Ekstra dansk litteratur

More documents

Recommendations

Info

I forbindelse med Grundlovens indførelse ønsker slesvig-holstenerne at løsrive sig fra Danmark, og dette fører til den første slesvigske krig fra 1848-50. Krigen ender uafgjort efter indblanding fra stormagterne. Den nationalliberale regering i Danmark opfatter det som en sejr, og mange er opsat på at følge op på ”ånden fra 48” – for Gud, konge og fædreland. Dette resulterer i 1864 i den anden slesvigske krig, som ender katastrofalt for Danmark. Vi må afstå både Slesvig og Holsten, og den ny grænse går nu ved Kongeåen syd for Kolding. Først ved genforeningen i 1920 lægges grænsen fast som vi kender den i dag. Nederlaget i 1864 fører til at de nationalliberale ikke længere tages alvorligt. Deres drømme om et stærkt Danmark havde ikke hold i virkeligheden. Grundloven revideres, således at godsejerne igen får større magt, og i perioden op til 1901 kæmper især to partier om magten i Danmark: Højre (godsejerpartiet) og Venstre (bondepartiet). Der opstår en magtkamp fordi partiet Højre med kongens hjælp regerer uden om Folketinget, hvor partiet Venstre har flertal. Konflikten ender med det såkaldte systemskifte i 1901, hvor kongen udnævner en regering der støttes af et flertal i Folketinget, og Danmark derfor får sin første ”bonderegering”. Bondebevægelsen For samfunds- og kulturlivet betyder alle disse økonomiske og politiske ændringer at der sker et nybrud. Bøndernes indflydelse i samfundet er stærkt stigende, især pga. andelsbevægelsen. Inden for bondebevægelsen sker der dog hurtigt en splittelse mellem storbønder og småbønder. Det ender med at småbønder og husmænd i 1905 organiserer sig i et selvstændigt parti, Det Radikale Venstre. Arbejderbevægelsen I byerne vokser antallet af fabriksarbejdere. De begynder at slutte sig sammen i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold. I årene op til 1899 er arbejdsmarkedet præget af hårde magtkampe mellem arbejderne og fabriksejerne. For arbejderbevægelsen bliver sammenhold og solidaritet den vigtigste forudsætning for at få indflydelse. Kampen føres som nævnt dels igennem fagbevægelsen, dels igennem arbejdernes politiske parti, Socialdemokratiet. Selvom Socialdemokratiet repræsenterer en meget stor del af befolkningen, får partiet ikke mange mandater i Folketinget, for Grundloven af 1849 gav kun valgret til en begrænset del af den voksne befolkning. Hverken kvinder eller tjenestefolk havde valgret, og det samme gjaldt for folk der havde modtaget fattighjælp. Først efter grundlovsændringen i 1915, hvor antallet af vælgere blev næsten tredoblet, sker der for alvor en større ændring. Herefter danner Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre den første regering sammen. 2
Den realistiske litteratur Den ny tids forfattere forholder sig kritisk til samfundet. Opgøret med den nationalliberale politik fører til et opgør med Gud, konge og fædreland. Forfatterne opfatter ikke længere den eksisterende samfundsorden som indstiftet af Gud. Samfundet er menneskeskabt, og det kan derfor udsættes for kritik og ændres. Men hvis man ønsker at ændre samfundet, må man vide hvordan det virkeligt ser ud. I stedet for at beskrive en idealiseret, forskønnet verden ser forfatterne det nu som deres opgave at beskrive virkeligheden som den er, for derigennem at lægge op til en kritik af det bestående samfund. Det betyder at de lægger vægt på at beskrive de barske og ofte urimelige livsvilkår for samfundets nederste grupper. Den nye litteratur er præget af småbønder, husmænd og landarbejdere, og historierne har ikke nogen lykkelig slutning hvor alt bliver godt til sidst. De er med andre ord realistiske. En af de banebrydende forfattere er Henrik Pontoppidan, som sætter sig for at beskrive og dermed kritisere de dårlige forhold som de svagere grupper i samfundet lever under. Pontoppidan er selv præstesøn, men efter ham følger en helt ny gruppe af bondeforfattere, som selv er vokset op på landet. Det er forfattere som Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær. Begge disse forfattere ønsker at skildre livsvilkårene for småbønder og tjenestefolk, og især hos Åkjær kan man finde en stærk samfundskritik. Også arbejderklassen i byerne får en stor forfatter: Martin Andersen Nexø. I hovedværket Pelle Erobreren skildrer han arbejdernes lange kamp for ændrede livsvilkår. Den realistiske skrivemåde er dominerende i flere perioder af 1900-tallet, og den bruges stadig i dag. Især i 1930’erne bruger forfattere som Hans Kirk og Harald Herdal den realistiske genre, og også Tove Ditlevsen anvender denne form i mange af sine romaner. I 1970’erne kommer en ny realistisk bølge, især præget af arbejder- og kvindelitteratur, men også af almindelig hverdagsrealisme hos fx Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Leif Panduro. I nyere tid har især Martha Christensen konsekvent skrevet om samfundets svage grupper og deres problemer. Også inden for filmverdenen er den realistiske form stærkt repræsenteret. Flere af de store romaner er blevet filmatiseret, fx Nexøs Pelle Erobreren, som er filmatiseret af Bille August i 1988. Og filminstruktøren Per Fly har i 2001 fået et gennembrud med sin nyrealistiske film, Bænken, om de udstødte mennesker i nutidens Danmark. 3
Page 1: Eksemplariske analyser af tekster i
Page 5 and 6: Knokkelmanden: et gammelt udtryk fo
Page 7 and 8: Som tidligere nævnt er der en alvi
Page 9 and 10: Forslag 2: Eventyr I dette afsnit v
Page 11 and 12: Den ser således ud: Giver → Gens
Page 13 and 14: fortrænge fordi vi ikke forstår d
Page 15 and 16: kan hun ikke holde det. Da hun komm
Page 17 and 18: Hovedkonflikten. Hovedkonflikten op
Page 19 and 20: Du kan også få ”hul” på en t
Page 21 and 22: Rubrikkerne udfyldes således: Ad A
Page 23 and 24: Samlet fortolkning Novellen ”Dolk

Ekstra dansk litteratur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?