -
specielt ved uordenssituationer, hvor
det er en travl plads at betjene,”
siger sektionschef Yvonne Bisgaard
Bohnstedt fra FC Roskilde.
var Henny Petersen en af de medarbejdere,
der rykkede til Holbæk for
i en periode at ind- og udrangere
togene manuelt fra stationen, imens
der blev arbejdet på at bygge et nyt
sikringsanlæg.
Når kommandoposten i Kalundborg
endeligt lukker inden for kort
tid, flytter Henny Pedersen til Trafikstyring
S-bane.

aneavisen | 30. maj 2013 | 3
Kort nyt
oK til sprayMalet væg
Banedanmark har sagt OK til at lægge væg til et maleri af en fuldskægget
og bebrillet herre på Aalborg Vestby Station. Det er BRFkredit,
der finansierer seks bymalerier i Aalborg, som har bedt om og fået
tilladelse til, at den lokale kunstner Jeppe K. Jensen med malerspray
kunne dekorere en af væggene på stationen. Maleriet blev afsløret den
15. maj og skal ifølge kunstneren få beskueren til at reflektere over,
hvad Aalborg Vestby står for.
inForMationsMøde
oM vaMdrup-voJens
På et informationsmøde for entreprenører, som fandt sted i Banehytten
i Fredericia onsdag, præsenterede projektledelsen projektet og den
foreløbige tidsplan for anlægsarbejdet. Repræsentanter fra omkring 15
forskellige entreprenørfirmaer valgte at møde op og høre nærmere om
det store anlægsprojekt. De fremmødte blev præsenteret for anlægsarbejdets
omfang og opgaver, tidshorisonter og udbudsstrategi. Den 20
kilometer lange strækning mellem Vamdrup og Vojens skal udbygges
med et ekstra spor og køreledningsanlæg, så hele banen mellem Fredericia
og Tinglev bliver dobbeltsporet. Samtidig opgraderes strækningen
til 160 km/t.
aF Jung heidi Moeslund
xjhmo@bane.dk
Endnu et anlægsprojekt præger
området ved Nørreport: Byggeriet
af en ny metrotrappe.
Trappen, der vil ligge i den øverste
del af Frederiksborggade mod
stationen, skaber en direkte adgang
fra gadeplan til den eksisterende
transfertunnel, der forbinder Metro,
S- og regionaltog. Med trappen får
passagererne en nemmere og hurtigere
adgang til den kollektive transport
på landets travleste station.
en lille byggeplads
Efter projektets endelige godkendelse
i februar er det gået stærkt,
og arbejdet er allerede godt i gang.
Trådhegn indkredser byggepladsen,
betonpladen under gadens belægning
er brudt op, og forsyningsledninger
får nye placeringer, inden
den lille byggeplads finder sin endelige
form i løbet af sommeren.
”Vores byggeplads ligger i en
meget befærdet gågade. Udfordringen
er at få en funktionsdygtig
byggeplads komprimeret på et lille
område, så fodgængerne stadig kan
passere, mens anlægsarbejdet står
Signalprogrammet
bliver synligt
Torsdag den 30. maj bliver Signalprogrammet
for første gang synligt for danskerne, når den
første af fremtidens sikringshytter på S-banen
bliver placeret ved Hillerød Station.
aF eriK lorentZ larsen
elol@bane.dk
Der er tale om en anonym,
gråmalet hytte uden vinduer
på cirka 50 kvadratmeter og
knap tre meter høj. Ikke noget særligt
- hvis det ikke lige var fordi, det
er den første af de sikringshytter,
der skal placeres langs det danske
jernbanenet frem mod 2021 i forbindelse
med Signalprogrammet.
”Der bliver investeret op mod
19 mia. kr. af skatteborgernes
penge på noget, der stort set ikke
vil kunne ses, men som vil give en
mere attraktiv jernbane med færre
forsinkelser. Faktisk bliver det mest
synlige netop sikringshytterne og
de små antenner, som vil blive placeret
langs jernbanen, så for os er
det jo lidt specielt at få den første
hytte placeret,” fortæller direktør for
Signalprogrammet Morten Søndergaard.
Moderhytte
Sikringshytten i Hillerød er en slags
moderhytte for de øvrige fire sikringshytter,
der vil blive placeret
på den allerførste strækning, hvor
signalprogrammet monteres, nemlig
S-banen mellem Hillerød og Jægersborg.
Hver hytte overvåger udstyret
på hver sin mindre del af strækningen
og sender meldinger fra dem og
radiosignalerne videre til moderhytten,
der står i forbindelse med kontrolcentrene.
Ved at dele systemet
op i mindre dele bliver det lettere
at overskue og lettere at lokalisere
eventuelle fejl.
nyt udstyr
Udover sikringshytterne bliver
der monteret knap fem meter høje
antenner, nye baliser og sporskiftedrev
i og ved sporene. Derudover
placeres en række akseltællere og
nogle små markeringsskilte, der
fungerer som backup-system, så
der stadig kan køre tog, selv om det
primære signalsystem skulle være
ude af drift i en kort periode.
Signalprogrammet forventes at
være fuldt udrullet på S-banen i
2018 og på fjernbanen i hele landet
i 2021.
Banedanmark bygger ny metrotrappe
En ny metrotrappe er
på vej. Med trappen
bliver det endnu
nemmere at komme
til og fra Metroen på
Nørreport Station.
Anlægsarbejdet er i
gang med Banedanmark
som bygherre.
ny trappe og tunnel. den nye metrotrappe leder ned til tunnelen, der kommer til at ligge under de eksisterende konstruktioner og delvis under
grundvandsspejlet. illustration: banedanmark
på,” siger projektleder Christian
Iversen.
Midt på sommeren sker det store
rykind på byggepladsen. Boremaskiner
og andet materiel indfinder sig
på pladsen, når byggegrubens støttevægge
i form af sekantpæle skal
etableres.
Jorden skal fryses
Metrotrappen vil via trappe og rulletrappe
lede ned til selve tunnelen.
Tunnelen bliver 2,45 meter høj, 5
meter bred, og trappe og tunnel bliver
tilsammen cirka 50 meter lang.
Der skal graves næsten 14 meter i
dybden og 7 meter ind under det
ene af Nørreports fjernbanespor.
Trappe og tunnel skal anlægges
under eksisterende konstruktioner
og delvis under grundvandsspejlet.
For at stabilisere jorden og sikre, at
der ikke strømmer vand i tunnelrøret,
tages et stort fryseanlæg i brug.
Det skal fryse jorden, mens tunnelen
bliver anlagt.
”Udførelsesmetoden er velkendt
til at sikre grundvandet i områder,
hvor grundvandsniveauet skal
bevares, og hvor man arbejder i tæt
bebyggelse, som det er tilfældet her.
Derudover skal fjernsporet afstives,
mens vi graver tunnelen,” forklarer
projektchef Niels H. Andersen.
Fryseanlægget bliver tændt
omkring årsskiftet, når udgravnin-
gen er nået ned til grundvandet.
Trappe og tunnel vil i stil og
materialevalg ligne Metroens øvrige
trapper. Forventningen er, at trappen
dagligt vil blive brugt af 20.000
passagerer. Nørreports nye adgang
til den kollektive transport vil stå
klar ved årsskiftet 2014/15 – samtidig
med områdets andet store byggeri,
Ny Nørreport.

aneavisen | 30. maj 2013 | 4
”Her er datadisciplin
en
nødvendighed”
hvad laver du?
Jeg arbejder med GIS og vedligeholder den
grundlæggende GIS-data struktur. Det vil
sige, at jeg sammen med to kolleger sørger
for at få rettet oplysninger om bl.a. sporenes
geografi, BTR-data og TIB-informa tioner i
GIS. Til det får jeg bl.a. oplysninger fra de
forskellige projekter og fra de geografiske
fagspecialister rundt omkring i Banedanmark.
Desuden leverer jeg statistikker ud
fra GIS, SAP-PM og tilsendte regneark, jeg
udarbejder kort i GIS, laver adresseudtræk
til eksempelvis nabobreve og vedligeholder
og udvikler webGIS-applikationerne som
eksempelvis BaneGIS.
hvordan ser en normal arbejdsdag ud?
Om morgenen planlægger jeg, hvad det er, jeg skal nå denne dag,
men når dagen er gået, er det ofte noget helt andet, jeg har været
i gang med. Jeg starter altid ud med at kigge i postkassen og se,
hvilke opgaver der ligger. Det kan være alt fra nye TIB-data til
Greenspeed, fordi fjernstyringen af Kalundborg fremover sker fra
Roskilde, til henvendelser fra Randers Brandvæsen, der har behov
for en oversigt over overkørsler i kommunen, eller et af vores projekter,
der har brug for et kort. Stort set alle dele af Banedanmark
benytter os, så hver dag kigger der folk forbi med spørgsmål, ligesom
der typisk dukker en fem-ti nye ad hoc-opgaver op i løbet af
en dag.
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ansvarshavende redaKtør
Karina Nelsing
redaKtionen
Redaktør: Søren-Peter Fiirgaard. Redaktionen:
Dorthe Kristiansen, Melissa Fugl,
Tina Nørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard,
Katrine Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia
Vannacci Elnif, Henrik Strunge og Erik
Lorentz Larsen.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 9726
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 1.700
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 0258
abonneMent
Modtager du ikke baneavisen, eller har
du ændringer til dit abonnement, bedes
du kontakte Intern Service. Ring på 8234
0258, eller mail til kon torhold@bane.dk.
KontaKt os
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 9726,
Katrine Bekker Bauer 8234 9159,
baneavis@bane.dk
KonKurrence
Konkurrencen i sidste nummer af
baneavisen gik på at finde frem til,
hvilken rebroussement station – målt
på kvadratmeter – der er Europas
største. Og som alle kom frem til, så
er der tale om stationen i Leipzig,
der samtidig er Tysklands største
station. Blandt de indsendte svar har
vi udtrukket ledelsessupporter Nina
Lusty fra Teknisk Drift i Vasbygade,
som får tilsendt en præmie.
Vi tager en omgang mere med store
stationer. Danmarks største station
er Københavns Hovedbanegård, men
hvordan klarer den sig sammenlignet
med stationerne i vores nordiske
broderlande? Kan Kh også matche
stationer og banegårde i Norge,
ballast
aF lars andersen
Sverige og Finland, eller sagt med
andre ord: Hvilken station kan smykke
sig med titlen ”Nordens største jernbanestation”.
Svaret skal som altid sendes til
konkurrence@bane.dk, og vi skal have
dit svar senest torsdag den 6. juni.
nordens største?
København h er danmarks
største station, men hvilken
station er nordens største.
Foto: christoffer regild
Hanne Kiærulf, GIS-specialist,
Teknisk Drift, Banedata GIS
TEKST: SØREN-PETER FIIRGAARD
FOTO: PETER ELMHOLT
hvilke egenskaber er gode at have i dit job?
Man skal være ekspert - eller i al fald have en bred viden
om GIS. Et godt databasekendskab og en nærmest autistisk
datadisciplin er også nødvendig, ligesom det er godt med
teknisk forståelse, baneteknisk viden og et godt kendskab til
SAP. Vi er i kontakt med mange forskellige faglige profiler –
både i Banedanmark, men også eksempelvis brandvæsenet,
politiet og DSB – så det er en fordel at være udadvendt. Et
godt humør og evnen til at tage opgaverne med et smil er
også gode egenskaber at have.
hvad er det gode ved jobbet?
Jeg har gode kolleger og et udfordrende job,
og så føler jeg, at jeg er med til at gøre en
forskel for mange mennesker. Det gælder
både, når jeg gør vores data bedre, og når
jeg leverer kort, der er med til at vise tingene
på enklere og en mere visuel måde. Samtidig
er der gode muligheder for at udvikle sig og
selv komme med forslag til, hvordan vi kan
optimere arbejdsgangene, og der er så mange
forskellige opgaver, at arbejdet aldrig bliver
kedeligt eller ensformigt.”
Kolleger
Banedanmark har omkring 2200
ansatte med vidt forskellige funktioner
og fra vidt forskellige faggrupper,
der døgnet rundt er med til at
sikre, at vi kan levere en velfungerende
jernbane til glæde for operatørerne
og passagererne. I en række
numre af baneavisen præsenterer
vi en række kolleger, som fortæller
om netop deres jobfunktion. Har du
et forslag til, hvem det kan være, så
send en mail til baneavis@bane.dk